New Girl In Fashion...

Blayne lod de grønne øjne glide rundt i den store sal. Det hele var så flot og perfekt og stank langt væk af rigdom. En ting Blayne personligt godt kunne lide. Men hvem elskede dog ikke rigdom? Den ene mundvig fortrak sig i et lidt for veltilfreds smil og han bevægede sig hen over gulvet med retning mod baren. Den skulle efter sigende være fri, endnu et stort plus i hans bog! Alkohol og lækre piger var da ikke noget han stod tilbage for. Da han kom op i baren fik han også hurtigt blandet sig en drink, måske med en smule for meget vodka, eller det ville de fleste nok synes, personligt fandt han det kun ganske passende. Med drinken i den ene hånd vendte han sig mod en gruppe yngre kvinder og sendte dem et flirtende smil. Han var stadigvæk en ung dæmon -set med egne øjne, der endnu ikke havde løbet hornene af sig. Måske det også var den primære grund til han blev fyrret. Han havde mere travlt med at knalde de tøser han stødte på frem for at løse de opgaver der blev ham givet.

Oh well, det var ikke noget han gik så meget op i. Han kunne godt lide at se sig selv om en "fri fugl" og han havde det helt fint med ikke at have en mester der bestemte hvad han skulle gøre og hvorfor. Han tog en grådig tår af sin drink og spottede en smuk ung blond kvinde. Åh ja, blond var altid godt. Med et lidt for stort smil på læben gik han hen mod hende og stoppede først op da han stod ganske tæt. "Hej," sagde han og fandt det charmrende scoresmil frem. "Fed fest hva?" Han vidste endnu ikke hvem hun var, men hun så sgu godt ud!

Der var mange ting i Kendall's liv for tiden, og hun prøvede bare at få styr på det hele. Ingen tvivl om at det med hendes far havde taget utroligt hårdt på hende, men hun levede videre og hun håbede at alt med tiden nok skulle gå, på den ene eller på den anden måde. Kendall havde heller ikke haft den store interesse i mænd, nok på grund af både sorgen over sin far, og sorgen over at Nathan var gået fra hende, bare fordi at hun nok ikke havde været meget værd, det var først indenfor de sidste par uger at hun følte sig nogenlunde ovenpå igen. Hun glædede sig over denne fest, og hun følte næsten at hun havde glemt alt det forfærdelige der var sket en smule, måske var det fordi hun allerede havde drukket de fire første glas vin og skålede med mulige forretningspartnere, og måske var det bare fordi at hun var typen der altid elskede at være selskabelig og godt kunne lide at flirte lidt rundt, og snakke med en masse forskellige mennesker.

Som hun pludseligt hørte en stemme tale, vendte Kendall sig roligt om: "Hey" sagde hun blot i et lille smil og betragtede ham så i et tydeligt elevator blik, hun havde nu aldrig været specielt genert af sig: "Business or pleasure?" spurgte hun nysgerrigt og vippede let hovedet på skrå, det var altid rart at vide hvilken type samtale mænd gerne ville indlede med hende, om ikke andet et forsøg på at skældne, men han lignede nu ikke en, der arbejdede specielt meget med mode: "Jeg klager ikke, god stemning, alkohol og åbenbart mandeligt selskab... Ganske befriende" sagde hun i et diskret smil og nippede så igen til sin vin.

Han modtog elevatorblikket ved at skyde brystet en smule fremad. Han var i egne øjne en flot mand, og det havde han ikke noget imod at vise frem. Ej heller havde han noget imod at folk vidste at han vidste det. Med andre ord var han langt fra beskeden. "Ser du noget godt?" Spurgte han uden at ligge skjul på hvor meget det behagede ham at hun kiggede på ham. Igen fejlede hans ego ikke det fjerneste. "Skatter, jeg ved godt at jeg kan få alt tøj til at fremstå som mærkevare, men synes du ærlig talt jeg ligener typen der leger med påklædningsdukker?" Han sendte hende et sigende blik. "Jeg er mere til afklædningsdukker -hvis du forstår." Han blinkede kækt, velvidne om at hun nok udmærket forstod.

