we have something to talk about!

Natten var endnu ung, og der lå en saglig stilhed over de små gader, ganske vidst skulle man ikke langt før larmen ville dominere alting, men det var alligevel langt nok væk til folk ville kunne nyde deres aften i fred. Som mørket faldt på, kom der som regel også mere liv i gaderne, mest fordi de væsner som havde været spærret inde i løbet af natten, endelig kunne komme frem og være en del af verden. Dog betød dette højst tænkelig også, man næste morgen ville kunne høre om nogle tilfælde unge mennesker, som var kommet galt af sted og nu manglede livet…ofte fordi de blot var på det forkerte sted, på det forkerte tidspunkt. Nætterne kunne man med andre ord kalde for de farligste timer i døgnet, netop fordi det var her de mørke væsner, rigtig tog fat og virkelig blev et med sine omgivelser. For ethvert andet menneske, ville det at være sammen med en vampyr virke spændende, specielt fordi de aldrig ville kunne ane hvilket væsen de egentlig var i selvskab med. De forblev uvidne, alt i mens deres instinkt fortalte dem noget andet og det var netop det instinkt der fik alting til at virke mere spændende, men også blot en viden om hvor dumme mennesker kunne være nu om dage. 
På en cafe noget væk, sad hvad der kunne ligne en ung kvinde. Men som alt andet, var det ikke altid det ydre der fortalte noget om hvilket væsen der var tale om, for denne kvinde var ikke just hvad det ydre kunne ligne. Skulle sandheden frem, var det faktisk en ung dreng, født med utrolig feminine træk, en lys stemme og ja med den sindslidelse man kunne kalde at være transseksuel. Så hvis man så bort fra hvad han havde mellem sine ben, så lignede Venus faktisk en kvinde, der var ikke en eneste procent maskulinitet på ham. I dette øjeblik, sad han med benet over kors og ventede på en speciel person kunne man sige. Denne person, skulle hjælpe ham med et ganske specielt problem, netop det at han igennem mange år har haft en stalker og nu havde han ærlig talt været for træt af det med at skulle gemme sig og passe på med han sagde. Den mand skulle fjernes og det skulle være nu! Han skulle og kørte en hår igennem det blonde hår, der hang frit ned. 
Varmen havde for længst omgivet ham, og opslugte ham som et tæppe. De fleste af dem fra byen, dem der havde vovet sig ud i denne nat, sad nu godt i varmen fra denne cafe. Selv sad han henne ved bagvæggen, blot fordi de ting der skulle diskuteres, næppe skulle diskuteres med andre der lyttede godt med. Han havde fortalt sin ven, eller rettere var det et bekendtskab, at han skulle fortælle denne vampyr hvordan han så ud. Således ville det være langt nemmere for manden at finde frem til ham. Nu gjaldt det blot om at vente.

Zakaroff havde denne aften modtaget en skriftrulle på et "dead-drop" omkring en opgave der ved første øjekast virkede som ganske triviel. Men virkeligheden var som så mange tilfælde en ganske anden. Der stod dog ikke noget om hvad der gjorde opgaven unik og der stod at betalingen kunne drøftes. Dem der fik kontakt til Zakaroff havde altid et forslag til passende betaling klar. Det at sådan et forslag manglede, vakte ligeledes Zakaroffs nysgerrighed. Han ville for en gangs skyld prøve at være mere formel så aftenens beklædning blev et jakkesæt helt i sort. Dog stadig med hans sorte trenchcoat og bedemandshatten. Og han måtte jo se sig skyldig i at være lidt forfængelig så håret sad i en perfekt hestehale, imens den meget blege hud blev prydet af et lusket men forførende smil.

Cafeen blev hurtigt fundet og vedkommende han skulle snakke med var heller ikke svær at finde. Smilet meldte sig igen da det var tydeligt at vedkommende var mere end hvad der viste sig. Der var blandt andet en let duft af dæmon. Et typisk tegn på halvblod. Stedet blev lige spejdet efter mistænksomheder hvorefter slaget for deres møde kom på uret. Ganske uset stod han lige pludselig ved bordet, nærmest som om han trådte frem fra en skygge der ikke var der. Han bukkede høfligt og tog hatten af imens han sagde: "St. Claire formoder jeg?...."


Han satte sig ved bordet imens hatten blev lagt på stolen, og et ildevarslende og dog forførende blik hvilede på personen overfor ham. Nærmest som et rovdyr studerede sit bytte. 
"Zakaroff til deres tjeneste.... Vil de starte med at fortælle hvordan de fandt kontakten til mig eller skal vi gå direkte til sagen?"

