Sorry for leaving you behind

Blikket var rettet mod det runde fly vindue og ud på de mørke skyer. De var ved at lande og langsomt begyndte man at kunne se huse og lys i gaderne. Alt var som det skulle være og snart ville der være frisk luft, dog var der en ting der ikke var taget højde for… Regnen. Et suk undslap hende som hun gjorde sig klar til landingen. Da flyet endelig var landet tog hun sin håndbagage og gik ind og ventede på hun kunne få sin kuffert, hvor hendes tøj var i. Blikket gled rundt og fæstnede sig på uret, den var omkring midnat, hvilket var perfekt! Hun bed sig kort i underlæben som hun så kufferten, hvorpå der var et billede af en flamme, da det gjorde det meget nemmere for hende at genkende netop hendes kuffert. Hun trak af sted med kufferten og gik udenfor igen, spejdede rundt efter en taxi og vinkede den hen til sig. Manden var venlig og hjalp hende med at få tingene pakket i bilen så de kunne komme af sted. Hun vidste ikke hvor hun skulle tage hen, men kom da i tanke om Choice. Hun burde tage hjem til ham, for hun var jo bare smuttet uden et ord. Om han ville blive sur eller lykkelig over at se hende vidste hun ikke, men det ville tiden jo vise. Som hun fik sat sig og chaufføren om ind smilede hun skævt til ham ”Stranden” sagde hun og rettede da blikket ud igennem vinduet og forsvandt nærmest ind i en drømme verden. Hun kunne huske første gang de så hinanden og hvordan han næsten hver gang var med til hendes shows. Hun skyldte ham på en måde en undskyldning nu hvor hun bare var smuttet, hvilket var grunden til hun tog hjem til ham.

Som taxien stoppede vågnede hun nærmest fra sin trance og gik trådte ud i regnen. Hun trøstede sig selv med tanken om der ikke var så langt op til hans hoveddør, så det var vel begrænset hvor våd hun kunne nå at blive. Kort bed hun sig i underlæben som chaufføren hjalp hende med bagagen og hun rakte ham pengene for turen og så hvordan han kørte væk og efterlod hende til sig selv. Blikket rettede sig op mod himmelen og en masse dråber regn ramte hende. Hun sukkede inden hun greb i kufferten og trak den atter efter sig og gik mod hoveddøren. Hvordan skulle hun begynde?  Hun stoppede og så på døren tænkte kort over hvad hun ville sige og bankede da på og ventede.

De lyseblå øjne, glitterede rolig i den dunkle belysning som hans stue fik af de mange levene lys. Det virkede måske gammeldags at bruge levene lys, men for Choice virkede hjemmet mere levene når skyggerne dansede på væggene. Det var en behagelige tidelig aften, hvor efterårets regn, havde taget til, forholdvis hurtig. Normalt var Di Morga en varm by, men Choice brød sig faktisk mere om efteråret hvor temperaturen var kold. Varmen gjord tit en vampyr sløv, eller sådan følte det ofte. Der var en fysisk træthed, forbundet med de varme sommerdage. Mens kulden, lavet aktivitet. Man kunne nemt kalde Choice for et efterårsvæsen, mens andre trak indenfor, kom der tit mere liv i den ældre vampyr. Nattelige tur i byen, blev mere hyrpie, mens hjemmet virkede som en fjern tanke. På de bedste nætter, gik Choice tit fra sted til sted for at opleve verden fra skyggerne. Ind i mellem så han noget fantastisk, mens andre nætter var kedelige eller grå.

Det var faktisk sådan en nat. En nat hvor tingen virkede rolige, der var ikke liv at hører, gemmen hans overnaturlige hørersans. Eller faktisk var der en lyd der fangede Choice hørersans, en kørte igennem det kvarter hvor han boede. På et tidspunkt stoppede den, hvorfra han kunne hører en passager stige ud, eller retter to. Den ene vendte tilbage til bilen som kørte væk i natten, mens den anden person begyndte vandre hen af gaden. På det tidspunkt kom person nærmer hans hus, hvilket overraske ham. Men så igen, Cashmir havde kommet her før. Måske var det hende, hun havde været borte i lang tid, endda så lang tid at Choice havde troede det værste. De havde afgivet deres skaber både for længe siden, og derfor kunne han ikke længere kontakt hende telepatisk, så når Cashmir ikke havde kontakt, troede han tit at hun borte eller det der var værre. Netop ved den tanke lød de små brank på hans dør, naturligvis var han overnaturlige hurtig til at rejse sig fra mørke sofa som sad på. Der gik nok ti sekunder eller mindre, før at Choice stod ved hoveddøren.  

