Don't hate me too Baby - Dai (xxx)

Outfit:

Dai sad i klassen. Han havde fransk, men hørte ikke rigtig efter, da han kun gik på skolen for at kunne være lidt mere sammen med Xander, og ikke for at blive noget stort. Han lavede dog sine ting alligevel, især i gruppearbejde, for han ville ikke trække de andre elever ned. Han gik bare ikke op i det på samme måde som nogle af de andre fra klassen gjorde det. han ventede utålmodigt på at få fri, og sad og bankede sin blyant ned i blokken på bordet foran sig. Han kunne mærke på stemningen i klassen, at de andre også var helt klar til at få fri.

Da klokken ringede fór han op, og gik med hurtige, faste skridt mod døren. På vej ud nikkede han til lærerinden, og smilede svagt. Han kunne ikke lade være med at grine over den måde hun nærmest dånede på. han nåede ud af døren og drejede ned mod sit skab. Da han nåede derned, låste han det op og lagde sine franskbøger derind. Han fandt tilgengæld sin engelskbog frem, og begyndte så at gå ned mod Xanders skab. Mens han gik, kom han bogen i sin Addidas skuldertaske og tog sin vandflaske op. Han smuttede lige over til vandfontænen, og fyldte den, så han var klar til den næste time, og ikke behøvede at gå midt i den for at få vand. Derefter lagde han den i tasken og fortsatte mod Xanders skab.

Dai rettede lidt på håret, så det sad ordentligt. Da han nåede gangen hvor Xander havde sit skab, lagde han mærke til at der stod en usædvanlig stor flok drenge ca halvvejs nede af vejen. Han bed ikke rigtig mærke i det, før han så noget mørkeblondt hår i midten. Det lignede virkelig Xanders hårfarve. Dai skyndte sig ned ad gangen, og klemte sig ind mellem drengene. Han kiggede truende på dem, og blev lidt varm indeni da han så hvordan de rykkede bagud.

"Hey!" Han hævede stemmen og langede ud efter den fyr som stod tættest på, men passede på med ikke at ramme ham. "Hold nallerne fra mit bytte! Det er mig der nakker de nye her.. Og hvis I ikke passer på, kommer i også på min liste, ligesom Xander her." Dai tog halvhårdt fat i Xander, men nussede ham med den del af hånden som vendte væk fra drengene.

"Og folk på min liste glæder sig ikke lige frem til at komme i skole.." Den eneste grund til at Dai kunne slippe af sted med at lade som om han var 2 eller 3 års elev, samt en af mobberne, var hans rimelig kraftige fysik, samt det at han så lidt ældre ud end han egentlig var. Ikke at han var helt på deres alder, men alligevel. Han hev Xander med sig da han gik forbi drengene, der spredte sig, for ikke at komme tæt på ham, og håbede på at den anden dreng ikke ville være alt for skræmt. Han holdt dog alligevel øje med fyrene, og da de var kommet lidt væk, holdt han øje med alt andet end Xander.

Da de stod ude i en af de mennesketomme gårde, tog Dai sig endelig sammen til at kigge på Xander. "Undskyld jeg løj, men jeg kunne ikke bare se til, jeg blev nødt til at gøre et eller andet." Dai så trist ud.

Xander havde bestemt ikke lyst til at have sådan en dag, hvor han skulle ende med at være et bytte for disse drenge. Eller de næste par år af hans liv, det var han nok ikke stærk nok bygget til at gennemgå. Det var svært når at være den laveste i ranket på skolen, når man plejede at være en af de højeste. De fleste laveste var jo blevet bygget til at klare sådan nogle år, også komme stærke ud af det. De plejede at få succes i deres live, også deres mobber plejede ende med at arbejde på burger King eller noget. Men hvor lå Xander? Når det kom til sådan noget, måske var disse år bare bygget til at hive ham så langt ned som muligt.

Der kom et svagt suk ud af drengens læber, som flokken stod og grinte det meste af tiden. Han prøvede endda flere gange at komme forbi dem, uden et eneste af forsøgende lykkedes ”du skal ingen steder” sagde en af drengene og skubbede ham tilbage på samme plads, som om de blot ventede på at Xander ville gå amok, så de ville have en mulighed for at slå tilbage på ham ”du skal ikke komme her og sprede dine bakterie på skolen” var der en anden som sagde, som fik vennerne til at grine i kort.
Det var da også på tippen til at Xander ville hoppe på en af dem, da lyden fra Dai’s stemme blev mødt i hans øre. Han vende hurtigt blikket mod hans elskede, og havde det svært med ikke at få et strålende kærligt blik i sine øjne.
Det overraskede ham dog når han blev hevet sådan fat i, og hans hjerte begynde at banke så hurtigt som muligt. Var Dai blevet helt skør af at gå i skole? At han ville vende sig mod sin egen kæreste, det tog dog ikke længe før han regnede sandheden ud.

