Something's wrong..

Han lo kort ad hendes ord, og da hun gik ud på vejen forsvandt han I skyggerne, kun for et øjeblik senere at dukke op blot en halv meter foran hende.

"Jovist kunne jeg da bare myrde dig... men det er der jo kun et par sekunders sjov I. Halvkedeligt, synes du ikke?" Sagde han.

Han smilede ondt.
"Hvis du vil undgå dette... så må du flygte."

"Det kan der være noget om.. Men når nu det er det jeg er ude efter lyder det andet ikke spændende vel?"
Hun blinkede til ham som hun nu stod tæt på ham.
Han gjorde hende stadig meget nysgerrig, især fordi hun ikke vidste noget om ham.

Hun virkede pludselig meget fjern i blikket.
Så stadig på ham men så ham vidst ikke rigtigt.
Kort så hun sig omkring.
Den spinkle hånd hvilede kort mod hendes hoved.

"Mmh.. Det vidst dig der burde flygte.. Politiet er på vej.. Med hunde.."
Hun så på ham igen, denne gang med normalt blik.

Nyheden om politiet irriterede ham lidt. Han havde håbet på at kunne bruge noget tid med Denne pige, på kirkegården.

"En skam... det er nu næsten Fristende at Dræbe dig hurtigt, lige nu... men jeg tror jeg venter til et tidapunkt hvor jeg kan tage mig god tid med dig." Sagde han og lavede en knivlignende gæstus mod hendes mave med den ene hånd.

Han smilede koldt til hende, og gik så forbi hende med kurs mod skoven.

Dana så smilende efter ham, lod hovedet glide en smule på skrå.
"Det vil jeg se frem til"

Så snart han var ude af syne, kom politiet, men da havde hun også allerede flyttet sig.
Hun havde virkelig chokeret sig selv her til aften.
Tænk at hun havde opfordret en til at dræbe hende.

Oven i købet havde hun flirtet med ham.
Hun slog sig kort i hovedet.

Et par uger efter gik hun gennem gyderne.
Gik og lyttede.
Hendes hånd hvilede langs væggen, som hun gik.
"Kom nu.. Tænk.."
Let sukkede hun. Hendes ene øje virkede en smile blåt og hævet selv i mørket.

"Jah... tænk over hvem du er, fundér over det selvom du har et ønske om at dø." Lød Hans stemme et sted fra skyggerne.

Han havde været ude for igen at nyde vejret, da han havde fanget færten af hende.
Naturligvis var han så fulgt efter hende.

"Sig mig... flirter du altid med folk som gerne vil gøre dig ondt?" Han trådte ud fra skyggerne og pegede på sit eget øje.
"Ser ud til du har fået et Lille, skvattet slag."

Dana genkendte godt hans stemme og det fik hende til at stoppe op.
Kort gled blikket omkring hende for at finde ham.

Efter et stykke tid dukkede han ganske rigtigt op.
"Ikke altid.. Men nogle gange"
Hun smilte lidt.
Lod hovedet glide på skrå som han kommenterede hendes øje.

"Åh du kender fulde mennesker.. I det mindste tror jeg ikke han gør det igen.. Før hans hånd er healet igen"
Hendes stemme virkede lav som hun sagde det, næsten som havde hun dårlig samvittighed.
"Så nogen speciel grund til du opsøger mig?"

Denne gang var han iført en mørkerød skjorte, et par sorte bulser samt mørke læderstøvler. En kniv hang I en læderskede ved hans side.
Hans røde øjne lyste svagt I mørket...

"Nogen speciel grund... tjah, måske vil jeg stadig slå dig ihjel på min måde." Svarede haned et pndt smil.
"Og denne gang ser der ikke ud til at være politi I nærheden..."

Dana så ham i øjnene.
"Jeg er ikke i humør til at dø i aften"
Hun strakte sig en smule, inden hun bed sig i læben.

"Jeg smutter, hvis det er står der en gruppe unge mennesker dernede"
Hun pegede bag sig. Virkede egentlig lidt ligeglad med dem.
Han virkede ikke til at ville lade hende gå.
Men hun gad faktisk ikke rigtigt at lege i aften.

Det havde været en lang dag.

Han nikkede langsomt, nærmest tænkende.
Det sidste lange stykke tid havde han været usikker... omkring alt.
Han havde været usikker omkring hvad han skulle gøre med sin tid, hvordan han skulle opføre sig i denne verden som var så forskellig fra hans egen, og endda hvor langt han kunne gå når han og Amy 'legede'.

Det var slut nu.

Nu skulle det være ham der bestemte, ligesom i gamle dage, hvor han havde sin egen krop, sit eget rige og ingen i verden turde stoppe ham.

Det var tid til at slippe dragen fri...

Han vendte blikket mod Dana, og hans øjne foranderedes; den røde farve forsvandt, og gav plads til en smaragdgrøn glød. Irisen forandrede sig til et rovdyrs.

"...og hvad får dig så til at tro at du bestemmer?" spurgte han med et smil.

Danayela så sig tænkende omkring og betragtede ham som han overvejede situationen.
For en som ikke kendte ham, lignede han en med skumle tanker.
Let tøvende bed hun sig i læben.

Hans pludselige øjenfarve skift, gjorde hende kort usikker.
"Hvad der får mig til at tro det? Alene det at du måtte tænke over det, fortæller du ikke forstår mig og ikke er helt sikker på hvad du skal stille op. "
Hendes stemme virkede rolig, faktisk ret fattet.

Imens de havde snakket, var hendes blå øje begyndt at heale.

Han var vidst en smule sværere at slippe af med end først forventet.
Først havde hun troet han lavede sjov med hende, men nu var hun ikke så sikker mere.
"Du burde hellere bekymre dig om din dulle.. Hvad var det nu hun hed.. Amy ikk? Jeg høre Zane har snakket med hende"

Hans blik blev hårdt som stål, og temperaturen omkring dem steg et par grader.
Pludselig var han helt henne hos hende. Hans lynende, grønne øjne gennemborede hende...

"Zane, siger du... jeg tror nu nok at jeg kan stole på min... 'dulle'. og hvis du nogensinde kalder hende det igen, binder jeg dig til en lygtepæl og flayer dig fra top til tå."
Der var ingen tvivl om at han mente det.

Uden så meget som et blik mere til hende, vendte han rundt og begyndte at gå...

Hun mødte hans blik og lagde hovedet på skrå over Hans trussel.
"Det gør du alligevel sikkert en dag så hvad er forskellen?"
Let strakte hun sig som han gik væk.

Lod hænderne glide ned i sine lommer, inden hun fortsatte uden af gyden.
Med rolige skridt fortsatte hun hjem.

Han var helt klart en mærkelig person.. Der var noget over ham der fik hende til at tænke hun skulle passe ekstremt meget på.
Som hun kom hjem og gik ind, låste hun døren bag sig. Hvilede ryggen mod den og stod et øjeblik og tænkte over aftenens begivenheder.

Roligt strakte hun sig igen og gik ud på badeværelset for at gå i bad.