A requiem of a very Hallow Eve..

Det var en af de nætter. En af de nætter, der uden tvivl ville bringe kaos, i enten den ene eller anden forstand. Nætter som disse blev også løst betegnet som ’fredag aftner’, men denne fredag var ikke som de andre. Det var nemlig Halloween aften, og for én enkel aften var det i menneskenes ret, at klæde sig ud som de monstre der i virkeligheden boede omkring dem. I aften ville de ikke lade sig kue af frygt, eller skynde sig hjem ved aftenens udbrud. Nej, de ville med krigsmaling, og falsk blod om læben, spankulerer stolte omkring, som var de os.

Det var i hvert fald Eve’s syn på det.

Eve værende den slanke figur, der sad inde på Salles de Banquets V.I.P-coupe, med udsyn til de vilde masser udenfor hendes aflukkede bås. Hun morede sig, over hvor uskyldigt et sind de fleste mennesker havde. Deres kostume-fortolkninger af væsner som dæmoner, varulve og hendes egen race; kunne ikke være længere fra virkeligheden. Virkeligheden lå nemlig langt tættere på dem end de anede - de fleste væsner havde nemlig evnen til at gå i et med deres omgivelser. Eksempelvis ville dét at spotte en vampyr blandt mennesker i dag, være en næsten umulig opgave.

Eve lagde sig tilbage i sofaen, og tog et sip af sit vinglas. Hendes påklædning virkede ikke specielt festlig, hun bar en simpel hvid oversized T-shirt, som hun havde ’tugged’ ind i sine læder skinny jeans. Hun gik efter det afslappede, men stadig veltænkte look, i aften vel at mærke. I morgen ville være en anden sag, men sådan var hun nu engang; utilregnelig, selv når det kom til hendes gaderobe.
Med et skævt smil pustede hun til en lok af sit hår, hun havde bundet det op i en messy-bun, og sat sit pandehår til siden.

Hun havde aldrig været glad for at vente, men med tiden havde hun lært at et godt selskab var værd at vente på. Hun lod sit blik glide forbi de mange flasker der lå på bordet, og udvalgte en bordoux farvet champagne flaske. Indholdet var en anelse mørkere end flasken selv, og tykkere end champagnens egentlige konsistens. Og med sit nu fyldte glas hævet, udråbte hun en lille skål, i sit eget selskab.

”Til Halloween, til Naya der aldrig lære at bruge et ur, og til mig selv, fordi jeg er så fandens fantastisk. Cheers my dear!”

Sarkasmen i hendes stemme kunne ikke have været mere naturlig, og med et mindre grin, drak hun glasset i en slurk.

Fredag aften, og der var allerede godt lov i byens gader. U hr mennesker der rande rundt i gaderne og teede sig tosset, og drak sig fulde. 
Men denne aften var værre end normalt! Det var Halloween.. en aften hvor mennesker klædte sig ud som.noget de ikke var! Gjorde grin med racer de ikke engang kendte til.. deres fortolkninger var håbløse og fornermende! 

Naya var selv på vej gennem gaderne, på vej mod diskuteret hvor hun skulle mødes med Eve. Et bekendtskab der faktisk var ret nyt, og ikke mindst uvant for Naya. 
Eve var nemlig vampyr, og ikke et væsen hun normalt ville omgås, men med Eve, var det bare som om de passede godt til hinanden.

Naya kom ind på diskuteget, og så sig om. Hun fik øje på Eve og gik op mod hende. Hendes påklædning var langt fra det de fleste havde på denne aften. En sort langærmet, tætsiddende kjole, med dyb V-udskæring både foran og bagpå. Hendes kavalergang blev tydelig i kjolen, men heller ikke vulgæt. Hun havde lange sorte, højhælede læder støvler på der gik til lige over knæet. 
Hendes hår hang lyst og var glattet. Hendes læber var helt røde hvilket matchende til hendes negle. 

"Undskyld jeg kommer for sent!..." 
Sagde hun med det samme hun kom op i VIP coupeen til Eve. Hun gik over til hende og gav hende et huartigt kram, som veninder nu gjorde. Ikke fordi det var noget Naya gjorde med ret mange.. nu habde hun jo heller ikke nogle yderligere VENINDER...