Den rolige boble som blev dannet omkring Dai, afslørede at Xander ville komme til at se noget han ikke havde lyst til. Den blev langsomt mørkere og mørkere i det, før det mørke væsen begynde at presse sig ud af boblen. Xander stivnede i hele kroppen, også selv om han havde mest af alt lyst til at løbe væk. Han lukkede sine øjne hårdt i og vende ansigtet ned mod gulvet, i håb om at drengene ikke så alt for meget af hans ansigt. Det høje skrig fra monstret stoppede op, lige så hurtigt at den havde kommet lidt ud af boblen. Han kunne ligefrem mærke hvordan dens lange klør, rørte ved hans nakkehår. Den rådne ånde, som han pustede lige så forsigtigt mod Xander’s kind ”du tilhøre os… lille engle” hviskede den ind i hans øre, med sin dybe stemme som havde et svagt ekko i sig.

Selv om Xander var så bange som han overhovedet kunne blive, så hjalp det også lidt på det når han mærkede den nussende fornemmelse som Dai gav ham. Åh hvor han dog ikke håbede på at Dai kiggede på ham, han turde bare ikke at kigge op for at se monteret eller se Dai’s ansigt. Han viste jo godt at Dai ikke var stolt over at lyve foran ham, det havde de jo allerede prøvet en gang før. Der havde han jo også næsten ligefrem lovet Xander at han ikke ville lyve igen, men han gjorde det vel for at redde ham væk fra de andre drenge?

Han åbnede dog svagt sine øjne, når han ligefrem blev trukket med ned af gangen. Han kunne ligefrem se det mørke væsen ud af sin øjenkrog, som den prøvede at bøje sig og andre ting for at få øjenkontakt med Xander ”kig på mig” gentog den flere gange, og kom med nogle grin som han kunne mærke frygten i Xander.
Det var dog en dejlig følelse i hans krop, når de kom udenfor i solen. Monstret gav nogle hyl fra sig, som forbandede den solen som en eller anden vampyr ”jeg kommer tilbage” skreg den, før boblen blev mindre og mindre omkring Dai. Den forsvandt først helt når Dai valgte at sige undskyld, også selv om det ikke var noget som han behøvede at gøre.

Xander så alle andre veje som han kunne komme til, mens han en gang imellem så over på Dai og det blik som han fik. Han havde det så forfærdeligt meget, at se Dai trist og på grund af Xander ”jeg ved det” sagde han svagt i det, som han fik vendt sit blik ordenligt over på ham. Han havde mest af alt lyst til at kramme Dai, men var vel bange for at der var nogen der ville ende med at se dem. Hvad nu hvis Dai ende med at blive udsat for det samme? Blot fordi Xander var så dum, at han ikke kunne holde sine fingre væk fra ham.
Disse tanker blev hurtigt skubbede væk, når han uden at tøve lag sine arme om ham og begravede sit ansigt mod hans skulder ”jeg ved ikke hvis jeg kan klare det” hviskede han mest for sig selv ”je.. jeg er ked af det, at du skal udsættes for dette” sagde han lidt højere i det.

Da Dai var færdig med sin sætning, kunne han mærke hvordan Xander stivnede under hans hånd. Han vidste godt at han måtte se at komme væk fra bøllerne, så han kunne få sagt undskyld til Xander, et sted hvor der ikke var andre i nærheden. Da han først var kommet lidt væk fra drengene satte han tempoet lidt op.
Dai nussede vedholdende Xander, også da de gik mod gården. Han vidste jo godt, hvad hans kæreste kæmpede med, hver gang nogen løj, om det så var bevidst eller ubevidst.Derfor holdt han øjnene mod gulvet til de nåede udenfor.
Dai lagde mærke til at Xander slappede lidt mere af da de kom ud i solen. Han fjernede ikke sin hånd fra Xanders arm, men flyttede den bare en smule. Derefter lod han Xander snakke, og blev lidt overrasket, da han pludselig blev tvunget tilbage af Xanders krop, som hagede sig til ham. Han lagde selv sine arme om sin elskede kæreste. Han kunne næsten ikke høre hvad Xander sagde, så han bøjede hovedet lidt.
Derefter kyssede han ham på kinden, ligeglad med om andre så ham. Han vidste at han havde sat sig i respekt over for de andre drenge fra deres årgang - som højst sandsynligvis ville sprede rygtet til resten af skolen - så de ville nok ikke engang sige noget til det, hvis de fik muligheden, eftersom de vidste at Dai ville kunne smadre dem., og hvis man stod indenfor, ville det bare se ud som om det var to venner der krammede.
"Skat.. Jeg har fortalt dig at jeg vil gå alt i gennem for dig. Det at have dig ved min side, er vigtigere for mig end noget andet.. Hvis jeg skulle vælge mellem at trække vejret eller elske dig, ville jeg bruge mit sidste åndedrag, på at fortælle dig hvor meget jeg elsker dig." Dai knugede Xander tættere ind til sig. "Jeg elsker dig så meget, at jeg meget hellere vil gå gennem det her, end at sidde derhjemme og vente på at du kommer hjem, forslået og brudt sammen."
Dai mærkede et par dråber på sin kind, og løftede hovedet. Han kunne ikke lade være med at smile, da det for ham var som at få vasket tavlen ren. Han håbede lidt at Xander også ville løfte hovedet, så de kunne kysse der i regnen. Dog regnede han ikke med det for alvor, da han godt kendte til og forstod Xanders modvilje mod at vise følelser offentligt. Hvem ville ikke have noget imod det, hvis de var blevet tæsket bare fordi de var til deres eget køn.
Dai var bare ligeglad med andres tanker om ham - fordi han havde været vant til at leve på gaden i næsten 10 år. Det havde gjort ham hård som sten. Altså på den måde at andres forbandelser og slag ikke gjorde ham noget. Han udholdt det bare. Den eneste han ikke var ligeglad med var Xander. Det var også tydeligt at se i hans ansigt hver gang han kiggede, eller endda når han blot tænkte på sin kæreste.

