The New Girl?... Elizabeth

Elizabeth krympede sig under deres grin. Under gamle omstændigheder havde hun flået hovedet af dem, og tømt dem for blod, men det synes hun alligevel var en dårlig start på et nyt job. Plus hun var jo ikke praktiserende længere, måtte hun minde sig selv om. Hun nøjedes derfor blot med at bøje hovedet. Pinligt berørt.
Ved Nayas ord skulle hun til at protestere. Hvordan havde hun...? Og så forstod hun, da hun lagde mærke til højden i tonen ved den sidste sætning. Den anden krævede inddirekte, at de begge fik fri. Mystisk, tænkte hun. Hun nåede aldrig at protestrere, for Mark, som han åbenbart hed, rystede på hovedet med en opgivende mine. En tilladelse. Før hun vidste af det havde Naya taget hendes hånd og trukket hende ud mod omklædningsrummet. Ud fra de andre pigers grin at dømme, var lidt af varmen steget op på de blege kinder. Akavet!

Forlegent vendte hun ryggen til den anden, da Naya begyndte at tage sit kostume af. Hun blev beordret at gøre det samme, og rakte bagud efter lynlåsen. Det var nemmere at lyne op end lyne i. Heldigvis. Hun trak det ølvåde sailorkostume af, og stod nu i BH og trusser. Det her ville sprænge skallaen over grænseoverskridende og på en gang akavede aftener i hendes liv. Det der med at stå i undertøj overfor fremmede havde aldrig været på hendes top 10, over ting hun brød sig om.

Hun gav sig til at fjerne make-uppen. Det kunne hun jo lige så godt, nu hvor hun havde fri.
"Jeg har på fornemmelsen, at han ikke havde givet os fri, før du sagde det," sagde hun, bare for at sige et eller andet. Hun havde brug for lyd i rummet.

Naya var vandt til at alle pigerne bare klædte om der var intet at skjule, da de jo alle havde set det før. Naya stod kun i en sort G-streng med en matchene BH. Hun var ved at fjerne det værste af makeuppen, og så over på Elizabeth da hun sagde at de nok ikke havde fået før fri hvis ikke Naya havde sagt noget. Hun grinte lidt, og så tilbage i spejlet. "Mark er en flink fyr! Han havde givet nogle fri.. nogle handler det bare om at råbe højest" sagde hun med et smil.
Hun så på Elizabeth "Bare rolig, du får stadig løn for hele natten" sagde hun med et roligt smil.

Mark var en mand der godt var klar over at det var ganske få af pigerne der arbejdede her fordi de havde lyst, men de fleste af dem fordi de havde brug for pengene. Derfor fik man stadig løn for hele natten selvom han havde givet en fri. Det var jo så bare drikkepengene man ikke fik, hvilket var det der ekstra.

Naya åbnede en sort lædertaske på gulvet, og fandt et par sorte jeans fram, og trak i dem. De sad som var de malet på hende, derefter en hvid tanketop, der afslørede den sorte BH en smule. Hun så mod Elizabeth "har du nogle planer for i aften?" spurgte hun med et roligt smil. Mens hun var ved at tage et bare sorte militær lignende støvler på.
Der var en god grund til at Naya skulle være i miliautfit på jobbet. Hun var den af pigerne der var aller meste rå. Hendes daglige tøjstil, kom slet ikke overens med det faktum at hun var stripper. Ingen høje hæle, ikke for meget hud, og meget rodt tøj.

"Det er da altid noget,"
Elizabeth lo blot med, og trak i tøjet. En halvlang kjole, lilla, som gik til lidt over knæene. Et par sorte lange støvler, som gik ret langt op. Der var kun et lille stykke med bart. Kjolen skulle lynes i siden, heldigvis, og gav derfor ingen større problemer. Hun fjernede det sidste af den mørke make-up, men det så stadigvæk ud som om hun havde noget på. Af en eller anden grund var hun født med lange, meget mørke, øjenvipper.

