Do you think that? It was wrong ...

Parken blev langsomt af befolket, så andre kunne komme til. Det var ligesom alle andre nætter, så snart natten faldt på, forsvandt menneskerne hjem til gryderne, eller deres bløde dyner for så at ligge sig til sove og slet ikke se bemærke hvad der skete i nattens mørke. Men det passede også nattens væsner udmærket ikke at blive bemærket af nogle, og da slet ikke af mennesker! Tumpede, dumme, naive – ja, og alt det! Det var Demetrics mening, en meget høj vampyr, med langt sort, normalt blankt hår, der som altid flagrede i vinden bag ham, når han skred ned af de små stier i parkens mørke, som kun var oplyst af de hårde metal lamper der forgæves prøvede at kaste lys ud i det mørket omkring dem, men så snart lyskeglen ikke kunne nå længere var der et totalt mørke, som ikke ligefrem blev lysere af lyset der blev kastet ud.
Græsset svajede som siv, alt for langt, trængte kraftigt til at blive klippet, men mon gartneren var for doven? Det skulle ikke undre ham, det var mennesker jo nu til dags, ikke en gang deres arbejde kunne de fuldføre. Et kort irriteret støn slap ud mellem hans læber mens han fortsatte op af stien, og stoppede op ved en brun, kedelig bænk, som han overvejede at placere bagdel i, men droppede det lidt efter, da han ikke fandt trang til denne meget menneskelige handling. Han fortsatte derfor videre uden at skænke bænken flere tanker.
Han havde været på jagt, eller han var det stadig, men ikke samme slags jagt, før var det tørsten der trak, nu var det noget andet, nemlig nysgerrighed. Mon hans mål ville syntes om den ikke helt gennemtænkte plan der dannede sig i hans hoved, som havde pumpet rundt inde i hoved på ham, siden hans besøg ved deres nu ikke længere nye hersker Scars, som man kunne kalde letter godtroende? Han havde ikke lært ikke at stole på nogle eller noget, det måtte man lære med tiden, og da slet ikke en der pludselig var dukket op i ens hjem, og blot smilede sukkersødt og lokkede en til at tro at man kunne stole på ham, one of the gods angel. NEVER EVER! Han pressede læberne sammen for ikke at lade et hånligt koldt smil glide over læberne som ville afsløre hans lystige humør han var i, hvis man kunne kalde det lystigt, for han hoppede og dansede jo ikke ligefrem.

Kajika hoppede ned fra et træ nær ham da han var passeret hende, hun landet elegant og næsten lydløst bagved ham, iført sorte høje stiletter, en stram hvid trøje og intet mere, håret sat op i en hestehale.. dog vis man så godt efter, kunne man se blå grå jeans shorts inden under hendes hvide strøje der gik slim mod hendes krop. Hun betragtede Demetric og sagde lettere undrende"Nårh? skal man ikke sætte sig?" hun smilede sødt og sagde"Så mødes vi igen hva gamle ven" hun grinte sødt og betragtede ham, der kunne ses tørret blod op af hendes højre ansigt.. Hun strøg let håret til siden, de 2 totter der havde fundet ud af elastikken og sagde så roligt og fattet"Hvad laver du her helt alene Demetric?" hun gik lidt hen af mod ham dog kunne man aldrig være for sikker nu til dags når der var en dusør på hende, hun havde skam oplevet det helved noget før men... måske dette helved var anderledes, dette var jo Scars hendes egen skabning der spurgte efter hende for at prøve at straffe hende !? HA!.. hun måtte le, der var intet han kunne straffe hende med, tortur, døden? ingen af de dele frygtet hun.
Hun smilede let dog med en afstand til Demetric eftersom hun stadig ikke rigtig var glad for at komme for tæt på det mandelig køn, det var ikke rigtig hende sådan at suse hen til fyre eller andre for den sags skyld egenlig?..
"Haft en hård nat indtil vider" hun strøg let noget af blodet af sin kind som ikke helt havde nået at tørre og sagde"Utroligt hvordan.. ens ofre sprøjter nu til dags " hun grinte let over sin måde at formulere sig på og smilede blot til ham og satte sig så på bænken.. nær ham..