Det var virkelig svært for ham at lade andre folk lyve ham op i ansigtet, det gjorde bare mere ondt når det var Dai som løj. Han havde jo ikke lyst til at være bange for at være i nærheden af sin egen kæreste, om det så var han ikke løj med vilje. Han viste jo godt at han løj denne gang hvor at beskytte ham, men det var stadig svært at skulle håndtere det. Det var bare lettere at tilgive ham, når han havde denne særlige grund til at lyve over for ham.
Der kom et svagt suk ud mellem hans læber, når han mærkede de bløde læber mod sin kind. Det fik ham bare til at slappe mere af i det, og han prøvede at være ligeglad med om folk så dem eller ej. Han havde nok alligevel blevet udset som homoseksuel for de fleste på skolen, og hvis ikke så skulle hans gamle venner nok sørge for det.
Dai har jo virkelig også bevist at han ville gå igennem alt for ham, gå på en skole blot for at beskytte ham igennem hans skoleår. Der var da heller ingen tvivl om han var taknemlig for det, at denne unge mand blot ville kede sig for at beskytte ham.
Det varmede i hans hjerte at høre hans kæreste sige sådan nogle ting, det hjalp da også på hans humør. Der kom et let suk ud mellem hans læber, som han blev krammet tættere ind til ham ”det ved jeg” sagde han med en rolig, det havde Dai jo allerede bevis at han hellere ville. Det var da også bare mere rart at gå på skolen, når man kunne være så heldig at se sin kæreste en gang imellem.
Han mærkede hvordan Dai træk sit ansigt væk, og kort tid efter et par dråber i hans hår. Han træk langsomt sit ansigt væk fra hans skulder, og vende sit blik op mod himlen som havde fået et par skyer på sig. Han blinkede hurtigt med øjnene, når en dråbe valgte at lande på hans næsetip. Den løb hurtigt ned fra hans næse, og hen over hans læber. Han rettede langsomt sit blik mod sin elskede kæreste igen, og hans hjerte begynde at banke hurtigt i det.
Han lag blidt en af sine hænder på hans ene kind, og nussede den blidt med hans tommelfinger. Han så ret så tøvende ud og gav et lille suk fra sig, før han lod sine øjne langsomt glide i. Han rykkede langsomt sit ansigt tættere på hans, mens hans hjerte hamrede hurtigere og hurtigere inde i ham. Han havde aldrig i deres korte tid i forholdet, turet at vise hans kærlighed til ham offentligt. Xander var jo en af de der personer som tænkte alt for meget over tingene, bange for at blive dømt.
Han havde bare blevet dømt alt for meget på det sidste, at han bare havde brug for lidt lykke.
Han lod blidt sine læber mødes med hans, som fik ham kort til at gispe i det. Det var som om at hans hjerte kort stoppede, når deres læber mødte hinanden. Det begynde bare hurtigt at banke igen, levede op fra den smerte som det havde oplevet på gangen.

Dai vidste godt hvor svært det var for Xander, men han vidste også at han var nødt til at redde ham, for ellers ville det ikke gå godt næste gang han så de bøller.. Det ville det sikkert ikke alligevel, men i det mindste ville han på denne måde kunne sikre sig at han selv var til stede. Han havde stadig lyst til at bide hovedet af dem, bogstavelig talt.
Han hørte godt det svage suk og smilede ved lyden. Han elskede denne dreng over alt på jorden, og han hadede at han havde bragt ham ud i alt det rod. Det var ikke fair at Xander skulle udsættes for alt det lort, og da slet ikke med den fantastiske personlighed han besad.
"Husk det. For jeg vil aldrig ændre mening. Aldrig nogensinde kan jeg stoppe med at elske dig." Han smilede til Xander, og fulgte med øjnene dråben som faldt fra Xanders næse til hans læber.
Han vidste at de ikke burde gøre den slags på skolen, men da han mærkede Xanders hånd på sin kind og så det kærlige, men dog tøvende udtryk i hans øjne, vidste han at han blev nød til at mærke hans fantastiske læber mod sine egne. Dog kunne han fornemme på Xander at han måske havde det på samme måde, så han ventede lidt længere, og gispede lavt da han endelig mærkede hans læber mod sine. Han trak Xander længere ind til sig, og holdt godt fast i ham. Glædestårer, som han havde holdt tilbage et stykke tid, trillede ud af hans øjenkroge og blandede sig med vandet fra himlen. Han kunne slet ikke beskrive hvilken fantastisk følelse det var at være sammen med Xander der i regnen.
Desværre begyndte klokken kort efter at ringe. Det var tegn på at man snart skulle ind. Den ringede normalt 2 gange hvert frikvarter. Han slap dog ikke frivilligt Xanders læber, for han havde lyst til blot at pjække.

