New, strange things [Kaylan]

Der mange folk i metroen denne dag. Forvirret begav hun sig afsted og vævede ud og ind mellem de tralve individer. Jacque havde aldrig rigtigt taget metroen før. Der havde aldrig været behov for det. Men i manglen på bedre ting at bruge sin tid på, når hun ikke var i værkstedet, så kunne hun ligeså godt udforske byen lidt. Det var noget tid siden hun var flyttet hertil med sin søster, men hun havde ikke rigtig gjort så meget i, at lære de fjernere dele af byen at kende. Nu forsøgte hun, at nå ud til den mere østlige del af byen gennem metroen... hvis altså hun nogensinde fandt ud af hvor hun skulle gå hen.

Jacque sukkede tungt og trak på et opgivende udtryk. Kunne det virkelig være på svært? Hun rettede de mørkebrune øjne mod en af de mange skærme, der eftersigende skulle angive tog, destination og tidspunkt. Hun scannede kort oversigterne og fæstnede sig blik mod et tog der gik den retning hun skulle. Med en skæv mine, begyndte hun at gå i den retning, som hun troede ville være den rigtige.

Kaylan havde efterhånden brugt en del tid på at udforske byen så han kendte den noget bedre end ellers. Det var ikke fordi der var så mange mennesker i hans omgangskreds udover arbejde så han kunne jo lige så godt bruge tiden. Så denne gang var det metroen han valgte. Ganske vist havde han dyr bil men mennesker kunne være interessante og det var egentlig sjovt at se hvordan de var i forskellige afskygninger. Nu var tid en relativ ting for ham så han havde i sit eget hoved ikke været i området så længe.
Som han kom der ned var der virkelig travlt og der var mange der skyndte sig afsted som om de var desperate efter at nå noget.

Så gik han roligt afsted lidt i sine egne tanker da en meget travl mand bumpede ind i ham så han var lige ved at vælte ind i en ung kvinde. Meget hurtigt og elegant holdt han sig dog på benene imens han med hænderne på hendes skuldre sikrede sig at hun ikke væltede.
"Det må de virkelig undskylde..... Folk har vist mere travlt end hvad godt er.... Er de ok?"

Outfit

Jacque bed sig i underlæben, idet hun forsøgte at hitte rede i sin retning. Hvorfor skulle sådan nogle ting, altid være så forvirrende? I samme nu bumpede en eller anden ind i hende og fik hendes tand til at bore sig lidt for langt ned. Av. Den metalliske smage af blod, kunne hun ane på sin tunge og hun holdt to fingre op til det sted hvor hun havde bid hul i læben. Hun nåede ikke at ænse, at vedkommende havde stabiliseret hende, så hun ikke faldt yderligere. End havde hun slet ikke mærket hans hænder på hende. Det var først da han talte, og hun rettede de mørkebrune øjne mod ham, at hun opdagede det. Hun så først på ham med et overrasket udtryk, men overraskelsen gled hurtigt væk igen ved hans ord. Egentlig var hun taknemmelig for at han havde nået at gribe hende.. for det havde virkelig være pinligt at ligge fladt på jorden, som en eller anden idiot. Hun nikkede stille som svar på hans spørgsmål og fjernede fingrene fra det ømme sted. Nok mest for at understrege at hun var ok, og at det ikke var noget særligt - hvilket det virkelig heller ikke var.

"Ja, jeg har det fint. Det gør intet."

Forsikrede hun ham, idet hun trak på et smil.

"Her er også proppet med mennesker. Trafikreglerne burde også gælde herinde"

En mild latter lød fra hende, ved den sidste sætning. Det var vel i og for sig også rigtigt? Hvis man lavede ensrettede baner for folk i metroen, så var det måske også nemmere at overskue, uden at folk bumpede ind i hinanden, eller blev væk i mængden.

Det tog ham ikke mange sekunder for hans skarpe sanser at registrere der var gået hul på hendes læbe, øjensynligt af en tand der var blevet presset for hårdt, så pr. refleks trak han et lommetørklæde frem fra jakkelommen og rakte hende. Det var måske ikke så slemt men så kunne blodet trods alt blive fjernet hvis det var stoppet med at bløde i det hele taget.
Hans blik vandrede rundt en gang og folk virkede nærmest ligeglade hvilket egentlig ikke overraskede ham.
Så kiggede han igen på hende og sagde:

"Det glæder mig...."

