Dance with Death (Amy)

Tid: 01:30
Omgivelser: Northman var allerede fyldt af festglade individer
Påklædning: Zakaroff havde taget et helt sort jakkesæt med sort skjorte og slips. Naturligvis god kvalitet sorte sko. Håret i en hestehale

Hvis man tænkte over hvem det handlede om, virkede det nok som en underligt ting at tage på natklub. Specielt med tanke på hvad karrieren var for en. Men Zakaroff havde en ganske særlig grund der egentlig var åbenlys når det kom til stykket. Han elskede at være sådanne steder for du kunne altid opsnappe information der kunne bruges eller også var det bare godt at falde i med mængden. Zakaroff tog ofte sådanne steder hen bare for at lytte. Der var altid en følsom information der blev udvekslet på en eller anden måde. Og hvem ved, måske kunne det bruges i forbindelse med hans arbejde. Selvom han ikke havde en opgave så var det stadig en god ide at kende til hvad der rørte sig rundt omkring. Og i nat var det Northmans der stod for tur. Der var ingen grund til at køre, for han havde aldrig lært det og han bevægede sig alligevel hurtigere end de fleste biler. Så han ankom til fods og afleverede sin hat og frakke i garderoben

Selvom det ikke havde relevans i en højlydt natklub, så bevægede han sig lydløst rundt og med en nærmest intimiderende elegance. Et par enkelte blikke blev kastet i hans retning men ikke noget der generede ham. Folk her inde vidste ikke hvem han var alligevel, og det at få fat på Zakaroff til en opgave var både virkelig dyrt og langt fra nemt. Hans hud var underligt bleg næsten grå men det gav af uransagelige årsager et forførende præg i forhold til hans smukke men intimiderende ydre.

Oppe i baren bestilte han et glas af rent engleblod og satte sig lidt afsides i en bås. Han sukkede tilfreds hvorefter han tog en tår og tænkte over at det var første gang han var her inde uden at have et mål her inde. Måske blev det en stille aften, eller også skete der noget der vakte hans nysgerrighed. Det sidste var dog at foretrække, men det var langt fra de fleste der kunne holde til når Zakaroff blev nysgerrig. Lige nu var det egentlig rart at være ham ingen vidste hvem var og så bare nyde sin nat

Amy var endnu engang i byen, det virkede som om det var det hun brugte sine aftner mest på lige nu. Og hvorfor skulle hun da heller ikke det, det var her hun følte sig allermest hjemme og det var helt klart også her der skete nogle ganske underholdende ting. Det plejede der da i hvert fald.. Og ellers skulle hun skam nok selv sørge for at starte dem, det var aldrig en kedelig aften når hun var ude. Natten var ung, og hun var sulten så det var et perfekt tidspunkt at gå ud på. Selvom hun foretrak at lokke dem ud lidt mere.. Afsidiges så hun kunne lege ordenligt med dem, var det stadig sjovt det andet. Og nemmere ikke mindst.. Eftersom at hun tiltrak begge køn, havde hun ingen problemer med at finde sig et måltid mad.

Efter at have gået rundt i byen for en stund, og betragtede klubberne på afstand for at finde ud af hvilken en hun helst ville tilbringe sin aften i, valgte hun en ganske stor en. Musikken var faktisk ganske god, og det væltede ind og ud med fulde folk. Ganske vidst var der også en del af dem der blev smidt ud, til stor underholdning for Amy der ikke kunne lade være med at grine for sig selv. At folk kom op og slås var også en sf grundene til at hun gik i byen, det var jo underholdning af første klasse.

Denne nat hang hendes ildrøde hår løst ned til lænden, hun havde en kort sort nederdel på og en mavebluse, hvor ryggen var helt bar i rød, samt et par sorte stiletstøvler. Efter at være gået ind, gik hun op i baren og fik sig en Øl. Tog en tår af den, og vendte sig med front mod lokalet for at se om der var nogle spændende folk i byen i aften. Hvilede albuerne omme bag sig på disken og strakte sig en smule. Det var åbenbart for tideligt. Ikke den mindste slåskamp var der endnu. TiI gengæld stod der en noget nærgående fyr ved hendes side og kom med den ene tåbelige scorelinje efter den anden.
I starten virkede det som om hun ignorerede ham, indtil hun omsider fik nok. Hun fangede fyrens blik, og hvislede et eller andet til ham. Han forstod det åbenbart for han smuttede hurtigt hen til sine kammerater igen.