Blayne havde altid været lige ud af posen. Piger, druk og rigdom var de drivkræfter han kørte efter og det lagde han ikke skjul på. Så han noget han gerne ville have gik han efter det med alt som indsats. Han skulle nok få sin vilje i sidste ende, skønt tålmodighed aldrig helt havde været hans største frase. Han lod blikket glide lidt rundt i lokalet igen. "Ja det kan jeg kun give dig ret i. Altså selvom jeg nu helst holder mig til det kvindelige selskab." Svarede han og så så tilbage på hende. "I hvilken forbindelse er du her?" Han burde nok vide at hun var værten, men som altid satte han sig kun halvt ind i de forskellige ting. Han havde hørt nogen omtale fest, fri bar og rige kvinder og allerede der havde han været solgt.

De ord som faldt, fik hende til at rynke lidt på panden, og alligevel så gled hendes læber automatisk op i et smil. Måske fordi at han ikke ligefrem fra grim, og måske bare fordi at hun havde fået et par vinglas for meget, og derfor selv var i ganske godt humør: "Måske..." sagde hun i en udfordrende og lettere intens stemme, som hun betragtede hans ansigt, som forsøgte hun at aflæse ham. Ikke at hun var specielt godt til det, men man fik vel også point for forsøg om ikke andet: "Ja det skulle ikke undre mig... Så du er på jagt efter modeller? Det undre mig ikke, men det er altså den vej" sagde hun og pegede over i mod en gruppe piger der stod og snakkede, ganske tydeligt nogen af dem der havde gået shows tidligere på aftenen. Godt nok var Kendall opdraget i en verden der handlede om mode, ligesom sin far, men hun vidste ikke meget om det, hun stod mere for økonomi, ligesom hendes far havde gjort. Tøj var jo bare tøj, og alligevel så var det vel en hver piges drøm at arbejde i branchen.

Hans næste spørgsmål, fik hende til afslappet af ligge armene over kors: "Jeg ejer såmænd bare bygningen" sagde hun i et smil der ikke nåede hendes øjne, som hun lagde hovedet på skrå for igen at betragte ham, bestemt ikke en mand der havde noget med mode at gøre, om han overhovedet havde et job ville undre hende og lige nu ville hun ønske hun havde arvet sin fars evne til at fornemme andre væsner: "Men lad os bare sige jeg er tvunget til at stå her og smile, også tager jeg tingene som de kommer" sagde hun i et skævt smil, og holde sit næsten tomme vinglas op for let at skåle i mod ham, og tømte så glasset.

Blayne var typen der ikke kunne lade det gå hvis først han havde set en flot kvinde. Han så op og ned af ende i nogle lange sekunder, lidt for at vise hun ikke var den eneste der kunne checke varene ud. Han gad ikke engang bekymre sig med at være diskret. "Måske.." Sagde han tl gengæld. For ham var det underordnet om de var modeller bare de så godt ud og havde en tilsvarende interessant personlighed. Okay måske personligheden ikke betød det store når alt kom til alt. "Det kan også være at jeg allerede har slået mig tilfreds med det jeg ser." Han smilede atter flirtende og tog en tår af sin drink, mens han gjorde meget ud af at fastholde øjenkontakten. Dog ville Blayne ikke udelukke at han kunne finde på at gå efter en, eller to, af modellerne senere op aftenen.

