Who are you? - Kaylan Du'Dannan.

vejr: skyfri, klar stjerne himmel, fuldmåne.

tid: kl. 23.07 og sensommer.

sted: midt inde i skoven, ved en lille sø.

Aira havde brugt det meste af aftenen på at finde blomster imens det stadig var lyst. Hun havde også prøvet at finde noget mad, men det var svært, for der var ikke mange folk i skoven mere, så ingen efterladte madpakker, hun lige kunne hapse når de gik. Alle buskene med bær var også ved at vise og gas var ikke sjovt at spise.
Hun var blevet lidt snavset, hvilket hun hadet, fordi det nemlig var ved at være meget koldt at hoppe i søen.
Den lille Alba fløj ned fra et træ som hun havde siddet oppe i og gnavet u nogle blade. Hun fik ikke så meget ud af blade og gas, men det hjalp lidt. Hun foldede hendes vinger på ryggen og vippede lidt med det lange hvide halefjer som stak ud fra under hendes hvide, men beskidte sommerkjole. Det var tydeligt at hun ikke havde undertøj på, da hun aldrig havde vidst at man bør have det.
Hendes små bare fødder fløj igennem grasset da hun gik over til søen og satte sig ned ved kanten.

Hun nynnede lidt da hun tog noget af det kølige vand op og prøvede at vaske hendes fødder. Hun gysende på grund af det kolde vand da det ramte dem.

"Hvorfor skal det være så koldt?!" knurrede hun lavt og gnbbede skidt væk. Hun rystede lidt og begyndte med hendes ben. Hun fik vasket det værste væk, men måtte give op da hun begyndte at ryste for meget. Hun knurrede og sparkede ned i vandet, hvorefter hun krøllede op og sad stille imens hun kiggede op på himlen.

Ahhh hvilken herlig aften! Det var en aften som denne hvor Kaylan egentlig normalt sad og fik sig et stykke kirsebærtærte, men i aften ville han hellere holde en lille skovtur for sig selv. Han havde set hvordan de gjorde i parken så hvorfor skulle han ikke kunne gøre det selv i skoven? Han var jo prins af et magisk folk, de fleste troede boede i skoven. Det gav i hvertfald mening for ham.

Så nu var han næsten nede ved søen hvor han havde tænkt sig at spise hvad han havde med i kurven. Han havde købt nogle sandwiches, lidt blandet frugt og noget sodavand. Det var ca hvad han havde set folk i parken tog med.
Kaylan nåede kun lige ned til søen inden han fik øje på hende. Hvad var hun da for en? Sådan en havde han ikke set før, men smuk var hun i hvertfald.

Han tænkte der skete jo ikke noget ved at være høflig så meget stille gik han tættere på hende og sagde meget stille: "Hej med dig?"

Aira drejede hendes hoved hurtigt og så en fyr, han kiggede på hende! Hun pev og foldede hendes store vide viger og fløj op i luften, hun bevægede sig hurtigt over til et træ som stod ved siden af søen.
Hun landede på en stor gren, og satte sig op imod stammen. Hun brugte hendes evne med camouflage og blev næsten i et med træet. Det var kun hvis man kom helt tæt på træet og kiggede op på hende med et meget godt syn at man kunne se hende meget lidt. Hun trak vejret tungt og kiggede meget sky over på ham.

Da Aira fik kigget lidt mere på ham, lod hun mærke til at han var ret køn, men han var en fremmed! Og han havde set hende! Hvordan kunne det være at hun ikke havde hørt ham?

Han gik utrolig elegant tættere på hvor hun sad og kiggede så rundt efter hende: "Hallo? Hvor blev du af? Det var altså ikke min mening at skræmme dig"
Hans utrolig skarpe øjne spejdede ud mellem træerne for at se om han kunne få et lille glimt af hende. Hun var faktisk rigtig smuk. Dog kunne han kunne ca få en ide om hvad træ hun sad i, men derefter kunne han også se hvor hun sad. Hendes evne til at camouflere sig var rigtig rigtig flot.

"Jeg ville bare ned til søen og have lidt at spise... Her er så dejligt"
Så foldede han tæppet ud og begyndte at finde noget af alt maden frem. Et glas cola blev hældt op imens han prøvede at vælge hvad frugt han ville smage på først. Lidt vind fik hans lange bløde hår til at kilde på hans øre, så han kørte det om bag øret og afslørede så de spidse ører.
Hans blik vendte op mod hende endnu en gang hvorefter han vinkede og sagde: "Har du lyst til at spise med?"

Hun gled elegant ned fra træet og satte sig i grasset med hendes ryg imod stammen. Hun foldede hendes vinger ud, på en lidt beskyttende måde, dog kunne det tydeligt ses i hendes øjne at hun var meget nysggerig.
Hendes mund løb lidt i vand da hun så maden og hendes mave rumlede højt. Det var tydeligt at hun ikke have spist i lang tid. Den lille Alba kiggede rundt og derefter tilbage på ham. Hun så pludselig hans spidse øre og hun lagde derefter hovedet på skrå, hun havde aldrig set sådan en som ham før og det gjorde kun hendes nysgerrighed meget værre.

Hun fløj op i luften og landede på den anden side af ham, stadig 2 meter væk fra ham. Da hun satte sig på huk i grasset vippede hendes halefjer lidt, for at hun kunne holde balancen. Den lille pige holdte hendes små og lidt beskidte hænder til sig. Hun prøvede at nusse skidtet væk fra hendes gamle og meget beskidte sommerkjole, som om hun prøvede at efterligne nogle af de menneske piger.