Han drejede langsomt om på hælen ved lyden af de små klik mod stiens overflade, og en let susen af hår, så han stod vent mod kvinden med det platinhvide hår der var sat op i en hestehale og tøjet som altid passerede mere eller mindre sammen. "Nej, ikke nogle bænke sidning ..." Startede han ud. "Og hvad jeg laver?" Han kiggede kort ned af sig selv. "Går en tur, tænker, og har faktisk brug for dig, nu du så belejligt kommer!" Han smilede køligt, og stillede sig i en mere bahagelig stilling. "Jeg har været oppe og snik snakke med Scars - din skabning hvis jeg har hørt ret?" Han løftede let et øjenbryn uden at vige blikket fra hende. Han gik tætter hen på hende, og fejede det intørret blod af hende, så man igen kunne se hendes lyse hud under. "Ja - de sprøjter så frygteligt." Han trak endnu en gang på smilebåndet. "Men du kunne vil ikke tænke dig at vi skal lege med vores kære Scars?" Han lage hoved let på skrå, mens han afventede noget, hvad det så blev til, en hvæsen der fik huset til at ryste, en snerre? En glad hoppende pige? Ja, man kunne jo ikke regne med denne kvinde.
Det passede ham godt at de lige havde mødt hinanden, for så kunne de jo lige slå en lille sludder af på vejen, og han kunne indvige hende i hans plan, som stadig ikke var blevet færdig, men det kunne hun jo hjælpe med, hvis hun fandt dette forslag godt, hvilke han ville skyde på hun gjorde, men måske ville hun ikke tage nogle chancer, og så bare flygte over hals og hoved så snart emnet kom på banen? Han ville blive letter skuffet hvis det skete, så håbe måtte man vel godt.

Et lille smil spredte sig på hendes læber da hun mærkede hans hånd mod hendes kind og hendes øjne nærmest lyste af glæde, i det hun stille sagde"tjaa" hun grinte let og sagde"Min skabning jaaah det kan man vel sige, jeg gjorde det mod ham så han kunne mærke denne forbandelse som han mener det er?, dog ser han ud til at være glad for det, dog... alle mine skabninger er smukke flotte unge fyre så sådan er det vel" hun grinte let og sagde"Jeg har faktisk gjordt en vis Logan til vampyr os for ikke så lang tid siden, dog holder jeg stadig af dem og lær dem om hvad det vil sige at være vampyr, om de slår sig selv ihjel er egenlig ligemeget for mig?" hun smilede og så lidt på Demetric og nikkede"det vil jeg med glæde Demetric, men har du så en eller anden genial plan? angående at narre Scars og så overtage hans sted" hun smilede og var yderst glad for hans forslag, Lazarus havde jo på en måde forvist hende fra hans sted, så ... måske hun skulle lade vær med at overrække ham stedet vis hun fik det med Demetric?.
Hun rakte en hånd frem mod ham og sagde"Partner?" hun smilede lettere ondskabsfuldt og frydefyldt blot ved tanken om at se Scars være dum nok til at stole på Demetric især efter hun havde stødt ind i Demetric først, det gjorde hele forskellen. Hun smilede og berørte let Demetric hår med den frie hånd og betragtede dens sorte farve og sagde så"Hvordan går det med arvingerne?" hans børn hentydet hun til"Jeg håber skam de har... arvet deres fars yderst smukke hår, så skal de skam nok blive meget populær når de bliver ældre" hun grinte let og tænkte lidt selv over om hun skulle sætte en afkom til verden... dog anede hun ikke hvordan? at være vampyr kvinde var straks være vel? end at være vampyr mand...

Han kiggede lidt på hende, og slog derefter en lav latter op, med et kæmpe smil over læberne. "Du kan da ikke mene!" Han ville være flad af grin, hvis det havde passet til situationen der stod i. "Logan?!" Fyren der naiv som han var havde prøvet at dræbe ham! Han stønnede og rystede let på hoved. "Nej der kan man jo se, Logan, den stoe vampyr hader." Han smilede kort efter, og tog imod hendes hånd. "Partner." Bekræftede han. Han var lige ved at blive vippet af vognen da hun snakkede om arvningerne, men smilede så lidt efter. "Jog, det går meget fint." Han nikkede kort. "Håret?!" Han kiggede kort på sit eget. "Du er meget smigrende - men nej, tror jeg ikke, not sure." Han kiggede kort op i luften. "Men min plan ...." Han tøvede kort. "Er ikke så fantastisk gennemført, men det kan du jo hjælpe med?" Han lage let hoved på skrå. "Vi skal have lokket ham ud, på den ene eller anden måde, og så skal vi have ham ned - i kort version, alt indmaden er jeg ikke kommet så lang med, troede ikke jeg skulle møde dig allerede nu." Han tøvede kort. "Men jeg ved altså ikke lige helt hvordan vi skal have lokket ham helt ud af sit skjul, altså der er jo dig, som han vidst gerne vil lære nogle maner hvis jeg har ret." Han tænkte kort tilbage på deres samtale. "Så jeg tror du vil blive lokkemaden."

