Come play with me, Adrian.

Tid: 23:00
Sted: Havnen
Vejr: Overskyet, men lunt med en let brise.
Omgivelser: Alt hvad der altid er på en havn.

Rae stod på den tykke, tjæresorte bjælke der udgjorde kanten mellem land og vand. På den ene side var der gamle brosten og den anden et par meters fald der blev brat afbrudt af de klukkende bølger. Hun stod med ansigtet vendt mod vandet og nød den salte duft af hav. De lette, gyldne krøller dansede i den blide brise. Hun var klædt i en let hvid kjole og en lille kongeblå cardigan. Bare ben og fødder. Rørte man ved hendes hud ville hun føles iskold skønt hun ikke frøs den mindste smule.
Hun kunne mærke at solen havde skinnet den dag. - Varmen sad stadig i den sorte bjælke under hendes fødder. Et let smil prydede hendes læber mens hun indåndede den friske luft. Hun lignede en der var langt væk i tanker mens hun i virkeligheden lyttede efter tegn på selskab, og forsøgte at tyde alle de dufte vinden bragte med sig.
Hendes normalt nøddebrune øjne var ravnsorte. - Hun var sulten.
Egentlig kunne hun faktisk bare bruge sin evne til at finde ud af om der var andre, eventuelt bytte, omkring hende, men hendes sult gjorde hende modvillig mod dette. Det var så umådeligt desorienterende at modtage alle tanker uden filter, inden får et par 100 meter. Det var ikke noget hendes tålmodighed rakte til. I stedet lod hun sig nøje med sine "primitive" men skærpede vampyriske sanser. Som regel var det også nok. De to T’er (som hun kaldte sine evner) var nice-to-have men bestemt ikke need-to-have.