Selv om Xander nok ikke ville indrømme det, så var han glad for at Dai var begyndt på skolen med ham. Han havde ikke lyst til at komme hjem og se lige så forfærdeligt ud som sidst, eller ligne noget som var slemmere end det. Måske endda ende med slet ikke at komme hjem, at blive efterladt til døden ude på gaden. Han var bare så forbandet bange for, at det ville ende med til sidst at gå udover Dai. Det ville skære i hans hjerte, en smerte som han slet ikke havde lyst til at opleve.
Xander tøvede virkelig meget, når det kom til at kysse Dai sådan et sted som skolen. Han ville gerne være en af dem so turde at vise sin kærlighed over denne mand, til hele den store verden. Det var bare en af de ting som han måtte tage lidt af gangen, og blot håbe på at Dai var tålmodig nok til at være der ved siden af ham igennem det hele.
Det var som om der gik et sus igennem hans krop, når han endelig mærkede dem. Han havde ikke lyst til at flytte sig, bare blive stående der tæt ind til ham. Det var det sted som han følte sig tryg, hvor han ingen bekymringer havde overhovedet. Det var dog også det sted som kunne få ham til at føle sig så svag, det sted som han var så forfærdelig bange for at miste.
Han lag sine arme tæt omkring ham, og nussede ham blidt i nakken med et par fingre. Han holde kysset lige indtil han hørte klokken ringe, og en kvalmende følelse kom frem i hans mave. Han træk sig lidt tilbage fra ham, og tog sig til maven med den ene hånd ”jeg har det ikke godt” hviskede han og kiggede lidt tøvende på ham ”jeg vil gerne hjem” hviskede han lidt efter, bange for at få et nej og blive bedt om at blive der. Han havde bare ikke lyst til at blive der længere, han havde fået nok for den dag.
Han tog langsomt fat i Dai’s ene hånd, og så på ham med et lidt bedende blik ”kan vi ikke tage hjem?” spurgte han om og bed sig lidt i underlæben.

En af grundene til at Dai havde insisteret på at starte på skolen - hvilket han senere havde fundet ud af at han faktisk nød - var at han på den måde ville have en bedre chance for at holde øje med og beskytte Xander. Han vidste at han ikke ville kunne tilgive sig selv, hvis Xander kom tilskade, og han ikke havde gjort noget. Han var så bange for at miste ham, at han ikke engang kunne tænke tanken uden at få tårer i øjnene.
Det var blandt andet derfor han havde skyndt sig over til hans klasse da han havde fået fri. Han havde egentlig forsøgt at komme i de samme klasser som Xander, men det havde ikke kunnet lade sig gøre. Så han havde valgt noget han kunne lide i stedet, og holdt sig i nærheden af Xander når han kunne.
Han lod hænderne flytte sig op til hans hår, og nussede ham der, mens han gjorde kysset lidt dybere. Han kunne ikke få nok af ham, og havde slet ikke lyst til at slippe ham. Han var dog ret bevidst om at der hvert øjeblik, kunne komme en lærer og kalde dem ind til time.
Han Xander trække sig væk, lod hænderne falde ned langs siderne og smilede ned til ham. Hans ansigtsudtryk blev dog hurtigt bekymret, da han så udtrykket i sin kærestes øjne. "Hvad er der galt?" Dai løftede hånden og nussede hans kind med tommelfingeren. "Men jo, hvis du er sikker på at det er det du vil.. Vi kan tage hjem og se en film?" Dai nussede hans kind og smilede til ham. Derefter tog han Xanders hånd, og trak ham med i retning af vejen.

Xander havde det bestemt ikke særligt godt, hans mave gjorde ondt og en kvalmende følelse lå i halsen på ham. Han viste dog godt at han ikke var syg, men at det var fordi han bare havde brug for at komme væk fra skolen. Han havde bare brug for at komme hjem, og slappe af hvor han følte sig tryg.
Han lukkede bare svagt sine øjne i, når han mærkede hans hånd mod sin kind. Han kunne mærke hvordan smerten svagt forsvandt fra hans mave, når han hørte de ord som han helst ville høre. Han kunne jo ikke holde ud at være der længere, og det ville jo ikke være sjovt at blive tvunget til at blive der.
Det var som om han endelig kunne trække vejret igen, når de begynde at gå hen mod vejen. Han gav hans hånd et blidt klem, mens han kiggede mod vinduerne af den store bygning. Nervøs for at en lærer ville se dem gå, eller at nogen af hans gamle venner ville få øje på at de holde i hånd. Han ville jo ikke have at hans kæreste skulle blive udsat for det samme, som han nu selv blev udsat for.
Han gav dog ikke slip på hans hånd, selv når de kom ud på gaderne og flere og flere mennesker var til at blive set. Han holde sig bare tæt ind til ham, og holde sit blik så meget som muligt ned mod jorden. Det hele lettede dog mere inde i ham, når de kom hen til den rigtige bygning hvor deres lejlighed lå i. Han så kort op mod den, før han vende blikket mod Dai ”det bliver skønt” mumlede han mest for sig selv, før han fulgte efter Dai op til lejligheden. Det var som om smerten i hans mave og kvalmen forsvandt, med det samme han lukkede døren bag dem. Han lænede sig bare op af hoveddøren og gled ned og sidde, mens der kom et højt suk ud mellem hans læber.