Der gik dog ikke lang tid inden at den unge mand og hans venner kom hen til Amy igen. Når de var flere, virkede de mere opsatte på at skulle noget med hende.
De omringede hende i et forsøg på at være diskrete og åbenbart på en måde så selv bartenderen blev nervøs og gik hen i den anden ende.
Den unge mand var åbenbart en dæmon og små iskrystaller dannede sig på hans hænder. De andre prøvede at stoppe ham ved at sige: 
"Rolig Martin.... Hun er ikke det værd mand... Lad os nu bare finde nogle kællinger der gerne vil..."
Han skubbede dem væk og knurrede nærmest af dem og sagde:
"Nej nej.... Hun skal lære hvorfor det ikke hjælper at spille kostbar overfor mig... Hun vil jo gerne det kan i se....."


Med et hårdt slag slog han hendes øl ud af hånden på hende og løftede hånden til at slå hende. Men lige pludselig stivnede han og hans ansigt så ud til at forvrænges i intens smerte. Martin lignede også en der forsøgte at råbe eller skrige men var fuldstændig lammet. Tårer begyndte at trille og sorte streger bredte sig langsomt fra hans tinding. Lige pludselig blev det synligt at en negl hvilede mod hans tinding. Pludselig som trådte han ud af skyggerne stod han bag Martin. Zakaroff havde set optrinnet og besluttede sig for at lege med. Han stod lige bag ved Martin men hans blik var fæstnet på Amy. 
Når hun var så tæt på kunne hun godt høre hvad den smukke men intimiderende mand hviskede:


"Se nu..... Så tæt på hende og dog så langt fra.... Bare rolig det går snart over.... Snart vil den liflige smerte overtage din krop og du vil dø med hendes ansigt som det allersidste du ser.... Nu begynder giften at angribe dine øjne også..... Godnat Martin...."
Så slap Zakaroff ham og Martin sank sammen på en barstol. Giften var ganske rigtigt også gået i hans øjne så de var helt hvide.
Martin lå med hovedet på bardisken og prøvede at bevæge sig eller sige noget. 
Zakaroff stod bare og kiggede på Martin med et tilfreds smil som de sidste krampetrækninger fik Martin til at ligge helt stille...

Alt imens fyren kom tilbage med sine venner og stod og spillede smart, fortrak Amy ikke en mine. Ej heller da han virkede som om han ville slå hende. Ikke fordi hun ikke kunne gøre ham noget, det var bare så sjældent hun oplevede at have en god grund til at gøre skade på andre. Dog var der et glimt at overraskelse da fyren bagved den anden dukkede op. Ikke fordi hun var bange for vedkommende, men det havde hun alligevel ikke forventet. Tænkende betragtede hun fyren som han begyndte at vride sig i smerte, for så til sidst at være helt stille. Flyttede sig en smule, så hun kunne drikke sin øl, og så hans efterhånden lammede krop ikke ramte hende. Uden rigtigt at gøre noget ventede hun til fyren var død, og drak så sin øl.

"Jeg håber ikke du forventer jeg kaster mig over dig, som om du var min helt.. For så må jeg skuffe dig" sagde hun roligt og skubbede liget af fyren lidt væk. Lidt som en hentydning til at han gerne måtte sidde der, hvis han ville. Det havde været ganske underholdende at opleve, det var ikke hver aften sådan noget skete for hende, normalt skulle hun selv skaffe underholdning, men denne aften var det klaret fint for hende.
En eller anden trunte med for meget make up, for blond hår og alt for lidt tøj på stod nu henne ved Zak og flirtede åbenlyst med ham. Amy himlede opgivende med øjnene. Var det ikke mænd, så var det kvinder. Det var åbenbart det samme for ham. Roligt skubbede hun kvinden væk. "Hør nu her din lille bimbo, havde han ville havet dig, var han nok gået efter dig, så hvorfor tager du ikke din falske krop med hen et andet sted?"

Kvinden svarede et eller andet surt tilbage, men skyndte sig væk. Amy tog plads hvor hun havde stået før igen og så frem for sig. "Så.. Har du et navn?" Spurgte hun køligt.

Zakaroff kunne ikke lade være med at grine lidt over Amy's spørgsmål men gik alligevel med på den og svarede hende. Men overraskende detaljeret. Han bukkede let og sagde: "Det ligger ikke ligefrem til min natur at spille helt....."
Da den blondine så kom hen til ham, begyndte han bare at blive irriteret og overvejede kort om hun også skulle forgiftes. Men han nåede heller ikke mere end overvejelsen inden Amy fik jagtet kvinden væk i en vis fart. Det kunne han ikke lade være med at smile over. 

