Just a girl..

T: Omkring 19:30 tiden.
O: well træer, buske, søen, sådan..
S: Søen.
V: køligt, med en let vind.


Hazelins stod nede ved søen og betragtede vandet, overfladen var oprørt pågrund af vinden, så der var hele tiden en masse små bølger, det så ret pænt ud, hun holdt meget af søen, nok også derfor hun havde været så glad for at finde et lille hus, kun få hundrede meter derfra, det gjorde at hun kunne komme ned til vandet, så snart hun ville det.
En spinkel hånd gled op i det lyse bølgede hår, og smed det ned over den ene skulder, så det nu hvilede nedover hendes fyldige barm, og mave. Denne aften havde hun en lyseblå top på, der var ret nedringet og stram, en sort cardigan udover, og et par hullede lyseblå jeans,. Samt et par varme sorte støvler. egentlig generede kulden hende ikke rigtigt, men hun var jo nød til at klæ sig bare lidt som de fleste andre ville disse kolde måneder.
Blidt lod hun hånden holde om den sølvmedaljon hun havde om halsen, den betød også meget, selvom der endnu ikke var noget i den, og hun ikke anede hvor hun havde den fra. Men bare det at.. ja at man vidste den var der, og at hun kunne pille ved den hvis hun ville.
Hånden bevægede sig i en rolig bevægelse, hvilket fik en vandstråle til at rejse sig ude på søen, hun satte sig og hold strålen, der nu bevægede sig vidt udover søen, og dannede flere og flere mønstre, et svagt smil fandt vej til hendes røde læber, hun elskede at lege med vandet, nu var hun jo også mest en vandaspara, men der var da også andre ting hun godt kunne li.
Dog savnede hun lidt selskab, det ville have været rart at kunne snakke med nogen lige nu, desværre så det ikke rigtigt ud til hun kunne få selskab, uden at vide hvorfor, virkede det som om de fleste undgik hende.

Det var irriterende som blæsten greb fat i hans hår og kastede det ind foran hans øjne og gjorde så han ikke rigtigt kunne se noget. Roligt gik han ned mod søen, hvor der normalt ikke ville være ret mange mennesker på denne tid, hvis der overhovedet ville være nogen. Vinden kunne uden problemer trænge igennem denne persons sorte skjorte, hans sorte jeans og hans converse, men han var ligeglad, fuldkommen. Fyrens blik gled ned mod søen, hvor han fik øje på et væsen ved vandkanten, mand eller kvinde kunne han endnu ikke se, man han havde tænkt sig at finde ud af det. Hans skridt var faste og rolige da han gik ned mod dette væsen og inden længe opfangede han en duft, duften af sødme og renhed, hvilket frembragte et smil frem på hans blege læber, han lagde også ret hurtigt mærke til at denne person var en kvinde.

" Godaften " sagde han med en blid stemme inden han stillede sig bag hende " Hvad laver en smuk ung kvinde som dig her ude? og så alene?" spurgte han og smilte kort for sig selv inden han gik op på siden af hende og så udover søens vand og lagde mærke til vandet der lavede de mønstre

Hazelin smilte for sig selv, hun kunne godt li at sidde så tæt på det berolignede vand, og bare lege med det, som kun hun kunne. Det var lidt som om.. lidt som om det var hendes vand, og kun hendes.
Tankerne fløj let deres stille gang om hende, langt væk følte hun sig indeni, tænkte på en masse ting, en masse underlige ting. Derfor fik hun noget af et chok da der pludselig lød en stemme lige bag hende, vandet faldt med et plask ned i søen igen, og hun rejste sig, vendte sig tøvende om mod ham, tænk at hun havde ladet en list sig ind på hende, hvor dum kunne hun dog være.
Tænkende lod hun den spinkle hånd løbe gennem sit naturligt lyse hår. "Åh... jamen godaften.. Hvad jeg laver herude? jeg bor et stykke herfra og.. ja jeg kan bare godt li vandet" smilte hun og bed sig en anelse i læben, hun holdt jo meget af vandet, og det var rart bare at være nær det.
"Hvad får dig til at tro jeg er alene?" spørgsmålet blev stillet på en drilsk måde, og et svagt legende glimt kom frem i hendes øjne. jovist var hun alene, hun var ikke sammen med nogen, ikke nu, havde ikke rigtigt nogen venner, og da slet ikke en kæreste, hvem gad egentlig også være sammen med en nymfe som hende, ja det kunne hun nu ikke lige se.
"Hvad laver du selv herude? helt alene?" smilte hun let og lod langsomt armene glide over kors, hun slappede lidt mere af nu, hvor flovt at være blevet så forskrækket at hun helt havde tabt koncentrationen om vandet, men ja.. sådan gik det nu bare en gang. De intense dybtblå øjne hvilede på ham, han var ikke en hun havde set før, men han virkede da okay sød.