Dai smilede skævt da han så hvor lettet Xander blev. "Er det her sket hver eneste dag, siden du begyndte at se.. Jonathan?" Dai var ikke glad for at minde sin kæreste om ham, fordi han havde på fornemmelsen at Xander stadig havde følelser for den mand der havde vist ham hvem han egentlig var- altså ikke den snobbede overklasses fyr, som lod som om han havde været i seng med en masse tøser, og som havde været på nakken af utallige andre - , og især det at han ikke var til piger.

Han tøvede kort, før han tog Xanders hånd, men nussede den så med tommelfingeren. "Slap nu lidt af. Der sker dig ikke noget. Det lover jeg." Og Dai troede virkelig på det, der var ingen tvivl i hans sind om at han nok skulle smide enhver der forsøgte at såre Xander på porten. Også hvis det var ham selv.

Han var usikker på sig selv, og på hvad han var i stand til, men især var han usikker på om han var nok. Om Xander altid ville elske ham, eller om den anden dreng på et tidspunkt ville indse, at det han følte nærmere var venskabelige følelser, end egentlig kærlighed. Han håbede det ikke, men uvidenheden gjorde ham enormt usikker. Det var den slags tungsindige tanker der plagede hans sind, da de gik den korte vej fra skolen og hjem til deres lejlighed.

Dai kneb bekymret læberne sammen til en tynd streg da de nåede indenfor og han så hvordan Xander sank sammen så snart døren blev lukket. Han satte sig på hug ved siden af ham og kiggede undersøgende på ham. Det var tydeligt at han var bange for at der var sket noget alvorligt med Xander, at bøllerne havde nået at gøre et eller andet før han nåede frem.

Han tog en hurtig beslutning, og samlede Xander op fra hvor han havde siddet. Han bar ham i brudestil, med en arm under hans ben, og en under hans ryg. Dernæst gik han ind på sit værelse og lagde forsigtigt Xander i sengen. "Bliv her. Jeg henter lige en dyne mere." Dai rejste sig igen, og gik ind og hentede Xanders dyne, som han så lagde hen over Xander.

Selvfølgelig lå Jonathan en gang imellem i Xander’s tanker, hvad der blev af denne mand? Og hvad han hadve udsat Xander for, også bare stukket halen mellem benene som en eller anden kujon. Han var dog taknemlig overfor ham, at han havde fået Xander til at indse sit ægte jeg. Men det som han var mest taknemlig overfor, var at han havde hjulpet ham til at indse at Dai betød så meget mere for ham en blot et venskab. Han havde dog ikke lyst til at snakke om ham, var ikke sikker på at Dai nød at gøre det. Han træk derfor også bare svag på skulderne, i håb om at den samtale ville slutte med det samme.
Han smilte bare svagt til ham når han satte sig på hug ved siden af ham, mens hans blik bare lå på det bekymret blik i hans øjne ”jeg havde bare ikke lyst til at sidde lidt ned” sagde han og tog langsomt sine sko af, før Dai åbenbart valgte at løfte ham op. Han lag sine arme tæt omkring nakken på ham ”tab mig nu ikke” sagde han med en lidt nervøs stemme, og med et svagt smil på sine læber.
Han sukkede svagt i det når han mærkede den bløde seng under sig, og havde bare mest lyst til at synke ned i den. Han gjorde bare hvad han fik besked på ”okay... skat” sagde han som Dai forlod værelset, men smilte bare når han kom tilbage igen. Han gik langsomt op på sine knæ, og svag armene omkring nakken på ham ”jeg elsker dig” hviskede han og trykkede blidt sine læber mod hans, og han nød virkelig at kysse med sin kæreste. Det fik ham til at glemme dagen, og bare nyde det øjeblik som han havde sammen med ham.

Dai smilede ned til Xander mens han løftede ham. "Jeg ville aldrig tabe dig, skat." Dai's stemme var helt hæs, og fuld af kærlighed. Det var tydeligt at han mente hvad han sagde, ikke bare i bogstaveligste forstand, men også i overført betydning. Han kyssede ham blidt i panden lige før han lagde ham i sengen, og smuttede for at hente dynen.
Efter han havde hentet en dyne mere, blev han lidt overrasket da han pludselig blev hevet ind i et kys. han kom sig dog hurtigt over det, og kyssede tilbage. Han trak sig lidt væk, og kiggede Xander dybt i øjnene et øjeblik. "Jeg elsker også dig. Du er virkelig min eneste ene.." Han kyssede sin kæreste igen og lagde sig ned i sengen, samtidig med at han trak Xander hen over sig. Han lod tøvende hænderne glide ned til den anden fyrs røv, og begyndte at massere den blidt gennem bukserne. Det var tydeligt at han gerne ville have mere, men at han ikke ville gå for hurtigt frem. Han var lidt bange for om Xander måske slet ikke var klar, og tøvede kort, før han besluttede sig, før han hev lidt ned i sin kærestes bukser.