Hendes lidt flabede attitude fik ham bare til at hæve et bryn. "Nå nå, så fint og fornemt." Sagde han i en morende tone. Det eneste han hørte i den samtale var 'hej jeg er ung og lækker, og jeg har mange penge.' Dette vakte da også hans interesse i endnu større grad. "Så du der er den chick der har overtaget farmands firma?" Spurgte han uden at tage hensyn til det tab hun havde lidt. Det med empati lå ikke naturligt for ham, men han var jo også dæmon. "Du kan da bare gå," sagde han med et skuldertræk. Det var lige præcis holdninger som disse der havde endt med at få ham fyret. Han var letsindig og ligegelad. "Jeg mener, hvem ville bemærke du var væk, her er jo masser af mennesker." Han skålede mod hendes glas og tømte så ligeså sit, skønt det havde været over halvt fyldt.

Kendall kunne ikke helt beslutte sig for, om han var en smule irriterende eller om det faktisk var meget charmerende. En del af hende ville gerne stå og snakke hele aftenen, med en eller anden ung fyr der lige nu spillede lidt med musklerne, og en anden del af hende, syntes faktisk at han var ret så irriterende: "Men jeg er desværre lukket land, pretteboy" sagde hun og blinkede til ham, hun lod sig ikke sådan overgive til mænd, ikke med mindre de kæmpede lidt for hende ihvertfald og ikke med mindre at hun virkeligt havde lyst til at opleve dem. Et suk brød hendes læber, som hun endnu engang betragtede ham, men han var nu alligevel lidt for køn til bare at vende ryggen til: "Men fint... Vi kan godt sige du har fået en chance, men du må hellere ikke spilde den" sagde hun og blinkede så til ham, ikke sikker på præcist hvad hun skulle sige mere, hun ville gerne opleve ham.

"Ja det er jeg..." bekræftede hun blot, hun brød sig ikke om måden han tiltalte hendes far på, men på den anden side så blev hun nysgerrig på ham, fordi at han ret anderledes end de fleste hun havde noget med at gøre, han havde ikke den samme kolde stil, han virkede så løs, frisk og charmerende, hvilket var utroligt spændende for en pige der altid var opvokset fint og fornemt som hende, Kendall var ikke en snob, men hun var bestemt en forretningskvinde: "Tro mig, de bemærker det alt for hurtigt desværre, og gik jeg, ville de nok sende en vagt efter mig, og tro mig... Dét er belastende, ikke at kunne gå selv. Men verden er jo et farligt sted at leve. Mr..?" sagde hun spørgende.

Blayne havde aldrig taget særlig tungt hvad folk mente om ham. Enten kunne de lide ham eller også kunne de ikke, men nu var han heller ikke selv typen der bare lukkede folk ind. Han tænkte ikke altid over personlighederne, så man godt ud kunne man komme langt. Hvis altså man var kvinde. Flotte mænd havde han mere lyst til at tæske så de ikke så bedre ud end ham. Primitivt måske, men igen var det ikke noget han tænkte videre over. "Så det er du? Og hvorfor så det? Du er måske til piger?" Han forsatte inden han lod hende svare, "og hvis svaret er ja skal jeg måske lige understrege at det slet ikke er noget problem." Han sendte hende et flabet smil. Ham mellem to piger skulle han bestemt ikke klage over, hvis ikke den anden kvinde var lækker kunne han jo bare hygge sig mest med Blondie her. Da hun til sidst overgav sig blev hans smil bredere som hans ego voksede. "Hvilket kløgtigt valg af dig Prinsesse." Sagde han drilsk. "Så hvad kunne du tænke dig at lave? Er du typen der kan lide at danse?" Selv var han ingen mester, men han ville gøre meget for et par store dådyrøjne.

"Spændende," sagde han lidt tørt og kiggede mod modellerne igen. "Hør hvis du har brug for en fyr i firmaet til at vælge de kommende modeller, så må du endelig sige til." Han blinkede. At skulle se på flere hotte kvinder gå catwalk og bære alt for lidt tøj foran ham ville da uden tvivl være drømmejobbet, også selvom han ikke havde den fjerneste anelse om hvad man skulle kigge efter. Det han synes var vigtigt var nok ikke så vigtigt set med hendes øjne. "Nja det er da ikke så farligt, jeg skal nok passe på dig." Han smilede smørret. Hun lod ikke til at være typen han kunne logge med hjem under dynen efter blot et enkelt forsøg, hvilket ellers kunne have været perfekt.