Hans blik faldt på hende med et smil " Jeg ved du er alene nymfe... Mig kan du ikke nare" sagde han med et blidt smil på hans læber. Han ene hånd gled kort gennem det mørke hår inden han kort fnøs over hendes spørgsmål. Han var en mand og kunne sagtens klare sig alene, men hun var en kvinde og havde ofte brug for en til at passe på dem " Jeg er en mand.. Jeg kan idet mindste forsvare mig selv" sagde han og så på hende med et kort smil inden han lod sit blik glide ud over søen igen. Han sukkede dybt og så derefter på hende igen " Du burde ikke være her.. Du ved ikke hvilke slags folk der kan finde på at dukke op her ude på denne tid af døgnet" sagde han med en rolig stemme. Han viste godt det lød underligt at sige det når han var den eneste der var der og hun sikkert ville tro at han hentød til at han var en af dem, en af de personer der voldtog og sprang på uskyldige piger. Det var nok noget af det eneste han ikke var " Du skal ikke tro noget forkert.. Jeg er bare beskyttende overfor smukke unge damer" sagde han og smilte blidt til hende

Hazelins betragtede ham tøvende og lod hovedet glide en anelse på skrå, kunne ikke finde ud af om han drillede hende, eller virkelig mente det, var alvorlig, var det mon ham hun skulle være bange for, hun kunne ikke finde ud af det, han virkede jo ellers meget venlig.
'tja.. Jeg har ingen andre steder at bo, og ingen til at passe på mig, så må jeg jo passe på mig selv ikke, og ja.. Alsa sådan er det jo bare, jeg har godt hørt der er en masse Onde folk her omkring, men hvad skal jeg næsten gøre' sukkede hun opgivende og så ud mod vandet, lod langsomt hovedet glide tilbage på plads, så det ikke længere lå på skrå, hun syntes egentlig han var meget venlig, måske.. Eller også spillede han bare venlig.
'så..du gør mig alsa ikke ondt? Skal jeg virkelig stole på en der lige har advaret mig mod at stole på nogen? Er det ikke lidt selvmodsigende?' spurgte hun blidt og pillede ved sit lange hår. På den ene side ville hun gerne lære ham mere at kende, men hun vidste ikke om han overhovedet gad at de på hende så længe endnu.
'mit navn er Hazelins.. Hvad hedder du?' spurgte hun blidt og gik langsomt lidt væk, og satte sig på en sten. 'vil du se mit ynkeligere lille hus.. Det falder nok ikke sammen af endnu en person.. Håber jeg' sagde hun lavt og så pludselig lidt usikker ud, hun vidste egentlig ikk hvor meget mere det hus ville klare.. Men som sagt havde hun ikke andre steder at gå hen, så hun blev bare der, nær skoven.

Han så på hende med et blidt smil "Jamen så er det godt jeg er her.. Så skal jeg nok passe på dig" sagde han og gik tættere på hende med et smil på hans læbe " bare rolig.. Jeg vil ikke gøre dig noget" sagde han og bed sig kort i underlæben. Han havde ikke tænkt sig at gøre hende noget som han sagde, udover at beskytte hende. Da hun inviterede ham indenfor smilte han blidt til hende " Meget gerne, så kunne du også komme ind i varmen" sagde han med et smil på læberne " med mindre du vil have jeg skal tage dig ind til mig.. Så du får varmen på den måde" sagde han og lod en hånd glide over hendes ene kind " Men det er op til dig" sagde han og lænede sig ind mod hende " Men jeg ved hvad jeg foretrækker" hviskede han forførende ind i hendes øre inden han trak sig væk og gik forbi hende med et smil.

