Better Not Touch

Et lille * klik* og lydsporet skiftede.
Remoten blev smidt far hendes hånd, lidt casuel ned i sofaen da passerede forbi på sin vej fra badeværelse til soveværelse.
Klokken var lidt over et  og håret netop fønnet tørt. En duft af ufortyndet friskhed hang over hende som en puffy sky, da det lange hår havde fået lov at lege frit i dag, på den nyskruppet baby vampyr.
Baby og baby ....var man stadig det med et godt år på bagen ? Anyway var hun da den mest besynderlige døde baby , HUN nogensinde havde set. Men døde babyer var nu heller ikke de syn hun havde mødt flest....thank God.
På bare fødder, kun iført den helt inderste påklædning  i en blå nuance, kunne hun ikke lade være med at synge med, samtidig med hun slog dørene op til sit klædeskab.
Eller Gordons klædeskab, men hun havde efterhånden fået møvet en hel del bøjler ind, da kjoler bare ikke lod sig bevare krølfri , når de lå mast og stoppet ned i en kommode skuffe, og det havde selv Gordon  ikke kunne modsige.

"wide awake..my mistake so predictable
you were fake, I was great ....nothing personal

I'm walking...who's laughing now?
Mmm mm mm Mmm
I'm wasted-  wasting time
You talk for hours but you're wasting liiines
A pretty face - but the chase - ain't worth the priiize...

I'm gonna BREAK  your little heart
watch you take the fall
laughing all the way ...to the hospitaaaal
'Cause thereeeeers nothing surgery can doooo
When I break your little heart ...in two
I'm gonna break your little heart in two

Party queen....cause a scene so ridiculous
little dress... maybe less - so conspicuous

You're falling... who's crashing now?
Mmmm crashing nooooow Mmm
I'm wasted-  wasting time
I'm moving on ....but you're left behind
A pretty face but the chase ain't worth the prize"

Millicent stoppede sin halvhjertet sang og funderede kort over ordene...hun var nu nok mere modtager end afsender af dem, men stadig var sangen opløftende med et fedt flow der fik hende til at vride sig lidt med i rytmens takt, da hun trak en enkel sort kjole ud af hende skab.
Den havde hun vist haft på da hun første gang havde truffet Alias. Hun smilede ved mindet om han var dukket op sådan....ud af det blå...med et hold flytte folk, for at tømme antikvarianten, da han havde afsløret at han havde købt stedet af Old Mack. Nu havde Alias så forvandlet de smukke gamle lokaler til en strip klub - som om verden ikke havde så rigeligt af fordærv, tænkte hun imens hun vrikkede sig ned i den tætte kjole.
At lyne den var nærmest umuligt og BURDE have udløst en Oscar af en art , du hun fik gjort det !
Den havde en rød lynlås ,der zigzaggede sig ned fra nakke og hele vejen ned, også over den kurvede bagdel, og til kjolen endte midt på Millicents lyse lår.
Hun trak forsigtigt et sæt af de selvsiddende tynde strømper på, og rullede dem forsigtigt op over lår, så masken ikke ville stikke af. Sorte 'bomber' var randomly spredt ud over hendes ben.
Et par høje sorte pumps, gav hende en lydløs og stadig uhæmmet bevægelses frihed, udelukkende fordi hun var vampyr og ikke blev holdt tilbage af så simpel en ting som en stilethæl. At hun var klædt i sort havde nu intet med hendes alias at gøre, som Black Swan. Hun kunne godt lide sort tøj, og så peppe det en smule op, men netop denne aften indbød ikke til små sjove bling bling gimmicks.
Det var en alvorlig en , og hun havde næsten måtte skære sin tunge ud, for ikke at hælde sin bekymring ud over Gordon. Men han havde en kunde og skulle ikke sidde og været bekymret for hende, havde Millicent besluttet.

Nu MED tøj , vendte hun tilbage i stuen og lod sig dumpe ned i sofaen.
Hun snuppede remoten once again, og denne gang lød to klik før en mere stille sang flød igennem højtalerne, og Millicent forsøgte at slappe af i hele kroppen- hvilke ikke helt gik som hun ænskede. Uroen havde indfundet sig i hendes sind og det var ved at forgrene sig til resten af hende, altså hendes krop. Millicent fiskede sin mobil til sig og sad lidt og vejede den i sin hånd.
Musik var noget sjovt noget. Hun havde et mindre repetoire hun slet ikke hørte pt, da der var for mange minder bundet dertil.
Minder....
Ja, sidste DET her havde rørt på sig , havde hun været forlovet med Andrija, og havde haft ham som sikkerheds net, når hun skulle på missioner der kunne betyde hendes liv...eller død...whatever. Hans evne med at kunne bibbe sig ind , snuppe Millicent og bibbe dem ud, var ganske enkelt fænomenal.
Tingene var komplet anderledes nu, og Millicent meget mere nøgen og sårbar.
Det eneste der var det samme, var hendes mod...og passion for at hjælpe til, hvor hun kunne.
Og dette....et alene møde med denne Grin, en top proff psykopat havde været prisen for at han lod Tess gå fri- og dermed skånede hendes liv.
Så valgte havde været truffet, så snart sms var tikket ind, for nøjagtig en måned siden.

Selv om Gordon ville hjælpe hende, ønskede hun ikke ham i nærheden af Grin. Det var simpelthen for farligt. Så intet havde hun fortalt sin skytsengel.
Nu var det dog tid .Hun kunne ikke trække det længere ud. Så en sms blev sendt afsted, fra et sæt urolige hænder.

Gordon...
Undskyld jeg ikke møder dig i nat.
Libra business.
Husker du Grin ? De mails jeg fik med trudsler....og at Tess tog ud for at møde ham, under dække af at være black Swan  ?
Vi mørklagde sagen herefter, men det hang sådan sammen at skulle Tess fik en dødsdom og for hun skulle undgå, lød en pris : JEG skulle møde denne Grin, præcis en måned efter. Samme sted.
Det er i aften.
Jeg har sporings enhed på mig, du kan følge min færd.
Men jeg understreger som leder af Libra at Black Swan ikke skal have back up, med mindre jeg selv sende bud. Bare hold din mobil åben.
Hav lidt 'mad' klar til mig når jeg kommer hjem ?
Im gonna need it, Love"

Hun var ikke i tvivl om han ville have gjort alt, og måske også nægtet hende at møde Grin, men meget kunne man sige om Millicent- mange fejl og endnu flere mangler havde hun, men hun holdte hvad hun lovede folk, hendes løfter og ord betød faktisk noget.
Og hun havde lovet at dukke op , som aftalt....denne gang uden at sende en anden fra Libra i hendes sted.og NU var hun så på vej, men et dødt hjerte der dundrede i hendes bryst.

..... Snart  kunne Millicent åbne døren indtil cafe Mon Si Eur.
Kun et minut over to, det kunne dårligt være mere nøjagtigt ramt.
Nu var det en måned siden, samme sted og samme tid....nu skulle det her bare stryges ud, så hun kunne få Grin til at beskæftige sig med mere fornuftige ting, end at skræmme uskyldige væsner fra liv og sans.
Millicent kunne mærke kniven der sad fastspændt mod hendes inderlår , kratte meget ubehageligt. Tyngen af en lille håndpistol hun havde fået af Kuuma, sendt med post, trak ned i hendes lille sorte taske. Men ellers lignede hun nok bare en ung kvinde, der skulle møde en til late dinner. Der var intet teatralsk eller skræmmende over hendes fremtoning, tvært om stod de blide features mere frem, i klædt det sorte tøj.