Det var lige det som Xander havde mest brug for denne dag, gemme sig i en seng sammen med sin kæreste og blot glemme alt som forgik omkring dem. Han ønskede bare at de kunne gøre det hver dag, men sådan forgik livet bare ikke. De skulle jo begge nå en masse ting, før deres tid løb ud og de måske ville fortryde en masse lort de havde lavet. Han valgte bare at nyde den tid som han havde i det øjeblik, føle sig elsket som aldrig før og nyde den kærlighed som han fik fra den unge mand.
Han nød det kys som han var igang med at få, nød hver eneste sekund af det. Han sukkede svagt når han mærkede hvordan Dai træk sig væk, som han bestemt ikke havde lyst til. Det varmede dog hans hjerte at høre de ting som kom ud mellem hans læber, og blødte hans knæ op at han næsten ikke kunne sidde op.
Han lod sig bare blive trukket hen over ham, mens et lille smil var til at blive fundet på hans læber. Han bed sig en lille smule nervøst i læben, når han mærkede hvordan hans hænder begynde at bevæge sig ned af hans krop. Der var bare en del af ham som fortalte ham, at han ikke skulle være nervøs for at lade hans egen kæreste røre ham sådan.
Det var som om hele hans krop prøvede på at være opmærksom på hvor hans hænder var, og samtidigt ville Xander bare helst glemme det og blot nyde det.
Han lod sin ene hånd glide op under den hvide t-shirt, og lod sine fingre langsomt og tøvende glide op af hans side.
han nappede ham en enkel gang i læben, før han lod sine læber mødes med hans i et ivrigt kys. Det hjalp ham med ikke at blive mere nervøs, som om kyssene hjalp ham med at blive mere rolig i det.

Dai nød at være så tæt på sin kæreste. Efter han var startet på skolen, havde han haft travlt med at lave lektier og han havde også været af sted til nogle fællesarrangementer et par aftener med sine nye klassekammerater. Det føltes som flere uger siden han og Xander sidst havde lavet noget alene sammen. Dai kunne mærke hvordan han blev helt varm indeni da han mærkede hvordan Xander gengældte hans kys. Han elskede den her dreng over alt andet på jorden. Der var virkelig ikke andre han kunne elske lige så højt. Han havde holdt af ham siden første gang de mødte. Han smilede svagt ved tanken, og kom til at tænke på den aften. Det havde været et gigantisk rush, og Xander havde ikke reageret så slemt på Dai's anden form, som visse andre havde gjort gennem tiden. Dai havde stadig et ar hen over næsen fra da han havde slået hele ansigtet ned i asfalten, efter at have forvandlet sig.
Han kunne slet ikke fatte at de allerede havde været sammen i næsten et år. Det føltes både som om de havde været sammen hele deres liv, og alligevel som om det var få dage siden de fandt sammen. Dai elskede den afslappede stemning der var omkring dem. De kunne sagtens sidde ved siden af hinanden uden at lave noget.
Dai var opfyldt af glad tanker, og der blev ikke færre af dem, da han mærkede Xanders hænder på sin side. Han kom med et lille gys og et støn ved følelsen. Han kiggede kærligt på den anden dreng, og hviskede hæst: "Slap af skat.. Hvis du ikke har lyst gør vi ikke noget." Dai smilede skævt og lod hænderne glide blidt hen over rygmusklerne på drengen over ham.
Han gengældte ivrigt kysset, havde bestemt sig for ikke at ville presse på, men dog gengælde alt hvad Xander gerne ville.

Selvfølgelig var Xander nervøs når det kom til intime ting, han anede jo ikke hvad han lavede og var vel bange for at han ikke var god nok? Der var jo også kun to ting som kunne fjerne den nervøse fornemmelse, enten at de stoppede eller han fik noget at drikke. Han havde bare ikke lyst til at stoppe det, og havde heller ikke lyst til at være fuld.
Han smilte bare svagt ned mod ham, og rystede svagt på hovedet af ham ”du gør mig bare mere nervøs” svarede han og lod sine læber mødes med hans igen, blot for at få ham til at være stille igen. Han blev jo bare mere nervøs af at få at vide at de bare kunne stoppe, som om det han gjorde ikke var godt nok. De ville jo aldrig ende med at være sammen, hvis Xan ikke bare lærte at kaste sig ud i det.
Han satte sig langsomt op og rykkede sig længere ned på hans ben, han træk hans trøje så højt op som muligt på ham ”lad mig bevise at jeg gerne vil.. selv om jeg er nervøs” hviskede han og bed sig kort i underlæben, før han bøjede sig ned og begynde at kysse hans overkrop med nogle våde kys. Han lod sine fingre glide ned af hans mave, og fumlede kort med at få hans bukser op. Hans fingre rystede jo svagt i det, af spænding og lidt nervøsitet.
Han fik med lidt besvær trukket hans bukser lidt ned, mens han forsatte de våde kys ”jeg.. elsker.. dig” sagde han mellem sine kys, som han lod sine læber bevæge sig ned af maven på ham og hen over kanten af hans underbukser. Før han med lidt tøvende fingre, begynde at trække dem ned. Han træk sit hoved lidt tilbage og bed sig i læben, som Dai’s lem begynde at blive synligt.
”j... jeg så dette.. i.. i en film.. e.. engang” stammede han og begynde at rødme stort i det, som han bøjede sig ned igen og lod tøvende sin tunge ramme spidsen af hans lem.