Hazelins smilte lidt genert idet han gik tættere på hende, "hvorfor vil du beskytte mig? Du ved ikke om jeg fortjener det" mumlede hun blidt og lod hovedet glide en anelse på skrå, kunne hun virkelig stole på ham, kunne hun virkelig tage den chance, måske.. For hun havde skam lyst, men hun vidste ikke om det var helt klogt at gøre.
"mit hus er alligevel så genne koldt altid pågribe af masive huller at jeg højst sandsynligt aldrig får varmen der" grinte hun for sig selv og så en anelse ned i jorden, hun skrabede lidt med foden i jorden, var hun virkelig ved at falde for den flirte de stemme, hvor dum kunne hun være, det var ikke noget hun lige havde planlagt.
"hvorfor flirter du sådan med mig?" smiæte hun lidt genert og fulgte efter ham, lod armene glide om hans nakke og smilte lidt for sig selv "du må da gerne varme mig, hvis du har lyst" drillede hun blidt og bed sig kort i læben, den røde læbe blev for en stund hvid.
Tit gik der hul på hendes læbe fordi hun fik bdt hul i den, men det var bare blevet en rigtigt dårlig vane, som hun ikke kunne finde ud af at holde op
Med igen.
"hvad hedder du?" gentog hun lidt efter, ville gerne vide hans navn, det var mest rart, når nu han kendte hendes. " jeg tror nu du bliver træt af at beskytte en som mig, men for en aften skader det vel ikk" smilte hun med et skuldertræk, mon han boede her i nærheden siden han kom ned til den her sø, hun havde aldrig mødt andre hernede nok også derfor han havde forskrækket hende sådan.

Et smil kom frem på hans læber " En nymfe er et af de reneste væsner min kære.. Derfor ved jeg det" sagde han med en blid stemme og så over på hende med et smil " Jeg flirter ikke med dig endnu.. " sagde han og blinkede kort til hende inden han lod en hånd glide gennem hans lange hår. Et smil kom frem på hans læber idet han så i den anden retning mod noget der godt kunne ligne et hus eller en hytte og så derefter igen på hende " Pas på hvad du beder mig om" sagde han og vendte sig mod hende og gik helt op af hende og tog hende ind til sig " For der er mange måder jeg kan give dig varmen på" sagde han og lod en hånd glide gennem hendes lange blonde hår " Shiro Noir er mit navn" sagde han med en blidt stemme inden han lod sin hånd glide ned og hvile på hendes hofter " Blive træt af at beskytte dig? Næppe" sagde han forførende og så ned på hende med et smil

Hazel grinte lidt for sig selv og lod blikket hvile på ham, " mange måder at gøre mig varm, regner du med jeg hopper i seng med dig med det samme, er det ikke lidt tidligt?" drillede hun og hvilede hovedet mod hans skulder, hun følte sig faktisk ret kold, det var ellers sjældent, men lige nu frøs hun faktisk, så det var meget rart at stå tæt op af ham.
"jaa jeg er en nymfe.. Du har helt ret, netop derfor burde du blue træt af at passe på mig ret så hurtigt" smilte hun og bed sig kort i læben, inden hun tog ham med hen til sit hus og med ind. Selvom det så lidt faldefærdigt og utæt ud, havde hun da prøvet ay gøre det så hyggeligt som hun nu kunne.
"vil du have kaffe? Jeg er bange for jeg ikke har så meget at byde på søde Shiro Noir" sukkede hun mildt og trak på skuldrene, hun gøs ganske kort, der var nu ret koldt, men pengene var få så hun levede med det.
"bor du langt herfra?" smilte hun mildt og gik ud og gjorde noget kaffe klar, hun trængte i hvert fald til noget varmt at drikke, det var jo op til ham om han ville have det, måske kunne han ikke en gang li kaffe.

Et smil kom frem på hans blege læber " hvem siger det var det jeg hentød til?" sagde han med en blid stemme og bed sig kort i underlæben da hun hvilede sit hoved på hans skulder. Han fulgte hende ind i hendes hus og så sig omkring " Kaffe er fint.. Du kan bare kalde mig Shiro min kære" sagde han med et blidt smil på læberne og gik over til hende " Skal du have hjælp?" spurgte han og stillede sig beg hende med et smil på læberne. Han smilte kort til hende og rystede kort på hovedet Jeg bord i skoven, i en villa " sagde han og så på hende med et smil på læberne inden han lod en hånd glide gennem det lange hår. Han så på hende og lod kort en hånd strejfe hendes kind "Om du er nymfe eller dæmon.. Ville ikke ændre på om jeg ville beskytte dig" sagde han med et blidt smil " Jeg beskytter alle smukke væsner, især kvinder" sagde han og smilte kort til hende inden han trak sig væk og stillede sig et lille stykke fra hende, dog stadig med blikket rettet mod hende

