I dont know were you are.. - Tormica

Dato: Irl.
Dag: Onsdag.
Tid: et par timer efter middnat.
Vejr: Det blæser, ellers er der stjerneklart og lunt.
Årstid: Sommer.
Sted: Gyderne.
Omgivelser: Tjaa.. O.o brug din fanatsi.
_______________________________________________________________________

Hvis han nu bevægede sig hurtigt, så stille som han kunne, landte alt tid på benen som en kat, og sneg sig rundt i skyggerne som en ninja! Så kunne de umuligt ligge mærke til hans tilstedværsel, det var umuligt, selv for den lidstigste af dem alle. Hvem end de var, så var det bedst ikke at lade dem vide af hans tilstedeværsel, det var ikke sikkert endnu. Han trykkede sig op af den kolde mur, han havde det varmt, det var nemt til at se på hans rødsprængte øjne og blege farve i ansigtet, dog kunne det også høres, selv om han nu prøvede at få sin vejrtrækning under krontrol, og ikke mindst sin hjerte banken. Han gispede efter vejret da noget, eller nogen havde ramrt ham, han stod som lammet til stede, og faldte til sidst mod jorden da han ikke kunne mere.. han kunne ikke engang se sig over skulederen for at se hvad end det var der nu havde ramrt ham, og sikkert ikke lod ham gå før han var med sikkerhed død. Alexander lå nu på de kolde brosten, med ansigtet fortrukken i smerte og et åndedrag der kæmpede det bedste den havde lært for at holde liv i kroppen, der nok allerede var død. Han sukkede og gispede igen, dog fandt han det underligt at han var den eneste der kunne høres, der var ingen lyde ud over ham, hvad var det der havde ramrt ham, smerten.. han sukkede igen og lod øjnene lukke i.
Han åbnede øjnene igen.. det var stadig mørkt.. han så sig forvirret om, han følte sig udsultet og tørstig, han satte sig op med et sæt, og mærkede smerten jage gennem kroppen, han lod sin hånd finde frem til synderne, en lille bitte pil havde skåret sig ind i ryggen på ham, han trak den ud med et ryk, han vidste godt at der kunne forkomme flere skader, men hvis han skulle ahvde skubbet den gennem sig ville det nok ikke ende særlig godt for ham, han stønnede af smerte og smed pilen fra sig, rykkede tilbage til muren, og så sig om efter sine overfladnings mænd.. men der var stadig helt, helt stille.. han var alene.