Gyderne, de gamle venner - Cindarella

S: Gyderne
T: 23:45
V: Køligt
O: Mørke og menneskeløst

Baalichi vandrede gennem de gamle, mørke gyder. Det var længe siden, at han sidst havde slappet af mellem disse klamme bygninger. Men de fik ham altid til at slappe af. Han kunne huske alle de steder i disse gyder, hvor han havde slået folk ihjel. I det ene blosterbed, i den andens baghave.Det var svært at holde minderne tilbage, men de kom bare.
Men han blev også skræmt. Alle de ting han havde gjort for penge og hævn. Han var ved at blive mere og mere refærdig. Engle-delen i ham fik større og større kraft. Så han satte sig i squad ved en havemur og sukkede.

Cinderella gik gennem gyderne i sine egne tanker, hun havde været her før, men huskede ikke helt hvordan eller hvornår. Det var virkelig irriterende ikke at kunne huske detaljer omkring sig selv, et navn, alder race, lidt af sin fortid men mange detaljer var altså gået tabt og hun var temmelig forvirret over alt hvad der foregik omkring hende.
Denne aften gik hun gennem disse gyder i håb om at hun ville se noget der kunne sende et klart signal om at det var her hun hørte hjemme, men nej! Det var blot den fornemmelse af at hun havde været der før. Et suk brød hendes læber som hun drejede af en anden gyde og snublede over et eller andet og endte på næsen. Med et klynk satte hun sig op og gned den i forvejen ømme skulder inden det gik op for hende hun var faldet over en person og ikke en ting. Hvad fanden sad man da også her for?! "Var der optaget ved næste hjørne?" lød hendes skarpe tunge og hun skulede irriteret mod ham. Påklædningen denne aften var stramme jeans, høje støvler, en hvid skjorte og en åbentstående jakke over.

Baalichi kunne hurtigt mærke, da kvinden faldt over ham, og han kom med et overrasket udbrud. Det var ikke så tit, man blev faldet over, så han rejste sig hurtigt op og børstede sit hvide habitsæt af. Derefter kiggede han stille på hende og grinte over hendes utrolige spydige stemme.
"Ja, jeg ejer stedet her. Nej, sad bare og slappede af. Hvad laver en ung dame som Dem her? Er De ude på at blive overfaldet og voldtaget? Gyderne er usikre!"
Han lod sarkasmen syde lidt, selvom gyderne ikke var stedet at blive set for unge, smukke damer. Men nu ville han helst ikke skræmme hende, for hun virkede lige så distræt som ham selv.

Ville han ikke skræmme hende?! Well så skulle han da ikke tale om voldtægt! Hun var øjeblikkeligt på benene og trak sig væk fra ham. "Åh ja, for unge kvinder går tit ind i gyder for at bede mænd om at voldtage dem.. voldtægt er et udtryk for ufrivillig samleje så det kan overhoved ikke lade sig gøre" svarede hun filosofisk og med et hævede bryn mens hun tjekkede ham ud. Han var da en sær snegl var han ikke? Men så godt ud, selvfølgelig hæftede hun sig ved det. Alligevel tog hun afstand til ham så der ikke pludselig skete et eller andet, for hun stolede selvfølgelig ikke på ham. "...Men tak for advarslen" tilføjede hun kort efter, for det havde vel været en form for advarsel. Hun børstede nu hænderne fri fra snavs og rynkede på næsen.

Baalichi lagde hovedet på skrå og kiggede på hende. Hun var lidt spøjs, hendes måde at reagere på. Det var trods alt bare et forsøg på at være venlig fra hans side af.
"Jeg siger heller ikke du lægger op til det. De her gyder er har det bare med at vrimle mere med den slags personer end ellers."
Han tog et skridt tættere på hende, bare for at se, om hun turde være så tæt på ham. Hun var naturligvis lidt skræmt af ham, så han ville helst ikke gøre noget overilet.
"Mit navn er Baalichi, men kald mig Baal. Jeg gik mig lige en aftentur. Hvad laver De herude, frøken? Også bare en måneskinstur?"
Baal kiggede op mod fuldmånen og håbede at hun ikke var varulv.

Så det havde blot været en spontan advarsel? Måske, men hun tog ingen chancer og så opmærksomt på ham mens han trådte tættere på. Hun flyttede sig ikke, lagde blot hovedet tilbage og så op mod hans imponerende skikkelse. Han var stor var han ikke? Det føltes som om han var meget større end hende. Hun rynkede på næsen. "Cinderella," præsenteret hun sig og fulgte hans blik mod himlen hvor hun bemærkede fuldmånen, nej heldigvis var hun ikke varulv, ikke at det ville gøre hende noget nu, men de var pelsede og hun var ikke så begejstret for ekstra hårfjerning. "Jeg... er faret vild.." indrømmede hun modvilligt som han spurgte om hvad hun foretog sig her, for det var netop hvad hun gjorde, hun var farede vild og anede ikke helt hvordan hun kom ud herfra.