Efter at de begge igen havde fundet fodfæstet ordentligt, sikrede han sig kort at hans hår stadig dækkede de spidse ører hvorefter han smilede venligt og sagde: "Nu har jeg næsten væltet dem.... Må jeg ikke byde en kop kaffe eller kakao? Eller måske hjælpe dem med at finde vej? Med alt respekt så virker de lidt ny til metroen"
Det var ganske tydeligt at han ikke mente noget ondt med det og han bare ville være sød og hjælpe

Jacque tog imod lommetørklædet fra den fremmede mand. Det var en sød gestus og Jacs gengældte den med et smil. Hun duppede lidt på det blødende sted. Hun betragtede ham kort idet han rettede på sit hår. Hvorfor han gjorde dette vidste Jacque ikke, men hun kom til at bemærke, at han egentlig var en ret køn mand - Han var faktisk decideret smuk. Jacque havde aldrig været en haj til at skjule sine følelser eller meninger og hun kunne aldrig komme til at gå for at være den mystiske type. Hun betragtede ham derfor med med et lidt benovet blik, da han atter rettede opmærksomheden mod hende og bød hende på en kop kaffe. Jacque gengældte hans smil og nikkede lidt.

"Jo tak"

Sagde hun idet hendes smil bredte sig lidt mere, idet hun takkede ja til en kop kaffe.

"Måske du kan fortælle lidt om stederne udenfor Terre? eller bare om hvad der er i udkanten? Jeg tænkte på at se den østlige del idag, men som du gættede, så har jeg aldrig taget metroen før"

Det kunne nemt komme til at virke mærkeligt at han sådan bare hjalp hende eller for den sags skyld bød på en kop kaffe, men Kaylan var en meget åbensindet mand. Og en af de observationer han alligevel havde gjort sig ved mennesket i den her by var at der var egentlig få der hjalp en fremmed bare for at hjælpe. De fleste havde en eller anden bagtanke med det eller forventede at få noget tilbage for det.
Da hun så accepterede hans tilbud om en kop kaffe og smilede så dejligt til ham, smilede han selv varmt tilbage.

"Det glæder mig...."

Så orienterede han sig lige en gang inden han rakte armen mod en af trapperne hvor han så sagde: "Det vil jeg meget gerne... Der ligger en lille café lige oppe over den trappe der, der vil også være mere ro til at snakke... " Så rystede han kort på hovedet af sig selv inden han sagde: "Hvor er mine manerer i dag?... Mit navn er Kaylan... Rart at møde dem Ms.?....."

Jacque var af natur en nysgerrig person - hvortil der altid fulgte en form for dumdristighed, men også naivitet. Hun synes dog ikke, at denne situation virkelig farlig eller på nogen måde ubehagelig, men at støde ind i en fremmed og tilbringe noget tid med dem, var for Jacque ret almindeligt. Hun var ikke så tilbageholden, og havde mest af alt blot en interesse i at opleve nye ting eller mennesker (eller unaturlige væsener, for den sags skyld ;p). Desværre var det ikke alle der delte denne form for åbenhed, da fremmede for dem, åbenbart var noget farligt noget. Jacque satte derfor pris på at møde en, der havde samme nysgerrighed som hende selv. Jacque greb derfor hurtigt chancen.

Jacque betragede ham lidt da ved hans smil. Det var komplet symmetrisk, fuldstændigt ligesom resten af hans ansigt. Det næsten hvidlige hår, var velplejet og ikke ét hårstrå lå forkert. Han var jo nærmest umenneskelig.. Jacque kunne ikke undgå at sammenligne ham lidt med Legolas fra ringenes herre. Yep! Hun havde skam set dem, og overvejede nu hvorvidt Orlando Bloom var hoppet i kostumet endnu en gang. De mørkebrune øjne vandrede lidt ud til siden, og et eftertænksomt udtryk gled kort henover ansigtet, ved disse tanker. Fokus Jacque!, tænkte hun indeni sig selv, idet hun skubbede de forstyrrende tanker væk. Manden stod jo og talte til hende! Hun rettede blikket mod ham igen, dernæst på den vej han udpegede, og tilbage igen. Hun nikkede kort og begyndte langsomt at gå derhenad, med forventningen om at han ville følge med. Et bredt smil lagde sig på Jacques læber da han præsenterede sig. Hmm, Kaylan, det var et specielt navn - men ikke desto mindre nemt at huske.

"Jacque"

Sagde hun, men holdt en kort pause derefter, inden hun igen åbnede munden;

"Var du egentlig på vej hen til et sted, inden jeg ligesom.. stjal dig?"