Dai smilede skævt til sin kæreste, da denne snakkede om at være nervøs. "Undskyld, min skat. Jeg skal nok forsøge at lade være med at gøre dig endnu mere nervøs." Han bed ham blidt i læben og kom med et svagt støn. Hans tanker kredsede hele tiden om det der skulle ske, men ikke på en dårligt måde. Han elskede alt ved den dreng, og nød måden han bevægede sig ovenpå ham.
"O-okay." Dai kiggede tøvende på Xander, men det var tydeligt at se i han øjne at han havde fuld tillid til sin kæreste, og elskede ham af hele sit hjerte. Han kom med nogle støn, selvom han forsøgte at holde det lidt tilbage. Han kunne mærke hvordan hans brystkasse lynhurtigt blev kold, hver gang den varme mund flyttede til til et nyt sted. Han sugede maven lidt ind, da han mærkede Xanders fingre på den. Ikke af irritation men blot fordi det var rart.
Han løftede sig lidt da han fornemmede at Xander forsøgte at tage bukserne af ham. og følte sig lidt udstillet da han bare lå der. Han ville ønske, han kunne kæle for Xander, i stedet for bare at ligge og blive kælet for selv. Det var ikke fordi det ikke føltes godt. Det føltes faktisk virkelig godt, han ville bare ønske han kunne gengælde det, så Xanders første gang kunne blive perfekt. "Jeg elsker også dig" hviskede Dai, mens han rakte ned mod sin kærestes skuldre, for at nusse ham der. "Du er alt for mig. Ville ikke kunne leve uden dig." Han rødmede og løftede sig igen, da han mærkede hvad Xander forsøgte at komme til.
Han kom med et højt støn da han mærkede den varme tunge på sit lem. Han kunne ikke lade være med at spænde lidt i kroppen, men han slappede hurtigt af igen. "D-det er fantastisk." Et støn mere kom ud sammen med hans svar.

Det var som om alt omkring ham forsvandt når han var sammen med Dai, de tanker som altid lå inde i hans hoved forsvandt. Han følte sig ikke en mindste lille del skør i det, eller forkert til mode. Som han altid gjorde når han var alene, og tankerne begynde at summe tilbage ind i hovedet på ham. Hvad tænkte folk? Det var som om han kunne se lige igennem dem og alligevel ikke. Han viste jo udmærket godt at de fleste tanker var hans egne, om hvor ulækkert det var at være sammen med en anden mand.
Det var også derfor han bedst kunne lide at være lige ved siden af sin kæreste, så disse tanker forsvandt så hurtigt som muligt ud igen. Det var jo ikke fordi han nød at have sådan nogle tanker, og slet ikke når han udmærket godt viste hvor perfekt han havde det når de endelig var i nærheden af hinanden igen. Det var jo kærlighed fra hans side af, han så ikke nogen anden end Dai.

Han havde haft en af de dårligeste dage i sit liv, og endnu en gang så skulle den blive reddet af hans kæreste. Det var ikke fordi han havde regnet med at de skulle ende i sengen sammen, og slet ikke på den måde som det havde endt med.
Selv om han var nervøs for hver eneste lille bevæge han gjorde det, så var der en del af ham som sagde at det var det perfekte øjeblik. Selv om hans hjerte hamrede så hurtigt det kunne inde i ham, og alligevel var hans tanker hel tomme.

Han så hurtigt hen på sin kæreste når han hørte det høje støn, som satte en gnis frem i ham. Det var jo ikke noget han havde prøvet før, men kun set det på nettet i små bider. Han fik altid kvalme over at se to mænd sammen, og alligevel havde han tvunget sig selv til at bare se lidt af det for at finde ud af hvad han skulle gøre.

Der kom et svagt suk ud mellem hans læber, før han lukkede sine øjne i og tog lidt tøvende spidsen ind i sin mund. Varmen begynde at stige sig op i kinderne på ham, som han begynde roligt at bevæge sit hoved og undgå så godt han nu kunne at røre med sine tænder.

Dais tanker var som altid fyldt af kærlighed, når de brune øjne hvilede på Xander. Især i så intim en situation som dette, handlede alle hans tanker om at Xander ikke måtte komme til skade på nogen måde, hverken mentalt eller fysisk. Det var lidt derfor han var så tilbageholdende, samtidig med at det var tydeligt at han gerne ville have at Xander rent faktisk lod sin varme, bløde mund omslutte Dais 3. ben.  
Han havde en fornemmelse af hvad der foregik i hovedet på den yngre dreng, men sagde ikke noget. Det måtte være op til Xander at finde ud af om han ville gøre det eller ej. Han nussede bare sin kæreste forsigtigt i nakken, uden hverken at tilskynde eller holde tilbage, men stønnede stadig.
Han vidste godt at det måske ikke var noget Xander var klar til, men han vidste også at han ville gengælde tjenesten, lige meget om Xander gjorde det eller ej. Han elskede jo den dreng, og var ikke sammen med ham bare for at få seksuel udløsning, nej, grunden til at de var sammen i det øjeblik, var jo at de elskede hinanden på en ægte og fantastisk måde, noget ingen af dem for alvor havde prøvet før.
Da han mærkede den varme mund som omsluttede hans lem kunne han ikke lade være med at stønne højt. Han var nærmest ved at komme med det samme. På en måde skræmte det ham, og på en måde omfavnede han det, og lod det bare komme. ”J-jeg k-kommer.. Snart.” Han rødmede meget og følte sig igen hjælpeløs. Det var længe siden han havde lavet noget i den retning, så han regnede med at kunne mere end en gang. Han kunne mærke hvordan den hvide væske allerede trængte sig på, og var ikke sikker på om Xander ville sluge det, eller hvad han skulle gøre ved det. Han nåede dog ikke at advare mere, i stedet stønnede han bare højt, uden at tænke ret meget over det. Og samtidig kunne han mærke hvordan det kom ud af ham i 4 store sprøjt