Hun grinte og sagde"Jo jeg mener skam ham, han er min vampyr nu, så kan han ide mindste smide sine legetøj og se hvordan de store spiller, og ja.. han skulle have en lille forbandelse, før jeg slog ham ud sagde han et eller andet med forbandet dig eller sådan noget tror jeg?`men han ændre sikkert mening som Scars... alle mine skabelser har aldrig selv valgt at ville være vampyr .. men de har altid givet sig fordi de var bange for døden dog.. Scars var lidt anderledes.. han var hård at forvandle men jeg fik det da endelig gjordt og tja? man tilpasser sig jo" hun smilede let og grinte så af hans måde at reagerede og sagde"HAHAHA!?:.. er du okay Demetric?" hun grinte let og smilede over hele ansigtet og sagde"Ærgeligt.. det ellers flot" hun smilede og sagde"Han er så svag... at han tror han kan lære mig maneger, jeg har flere end han nogen sinde ville kunne lære? for ikke at sige, den tååååbe... har sikkert forelsket sig?, vi kan sikkert finde en eller anden lille dulle han er tiltrukket til eller noget som svaghed vis det er vi skal ind på slottet men.. hmm? lokke ham ud?" hun grinte og sagde"Lille ven, hvorfor lægger vi ikke blot et kort besøg ved ham?, hans vagter er skam lette at klare og vi kan lokke de fleste ud ved at få finger i en stemme ændre... ændre stemmen til Noirs så skal hans mænd nok smutte, eftersom hun ikke døde helt.. sidst jeg så hende.. en af Scars såkaldte wannabe Kajika tøser" hun grinte let og smilede"Så? skal vi sige det er aftalt jeg får finger i sådan en, lokker de fleste af hans mænd væk, så kommer du leverende med mig jeg kan lave et smukt skuespil? eller os kan vi måske... et lagerhus... ? lokke ham der ud og du kan sige du endelig har fanget mig? og så når han kommer der ud, står jeg klar med sølv lænker og alverdens ting og så han i vores magt" hun regnede skam ikke med Demetric nogen sinde ville snyde hende så hun smilede blot og strakte sig så let og så stille rundt og satte sit hår lidt bedre tilpas og lod så øjnene hvile på Demetric.. "Eller har du bedre ideer"

Kvinden havde noget med ord, for det var sjovt, som hun altid kunne lukke en masse ud, som druknede ham, så han til sidst helt midstede forståelsen for hvad hun sagde, men da han endelig, efter at have kørt samtalen igennem flere gange fik styr på hvad hun sagde, nikkede. "Hvad tror du? Altså jeg vil da sige lagerhuset lyder best hvis vi lavede en film, og det ville da klart også være nemmest at komme ind på livet af ham, men han vil jo føgle sig trygger hjemme i vante omgivelser, og lige en lille ting jeg vil tilføje, vi skal have lirket en historie sammen om hvordan jeg fangede dig, da han sikkert ville spørge, og den skal være yderst troværdig, selvom han allerede har vist sin naive side." Han smilede kort ved tanken om han blot havde ladet ham gå, i den tro han ville komme tilbage, og lade som om han fik hende saveret på et sølvfad, men nej, det skulle han ikke tro, der skulle nok komme problemer, og de ville starte dem så snart chancen bød sig.
han glæde sig som et lille barn til juleaften. Hvis det alligevel skulle ende med døren ville de nok overleve det, eller det ville de jo ikke, men så blev det jo døden, og mere var der ikke at gøre. Livet var jo ikke sjovt når døden aldrig indtraf! han kiggede ned på hende. "Du vælger, jeg skal bare have en historie at diske op med." Han smilede kort. "Så vores dække er sikkert, you know."

Kajika smilede ondskabsfuldt og gik tæt på Demetric og hviskede i hans øre med en blød hamonisk stemme"Hvad... er det ... du hader mest... i hele denne verden... noget der får dit indre bæst til at springe frem og gøre dig simpelthen til ... ja næsten en dræber" vis dette her hjalp vis han havde noget han slet ikke kunne lide som ville gøre ham sindsyg vis man gjorde det?, ja nærmest ukontrollerende for ham selv, så var det perfekt, den ene ting der tikkede kunne gøre ham sindsyg og så kunne hun lege lidt med ham få ham til at skade hende og det kunne være hans historie til hvordan fanden han fik fanget hende, fordi så ville hans lyst til at fange hende og være mere magtfuld end hende sikkert også stige højere op i graderne.
Hun ville ikke blot finde på en eller anden historie sådan uden vider fordi Scars var ikke dum ... så han skulle se ægte sår eller ihvertfald høre på hende at hun var temmelig forrevet eller se ophidselsen af jagt i øjnene på Demetric og ham være måske mere eller mindre ekstrem udmattet efter at ha prøvet at fange Kajika?..
Man kunne ikke blot valse ind som ingen ting jo uden at han ville opdage det, fordi han havde måske sat nogen til at holde øje med dem"Så vis vi kommer ind... på slottet eller nær det? og han kommer frem... hvad gør vi så? " hun ville først lige vide planen så vis han nu fangede hende og var sur på hende? eller ikke var faldet ned før de nået deres mål?.. så vidste hun stadig der var chance for at trække dette svindel i land... så længe hun blot kunne se tegn på Demetric om han os var klar til det.