For et kort øjeblik virkede det næsten underlig at skulle åbne døren, på den anden side var der en lille del af Choice der glæde sig til hvergang når Cashmir kom forbi. Med et rolig tag i dørhåndtaget åben Choice døren. Der stod hun så, hans afkom. Choice lod mærke til den kuffert som hun havde med, hun havde sikkeret rejst. Eller også var hun her for at flytte ind, ikke at det ville genrer ham meget at havde hende nærvær. "Cashmir, what a surprise." sagde han kort, ikke han var overrask på høj plan. Hun var altid velkommen i hans hjem, selv hvis han ikke var der til tag imod hende. "Come inside." sagde han kort efter med smil.

Hun vidste endnu ikke helt hvad hun skulle gøre af sig selv, for lige så snart døren blev åbnet ville hun være mundlam og have glemt alt det hun havde planlagt hun ville sige. Da døren åbnede og Choice stod foran hende kunne hun mærke hvordan hendes hals snog sig sammen og lukkede ned for hendes stemme. Et svagt smil spredte sig på hendes læber ”Can’t stay away forever… ” sagde hun stille og fjernede en våd hårtot fra hendes ansigt og gik indenfor. Hun så sig omkring og satte kufferten fra sig. Stedet lignede sig selv og de levende lys var uden tvivl et varemærke. Hun tog den sorte frakke af og hang den over hendes kuffert inden hun vendte sig mod ham med et svagt smil. Hele hendes krop sitrede både af nervøsitet men også af glæde, for det var uden tvivl rart at være hjemme igen, hjemme ved ham. Hun hev op i den lange kjole og begyndte at snørre sine støvler op og trådte ud af dem, så hun kom ned og blev sin sædvanlige højde igen. Selv hendes kjole var blevet våd, men gudskelov var det kun nede ved hendes fødder, da frakken ikke havde dækket det.

”Where should I start… ” sagde hun og så ned i jorden. Hun ville så gerne sige undskyld, men hun vidste også at hun ikke altid behøvede. Jo han måtte have været bekymret for hende, tænkt at hun måske var død eller måske ikke ville tale med ham mere, men det var bestemt ikke tilfældet. Hun så på ham som hun bed sig i underlæben ”You remember the traveling circus I worked for right?” sagde hun og strøg det våde hår væk fra ansigtet inden hun fortsatte ”They hired me for some shows again… There was no warning, I had to pack my bags and go… I didn’t even get ten minutes to get to talk to you” sagde hun nærmest opgivende. Det var tydeligt på hendes stemme at hun havde det dårligt med hun havde været nødt til at skulle skynde sig og ikke sige farvel, men sådan var det vel nogen gange?

Et svagt smil bredte sig på hendes læber som hun gik hen til ham og så undersøgende på ham ” You didn’t age a day..” sagde hun og lod en hånd glide over hans kind. Hun havde savnet ham og nu var hun langt om længe tilbage.

Han fulgte hende ind i stuen, efter at han havde lukket døren.

Der var et øjebliks stilhed mellem dem, mens Cashmir tog sine støvler af. Choice betragtede hende fra reflektionen i det halv mørke vindue, men hans øjne kiggede samtidig ud på natten og bag haven. Han vendt sig først om da Cashmir, talte til ham. Han nikkede kort, naturligvis kunne han huske det cirkus. Selv om det var mange år siden, havde hans hukommelse ikke ændre sig meget. Den eneste ting der gav problemer, var at han tit havde mange andre mindre at filtær fra. Blod blev derfor en ting han indtog mindre af, hukommelsen var nemlig knytte til alt det blod som han drak. "I do." sagde han kort, før han igen lod stilheden falde over ham. 

Han lyttede tålemodig til hendes forklaring. Fra hendes stemme alene kunne han nemt tyde at hun ikke havde ønsket at rejse uden at sige et ord, hvilket lette lidt af den urolighed som han selv havde kæmpet med i de første to uger hvor hun ikke havde svaret på hver opkald eller sms. Ganske vist var Choice gammeldags, men han kunne godt bruge en mobil, hvis det var en nødvendighed. 

Cashmir brød hans tog af tanker, da hun lage sin hånd op på hans kind. Den var kold som is, på hans let opvarmede hud. Han havde indtaget blod tidligere den aften, ikke fra jagt, men fra køleskabet. Han kom med kort mild latter, da hun kommenteret hans udseende. "Still the lady, I know." sagde han kort. "I pretty sure the only thing that change a bit is my hair, it has grown a small bit, but not enough be changed." sagde han kort efter. Hun ændret sig heller ikke meget, men sådan var det som vampyr. Det eneste der normalt kunne lave sig om var tøjstil og personlighed, men disse ting var ofte de samme hos Choice. 

"You feel cold, would you like something to drink?" spurgte han kort, han havde altid et lille rum med blod, bare til når han ville blive hjemme. Men også til hvis der var gæster i hans hjem, og de ikke ønsket at jage.