Xander var overrasket over at han ikke havde fået kvalme, når han plejede at få det når han så andre mænd gøre sådan noget. Måske fordi tankerne lå hele tiden hos Dai, og at det ikke var en anden person han gjorde dette ved. Så var det nok en helt anden følelse han havde inde i sin krop, end bare den nervøse følelse som var inde i ham i det øjeblik.
Han prøvede lidt at lade sin tunge lege med i den lille leg som han havde gang i, og lod den sno sig fra side og til side. Det var jo ikke fordi de viste ned til mindste detalje over hvordan man gjorde, i de film som man kunne finde rundt på nettet. Der var bare et eller andet som følelse naturligt, når han sådan lod sin tunge lege med i det.
Det var ikke fordi han hørte efter på de ord som Dai kom med, som havde han lukket af fra lyden og kun havde sit fokus på området mellem Dai’s ben. Det var også derfor han fik lidt af et chok når han mærkede noget inde i sin mund, som han bestemt ikke havde regnet med. Hans øjne fløj så hurtigt op som de overhovedet kunne komme til, og inden han fik trukket sit ansigt helt tilbage, så sank han det helt automatisk.
Hans øjne blev bare større som han stirrede ned på Dai’s lem, hvad havde han lige gjort! Han tørrede let sin underlæbe af, mens den anden hånd havde lagt sig mod hans mave. Han havde en underlig følelse inde i sig, skammede over sig selv og en lyst efter Dai som han aldrig havde haft før. Han viste ikke helt hvilken af siderne som han skulle følge, den som fortalte at det var forkert? Eller den som bare ville have mere af denne fyr.

Dai mærkede helt ind i sit inderste hvor meget han holdt af Xander i lige det øjeblik og det var tydeligt at se i hans øjne. Han holdt hele tiden øje med hvordan Xander reagerede, fast besluttet på at skabe den bedst mulige første gang, for sin elskede kæreste.
Det var helt utrolig fantastisk at mærke Xanders varme mund, og legende tunge. Det var ikke til at beskrive, men det gjorde det ikke mindre fantastisk. Hvis han skulle forsøge at beskrive det, ville det være som at beskrive hvordan en sang smagte. Altså med andre ord helt umuligt at beskrive så andre kunne forstå det.
Han fik lidt dårlig samvittighed over at han bare havde sprøjtet Xander i munden, og da han så hvordan den anden trak sig hurtigt væk, satte han sig op og rykkede tættere på Xander, kyssede ham blidt på munden og puffede ham så ned at ligge. Dernæst åbnede han sin kærestes bukser og hev dem lidt ned, hvorefter han gjorde det samme med underbukserne. Han spredte Xanders ben lidt, og kyssede indersiden af hans knæ på den ene side. Derefter kyssede han blidt hele vejen op ad det ene ben, stoppede lige før hans skridt, og kyssede så ned til det andet knæ, stadig kun på indersiden.
Dernæst kyssede han blidt bunden af sin kærestes manddom og lod så tungen glide op ad den. Han kiggede op på Xander med øjne fulde af kærlighed, og tog den så i munden.

Hans krop havde en hunger efter at få lov til at mærke Dai’s hænder på sig, mens hans sind bare helst ville stikke af så hurtigt som han nu kunne komme til det. Han viste ikke helt hvilken del som han skulle følge, det var ikke fordi han fik lov til at tænke særlig længe over det. Når hans ene fod prøvede at glide ned på gulvet, men stoppede halvvejs når han mærkede de bløde læber mod sine egne.
Han havde ikke engang lagt mærke til at Dai havde nærmet sig, før han mærkede de læber mod sine egne. Der viste hans sind at den havde tabt kampen, når den sitrende følelse gik igennem hans krop og satte igang i hver eneste lille nerve i hans krop.
Der kom en overrasket lyd ud mellem hans læber, når han mærkede det lette puf som fik ham til at vælte bagover og ned og ligge i sengen. Han satte sine albuer ned i sengen, for at have et bedre udgik over hvad Dai endelig gjorde.
Hans hjerte begynde at hamre inde i brystet på ham, når han så hvordan hans bukser blev åbnet og hans underliv løftede sig selv op fra sengen, for at hjælpe Dai med at hive både hans bukser og underbukser ned.
Der kom et lille gisp ud mellem hans læber, når han mærkede kyssene.
Han greb fat i sengetøjet med begge sine hænder, og krummede sine tæer så meget han kunne så hans tæer begynde at blive mere lyse i det.
Der kom en lyd ud mellem hans læber som han aldrig havde hørt før, en lyd som var af den reneste nydelse. Han lod kort sit blik mødes med sin elskede, før han ikke kunne holde blikket der længere og lod sig bare falde helt om i sengen ”Dai” sagde han og lod atter en gang den rene lyd komme ud mellem sine læber, mens han lag sit hoved tilbage.