Okay han var da en smule spændende, men ikke på den måde. Kendall elskede at se når en fyr virkeligt prøvede at komme efter hende, især når de ikke havde læst på lektien og ikke vidste mere om hende end som så: "Måske, altså jeg benægter ikke at du er køn at kigge på" sagde hun blot i venlig skuldertrækning, og der var jo ikke så meget mere at sige: "Og det er måske noget du har et problem med, hvis jeg er" sagde hun og kunne ikke lade være med at more sig en lille smule over hans ord, han vidste tydeligt ikke at hun ikke var typen som bare lige blev scoret, ikke af ham ihvertfald og desuden så havde hun også en kæreste som hun var ganske godt tilfreds med og havde mange ting som han ikke ligefrem kunne give hende.

"Jeg er slet ikke itvivl om at du nok skal tage dig godt af vores modeller... Men nej jeg danser ikke, dog kan du godt byde på en øL" sagde hun og nikkede op i mod baren, hun var glad for alkohol og især en aften som nu hvor hun var ude alene: "Desuden har jeg en kæreste, men det er da meget sødt at se dig spille med musklerne" sagde hun og blinkede så til ham, Kendall havde nok alle dage elsket at være en smule charmerende: "Passe på mig? Virkeligt? Så sig mig min ven... Hvilken race gemmer du dig under?" spurgte hun og lagde så flygtigt armene over kors og kiggede interesseret på ham, hvis han skulle kunne passe på hende, så måtte han jo have en race, som rent faktisk var noget værd.

Det var ret tydeligt at han var en mand de på ingen måde var vandt til at få et afslag -og de få gange han gjorde kæmpede han blot videre til han fik sin vilje alligevel. Han var ikke nogen tålmodig mand. Langt fra, men han kunne simpelthen ikke have liggende på sig at nogen måske ikke fandt ham så charmernede og lækker som han selv gjorde. "Køn at kigge på? Skatter, jeg er mega lækker." Understrege han kæphøjt og skød brystet frem. Ja han kunne godt lide at spille med musklerne, det faldt ham ganske naturligt. "Hmm det kommer an på om hun ser lige så godt ud som dig," svarede han med et smørret smil og lagde ikke skjul på hvilke tanker der gled gennem hans hoved i dette øjeblik.

Han nikkede vist på hovedet som tog han gerne jobbet på sig uden skumle bagtanker, dette faldt dog til jorden som han igen begyndte at snakke. "Jeg kan forsikre dig om at jeg vil forpleje dem på alle leder og kanter." Igen det drengede smil. I sine egen øjne var han Guds gave til kvinderne. Sex, mad og sprut var hans drive hvilket han aldrig havde lagt skjul på, og hvorfor skulle han da også gøre det? Et lettet suk gled over hans læber. "Du er en kvinde lige efter mit hoved" kommenterede han glædeligt. Så hun var altså ikke pladder romantisk, pluspoint i bogen lige der. "Altså bare fordi du har en kæreste betyder det da ikke at vi ikke kan fjolle lidt rundt." Hentydede han med et lusket smil på læben. Det havde aldrig stoppet ham før, og han ville bestemt heller ikke lade sig stoppe af det nu. "Ja, jeg er langt farligere end jeg ser ud." Det var nok løgn, efter mange års tortur havde han fået frataget sig en stor del af den styrke han havde haft engang og nu var han nok mest af alt en lille drengerøv i forhold til mange af de andre væsner her i Terre. Dette kunne også godt være et problem med alle de væsner og mennesker han før i tiden havde tortureret. "Jeg er dæmon by the way." Han så lidt på hende. "Hvad med dig selv Smukke?" Brynene blev skudt i vejret.