Hazel grinte lidt for sig selv "neij det var sikkert ikke det du mente, det kan jeg jo ikke vide Shiro" smilte hun og rødmede en anelse da hun mærkede han stod op af hende, hun kunne godt li den måde han virkelig virkede som om han gerne ville beskytte hende.
"jeg kan godt lave kaffe uden hjælp, men jeg skal nok lade dig vide hvis jeg har brug for det, måske kunne du smide overtrøjen også lige ordne et par hullet i taget?" drillede hun blidt og grinte for sig selv, hun lod hovedet glide på skrå og så ham i øjnene, vidste ikke helt om hun turde gå med på hans leg.
"sys du jeg er smuk? Hvor er det ssødt af dig.. Jeg er smigret " smilte hun blidt og gik lidt væk, hældte kaffe i kanden og tog to kopper,.
"puha en villa? Også er jeg så fræk at smide dig herind i min faldefærdigt hytte, med hullet overalt" grinte hun og himlede med øjnene om sig selv, det virkede så mærkeligt, han lignede ikke som sådan en der havde en masse penge, i hvert fald var han ikke arrogant.
"du må vise mig din villa en dag så, jeg vidste ikke der lå en her omkring" smilte hun roligt og pillede ved sit hår, satte kopperne på den vakkelvorne stuebord. "drikker du noget i din kaffe?" spurgte hun mildt og stoppede op ved ham, kun få cm fra ham, hun frøs virkelig meget, og han var dejligt varm.

Han så på hende med et blidt smil " Det kunne jeg som godt" sagde han og så op i loftet. Ja det var mange huller som han sagtens kunne lave " Du skal passe på med hvad du siger... Jeg gør det bare" sagde han og smilte blidt til hende. Han bed sig kort i underlæben og nikkede " Jeg tror ikke smuk er ordet" sagde han og så på hende med et blidt og lettere flirtende smil. Han lod kort en hånd glide gennem det lange mørke hår " Jamen det kan vi nok godt finde ud af.. At du kommer hjem til mig en dag" sagde han med et blidt smil og så igen op på loftet idet et smil kom frem på hans læber. Han begyndte stille at knappe sin skjorte op mens han så på hende med et smil " Jeg behøver intet i kaffen" sagde han og fik knappet hans skjorte helt op inden han gik over til hende igen og trak hende ind til sig så hun bedre kunne få varmen

Hazel smilte og lod hovedet glide en anelse på skrå "ej det kunne jeg alsa ikke finde på at sige" drillede hun og lod hovedet glide til siden, lod sig gemme ind mod ham, nød varmen, det var så dejligt at slappe af, hun frøs næsten altid. Og nu hvor han stod så tæt på hende endnu en gang, kunne hun dufte ham, han duftede virkelig godt.
"jeg plejer alsa ikk at.. At gøre sådan noget med folk jeg lige har mødt.. " mumlede hun ganske lavt og så ned i gulvet, hun følte sig en anelse ond, lidt billig oz, men bare fordi de stod sådan betød det jo ikke nødvendigvis noget, gjorde det vel?
"jeg vil gerne se dit sted en dag.. Det er sikkert fint, i forhold til mit" grinte hun opgivende, lod armene hvile om hans nakke, og gemte sig ind mod ham, hovedet hvilede mod hans skulder, øjnene var lukkede, hvor var det dejligt.. Så dejligt varmt. Hun var så træt af at fryse.
"okay, så.. Intet i kaffen, det er iorden" mumlede hun smilende og åbnede derefter til sidst øjnene og trak sig lidt modvilligt væk fra ham, gik hen og hældte noget kaffe i begge kopper og lukkede så kanden igen og smilte en anelse for sig selv.