"Nej," svaret lød lidt tøvende. Nærmest krævede yderligere forklaring "Jeg havde forventet at være her lidt længere, men jeg er...". Hun smilede prøvende, meget bevidst om ikke at smile med tænderne "... ikke ret meget ude på den her tid af aftenen,". Hun pillede forlegent ved kjolekanten. Jo dette emne skammede hun sig over. Jo tættere man kom på midnat, jo svære var det for hende at styre sin blod... ja hunger er nok det bedste ord for det. Professionelt? Jo der havde hun rimelig styr på det, men privat... ja det var en helt anden sag. Især hvis der var alkohol indblandet.

Naya smilede da Elizabeth sagde at hun havde regnet med at skulle være der noget længere. Og at hun ikke havde nogle planer.
Men hun så lidt undrene på Hende da hun sagde at hun ikke var ret meget ude på dette tidspunkt.
Naya troede det var det eneste tidspunkt hvor vampyre var ude? Nu hun måtte akende at hun egentlig ikke vidste ret meget om vampyre. Andet end hvad hun havde hørt i historier.

Naya lænede sig op af bordet, mens hun ventede på at Elizabeth blev færdig. Naya smilede mildt "jeg er på vej hen til Lutte à Mort.. vil du med?.. Vi kunne tage en øl sammen bag efter?... Altså hvis du drikker sådan noget?!" Spurgte hun lidt uvidene.
Hun kom med et kort suk og kløede sig i nakken "ja du må undskylde alle mine spørgsmål!.. I virkeligheden ved jeg meget lidt om din slags.. Hun var jeg har hørt i historier!.. for det ikke skal være løgn, så var din slags faktisk med i de skreg historier vi fik fortalt som børn" sagde hun næsten undskyldende.

Naya kunne ikke lade vær med at tænke tilbage på de Wolfpacks som hun havde levet i gennem sin barndom.
Men det der var fælles ved alle disse steder, var at selvom det var et nyt sted, og selvom hende og hendes familie rejste meget.. så føltes det som et hjem hver gang.

Elizabeth børstede lidt indbildt støv af kjolen. Done John-John.
"Det vil jeg gerne, og ja jeg drikker øl," hun lo, og smilede til den anden "Vampyrer kan sagtens nyde andet end blod,". Hun forstod godt den andens undren. Det var trods alt rimelig begrænset hvad folk vidste om vampyrer, hvis de ikke tilhørte miljøet. Det var fuldt ud forståeligt, at den anden dårlig vidste noget som helst om emnet.

"Det gør ikke noget, hvis man ikke spørg, så bliver man jo aldrig klogere. Men vi er nu ikke så farlige,".
Det eneste der gjorde hende betænkelig angående at tage i byen, var hendes kontrolproblemer. Jo tættere de kom på midnat, jo sværere for hende var det at kontrollere sin blodhunger. Det var det samme for alle vampyrer, men særligt svært for en som hende, som ikke drak blod. For mætte vampyrer var midnat helt ok, men for sultne, eller blodfastende, vampyrer var det noget nær umuligt. Hun lovede sig selv, i al hemmelighed, at hun ville holde igen med alkoholen. Ikke fordi den påvirkede hende synderligt, men den sløvede alligevel sanserne og dømmekraften.

Hun bevægede sig mod bagindgangen med klikkende hæle, men ventede i døren på Naya. Som sagt bevægede hun sig ikke ret meget ud på den her tid af døgnet, hvorfor hun ikke havde nogen andelse om, hvor Lutte à Mort lå henne. Hun lod den anden føre an. På nuværende tidspunkt var hun positivt overrasket over denne varulv.

Naya kunne ikke undgå at smile da Elizabeth sagde at hun sagtens kunne drikke øl, og ikke mindst da hun sagde at det var helt i orden at hun spurgte.
Hun tog sin taske over skulderen, og gik mod døren sammen med hende. Da de kom ud, kunne man se at det var begyndet at støvregne en smule. Naya trak hætten fra hendes cardigan, der var gemt under den sorte læder jakke, over hovedet for ikke at hendes hår skulle blive alt for vådt.
Dette var nu bare en regn refleks. Normalt elskede hun regn! Da hun boede hos sin onkel elskede hun at løve i skoven når det regnede.

