Monstrous News

Det havde virkelig været noget sidst fuldmånen havde været fremme på himlen. Det var faktisk kommet helt bag på David efter at have fået alle brikkerne på plads. Han var godt klar over, at det var den nøgne natur for arten, men han havde nu aldrig kunne se for sig, at gerningsmanden var hvem det var. Han måtte virkelig have haft noget indre vrede den nat. Eller også var det nok på grund af alkoholen. Det var uden tvivl på grund af alkoholen. Der var ingen vej uden om. Lige som at der var ingen vej uden om, englens nye mission. En mission, der havde ført ham tilbage til gymnasiet. Et sted han ikke havde taget timer i en god håndfuld år. Han så heller ikke ud til at passe ind. Han så ikke gammel nok ud til at være en lærer, og han så heller ikke ung nok ud til at være en elev. For slet ikke at tage om hans noget sjuskede tøjstil, der tydeligvis indikerede, at han var i gruppen doven studerende. Han slæbte sine skridt efter sig, hvilket umuligt kunne være godt for hans allerede slidte converse, der kun lige holdt sig sammen af gaffa-tape. Han tog et øjeblik til at smøre ærmerne på sin bluse op til albuerne, før han stak hænderne dybt ned i bukselommerne.

Et gymnasie var helt anderledes fra et universitet. Der var aldrig helt tomt, som der var her på nuværende tidspunkt. Lektioner lå forskudt og mange elever tilbragte tit fritiden mellem dem over alt på skolens arealer. Så for ham virkede stedet helt øde. Der manglede bare af en klump støv fløj hen over gangens gulv, som i en western. Det kunne alligevel være ret komisk, hvis det skete, men han tvivlede stærkt på det. Han havde egentlig også andet, han skulle bekymre sig om. Og om det ikke var hans heldige dag.
Han opfangede hurtigt lyden af et metalskab, der blev smækket hårdt i. Han kendte selv alt for godt til lige netop den handling. Og selvom hans hørelse ikke var fuldkommen i top, var det ikke svært at fange ejermanden til lyden. Efter blot en enkel scanning af gangen fik han øje på den eneste person - udover ham selv. Han genkendte hende ikke af udseende, men i stedet af lugt. Godt nok, havde der gået længe nok til, at hun havde fået sin egen lugt, men hans instinkter fortalte ham, at han havde fundet den rette. Den lille tøs, der havde overlevet blodbadet. Han stoppede op, stadig med god afstand til hende, og fulgte hende, som hun bevægede sig ind på, hvad han ville forvente var badeværelset. Han brummede en smule af irritation. Nu var han jo nød til at vente. Han sukkede højlydt, hvorefter han trampede sin vej hen mod indgange til pigetoiletterne. Han kunne i princippet bare gå ind. Det ville være mere privat der inde, end ude på gangen. Men han nåede ikke rigtig at gå igennem med sin plan, før hun kom ud igen. Vent! Havde hun stået og grædt derinde?
”Hey!” lød det fra ham. Ganske roligt. Han var vant til disse små møder. Han fik endda også trukket en hånd op fra lommen og løftede den op som en velkomst gestus. Og for at fange hendes opmærksomhed. Som om hun ikke vidste, at det var ham der talte til hende. De var for helvede de eneste to på gangen! Hånden faldt igen, blev kørt igennem håret og rettede også lige hurtigt på brillerne på vej ned. Han stillede sig bevidst i vejen for hende, så hun ikke bare sådan kunne smutte væk fra ham, hvis hun følte sig utryg omkring ham. Han lignede trods alt ikke ligefrem en supermodel. Godt nok var han nyvasket og ren, men det fjernede ikke de mørke rander under øjnene. ”Du er Brianna.. øh..” Han begyndt at fumle med noget i sin baglomme denne gang, hvorefter han trak et stykke papir frem, som han nærstuderede, inden han så tilbage på teenagetøsen foran sig. ”..Thompson, right?” Derefter holdt han papiret op foran hende. Det var udklippet en avis, der omhandlede lige netop hendes tragiske oplevelse. ”Mit navn er David O’Neal. Jeg har nogle ting, vi to skal have snakket om.” Han foldede papiret sammen igen og lagde det væk. Han vidste godt, at han måske var en smule for frembrusende, men det havde altid været som at rive et plaster af. Det skulle ske hurtigt og så kunne alt det andet tages bagefter. ”Og nej, jeg er ikke en fucking journalist, hvis du troede det. Jeg ved blot lidt mere om, hvad der skete, okay?” Han kejsede kortvarigt med nakken og begge hænder fandt sit hjem i lommerne på ny. Han trippede lidt på stedet, mens hans blik gled op mod loftet, som han under et suk sagde: ”Der står, det var en bjørn, right? Not so much the case..” Han så tilbage mod pigen og tog endelig et skridt væk fra hende og kastede med hovedet. ”Så kan du måske følge med?”