Hun så sig omkring i stuen, alt var som det plejede og det var rart at være her. De mange levende lys gjorde det ufattelig hyggeligt og mere hjemligt, kontra det lorte hotel hun havde sovet på da hun var på rejse. Under hele rejsen havde hendes mobil været død for strøm, for hun havde været så smart at have glemt laderen hjemme. Det var nu heller ikke specielt tit at hun brugte telefonen, da det var meget sjældent hun ville have fat på andre end Choice, men han var altid lige i nærheden også når hun ikke regnede med det, hvilket var en af de ting hun kunne lide ved ham underligt nok. De fleste ville sikkert blive sindssyge af at have en der hele tiden var i deres nærvær, men for hende, virkede det på en måde beroligende.

Hans hud var varm i forhold til hendes og hun vidste det godt, der havde trods alt ikke været de store muligheder for hende at få noget blod i hverken flyet eller i taxien. Regnen havde på ingen måder nedkølet hende, for det var ikke noget hun tog sig sønderligt meget af, nu hvor hun alligevel i og for sig var død. Hun smilede ganske kort til ham som han talte " Your hair has grown a bit yes.. But besides that.. You're still the man I left behind" sagde hun og bed sig kort i underlæben. Hvis der var nogen der kunne gøre hende blødsøden så var det ham. Blot hans stemme var nærmest nok til at berolige hende og lige nu var hun stadig en lille snert nervøs, men det virkede nu til han taklede det meget fint.

Hun så på han og nikkede kort "That would be lovely indeed.. Haven't got any since.. " hun holdt en kort pause og sukkede da. Det havde været flere timer siden, for sidst hun fik noget to dage inden hun skulle med flyet tilbage. Hun havde ganske vidst kunne mærke at sulten havde været der, men hun ville ikke gå ud og jage når hun var sammen med folk fra det omrejsende cirkus, for det ville ikke give andet en problemer for hende. Hun så på ham og færdiggjorde sin sætning "Since two days ago" sagde hun og så ned i jorden. Hvis han havde noget på lager ville det uden tvivl gøre hende lykkelig, for hun havde ikke just kræfter nok til at skulle ud og jage, specielt ikke når det var så længe siden hun sidst havde fået noget blod.

"As my lady wish." sagde han kort med et rolig smile, han smutte forbi hende og tilbage ud hoved gang som ført ude til en lang gang med en trappe op til de øvrige lokaler, og hans soveværelse. Længere nede af gang lå der et køkken der tit var ubrugt, men som stadig havde det samme inventar som hvis et menneske havde boede i villaen. "I be back in a moment." sagde han for han forsvandt ned af den halv mørke gang. I køkkenet var der automatisk lys, der tændt når man trådte ind i lokalet. Choice gik hen til et af de mange øverige skabet og tog to vin glas fra de mange hyller, han gik der efter i køleskabet som faktisk var ret tomt bort set fra de rationer af blod som han fik leveret til tider. kort tid efter var indhold i mikroovn som varmet det op til en behagelig temperatur, før Choice gik tilbage med begge glas. 

Da Choice kom tilbage ind i lokalet fandt han Cashmir som før, han sat begge glas på det fine stue bord før han tog plads i en af de to lænestole. "So, what was it like, traveling I mean." sagde han, bare for start ved et eller andet behagelige emne. Han havde intet imod at hører på historier, det var en ting som han var glad for. Historie havde altid optaget ham på en eller anden plan, selv da han var menneske, var det tit bøger der fanget ham frem for morskab med andre unge.

Hun returnerede hans smil og så efter ham som han smuttede af sted i mørket for sig selv. stille gik hun rundt, betragtede hans villa. Alt var præcis som hun huskede det fra sidste gang hun var her. Meget kunne man sige om Choice, men han var en mand med stil. Den ældre stil, men alligevel så moderne på sin egen måde. Hun lod en hång glide over sofaryggen og hun mærkede hvordan der nærmest dannede sig en knude i hendes hals. Hun havde det virkelig dårligt med at have forladt ham og undskyld ville aldrig være nok. Hun havde ingen ide til hvordan hun nogensinde skulle gøre op for det, på trods af hun vidste at han tilgav hende, hvis ikke han allerede havde gjort det.

Hun så på ham som han kom tilbage og smilede skævt inden hun tog plads i den anden lænestol. Hans spørgsmål fik hende kort til at trække på skuldrene "A bit lonesome.. I mean, there was no one around when we were done.. I was by myself in my wagon, reading.." hun sukkede. Hun kunne som regel godt lide at rejse, men der var bare noget der ikke havde føltes rigtigt denne gang. Hun smilede da ganske kort "But the shows was lovely" sagde hun og så på ham med et svagt smil. Det var rart de startede langsomt ud, men hun vidste at før eller siden ville der blive skåret ind til benet og samtalen ville blive mere seriøs.