Han vippede stille med foden, som var det for at få tiden til at gå. Mange af hans venner, plejede ofte at bruge ord som utålmodig, hvis de skulle beskrive ham. Ganske vidst var tiden endnu ikke gået og vampyren havde endnu tid til at dukke op, dog ville han blot gerne have dette overstået, således han kunne få sin fred. Nok ville han aldrig kunne gå tilbage til at være Skylar, ligesom hans søster altid ville være vant til at skulle omtale sig selv som Aphrodite, da hendes navn ikke længere var det hun var født med. Det uheldige ved at have den fortid som man nu engang havde. Han for næsten sammen, da en ung mand med et trådte frem, ganske vidst burde det havde været set komme også alligevel ikke. Det stod tydeligt på den unge herre, han nok ikke var af den menneskelige race, men mere af den uddødelige. Hans blege hud og de skarpe træk, tydede stærkt på han muligvis var den herre Venus havde ventet på..eller også var han blot en klam idiot. Han klukkede stille over formaliteten der var i brug, men dette drejede vel også ind på at vampyren nok var oppe i årerne, og derved ikke just den yngste vampyr, men han kunne da heller ikke være den ældste.
Han nikkede og slog hånden hen imod stolen, som for at hentydede til at han blot kunne sætte sig ned "det har de ret i, men kald mig endelig Venus" Ganske vidst havde hans familie været af den rige ende, men han brød sig nu aldrig om at blive kaldt ved sit efternavn, også selvom det ikke engang var hans ægte. Han hævede øjenbrynet, men morede sig betryggeligt ved den måde Zakaroff havde sit konstant forførende adfærd over sig. Ganske vidst var han som en vampyr et rovdyr og derved kom det naturligt for hans race, konstant at skulle opretholde en form for forførende luft omkring sig. De skulle jo tiltrække mennesker og derved også blod. Han skiftede sin fod og lagde derved sit højre ben over kors "jeg fik deres information igennem en vens ven, han snakkede kun godt om dig og forslog at jeg skulle kontakte dig, for at slippe for mit lille problem" forklarede han kortfattet. Ganske vidst var han født dreng, men han havde altid haft en ganske melodiske og endda lys stemme, man skulle næsten tro han var en kvinde, blot ud fra hans udseende og stemme. Han trak en taske frem og tog et billede op. På billede var der en ung mand, med kolde og tomme sorte øjne "denne mand har forfulgt mig igennem stort set hele mit liv...hvorfor ved jeg ikke" han trak på skulderne, han havde aldrig forstået helt præcis hvorfor denne dæmon havde valgt at stalke ham...han havde aldrig set på sig selv som noget specielt, men der måtte vel være en grund for denne dæmons beslutning...hvorfor vidste han dog ikke. Han lod billedet glide hen over bordet og over til den mandelige vampyr "det startede ganske uskyldigt, breve...blomster og den slags, men det blev værre og værre med tiden" han tav og tog sig en slurk af sin varme the, alt i mens de blå øjne betragtede ham nysgerrigt.

Zakaroff tog elegant imod billedet og strejfede ganske kort hans fingre. Og som det var at forvente så var Zakaroff mildest talt kold som graven. Imens han studerede billedet, sagde han:
"Lad mig så se..... Imens kan de jo fortælle mig hvad de ved om ham, mr. St. Claire. Det er jo tydeligvis en dæmon.... Men der er som regel noget ved det hvis man bestiller mig...."
Roligt og meget metodisk studerede Zakaroff billedet for at se hvad der var at hente af detaljer. Og ud fra den begrænsede information han allerede havde fået så blev det ikke alt for meget en udfordring. Den allerede nu desperate opførsel tydede på at dæmonen var uerfaren og havde begrænset brug af evner. Men han var meget nysgerrig efter at høre mere om den såkaldte stalker

Så vendte han igen blikket afventende op mod Venus endnu en gang med et blik som et nysgerrigt rovdyr. Zakaroff var på mange punkter lige som sine artsfælder slave for sit behov til blod men det var også det eneste punkt. Han havde generelt en meget elegant og graciøs holdning. Hvert skridt var nærmest lydløs selvom han ikke tænkte over det. Og så var det tydeligt at han var fuldt ud klar over hvad der skete omkring ham hele tiden. Det blev man så også nødt til i hans branche

Imens han ventede på hendes reaktion, tog han en lille ampul med hvad der nok var blod op af lommen og spiste den. Den sensuelle rovdyrsagtige glød i hans øjne blev momentært stærkere