Almost Scared To Death :: Baxie

Tid : 21:32

Sted : udenfor hotellet

Vejr : rolig, varmt vejr.

Omgivelser : mange folk her og der, er passer sig selv


Man kunne se kufferter blive båret ind på det fine hotel mens en pige iført leggins der lignede læder, en hvid lang noget løs trøje med den ene skuldre blottet fordi trøjen lå ned af den samt hun havde en halskæde i sølv med en nøgle i blå om halsen. Hun smilede stille i det hun trådte indenfor hotellet og gik oven på og fik alt sat på plads som det nu skulle være og alt i orden. Hun smilede i det hun så ud over selveste byen fra sit vindu og kunne ikke få smilet væk fra sine læber dette her var fantastisk!.
Ace tog en jakke i grå på i det hun skyndte sig neden under og gik så udenfor døren og så rundt mens hendes blik flakkede fra det ene sted til det andet. Ace smilede og gik stille ned af den ene gade for at gå på opdagelse mens hun mumlede et eller andet for sig selv og gik og rettede lidt her og der på hendes lange sorte hår som så ud til at have små lyse striber her og der. Hun bed sig let i tungen da hun kom længere ned af gaden og så et eller andet ?, dog gik hun ikke mere op i det, hun havde hørt lidt om dette her sted, at det var yderst mærkeligt og meget mistænksom indenfor militær ud øvelser. Der kunne stadig ses spor lidt her og der fra den gang det franske militær havde været der, det havde hun skam hørt om, men det forhindrede dog ikke Ace i at tage forbi og overnatte i nogen måneder??.

En finger kløede den lette rødmende næse. Der flød et hæst nys fra den, idet at hele hånden rystede resterende slim fra sig. Gadelygterne oplyste de mange gåpladser, omkring det dyre hotels værested. De var enkelt formede, med et fint skarpt lys, der sikkert blev udskiftet hver 5 eller 6 dag, alt efter varighedspakkens ugyldige løfter. Hovedet blev løftet en smule, for at øjnene kunne skue den overfor stående lampes kvalitet. Med et enkelt snøft ud i tomrummet, skød hun på tredjedagen. Kæben strakte sig og et blidt gab, kildede snildt ganen. Den ene slanke hånd, lettere brun, blev ført op og lagde sig blidt mod halsens skind. Fingrende sitrede nærmest af spænding, idet den slingre kilden, fik lungerne til at puste sig op, for at udstøede små grin. Tungen bugtede sig fint i munden og de små ultraviolette stråler, der bekyndede gaden, lod sig slange imod hendes krop.
Det halvlange, unaturligt farvede hår, strøg ned af det blide ansigt og til de bare skuldre. Det så silkeblødt ud, men var ligeså uredeligt som en hest' hale. Det var næsten helt tydeligt med den tygte, det stride hår udslog. Overkroppen var kun dækket til et fint snit, lige over brystpartiet og under skuldrene. Trøjen sad stramt, oplyst af lampen og slog sig ud i en mat bleggrøn. Længere nede var det sidste af maven ikke dækket, afslørede den stadigt lysebrune hud. Med et par enklere cowboybukser, der knap og nap nåede til anklen, strammede de og udgjorde hendes ungkvindelige former. Dem hun stadig kun var ved, at udvikle, rent fysisk.

Ace stoppede undrende op i det hun så en pige ikke så langt fra gå i yderst stramt tøj men trak blot på skuldrene det var vel ikke hendes måde blot at gå hen og spørge folk om alt muligt?. Ace trak let på skuldrene for at løsne dem lidt mere op i det hun fortsat sin gang og gik direkte forbi Baxie uden så meget som et træk på ansigtet eller et blik på hende. Hun smilede blot for sig selv som altid og fortsatte med at gå længere ned af gaden for at se mere af dette nye sted hun var ikke flyttet til men blot besøgte i en tids begrænsning og så kunne hun jo ligeså godt nu hun var her smutte hen for at se om nogen manglede en kokke assistent eller måske blot hjælpe med tjener pligt, hun havde haft uddannelsen og var højt uddannet at hun næsten selv kunne være kok dog gad hun ej være kok, det var skam ikke lige hende sådan helt?.
et lille vind pust skubbede blidt til Aces hår og det flagrede let og adskilt i det, det lige var nyvasket fordi hun havde taget et bad inden hun havde taget flyet hen til Di Morga fra london.

Baxie lod blikket forblive overfor sig, på det glitrende lys. Ansigtet lå endnu i et udtryksløst smil og selvom øjnene begyndte at knibe sig blidt sammen, var de mørke spejle endnu glansfrie.
Da pigen gik forbi, begyndte instinkterne at blive vækket inden i Baxie. Øjnene blev lukket smertefuldt sammen og hun begyndte hæst at trække vejret, som kunne hun netop ikke det. Hænderne rystede voldsomt, men med en indre kamp, forblev de langs kroppen. Hun kunne tydeligt mærke, hvordan sveden trængte sig på ved nakkens nederste punkt. Lige der, hvor hals og skulder blev forenet og lavede et fint, minimalt sving. Halsen blev tør, men alligevel var tungen svøbt i rent mundvand. Pupillerne gik fra en mellemstørrelse, til en dyb overtagelse af øjnene. Alt var slettet og de lignede et par afgrunde, fra selveste helvedes dybeste livløse sletter. Kiggede man tæt nok på, hvor ens ånde ville støde sammen med den andens, kunne der næsten skues tændstik væsner, af det reneste hvide nuancnevalg, springe på hinanden. Slikke sig i det mørke skyggehav, sprinte forvirret rundt eller ligge død, eftersom det eneste mad, så ud til at være det ophobende, glubske instinkt.
Der lød et slag gennem stilheden, da en hånd havde klasket sin flade imod en kind. Dety var Baxie selv, der med sin utilfresstillede sult, måtte se sig væk fra dette begær. Den lyst, der overtog den menneskelige form for logik. Men med sin heldigvis stålsatte vilje, forblev hun tavs og fulgte roligt efter pigen, uden en lyd. Hvis pigen kiggede tilbage, ville denne kun se skygger og atter skygger, da de svøbte Baxie i et udødeligt mørke, i kontrast til pigens blegere hud.

Der gik ikke lang tid før Ace kunne lugte noget, der fik hendes følsomme næse til nærmest at irritere hende så groft at hun begyndte let at nyse dog var dette lugten af noget ubehageligt og Ace stoppede brat op og kiggede sig bagud og snuste langsomt ind i det hun bed tæderne sammen og vendte sig så langsomt om og begyndte at jogge hurtigere og hurtigere i det hun hurtigt satte i løb sådan uden videre uden nogen som helst form for ? advarsel eller tanke om hvad eller hvem det mund er der havde skræmt hendes indre advarsels alarm i hjernen der fik kroppen til at pumpe adrenalinen igang inden i hende og fik hendes krop til at gå i panik og sætte i gang for at komme væk, før man følte sig sikker og ikke iagttaget?... Hun stoppede stille op da hun endelig var et menneske fyldt område hvor der ej var skygger nær hende og selveste bygningerne blanke og spejlende så de ville afsløre alt gemt der satte hun farten ned og knyttede hænderne sammen og så temmelig koldt og vovende ud... *hmmm.. jeg sikker på der var et eller andet...*