Books and angels

Med en ugenkendelig mekanisk dims mellem hænderne, gik Kate hen ad den brostensbelagte gade. Hendes propfyldte taske raslede lettere underligt, når hun gik, og truede med at glide af hendes skulder. Hun så en smule hektisk ud, mens hun gik der med hænderne fulde og et par beklædningsgenstande, der ikke virkede helt optimalt. Dimsen - det ugenkendelige og totalt ødelagte ur - holdt hun mellem sine små fingre, som om det kunne finde på at gå i stykker og sprede sig ud over hele gaden. Det så allerede rimelig ødelagt ud, men for Kate, der holdt mere af mærkelige ure end noget andet, kunne hun ikke se hvorfor nogen ville tro at det var ødelagt; hun elskede at skille ting fra hinanden, og erkendte kun at ting var ødelagt, når hun havde arbejdet på den ene ting i dagevis. Hendes bedstemor kaldte hende lettere psykotisk, perfektionist og lettere besat af teknologi. Selv foretrak hun at tænke på sig selv som dedikeret.
Da Kate kiggede op, opdagede hun den lille boghandel, og begyndte at proppe skruetrækkeren og uret ned i taskens rod. I forsøget på at holde fast i det hele, tabte hun tasken, så et væld af ure, værktøj og halvspiste energibarer faldt ud. Hurtigt faldt hun ned på knæ, for at samle hele hendes taske sammen, før hun gik ind i boghandlen.