Liget blev flyttet væk meget hurtigt og festen gik i gang igen som om intet var hændt. Fascinerende adfærd syntes han. Så satte han sig på den ledige plads ved hendes side og svarede:  Mit navn er Zakaroff Dumitrejsko. Fik arbejde i byen her og valgte at blive. Her er så meget...... At hygge sig med..."
Med tiden det ville tage at blinke stod han pludselig på den anden side af hende nærmest som om han ville have et helhedsindtryk af hende. 
"Hvad med dem?.... Har de et navn? Og hvis jeg må være så fri..... De virker til at se lige så meget skønhed i lidelsen som jeg.... Nydelse hvor andre ser smerte...... Eller tager jeg helt fejl?"


Lige så hurtigt sad han på pladsen igen denne gang med sit glas af engleblod. En drik der altid var lækker. Mest fordi man nærmest kunne smage englens smerte som blodet er blevet udvundet. I hvertfald en tanke der tiltalte ham meget. Men den unge dame han sad ved nu fascinerede ham også meget. Hvordan nogen kunne være så ligeglad. Så..... berusende koldblodig

Amy grinte ganske roligt af hans ord. Så behøvede hun da i hvert fald ikke at knuse hans drømme lige med det samme. Tænk hvis hun skulle spille ungmø i nød.. Den tanke gjorde hende næsten dårlig, medmindre der var en ganske særlig grund til det. Så som at lokke andre i den visse død, det ville ikke være første gang hun havde gjort det og med garant heller ikke sidste.
"Det var da heldigt.. Jeg hader at skulle ødelægge andres drømme.." Hun så uskyldigt på ham. Lige den sætning var tydeligvis løgn, hvilket hun ikke havde det mindste problem med at vise ham. Normalt tog hun ikke hensyn til andre og han var på ingen måde noget specielt. Hvilket var derfor at hun heller ikke prøvede det mindste på at tage hensyn til ham. Ganske vidst virkede han mere spændende end så mange andre her men stadig.

Da han dukkede op på den anden side af hende, vendte hun kort blikket mod ham. "Jeg hedder Amy." Svarede hun let og lod kort hånden løbe igennem sit ildrøde hår. Lod derefter sine røde øjne glide ud på de andre i mængden igen og betragtede et ganske nydeligt optrin, hvor den blonde pige blev taget i at snave lidt for voldsomt med en und herre, af sin kæreste. Det var i hvert fald hendes gæt, for den ene råbte noget med at hun bare havde at få flyttet sine ting i en vis expressfart. Roligt grinte hun og tog en tår af den øl, der gennem længere tid havde stået omme bag hende. Omsider vendte hun tilbage til Zak's spørgsmål og trak ganske let på skuldrene. Det havde han jo nok ret i.

"Tja.. Som min kæreste plejer at utrygge det.. Jeg er som en vampyr burde være.." Hun blinkede til ham og drak den sidste rest af øl i glasset. "Jeg har nu altid fundet lidelse ganske.. Smukt hvis det er korrekt udført.. Og tit er det nemt at finde noget at lege med i denne by.. Især når man er på diverse klubber. Det er her alle drikker sig fra sans og samling og når de først ikke kan huske hvem de er, er det utroligt nemt at overbevise dem om ting" sagde hun med et drillende smil, og vendte sig med front mod ham.
"Så fortæl mig.. Er du ude på at gøre mig noget? For så må jeg beklage dig med, at du ikke kan slå mig" hviskede hun legende i hans øre, inden hun gik ud på dansegulvet. Hendes bevægelser når hun dansede var rolige og forførende, hvilket kunne få de fleste væsner til at se på hende.

Han kunne ikke lade være med at grine lidt da hun kommenterede om hvor vidt han ville gøre hende noget. Han tog en tår mere og gik så ud på dansegulvet til hende. Men ikke så han kunne ses. Det var som om han var overalt omkring hende, som om han var en del af skyggerne der var omkring hende og i klubben generelt set:
"Hvorfor i alverden skulle jeg dog gøre dig noget?.... Det skulle da kun være for legens skyld... Nok kan jeg sikkert ikke slå dig.... Men ingen forstår smertens sande poesi end jeg... Derfor er mit arbejde så..... berusende tilfredsstillende..."