Et lille grin kom frem på Kendall's læber: "Det kan debatteres, du må nøjes med de pæne ord du får, og være taknemmelig for dem" sagde hun i et grin og blinkede så til ham, ja han var en flot fyr, ingen tvivl om det, men nu var det jo ikke ligefrem det interesse område som Kendall havde mest med at gøre, det interesserede hende bare ikke rigtigt på den måde, især ikke når hun havde en virkeligt fantastisk kæreste: "Grim er hun ikke... Så nu har du lidt at onanerer til, når du ligger ensom i nat" sagde hun flabet, når han kunne være kæk, flabet og udadvent, så kunne hun bestemt også, og hun var bestemt ikke bange for at sige sandheden eller generelt bare sige hvad hun tænkte, det var nok noget hun havde arvet efter sin far, hvor at hendes blide sind, uden tvivl var fra hendes mor. Hun savnede begge sine forældre utroligt meget, men hun var dog også helt sikker på, at denne her verden hun levede i, og det hun havde gjort med firmaet, ville gøre dem begge to meget stolte.

"Jeg er ked af at skuffe dig, men jeg fjoller ikke rundt med folk der ikke har patter" sagde hun blot, desuden så havde Kendall en kæreste som hun elskede og som hun var meget glad for, og det havde hun ikke tænkt sig at smide væk for noget, og slet ikke en fyr der bare mente at han var lidt for smart: "Fornuftig race... Min mor var engel, min far var dæmon... Så pas på" sagde hun i et grin, hun elskede sin race og havde det også ganske fint med at være en blanding, det gav hende mange gode og brugbare magier som hun kunne forsvare sig med, hvis folk pludseligt kom for tæt på: "Du har måske allerede lagt en slagplan for i aften?" spurgte hun nysgerrigt.

Han sendte hende et skævt smil. Kæk i replikken, det var noget han godt kunne lide, det var altid sjovt med modspil. "Nu synes jeg at du er lidt kedelig," svarede han henkastet og lod hovedet tilte en smule på skrå. I hans øjne fortjente hans hotte ydre langt mere ros end blot "køn at kigge på." Han lod de grønne øjne glide op og ned af hendes slanke skikkelse igen, stadigvæk uden at lægge skjul på de tanker der gled gennem hans hoved i dette øjeblik. -At se hende uden tøj på. Tankerne blev øjeblikkeligt afbrudt af hendes ord. Mente hun det? "Seriøst?" Han kunne ikke skjule sin overraskelse, "du er sammen med en tøs?" Nu kunne han ikke helt beslutte om han skulle juble eller græde. "Uanset så er jeg ikke sart. Måske jeg kunne lokkes til at gå med jer hjem en dag hvis I er søde." Han sendte et nyt kækt smil, som var det ham der gjorde dem en tjeneste. "Bare pas på, måske jeg ender med at vende jer begge." Han blinkede og hævede udfordrende det ene bryn.

"Måske jeg ikke har patter, men jeg har ganske andre ting at tilbyde," igen med det drengede smil der var blevet en del af hele hans attitude. Det var underholdende for ham at score piger, at hun ikke spillede på samme hest som ham gjorde intet. Så meget desto sjovere. Nu blev det en principsag for ham, han skulle nok vinde hende over. Ikke noget fast, men en omgang i dynerne, det skulle nok komme til at se før eller siden! "Uha, så din uskyldige udtråling kommer fra de bevingede rotter gætter jeg på?" Han havde aldrig været særlig glad for de lyse væsner. De var så..kedelige -og de havde givet ham en solid røvfuld ved flere lejligheder. "Slagplaner bliver kedelige," Informerede han en smule bedrevidende. "Det er langt sjovere bare at kaste sig ud i tingene og se hvor det føre hen." Han førte atter sit glas til læberne og tog en tår.