Naya Førte roligt an, indtil de kom til de haller der husede Lutte à Mort. Der stod en del uden for, mange af dem var enden ved at tage mod til sig til at gå ind. Eller fordi de var ved at komme sig over tæsk.
Naya gik bare roligt forbi dem, også selvom der var en del af dem der piftende efter det. Men det var hun jo allerede vant til, så det ragsitrerede hun slet ikke.

Da de kom ind, var der et bord hvor der var den del der stod i kø. Det var her man skrev sig op til kampene, og der var også her man satstede penge på fightere. Selvom man også kunne gøre det inde i hallen lige inden kampens start.

Da det belv Nayas tur, gik hun op til bordet. "Jeg vil gerne melde mig til aftens næste kamp!.. Og jeg vil gerne satse 500 euro på mig selv" sagde han hele vejen igennem et meget selvsikker smil på.
Manden så en enkelt gang op og ned af hende. "find du dig heller en anden hoppie.. du er sku da alt for smuk til at blive tæsket til blod!... Den næste kamp er med en mand!.. Tænk dig nu om" Naya lænede sig ind over bordet, så hun kom nærmere den lidt halvgamle og kraftige mand ved bordet. Der ellers kun havde sagt disse ting i en god mening. "jamen hvis du ikke tror jeg kan vinde... hvad venter du så på? I tjener 500 euro hvis jeg taber?" sagde hun bare med et lumsk smil.
Manden kom med et opgivende suk, og skrev så hendes navn på. Naya rettede sig tilfreds op og så, så på Elizabeth "Kom lad os gå ind i salen" sagde hun bare som om det var en tur i biffen de skulle.

Elizabeth fulgte Naya. Hun vidste egentlig ikke, hvad Lutte a Mort var, men bare det ikke var en stripbar mere, så var hun egentlig ligeglad med hvad det var. I regnen ærgede hun sig lidt over manglen på hætte. Også selvom hun ville se godt ud uanset hvad. Våd eller ej. Det var noget vampyrer kunne.

Der blev piftet efter dem, da de mødte en kø ude foran dette sted. Elizabeth sendte det ene afvisende blik efter det andet. En smule besidderisk måske, men så forstod alle da pointen. Ingen af dem var interesserede i selvskab.

Kamp? Vent lige lidt...
"Skal du kæmpe?" hendes stemme var urolig. Kamp betød som regel blod. Og blod... ja det var i hvert fald ikke særlig godt. Hun skulle nok forsøge at holde sig på måtten, men det ville ikke blive let.

//OOG: Min krea' er i forfald pt., så bær over med det enormt korte svar.

Naya kunne nu ikke lade være med at smile over at Elizabeth gjorde så meget for at afvise disse mænd. Ikke at hun havde noget imod det, hun var ok bare selv vandt til at ignorere det.

Naya elskede disse steder, stemningen og omgivelserne. Hun var oplært i kampsport, og elskede det. Mest af alt fordi hun stort set altid vandt.
Naya så på Elizabeth med et selvsikkert smil. "haha ja.. hvad troede du? at jeg bare ville kigge op?" sagde hun med et grin.

Da de gik ind i salen, var der fyldt med mennesker på rækkerne, det lignede en boksearana, ud over at der var et bur over aranaen. Naya trak Elizabeth med ned til nogle pladser på 3 række.
Der blev læst nogle navne op, det var dem der havde meldt sig til kampene. En efter en kom de op i buret og sloges med en mand der stod der inde. En ret stor mand der virkelig havde nogle muller. Og det var da også tydligt at mange af de mænd der havde skrevet sig op, fortrød når de først kom ind i buret.
Men der var ikke noget der hed at fortryde, inden gav man op og mistede pengene, eller man kæmpede.
Manden i buret slog den ene stakken ud efter den anden.

Pludselig lød Naya's navn. Hun rejste sig op, og smed sin læderjakke. Der var en del der sad og snakkede om hvorfor der var en pige der skulle kæmpe. Og at hun ikke måtte være rigtig klog.
Naya gik op i buret, manden foran hende begynde at grine "Er du ikke gået forkert i byen snut?" sagde han hånligt.
Naya smilede bare selvsikkert og lidt flabet "Det tror jeg også... for jeg ser da igen værdige modstandere her" kom det bare provokerende fra hende.
Manden rynkede brynene. "jeg havde ellers lovet mig selv at være sød ved dig.. Men det kan du godt glemme nu" Brummede han højt af hende.
Naya smilede bare, og stillede sig i position "hvis du bare koncentrere dig om at slås, så skal jeg nok dømme hvordan kampen skal ende" sagde hun roligt.