Et friskt og vagt drillende glimt spillede i de mørke øjne, ved den sidste del af sætningen. Nok mere for at henvise til den måde de havde bumpet ind i hinanden på.

Kaylan var af natur meget nysgerrig da hans tid i denne verden for ham stadig virkede kort. Så for ham var der stadig utrolig mange ting at få svar på, mange ting der kunne pirre nysgerrigheden. Det var normalt set også af den grund man fandt ham i en situation han måske ikke lige passede ind i. Han havde før stået i et dyrt jakkesæt og drukket om kap med en tyk mand i skovmandsskjorte.

Kaylan var af fysik og udseende et pragteksemplar af sin art så det lå helt naturligt at der var styr på alle detaljer omkring hvordan han så ud. Men imens hun betragtede ham, smilede han og lod ligeledes sit blik vandre over hende. Hun var egentlig utrolig smuk og hendes væremåde indikerede åbenhed og nysgerrighed lidt lig hans egen.
Rolig begyndte han at gå i retning af cafeen og smilede intenst tilbage da hun præsenterede sig.

"Jacque..... Et flot navn....." Da hun så spurgte om hvor han var på vej hen, rystede han lidt på hovedet og svarede med en nærmest dragende varme:
"Ikke specielt. Jeg tager mig ind imellem bare en tur for at se om der sker noget spændende... I dag blev det så metroen... Mellem os sagt.... Så er jeg elendig til at køre bil så den står bare hjemme "

Jacques blik fæstnede sig på Kaylan da det opfangede Kaylans intense smil. Hun slog blikket i jorden og måtte bide sig selv i kinden for ikke, at komme til at gengælde det. Det lykkes dog ikke, og værre blev det da Kaylan indtog et mere dragende stemmeleje. Jacque bed mærke i, at de egentlig mindede lidt om hinanden på dette punkt. Hun kunne også godt finde på at tjekke et sted ud, eller bare se om der ikke skete noget spændende, eller om der ikke var en person som hun kunne tale med. Det var faktisk overraskende ofte at hun stødte ind i nogen. Jacque skulle lige til at kommentere på det, men idet samme nævnte han at han var en dårlig chauffør og lod bilen stå derhjemme. Jacque rynkede let på brynene.

"Hvilken en bil har du?"

Spurgte hun nysgerrigt. Biler var jo Jacques helt store passion og lagde meget i at bilen afspejlede ejeren - præcis som nogen havde det med hunde. Selv havde Jacque kun en ganske lille, billig og fornuftig bil til hverdags ting. Dette var dog for ikke at slide for meget på de perler hun gik og restaurerede i et aflukket baglokale i værkstedet. End ikke Amy måtte betræde dette hellige område uden velsignelse. Af og til kunne hun dog godt finde på at tage dem ud på en tur, men det var sjældent.

Han blev da glad da smilet blev gengældte selvom han godt kunne se at hun vendte blikket væk, nærmest som om hun forsøgte at undgå det. Det var som om de begge delte nysgerrigheden om at se andre steder eller for den sags skyld bare se om der var nogle interessante individer at snakke med, det var i hvertfald meget naturligt for ham.
Da hun så spurgte om hvad for en bil han havde, kunne man se at han lige måtte tænke over det. Det var nu mest af alt fordi han ikke kunne huske det præcise navn af den, han havde bare købt den fordi den var flot og så var den rigtig dejlig at køre i.

"Hvad pokker er det nu den hedder?..... Jeg har ikke haft den så længe, jeg fik den fordi den er dejlig at køre i.... Jeg burde måske egentlig øve mig lidt i det... Det er en..... Det er noget med A...... As...... Aston Martin! Der var den! Aston Martin Vulcan hvis ikke jeg husker helt galt"

Han havde jo en dyr smag, men det var mest af alt fordi han var klar på at give hvad det kostede for ting han godt kunne lide. Sælgeren havde da også forsøgt at sælge ham andre biler, men det var den han havde udvalgt sig. Ikke længe efter kunne de se den hyggelige lille café hvor han gik ind og fik så anvist et bord til to

"Ashton Martin? Are you kidding me?!"

Udbrød hun overrasket og gjorde en halv parade, inden hun fattede sig og luntede op på siden af ham igen. Hun fulgte han blot med ind på cafeen og satte sig overfor ham, ved det bord som de var blevet anvist.

"Og du bruger den ikke? Seriøst Kaylan...!"