Et lille grin kom frem på Kendall's læber som han talte videre, hun havde det fint med mænd der var fremme i skoen, han var jo ikke den første hun havde mødt som opførte sig på den måde, og hun kunne jo ikke gøre meget andet end bare at rynke på næsen af ham og trække på skuldrende: "Fornuftig er ordet... Ikke kedelig" sagde hun i et grin og blinkede såt il ham, Kendall var glad for sin kæreste og de havde været sammen i flere år efterhånden, hun havde heldigvis også mødt Kendall's far, som var en fantastisk stolt mand, som levede en del år længere end sin mor, Madison: "Jo jeg er til piger, og nej vi er ikke interesseret i hverken trekanter, sekskanter, syvkanter, backwards eller hvad du nu finder ud af, vi vil heller ej dele billeder, film eller andre syge tanker du nu måtte have" sagde hun blot og stod og talte på fingerne som hun talte, hun vidste jo hvad det var for nogen tanker mænd gjorde sig, når hun stod og snakkede om hende og hendes kæreste, og hun kunne jo lige så godt lukke hans tanker, før de startede.

"Ja måske, men jeg kan fortælle dig at dette her ikke føre noget sted hen" sagde hun og pegede på ham, og tilbage til sig selv, inden hun så blinkede i mod ham, hun syntes nu det var meget sjovt at stå og flirte en smule uskyldigt med ham, også selvom hun jo blankt afviste ham. Kendall havde i mange år kaldt sig selv bi seksuel, men eftersom hun nu havde være sammen med en kvinde i mange år, ja så kunne man jo måske argumenterer for dte modsatte, hun kunne slet ikke forestille sig at være sammen med en mand igen ihvertfald.

Blayne sendte hende et overbærende smil mens et livligt glimt legede i de grønne øjne. "Skatter hvis du var fornuftig havde du ikke afvist mig." Pointerede han med en selvsikker mine. De mange forbud hun valgte at kaste i hovedet på ham fik ham blot til at sende hende et listigt smil. "Tro mig, de siger du kun fordi du ikke har prøvet mig endnu." Hans selvtillid fejlede absolut intet, han var en stolt mand når det kom til hans gode udseende. Han sørgede altid for at pleje sin krop med træning og motion, håret var altid sat perfekt og det charmerende smil sad stort set altid fastmalet på læberne når der var en sød pige i nærheden som nu. At hun blank afviste ham gjorde blot situationen sjovere for ham, så var der noget at kæmpe for.

Med det snedige smil og kække glimt trådte han helt tæt på hende så han stod op ad hende. "På et eller andet tidspunkt så skal jeg nok få charmet mig ind på dig." Forsikrede han hende som var det et fakta hun ikke kunne modsige. Nu var han en mand på en mission, og han gav ikke op før han havde fået sin vilje uanset hvor lang tid det så end måtte tage. "Nu skuffer du mig næsten," han skød underlæben ud som et såret barn og så kort op og ned af hende. Han valgte dog hurtigt at skifte taktik. "Så angående det job der." Indskød han pludselig som havde det været en seriøs samtale. Sandheden var dog at han godt kunne bruge pengene og at arbejde i et modelbereau ja så blev det sgu ikke meget bedre om så han skulle skruppe lokummer. Ikke at han ville sige det højt, hun skulle jo nødigt få gode ideer.

Kendall var utrolig stolt af at være datter af Lawrence Watson. Hendes far var en mand som mange havde set meget op til, ligeledes var hun stolt af sin mor, som dog var død for nogen år siden, og Kendall var nu alene. Heldigvis havde hun jo sin kæreste, firmaet og fantastiske venner. Nogen af de ansatte i firmaet var jo nærmest indfødte og Kendall så mange af dem som familie. Hun satte virkeligt pris på at hun havde overtaget det efter sin far, og hun var helt utroligt stolt af at hun havde fået lov, og at hendes far havde stolt så meget på hende, dengang i månederne før han døde. Det var et kæmpe stort tap, men alligevel så prøvede Kendall at se på det som oprejst pande.

