I dont need your treatment! XXX

Det startede som en almindelig dag. døren ind til det lille værelse på godt ti kvadratmeter. En af vagterne var kommet ind og hevet gardinet for, trods det ikke gjorde den store forskel, da gardinerne var hvide og lyset nemt kunne komme igennem. Patienten var vågnet med det samme døren blev åbnet ind til værelset og var begyndt at gøre sig klar. Vagten gik helt tæt på, snusede kort til hendes hår og smilede så for sig selv. Hun så sig over skulderen og snerrede af ham. Hun blev dagligt tirret af vagterne, især de mandlige, men det havde sikkert også noget at gøre med at den trøje hun havde fået var både gennemsigtig og alt for stor, så hun mere eller mindre gik og flashede bryster til dem. Hun selv var mere eller mindre ligeglad med hvad hun havde på, bare det dækkede hendes krop og nogle af de ar hun havde her og der. Lyden af klokken der ringede alle folk til morgenmad kunne tydeligt høres og hun daffede med rolige skridt ned i spise salen. Resten af dagen gik som sædvanlig med at arbejde, for bare at tjene lidt penge til hvad end hun skulle have brug for. Efter arbejde et brændende bad, og så ind på værelset for at være sig selv. Hun skulle under ingen omstændigheder være sammen med de andre. Det var noget vagterne havde sørget for, da de vidste hvor lidt der skulle til før hun sprang i luften.

Klokken havde efterhånden nærmet sig 22, hvilket var tiden hvor der var obligatorisk sengetid. Hun fattede ikke hvorfor de skulle tvinge voksne mennesker til at gå i seng på den tid, måtte de ikke have bare lidt sige? Hun lå sig på briksen og sukkede dybt inden hun lukkede øjnene og forsøgte at sove. Det lykkedes men ikke et længe.. Hun havde lagt i sengen i næsten to timer og hun var badet i sved. Hun vendte og drejede sig som om, kunne ikke rigtigt finde ro. Og med et... Slog hun øjnene op, men de havde ikke deres sædvanlige blågrønne farve, i stedet var de næsten sorte. Lysene begyndte at flakke, som om pæren var ved at sprænge og puf så gik det ud. Et smil bredte sig på hendes læber og hun forsvandt i mørket.

"FIND HENDE!!! " man kunne høre hvordan vagterne desperat gik og ledte efter hende. Hvordan de løb forvirrede rundt og lyste over alt med deres lygter, men uden at finde hende. En af vagterne stoppede op og åndede næsten lettet op " Jeg har fundet hende!" man kunne nemt høre at han snakkede til de andre vagter. Svagt lagde hun hovedet på skrå og så på vagten " Mhm... Tillykke Norman.. Du fandt mig og nu..." mere sagde hun ikke Saksen der lå på bordet bag hende, begyndte langsomt at hæve sig fra bordet, før den i høj fart fløj forbi hende og ind i vagtens hals. Blodet ramte hendes tøj og noget af det i ansigtet, hvilket blot fik hende til at ligne noget der var taget direkte ud fra en gyser. Hendes læber krøllede sig i et smil inden endnu en vagt kom løbende og var ved at vælte over vagten der allerede lå livløs på jorden foran hende. Flere vagter strømmede til, men ikke hurtigt nok, hvilket gik udover den vagt der netop var ankommet. Endnu et objekt kom flyvende gennem luften, denne gang var det en blyant der ramte vagten i øjet. Mens han stod og skreg som et lille barn gik hun op til ham og tog på hver side af hans hoved  [/i][/b]" Vi ses i helvede"[/i][/b] sagde hun inden hun twistede nakken om på ham og hans krop dumpede ned over den anden vagt.

Lyden af råb og fodtrin der nærmede sig hurtigt fik hende til at blive stående på stedet. for hun vidste at hun på intet tidspunkt kunne håndtere mere end en måske to vagter af gangen, men hele fem af gangen? Hun mærkede hvordan deres utal af slag fra deres knebel ramte hendes ribben, arme og ben. Hvordan deres hænder greb hårdt fat i hende og rev hende op fra gulvet og op på en stol, hvor hun hurtigt blev spændt fast med både reb, håndjern og andet de kunne finde der var aktuelt. Hun smilede blot af deres anstrengelser " Kald efter hjælp... Mhhm jeg elsker at få opmærksomhed... Især af mænd som jer. Jeg vil væde med i drømmer om at kneppe mig, lige nu... Bare misbruge mig" hun udstødte et grin og så derefter på en af vagterne der havde fået ringet til en eller anden.. Havde skreget hjælp som om han var ved at blive myrdet, hvilket hurtigt kunne klares.