Baalichi nikkede, da hun fortalte hendes navn. Han kunne godt lide den måde hun kiggede op på ham. På en eller anden måde smigrede det ham.
"Du er faret vild, siger du? Hvor er sådan en ung dame som dig på vej hen?"
Han smilede til hende, og han tog en indånding mens han så sig rundt. Det måtte virkeligt være tilfældigt, at hun var endt her.
"Skal jeg lede dig hen til gågaden eller din destination?"

Ved hans spørgsmål var hun ikke sikker på hvordan hun skulle tage det. Han var en fremmed så hun følte ikke helt for at fortælle ham det, men samtidigt kunne hun ikke bare lade være med at svare nu hvor hun lige havde fortalt hun var farede vild. ".. Jeg skulle mødes med min veninde.." svarede hun, det var løgn, men hvor skulle han dog vide det fra?! Pointen var bare at nogen ventede på hende og hvis denne fyr forsøgte på noget så ville han få problemer!
"Gågaden er fint, hvis det ikke er til besvær..?" svarede hun derefter spørgende og forsigtigt, hun ønskede ingen problemer trods alt men var da glad for en hjælpende hånd.

Baalichi nikkede og smilede til hende.
"Så du skal mødes med en veninde? Fint nok, så kan jeg godt lede dig hen til gågaden."
Han smilede mens han vendte sig mod en af sidegaderne. "Det er denne vej, hvis du vil til gågaden. De andre veje vil lede dig ind mod de skumle kvarterer."
Lige så stille begyndte han at vandre ned af en af vejene lige så stille, så Cinderella kunne nå at følge med ham. "Hvor længe har du været her i Di Morgana?"

Hun stolede ikke på ham, men havde ikke noget andet valg som hun fulgte med ham. Igen stillede han et spørgsmål, og hun forsøgte at se sig omkring og noter sig området i tilfælde af at det her skulle vise sig at være en fælde. Hvorfor var han venlig? Han havde ingen grund til at være venlig overfor hende medmindre han krævede et eller andet tilgengæld. Det gjorde de fleste mænd nu engang så det ville ikke choker hende. "Ehm.. lad mig se... næsten to uger" svarede hun efter at have lydt eftertænksom. Det var næsten to uger siden hun havde mistede hukommelsen, så helt løgn var det ikke.

"To uger siger du? Det er godt nok kort tid. Hvis du på noget tidspunkt har brug for en guide, kan jeg godt vise dig rundt i byen."
Hun stolede ikke på ham, kunne han mærke, men sådan var det. Han måtte bare håbe, at han kunne nå at vinde hendes tillid, inden de skulle skilles. For han hyggede sig faktisk med hende.
"Hvor kommer du så fra?"

"Eh... tak" svarede hun overraskede. Ville han virkelig spilde sin tid på hende? Well, det var hans sag, det kunne hun ikke forhindre ham i trods alt. Og så kom der snart endnu et spørgsmål, hun bed sig i underlæben. "Sverige.." løj hun da det var det første land der lige faldt hende ind at nævne, hun havde aldrig været der og anede intet om landet så det ville være let busted hvis han selv havde været der. Hun håbede det ikke, og hvor stor var chancen lige?

Baalichi nikkede, da hun nævnte, at hun var fra Sverige. Han kunne ikke lige høre nogen svensk accent, men hun havde vel sprogøre. Sådan havde nogle folk det jo.
"Okay, fedt, hvad synes du om Højlandet og Stockholm?"
Baal elskede at komme til Sverige, når han havde fri. Ikke bare fordi deres sprog var en blanding af noget syngende, men også noget groft, men landet havde en flot kultur.
"Og hvorfra kommer du så i Sverige?" Spurgte han på svensk.

Oh snap! Hun var total busted, foruden at hun ikke kunne tale sproget så havde hun ingen anelse om hvordan der så ud derover. Hun havde da hørt ting og sager så det var ikke det, men når han sådan gav sig til at spørge måtte hun svare forsigtigt "Det er vel okay... jeg kan dog klart bedre lide Frankrig.." hun forsøgte at bringe samtalen ind på noget andet, noget hvor hun var mere sikker og tryg. Det var dog ikke let, og da slet ikke da han slog over til at tale svensk. Fuck! "Vil du ikke nok lade være med at tale svensk, der er en grund til jeg forlod landet og jeg forsøger at lægge afstand til det.." løj hun i håb om at det her var en form for redning. Gud hun var ude hvor hun ikke kunne bunde, og hvis manden her var psykotisk morder var hun så meget på spanden. "Er vi der snart?" spurgte hun med rynkede bryn.