"Jeg tror du ville have godt af at få pillet din selvtillid lidt af" sagde hun i et grin, og var dog ikke sikker på at det kunne lade sig gøre, på en eller anden underlig måde, var det da også meget charmerende: "På en eller anden måde, så vil jeg glæde mig til at se dig prøve" sagde hun og blinkede så til ham, det var da altid sødt når en mand prøvede at jagte en, det var jo ikke første gang at Kendall havde oplevet det: "Ang det job?" gentog hun og afventede at han selv ville komme med et eller andet form for udspil.

Mode sagde ikke Blayne det fjerneste, modeller derimod, se det var noget han kunne forholde sig til. Han var og havde alle dage været en skørtejæger, intet mindre kunne gøre det. At få et job i en "biks" som denne var da også udelukkende for at få lov til at kigge på de pæne piger, intet andet. Hende her var hans nye udfordring. Når først han satte sig noget i hovedet havde han virkelig svært ved at slippe tanken igen. "Mange har forsøgt, men forgæves," svarede han morende til den del med af han trængte til at blive pillet ned. Der var nok noget sandhed i det, men for pokker, man levede jo kun en gang..eller de fleste gjorde i hvert fald og han ville sgu ikke gå glip af noget. "Forresten tror jeg aldrig jeg fik fat i dit navn?" Han lod hovedet tilte en smule på skrå og kneb øjnene let sammen som prøvede han at regne hendes navn ud.

Et bredt og lidt for selvsikkert smil formede sig på læberne ved hendes kommentar. "Tro mig skat," han trådte lidt tættere på hende og lod sit intense blik møde hendes, hans stemme var pludselig en kende lavere, kun lige over en hvisken, "du vil ikke være i stand til at modstå." Han blinkede og tog så en tår af sin drikkelse. Den intense stirren var atter brudt og smilet atter vendt tilbage til læberne. "Ja du ved," han slog lidt ud med hånden "for et øjeblik siden da jeg sagde at jeg gerne ville hjælpe dig med at finde modeller, eller hvad du nu ellers kan finde på. For den rette pris altså," det selvsikre smil gik næsten fra øre til øre nu. "Tro mig det er et privilegium at blive tilbudt min hjælp." Tilføjede han så med et fast nik på hovedet. Ikke at det var sandt, men i det mindste troede han selv på det.

Det tog ikke mange hjerneceller at indse han var en rigtig scorekarl, og Kendall stod derfor lige nu bare og smilede en smule undrende til ham, hvorfor blev han ved med at stå og snakke til hende, når hun endda havde sagt at han aldrig villle interesserer hende: "Kendall Watson... Jeg har arvet firmaet efter min far, Lawrence Watson" sagde hun ganske roligt, hendes far var en meget alvorlig mand til tider, men også en fantastisk far som altid havde givet hende alt den kærlighed hun havde brug for, og alt den glæde som livet måtte bringe hende: "Og du hed?" spurgte hun ligeså, Blayne noget... Hun vidste ikke hvem han var og lige nu følte hun at hun havde glemt hvorfor han talte til hende, nok fordi at han havde mere travlt med at være en storekarl end at komme til sagen.

"Det tror jeg nu nok jeg vil... Ingen bryster og ting imellem benene er ikke min stil" gav hun flabet igen og blinkede så til ham, hun havde da været sammen med en fyr i hendes teenage år, men der var ikke gået længe før hun havde indset at hun var mere tiltrukket af kvinder, og da hun så havde fundet den perfekte kæreste, jamen så var det jo faktisk bestemt: "Der er et krav hvis du skal arbejde for mig... Ingen fjollen rundt med de ansatte... Heller ikke modellerne" sagde hun alvorligt og håbede nok lidt det kunne skræmme ham væk.