Saksen fra mandens hals lirkede sig fri fra den anden vagts hals og nærmede sig i hast vagten som snakkede i telefon og bum så var den sat mellem hans skuldre. Han forsøgte ihærdigt at få fat på den, men kunne ikke nå, hvilket var derfor en af de andre vagter fik rykket den ud og smed den på gulvet inden han vendte sig mod hende og svingede hånden med sådan en kraft at stolen hun sad på var ved at vælte sammen med hende. Årh hvis han bare vidste... Hendes kind sitrede og hun kunne smage blod, den lussing gjorde godt. En af vagterne havde taget noget forbinding frem og begyndte at sætte det for hendes øjne, så kunne hun i det mindste ikke se noget og på den måde ikke bruge noget af inventaret eller saksen igen mod dem. Med hurtige bevægelser rev hun sig nærmest fra side til side og forsøgte at komme fri, men det var for sent. Hun mærkede kanylen i hendes hals og glippede med øjnene og med et... Var hun væk... Fandens til læger.. Fandens til kanyler og deres beroligende indhold! Nu kunne de jo gøre hvad de havde lyst til... Og havde sikkert tilkaldt en eller anden ekspert.. Det ville tiden jo vise om godt 30 minutter, når hun igen vågnede.

Endnu en rolig aften på kontoret.... Eller mere præcist ved Khá's store skrivebord. Livet var for en stund roligt og han sad og slappede af med at sortere i nogle gamle skriftruller. Lidt musik kørte på den gamle pladespiller hvilket han svagt nynnede med på. Lidt Phantom of the Opera kunne man altid bruge. Det syntes han i hvertfald. Han havde nu ikke siddet særligt længe inden telefonen ringede. Med et suk tog han telefonen og kunne se det var fra hospitalet. "Godaften det er Connor McAndrews, hvad kan jeg gøre for jer?"

Hurtigt genkendte han den dog meget febrilske Bill Manning. det var en hvis datter han helbredte for lidt tid tilbage. Bill arbejdede på Psykiatrisk afdeling. "Mester Khá!!! Hjælp du må komme her ned!!!! Hun er gået am... AAARGGHH!!!"
En voldsom tumult kunne høres og Khá skyndte at lægge på. Han greb hurtigt jakke og nøgler og råbte til Bach: "Johann de har ringet fra hospitalet! Jeg skynder mig!"
Der var ikke tid til at vente på svar så han løb ud og sprang ind i Bentleyen og kørte afsted. Væsentlig hurtigere end han måske burde.
Dækkene hvinede som han parkerede og stormede indenfor. Vagter stoppede ham men Bill råbte efter dem at lukke ham ind. Han blev ledt hen til en seng hvor Bill var blevet syet på ryggen og trak vejret tungt. Bill's øjne blev store og han snakkede febrilsk: "Hun... Hun..... Gik amok...... Flere døde..... Stop hende!"
Khá lagde hånden på hans ryg og svarede: "Shhh.... Bill det skal nok gå....." Den helbredende energi lukkede Bill's sår hvorefter Bill faldt i søvn.

En anden vagt bankede på karmen og sagde: "Mr. McAndrews? Bill sagde de ville komme.... Vi har fikseret patienten så det burde være sikkert at tilse hende.... Følg med...."
Så blev han ledt ind i et meget oplyst lokale hvor en ung og meget blodig kvinde sad fastspændt til en stol. Hun var vist ved at være vågen. "Sluk for jeres kameraer..."
Vagten skyndte sig ud og den røde lampe på kameraerne gik ud. Khá gav på ingen måde til kende endnu at han var mere end et menneske. Men de fleste dæmoner eller djævle kunne mærke det. Og hun havde i hvertfald dæmonblod i sig.

Roligt fjernede han bindet for hendes øjne og stod afslappet en god meter fra hende. Hans stemme var rolig så det nærmest blev frustrerende: "Godaften Samara.... Jeg bliver kaldt Connor McAndrews.... Lad os starte med.... Hvad har de gjort ved dig?.."
Skulle hun finde på at smide ting efter ham, ville han ikke flytte sig.