Hver gang var det som om hans stemme var lige ved hendes øre. Hun var jo så glad for smerte såvel som ham så hvorfor ikke smage lidelse? Lidt pludselig sad han henne i en bås og skålede til hende som hun kiggede i hans retning. Så forførende koldblodig. Så gjorde han en gestus mod sædet ved siden af hende. Der sad nu en af de unge mænd fra før og så frygtelig bange ud. Øjnene lyste af smerte og man kunne se den unge mand var ude af stand til at bevæge sig ligemeget hvor meget han prøvede. Zakaroff prikkede lidt til hvad der var en nål sat på et bestemt punkt i den unge mands nakke 

Zakaroff sendte hende et blik der betød om hun ville have en snack. Og hvis man forstod sig på smerte vidste man også at blodet fra en i intens smerte smagte vidunderligt på grund af de stoffer kroppen frigav i blodet. Det så ud til at more Zakaroff når han drejede på nålen i den unge mands nakke

Amy grinte lidt for sig selv, strøg hænderne igennem sit lange røde hår og lyttede til hans stemme. Det var en underlig fornemmelse at den var overalt om hende, men hun var ikke bange. Det var hun aldrig, den eneste der nogensinde havde kunnet skræmme hende, var faktisk Sansiss.. Dengang han var blevet vred på hende, det havde været meget skræmmende. Aldrig havde hun oplevet ham så vred før, og hun havde faktisk ikke forventet at slippe levende fra det.
Med et roligt blik så hun kort rundt for at se om han var det et sted, men lige for nu var han stadig bare en skygge og en stemme. Det var virkelig sjovt og hun nød at finde en der havde nøjagtigt samme behov for at skabe smerte og lidelse hos andre, som hun selv havde.

Da han så dukkede op henne i en bås med en af de andre fyre, som før havde generet hende. Ganske let grinte hun og dansede roligt videre til sangen, indtil den var slut. Havde en del blikke på sig, men var faktisk utroligt ligeglad. Det kunne ikke være hende mere ligegyldigt, om hun havde blikke hvilende på sig. Ville egentlig bare hellere hen for at se hvad han lavede. Blidt bed hun sig i læben og lod kort hånden glide op af halsen på fyren.
"Årh.. Hvor er det sødt af dig at gemme en lille snack til mig.. Normalt er det sjovere selv at fange maden og lege lidt med den, men på den anden side.. Kan jeg ikke sige neij til noget der smager så skønt som lidende blod" smilte hun roligt.

Langsomt lænede hun sig hen og bed fyren. Der gik kun ganske kort før hun havde tømt fyren fuldstændig for blod. Hun så smilende på ham, og sukkede roligt.

Zakaroff sagde ikke en lyd som hun begyndte at drikke af den unge mand. Tværtimod sad han bare stille og nød synet. Dog virkede det lidt trist for ham at det var så hurtigt overstået for Zakaroff var egentlig i humør til at lege men staklen ville ikke kunne holde til det alligevel. Da den unge mand så var på nippet til at dø sagde Zakaroff:
"Jamen dog sikke en appetit.... Men der er ingen grund til at lade ham rende ud endnu....."
Zakaroff stak en anden nål ind direkte i rygsøjlen så den unge mand stivnede og tårer trillede.
Så tog Zakaroff et silketørklæde og tørrede en enkelt dråbe blod fra hendes kind imens han makabert nærmest hviskede: "Kroppen er forunderlig..... Selv uden blod kan den leve lidt endnu.... Stimulerer man der så kommer der mere adrenalin.... Adrenalin så han kan mærke alt ind til hjertet sætter helt ud. 2 minutter hvis han ikke kan kæmpe mod smerten.... Frit til vores skue...."


Zakaroff kunne sådan set fungere som læge men den eneste grund til han havde den medicinske kunnen, var for at forstå kroppen bedre så han kunne fremkalde smerte endnu mere effektivt. Det var ikke unormalt at han kunne holde en menneskekrop i gang i flere timer bare for at se lidelsen. Andre væsner var dog sjovere da de kunne holde til meget mere end hvad mennesker kunne. Og hvis man kendte til snigmordere blandt vampyrer, så kendte man også ham der havde udlært Zakaroff. En af de mest legendariske snigmordere kendt som 'Fader'. 

Efter de 2 minutter trak Zakaroff nålene ud og den unge mand sank sammen som en sæk kartofler. Den unge mand blev sat på en måde så det lignede han sad og sov så der ikke var nogen der stillede spørgsmål. Så vendte Zakaroff opmærksomheden tilbage mod Amy og sagde:
"Det er synd hvis det går så hurtigt.... Man når næsten ikke at nyde det....."