Han så på hende med et blidt smil " Der er jo ingen der siger jeg har tænkt mig at gøre mere ud af det.. Ud over at give dig varmen... Selv om det er svært at holde igen med sådan en skønhed i sin favn" sagde han med en blidt stemme og lod hende hænder hvile på hendes hofter og mærkede hvordan hun nærmest hang op af ham, som om hun ikke ville give slip igen, men da hun så gjorde så han på hende med et smil "Bare rolig... Du skal ikke være bange for jeg går... Jeg bliver her og så kunne vi tage hjem til mig på et andet tidspunkt.. " sagde han og smilte blidt til hende da han så hun var begyndt at hælde kaffe op i 2 kopper. Han gik stille og bag hende og så hende over skulderen for at være sikker på hun var færdig med at hælde i kopperne. Han hev hende ind til sig og lænede sig ned mod hendes hals og lod kort hans læber strejfe hendes hals " Du burde have et varmere sted at bo..Du fryser jo min kære" hviskede han nærmest ind i hendes øre inden han igen kyssede hendes hals

Hazel smilte og bed sig hårdt i læben, kunne virkelig godt li ham, det var rart at have en at snakke med "ej hold op så pæn er jeg alsa ikk" grinte hun mildt for sig selv og lod blidt blikket glide om mod ham igen inden hun så på kaffen i kopperne, hun mærkede han kom hen til hende, ventede på hun var færdig, og mærkede så hans arme om sig.
De blå øjne lukkede sig langsomt, hun bed sig en anelse i læben, lod hovedet glide en anelse på skrå "bider du mig nu? Jeg at hørt dæmoner spiser kød" hviskede hun og smilte lidt, vidste ikke om han kunne finde på det, vidste ikke om det var et led i en snedig plan.
"hvorfor vil du blive hos mig? Jeg har ikke gjort noget for dig" hviskede hun lavt og smilte lidt for sig selv, hun havde ikke lyst til at han gik, det var så dejligt at han var der, blidt smilte hun igen "det ikke nemt at finde et andet sted når man ikke har noget arbejde og dermed ingen penge" hviskede hun og vendte sig om mod ham, lod fingrene løbe gennem hans lange hår.
"jeg fryser altid.. Det ikke noget der genere mig rigtigt mere faktisk.. Mest nu hvor jeg kan mærke hvor dejligt varm du er" mumlede hun lidt genert og så ned i gulvet, hun kunne ikke forstå det, var hun virkelig faldet for ham, en hun knapt kendte.

Han så på hende med et blidt smil " nej du er smukkere end noget andet" sagde han og smilte for sig selv og sukkede kort " Ja vi spiser kød, men jeg gør ikke fra tobenede væsner" sagde han og smilte kort til hende. Han mærkede hvordan kulden fra hendes krop kom over i hans som om hans varme og hendes kulde byttede plads. Intet arbejde.. Ingen penge? Det behøvede hun heller ikke, han havde noget helt andet i tankerne " Hvis du vil.. Kan du bo hos mig" sagde han og smilte blidt til hende. Han vidste ikke hvad der gik af ham, han havde lige sagt til en fremmed, han lige havde mødt at hun måtte bo ved ham, men han vidste at dette smukke væsen ikke kunne gøre ham noget alligevel " Du kan komme til at mærke den varme hver dag.." sagde han stille og så ned på hende med et blidt smil. Han bed sig kort i underlæben og så op på taget og derefter på kaffen i kopperne " Lad os få varmen via kaffen.. " sagde han stille og slippede hende og tog en kop kaffe til sig og tog en lille slurk af det og sendte hende derefter et blidt smil

Hazel smilte lidt og nussede hans nakke kort "er det noget i skal have tit? Alsa.. Råt kød tænkte jeg?" spurgte hun nysgerrigt og bed sig i læben, den ene hånd fulgte hans musklers aftegninger nedover brystkassen, hun smilte lidt for sig selv, jo hun ville meget gerne have han blev. Så længe det var muligt, inden kulden fik ham til at løbe skrigende væk.
Blikket fulgte ham da han slap hende "årh fik jeg dig til at fryse? Det må du alsa undskylde, det var ikke med vilje" mumlede hun lavt og nikkede lidt, gik med ham hen og tog sin egen kaffekop som hun tog en tår af, det var skønt, hun havde altid været meget god til både mad og drikkevarer, så forhåbentlig kunne han godt li hendes kaffe.
Kaffen var lige ved at brænde hende fordi hun ikke var hurtig nok til at synke, bo sammen med ham? være tæt på ham hver eneste dag, det lød som en drøm, det ville være så fantastisk.
"mener du det? Men jeg kan jo intet give dig? Jeg... Jeg vil meget gerne bo hos dig.. Men kun hvis du er sikker.. Jeg skal nok hjælpe til hvis det er" mumlede hun forsigtigt og betragtede ham, hun satte sig stille på den kolde sofa og smilte genert til ham,.

