Sorry for leaving you behind

Sted:: Karaoke baren i Terre

Tid:: 23/11 klokken 22:00

Vejr:: Der er omkring 5 grader og blæsten får det til at føles som minus grader
Omgivelser:: Folk der drikker og hygger sig og folk der synger

Påklædning:: Le outfit

Emnet er tilegnet Hunter

____________________________________________________

Hun kunne mærke hvordan kulden nærmest bed i hendes krop, men det var ikke noget der generede hende på nogen måde, da hun trods alt ikke havde en krop der skulle holdes varm før hun kunne overleve. Hun var allerede død, det var efterhånden længe siden nu, men man kunne ikke se det på hende, med mindre man vidste hvad men skulle se efter. Den blege hud, hjerteslaget der ikke var der og hendes hjørnetænder der var skarpere end alle andres, var uden tvivl de ting der indikerede til hvad hun egentlig var. Hun var ligeglad med om folk frygtede hende, det var hun vandt til alligevel, da hun for femhundrede år siden blev forvandlet til vampyr. Hele landsbyen udstødte hende, bortset fra en… Et smil kom frem på hendes læber blot ved tanken omkring den unge mand der i 1600-tallet rent faktisk ville være ved hendes side, dog kun i hundrede år, får hun forlod den arme fyr til sig selv og havde andre ’ børn’ at tage sig af. Kort rystede hun på hovedet og sukkede. Hun fortrød så mange ting fra hendes fortid, men hun kunne ikke rette op på det, hvor meget hun end ville. Hendes familie og resten af landsbyen var sikkert brændt til grunde og hun var den sidste overlevede… Hun havde ingen ide, men det var bare den måde hun havde det på. Da angrebet startede flygtede hun uden at se sig tilbage, uden at tænke på dem hun egentlig holdt af.
 
Hendes blik gled ned på glasset foran hende med den røde drik. Hvorfor sad hun også og blev så sentimental? Det var ikke normalt noget der var i hendes natur… Hun var som regel ligeglad med folk, men hendes familie og afkom var nogle af de ting hun ikke kunne give slip på. Hun hævede sit glas og tømte det. Kort gøs hun over smagen, bartenderen havde blandet den med for meget alkohol og hvis der var noget hun ikke kunne lide… Var det en klar smag af alkohol. Hendes blå øjne skimmede omgivelserne og hun smilede kort for sig selv. Hun kunne allerede fornemme de mange hjerteslag og blodet der pumpede rundt i folks kroppe. De lokkede hende, ville have hende til at vise sit sande jeg, men heldigvis for hende, havde hun allerede været klog nok til at få mad inden hun tog af sted, så hun skulle ikke bekymre sig.  Hendes øjne faldt på personen der stod og sang, forfærdelig stemme, forfærdelig sang… tænk man frivilligt ville stille sig op på den lille scene og gøre sig selv til grin på den måde? Hun forstod det virkelig ikke, men det var nok heller ikke meningen. Hun rejste sig op og gik op i baren med det tomme glas før hun hurtigt blev betjent af en bartender. Hun sendte ham et smil og bed sig kort i underlæben inden hun pegede på drikke kortet for at vise hvilken drink hun ville have. Efter to måneder i Terre havde hun ikke helt lært sproget, så det var enten rumænsk eller engelsk hun snakkede til folk… Hun greb om glasset og tog en tår af sin drink før hun satte sig ned til bordet igen. Hun så op da en velkendt duft kildede hendes næse. Sidst hun havde den duft nær sig var i Rumænien for godt firehundrede år siden… Hun skimmede sine omgivelser men kunne ikke se ham nogen steder, men ville sikkert komme til det før eller siden.