Da klokken lød, satte den store mand i løb mod Naya mod en knyttet næve. Naya undveg den hurtigt ved at rykke sig til siden, hvorefter hun løftede et knæ op i maven på ham.
De kæmpede frem og tilbage et stykke tid, hvor Naya fik ramt ham et par gange, men hun nåede heldigvis at parere når han slog. Men det gjorde stadig ondt mod hendes hænde.
På et tidspunkt fik hun taget hænderne ned, hvilket gjorde at hun fik et slag lige i ansigtet, der slog hende i gulvet.
Dog nåede hun at komme op ingen han ramte hende igen. Hun mærkede tydeligt at hendes læbe var flækket. Efter noget tid, kunne man fornemme at denne store mand, blev træt. Naya blev bare ved med at parere, og tjatte til ham. Da hun fornemmede at han var blevet træt, satte hun selv farten op, hvilket gjorde det svært for ham at følge med.
Pludselig satte hun af, i nogle hurtige skridt, og der var tydeligt at der var kræft bag det hun nu gjorde. Hun satte af i et spring, og løftede knytnæven, og ramte ham lige i ansigtet med en knytnæve. Da hun landede, samlede hun hænderne og bankede dem begge mod hans mave, hvilket fik ham til at buge sig, som resulterede i et knæ i ansigtet.
Den store mand fladt bag over og lå på gulvet uden at røre sig. Naya stod forpustet og så med dommeren der ringede kampen af.

Naya blev tilbudt næste kamp, men takkede nej. derved var det blot de næste 2 på listen der skulle kæmpe. Naya fik en klud til læben. Hun fik pengene, og gik op til Elizabeth med et smil.
[b]"Jeg giver en øl"[b] sagde hun med et smil, og viftede med de 2000 Euro hun havde vundet på denne ene kamp.

Der var jo ingen grund til at give dem håb. Mændene. Navnlig når hun ikke var og aldrig ville blive interesseret. Hun var en ladies lady og ville altid være det. Også selvom det havde set anderledes ud tidligere. Det hedder jo ikke at finde sig selv for ingenting. Og det havde hun i den grad gjort. Også selvom hun stadigvæk havde det lidt svært med at forlige sig med tanken.
Elizabeth nikkede tavst. Selvfølgelig hvad ellers. Hvor havde hun da troet de skulle hen? Hun vidste det ikke, men det her havde hun alligevel ikke forventet.

Hun fulgte Naya hen til en af bænkerækkerne. Række 3 stod der. Hun satte sig og så så ellers på. Heldigvis ikke så meget blod, som hun havde forventet, for fyren slog proper næve, men alligevel sad hun som på nåle. Sikke et monstrum af en fyr, hun nikkede for sig selv og blev ramt af en knugende fornemmelse i maven. Pludselig lød Nayas navn i højtalerne. Hun greb kortvarigt Nayas arm.
”Vær nu forsigtig,” bad hun, og fulgte Naya med øjnene hele vejen til buret, hvor fyren stod og ventede. Hun sad og knugede om Nayas læderjakke, imens hun ventede og ønskede, at det snart var overstået. På trods af sin race, var hun ikke særlig stor fan af vold. Kampen blev fulgt nøje, både af Eli selv og tilskuerne. Hun klappede med de andre, da kampen var forbi og Naya havde - heldigvis - vundet. En sten lettede fra hendes hjerte.

Hun rejste sig fra sin plads, da Naya kom hen til hende. Hun nikkede af Nayas konstatering.
”Lyder godt,” hun smilede til hende, og rev øjnene væk fra den lille, blodige plet som bredte sig på kluden som Naya trykkede mod hendes læbe. Hendes indre skreg på blod, men hun fik dæmpet den. Som distraktion stillede hun endnu et spørgsmål.
"Kommer du tit her?".