Han så på hende med et blidt smil " Nej du fik mig ikke til at fryse.. Jeg kan ikke fryse" sagde han med et blidt smil på læberne " Det ville da bare være ufatteligt synd at kaffen bliver kold" sagde han og lod en hånd glide gennem hans lange mørke hår inden han så på hende sidde i sofaen. Et smil kom frem på hans læber da hun sagde hun intet havde at give " Ork.. Du har massere... Jeg vil bare ikke tvinge folk.." sagde han med et blidt smil " Hazel.... Jeg er mere end sikker på at du må bo ved mig.. Jeg skal nok tage mig af dig" sagde han og satte sig ned ved siden af hende. Et smil kom frem på hans læber inden han satte sin kaffe kop fra sig og tog hendes og satte den ved siden af hans på bordet. Han lagde roligt armene omkring hende og trak hende ind til sig " Du er stadig kold" sagde han og tog hende tæt ind til sig.

Hazel grinte stille for sig selv "jeg er glad for jeg ikk fik dig til at fryse.. Hvorfor kan du ikke fryse?" spurgte hun mildt og så på koppen der nu bare blev drejet rundt mellem hendes fingre, hun var så taknemmelig, vidste ikke rigtigt hvad hun skulle stille op med sig selv.
"hvor er du sød Shiro.. Du kender mig knapt nok.. Og alligevel vil du gerne passe på mig, jeg har aldrig haft nogen til at passe på mig" mumlede hun blidt og så ham i øjnene, hun lod let blikket hvile ind i hans øjne, og smilte så igen, blikket gled dog ned til hans hånd der nu fjernede hendes kop og satte den hen på sofaboedet sammen med hans egen kop.
Mærkede varmen fra ham da han trak hende ind til sig, blidt lod hun armene hvile om ham, hun bed sig mildt i læben som så mange gange før denne aften og bandede indvendigt, da hun mærkede den velkendte varme i kinderne, der nu betød at hun rødmede igen.
"jeg sagde jo at jeg altid var kold.. Utroligt du ikke fryser" smilte hun og hvilede endnu en gang hovedet på hans skulder, hendes hænder gled op i hans hår, som hun let begyndte at pille ved i små totter, tænk at føle sig så tryg sammen med en hun ikke rigtigt kendte, hun vidste ikke en gang om han havde en kæreste, han kunne også være gift, men det generede hende ikke lige nu, han vidste jo nok hvad han gjorde.
"hvad laver du egentlig? Jeg mener.. Arbejder du med noget?" spurgte hun mildt lidt efter.

Han så på hende med et blidt smil " Jeg vil gøre alt for at en smuk kvinde som dig har det godt" sagde han og smilte for sig selv. Han lod kort sin ene hånd glide gennem sit hår inden har så op i loftet " Jeg kan ikke fryse.. Jeg er vandt til at bo i skyggerne" sagde han med et smil på læberne. Ja Shiro var skyggedæmon, så han var mere eller mindre vandt til kulde, da skygger ikke ligefrem var varme at befinde sig i. Da hun spurgte om hvad han arbejdede med fnøs han kort og så på hende " Jeg tror ikke du vil vide det..." sagde han og smilte kort til hende " Aret på mit bryst har jeg af en grund.." sagde han kort og så ned på hans brystkasse og bed sig kort i underlæben. Heldigvis var smerten i aret forsvundet for længe siden " Men hvis du gerne vil vide det.. Så er jeg lejemorder og vampyrjæger" sagde han og bed sig kort i underlæben. Han var bange for hvad hun ville sige om hun syns mindre om ham nu hvor han havde sagt hvad han arbejdede som.