Eve lod sit glas svinge lidt, imellem sine fingre inden hun kedsommeligt satte det ned. Hendes udsyn til den berusede menneskemængde, fik næsten noget dyrisk frem i hende. En udsigt til jagt, af en art. Et håb om en lille smule spildt blod måske? Selv om hun ikke rigtigt kunne sætte ord på det, ja så vidste hun at det havde med hendes sult at gøre. Og sulten, det var hun.

Ikke at Eve var den grådige type, hun havde hurtigt lært at den slags ikke var kultiveret, eller praktisk. Hvorfor fange, dræbe og begrave et lig, når der findes mennesker vis største ønske er at tilbyde deres blod til en vampyr? Hun nikkede selvretorisk, og tog champagne flasken op til læberne. Hendes race lå i lyet for en ny æra, hvor meningsløst blodsudgydelser ikke var nødvendige.

Hun mærkede et kort sug i maven. For det gjorde det ikke nemmere.

Selv om det ikke var nødvendigt, kunne hun ikke benægte den nydelse, den eufori der lå i blod badet i frygt. Sandheden var vel, at det bare smagte bedre når man tog det, i stedet for at be’ om det. Men hun holdte sig fra det, så godt som hun nu kunne; holdte bæstet, bedre kendt som hendes sult, under lås og slå.
Et passivt besøg af et villigt menneske, var alt hvad hun gav sig selv. Selvfølgelig var der aftner, hun var tættere på at flå halsen over på nogen, men det var der Naya kom ind. Ligeså længe Eve kunne huske, havde Naya altid haft en næsten beroligende effekt på hende, så trangen til at dræbe, flå og flænse var ikke så dominerende.

Overraskende nok, så hun nu sin veninde, komme vældende ind af døren. Hun gav hende et skævt smil, og himlede let med øjne; Naya var velklædt i en smuk sort kjole.

”Dressed to impress I see.”
Eve gav hende et stort kram, inden hun greb hende om skuldrende, med et næsten drilsk smil i øjne.

”Hård dag på arbejdet? Hvis ja, har jeg løsningen på alle dine problemer, og jeg mener alle!”
Med et let grin, klappede hun i hænderne, og stod nu foran det alkoholfyldte bord, med det fineste salgssmil.

”Rød flaske, dårlig kunde, sort flaske, touchy-kunde, guld, nærig kunde, og vigtigst af alt; alle de små flasker, der gør at de store flasker har den rigtige virkning.”
Hun tappede på bordet med sine fingre, og afventede Naya’s beslutning, med et smil.

Underligt nok var dette den bedste måde for Naya at have fri på. Selvom hun hver dag var omringet af Fulde mennesker og fyre der mente at de kunne røre uden at spørger. Men en aften i byen med Eve kunne redde hele hendes uge.
Hun grinte over det Eve sagde med sit tøj. Hun så lidt undrende på Eve da hun pludselig greb fat i hendes skulder. Hun smilede over hendes spørgsmål og nikkede.
Hun så intrasseret på sin veninde da hun begynde at snakke om flaskerne, og så ned på dem. Hun grinte lidt "Er der en flaske der symbolisere dem alle på en gang"? grinte hun.

Naya havde haft en kunder der mente han skulle pille og kysse. Og så ville han ikke betalte det fulde beløb.
Naya var fast og konsekvent.. hun var stripper ikke luder. derfor kunne man se men ikke røre. Hun tog et glas, og begynde at hælde noget op. Hun skulle være fuld. hvorfor vidste hun ikke men det var det hun havde lyst til. Og hun havde lyst til at have en aften som aldrig før.
Hun så over mod Eve "jeg ved ikke med dig... men jeg skal ikke kunne huske noget i morgen!" sagde hun med et grin.
Dette var dog ikke en mulighed, Naya kunne ALTID huske hvad der var sket aften før. Måske det var noget med hendes race.

Men den gik hun ikke så højt op i lige nu.. gjorde hun det, ville hun nok ikke sidde alene sammen med en vampyr