"hvor smart.. Sådan ikke at kunne fryse" smilte hun svagt og lod kort hånden løbe gennem sit lange hår og smed det ned af ryggen, hun sukkede blidt for sig selv og så ham så i øjnene, det måtte være rart ikke at kunne fryse, selvom hun ikke frøs uanset hvor koldt vandet så var, så kunne hun sagtens fryse på land, og det gjorde hun som regel oz.
"jeg havde ikke troet nogen gad at passe på mig sådan et sted som det her.. Den første dag var jeg ved at blive myrdet, fordi jeg ikke lige havde opfattet der var krig, siden har jeg Mest opholdt mig her.. Gemt mig.. Jeg kan sagtens slås det er ikke det.. Men det ligger ikke til min natur at opsøge det" sagde hun stille og bed sig kort i læben, andre ville nok have kæmpet efter sådan noget, men det gjorde hun ikke.
Blikket hvilede på ham som han snakkede igen, let lod hun fingrene glide over hans ar og smilte lidt forsigtigt "kan du godt li det? At.. Være lejemorder og sådan, eller er det mere.. Noget du skal?" spurgte hun tænkende, hun brød sig ikke om at han gjorde det, men på den anden side ville hun ikke dømme folk på hvad de lavede, så længe de selv syntes om det. "er det så sådan noget med der kommer en hjem til dig og siger du skal myrde en bestemt person?" hun virkede som altid dybt nysgerrig, måske var det oz ligeså meget fordi hun aldrig havde mødt en der arbejdede med det.

Han så på hende med et blidt smil " Så er det godt du kommer et sted hen, hvor der er pejs, så du ikke længere vil fryse" sagde han og så ned på hende idet hun lod en finger glide over hans ar " At være lejemorder... Nej jeg ville egentlig hellere noget andet, men det ligger i mit blod.. Og vampyr jæger er jeg fordi..." han tøvede og så ned på hende inden han udstødte et svagt suk " Fordi min gamle kæreste blev myrdet af vampyrer" sagde han kort og lod en hånd glide gennem hendes hår. Jo det gjorde ondt at snakke om, men han prøvede med alle sine kræfter at glemme det, hvilket han næsten havde gjort. Han bed sig kort i underlæben og rystede kort på hovedet " Jeg bliver opsøgt inde i byen, der hvor jeg arbejder" sagde han og så på hende med et forsigtigt smil. Han kunne godt se på hende han ikke brød sig om hans job, hvilket han egentlig heller ikke selv, men han var født til det.. Da næsten alle mænd i hans familie havde været det. Det lagde i hans gener.

"Jeg er ikke så god til.. til ild.. stearinlys er okay, men jeg har altid været bange for ild.. der er ikke nogen der har villet hjælpe mig, det er også derfor der ikke er noget ild herinde.. jeg går fuldstændig i selvsving" mumlede hun smilende, og nussede hans arm tænkende, hun skælvede kort og gemte sig tættere ind mod ham, fingrene hvilede over hans ar igen.
"Det.. det ikke noget jeg forstår mig på.. alsa det med at være lejemorder og.. vampyrjæger, jeg forstår det ikke helt.. men jeg kan godt forstå du er det.. ja alsa fordi at de myrdede din kæreste, vampyre.. de er nogle frygtelige væsner, de myrdede også alt jeg kendte, det var derfor jeg kom hertil, jeg var den eneste der nåede væk" sukkede hun og pillede ved hans fingre.
"Så.. så de opsøger dig og så finder i bare på en pris? det vel egentlig meget nemt.. jeg vil ikke sige jeg bryder mig om det du laver, men jeg kan godt leve med det.. så længe du liige skåner mig, hvis nu en vil have mit hoved på et sølvfad" grinte hun stille og bed sig hårdt i læben, hun så ham stille i øjnene,.
Langsomt trak hun sig tilbage og satte sig med front mod bordet og så tøvende ned i sin kop, hvad lavede hun dog.. hun burde slet ikke stole på ham, men hun kunne ikke lade være, noget over ham gav hende bare.. bare lyst til det, hun kunne ikke få sig selv til at gå væk fra ham. til at be ham om at gå, det havde hun nu heller ikke lyst til, svagt smilte hun og så tilbage på ham.
"Inden min familie blev myrdet, blev jeg forlovet, de ville have jeg skulle gifte mig med den stærkeste i den landsby vi boede i, jeg havde bare ikke lyst,.. han var ikke særlig sød ved mig, så da hele byen blev brændt.. tog jeg mig selv i at tænke at, at nu behøvede jeg ikke gifte mig med den idiot.. nu føler jeg mig ond over at tænke sådan" hun tav lidt, og pillede ved sin medaljon med den lille amatyst i midten,. "Har du egentlig et værelse til mig? eller skal jeg sove hos dig?" spurgte hun mildt og satte sig hen til ham igen, hun smilte og hvilede hovedet mod hans skulder, stille lukkede hun øjnene, "jeg kan godt li du er så varm" sukkede hun for sig selv, hun lod igen hånden glide over hans ar, "hvordan fik du det?" spurgte hun til sidst og så op på ham, med et nysgerrigt blik.

Et smil kom frem på hans læber " Jeg vil gerne hjælpe dig.. Jeg kan skille dig af med din frygt, hvis du tillader det" sagde han så ned på hende da hun nussede hans arm og derefter lod hendes fingre hvile over hans ar igen. Hvis der er nogle der ønsker dig død, ville jeg ikke kunne forstå det.. Du er smukkere end noget andet jeg har set.. Så jeg skal nok skåne dig" sagde han med et blidt smil på læberne. Den der ønskede hende død var da dummere end dumme, hvorfor ville man slå sådan et væsen ihjel? Det eneste han havde slået ihjel indtil videre var dæmoner, vampyrer og varulve. Han så op på hende da hun trak sig væk og bed sig kort i underlæben " Jeg ved det er hårdt at sige... Men når det var tvang.. Forstår jeg godt du havde det sådan.. Ingen kvinde skal tvinges til at gifte sig" sagde han med et smil på læberne inden han satte sig op og tog en sip af kaffen. Et smil kom frem på hans læber efter han havde ladet en hånd glide gennem det mørke hår " Jeg har et værelse ekstra, men mindre du vil ligge inde ved mig" sagde han og smilte kort " Hvordan... Jo det er en lang historie.. Men for at gøre den kort" sagde han og lod en hånd glide over hendes " Jeg prøvede bare at hjælpe min daværende kæreste, hvilket kostede mig dette ar.. Takke været en vampyr ved navn Shinura" sagde han og sukkede kort. Han så ned på hende da hun hvilede sit hoved på hans skulder og lagde roligt armen omkring hende " Jeg kan blive varmere end det" sagde han og bed sig kort i underlæben. Hvis han skulle blive varmere, skulle han bare sidder foran pejsen og slappe af så ville han blive endnu varmere.

Hazelin grinte stille for sig selv og så op på ham, "hvor er du sød... jeg sys nu ikke at jeg er smukkere end så mange andre væsner.. måske mere naturlig, men stadig, det betyder meget du sys det" smilte hun og lod hovedet glide på skrå,. "Ville du virkelig beskytte mig? hvis nogen ville gøre mig ondt? det pænt af dig" mumlede hun mildt og nussede hans hånd kort, hvilede hovedet mod hans skulder.
"Alle i min by blev tvunget ud i ægteskab.. uanset om de ville de eller ej, min søster blev holdt fast af to mænd så hun ikke kunne flygte under cermonien, jeg var så bange.. mændede var jo ligeglade med oz, vi skulle bare makke ret, og.. jeg kan skam godt følge regler, men jeg er jo en aspara, det ligger til min natur at gøre som jeg selv sys," sagde hun stille og smilte lidt for sig selv, sandt at sige, havde hun aldrig mødt en der gad høre på hende som Shiro gjorde, og det var virkelig dejligt.
"tror du at du kan det? hjælpe mig af med den frygt for ild jeg har? det ville virkelig være fantastisk.. jeg er så træt af at være bange for det" mumlede hun og hvilede hovedet på hans skulder,. "Man skulle ikke tro du kunne blive varmere end det her, men det må da være meget rart ikke?" spurgte hun blidt og så op på ham.
Et grin begyndte at komme frem fra hendes læber og hun smilte til ham, "Det kommer da også an på om du har lyst til jeg ligger hos dig? jeg vil ikke være til besvær" smilte hun og pillede ved hans fingre,.
"Jeg er ked af at han myrdede hende.. alsa din kæreste.. Men jeg er sikker på du gjorde dit bedste for at passe på hende" sagde hun mildt og lod de blå øjne hvile ind i hans blik, hun strøg kort hånden gennem sit lange hår. "Jeg vil.. lige pakke de få ting jeg har så" sagde hun mildt og rejste sig langsomt.
Efter godt 10 minutter, havde hun en kuffert i sin hånd som hun stilte henne ved døren, det var ikke meget hun havde, slet ikke tøj, hun havde max 3 kjoler og det var faktisk det, udover det hun havde på. ellers var der bare nogle bøger i kufferten,. Hun gik hen og satte sig ved hans side igen, og smilte lidt "Er kaffen for stærk?" spurgte hun tænkende og bed sig en anelse i læben.