Beklagede Jacque sig. Hun satte begge albuer på bordet og hvilede hagen i sine hænder, imens hun så på Kaylan med et nærmest trist udtryk. Sådan en fin bil skal ikke bare stå og samle støv, når den er skabt til at komme ud og løbe.

"Det er som at fængsle en væddeløbshest - hvilket jo bare er trist"

Hendes noget overraskede reaktion fik ham til at grine varmt inden han så sagde: "Jo jeg bruger den skam.... Nok bare ikke så meget som jeg burde... Det er virkelig længe siden jeg har kørt bil så mine evner er lidt rustne... Jeg ved godt det er kriminelt......"
Som de kom ind og sidde ved bordet, kørte han en gang hånden gennem håret men var meget forsigtig omkring hvor hans ører var. Han havde før kommet til at gøre så hans ører blev synlige. Ikke noget der blev taget særlig godt imod.

Så kiggede han i første omgang lidt undrende på hende inden han fandt sin mobil hvor han så fandt et billede af den.

Aston Martin

Så kom en tjener hen til dem og Kaylan sagde: "Jeg vil godt have en kop kaffe og så en......
Et stykke af hvad end jeres bedste tærte er......" Tjeneren nikkede og Kaylan bestilte så hvad end hun ville have.
Efter tjeneren var gået, kiggede han på billedet og sagde: "Jeg har overvejet om jeg skal få nogen til at kigge på den. Motoren laver en lidt underlig lyd.... Det kan selvfølgelig godt være det er mine ører der snyder mig...."

Jacque kunne alligevel ikke lade være med at trække på et smil, da han selv nævnte at han godt vidste at det var kriminelt. For det var det, uden tvivl! selvom det nok også var en smule i sjov. Jacque fjernede den ene hånd fra sit ansigt og lagde den istedet i hendes skød.

"Hvis du vil, kan vi tage ud og køre en dag? Jeg kan hurtigt lære dig de ting, som du har behov for"

Sagde hun optimistisk og engageret. Jacque var en ret habil chauffør - hvilket højst sandsynligt hang sammen med den langvarige hobby og interesse. Hun tiltede hovedet lidt på skrå og betragtede ham åbenlyst, da han førte en hånd gennem de lyse lokker og så på hende med et undrende blik. Uf.. hvorfor var alle fyre i Di Morga så absurd good-looking? Hun ville jo ende med at få blodtrykproblemer i en alder af tredive. Det var nærmest modvilligt at Jacs flyttede sit blik fra Kaylan til skærmen på hans mobil. Dog fik synet af en velplejet og, af udseende, sprit ny Aston Martin Vulcan. Dette kunne få Jacque ud af sin døs og hun spilede interesseret øjnene op.

"Look at that beauty.."

Mumlede hun opslugt idet hun holdt mobilen med en finger på hver side, for at stabilisere den. I samme nu kom en tjener hen, men Jacque kunne ikke sanse andet end at mumle noget i retning af at hun ville have det samme. Jacque rettede blikket mod ham, da han nævnte noget med at motoren måske var i udu. Jacque rynkede lidt på brynene, men bibeholdt et smil på læben.

"Jeg kan kigge på det, hvis du synes? Min søster og jeg har et værksted udenfor shoppingcenteret."

Det var altid noget hun ikke var oprigtigt fornærmet men mest i sjov over han kørte så lidt i sin bil, og hvis man tænkte på hvad hendes arbejde og hobby var så gav hendes holdning jo rigtig god mening. Da hun så foreslog at hun kunne komme med ud og køre en dag, smilede han varmt og lokkende inden han sagde:

"Se det lyder som en rigtig god idé.... Jeg synes jo det er synd den ikke bliver brugt mere"

Hvordan folk reagerede på hans udseende, tænkte han på ingen måde over. Han var selvfølgelig glad for hvis folk syntes han så godt ud men han så jo bare ud som han gjorde. Og det lå nu en gang til hans race at se godt ud og han var jo teknisk set højadelig. Ganske vist i en anden verden. Hvis man spurgte ham så var hun utrolig smuk, og man kunne se på hende hun var en varm og åben person
Hendes reaktion om billedet af hans bil sagde det hele. Hun brændte virkelig for biler, det var sjældent man så sådan en passion.

"Jeg faldt i første omgang ved udseendet... Men den er helt fantastisk at køre i. Nok hovedgrunden til at jeg gerne vil blive bedre til det"
Han kunne ikke lade være med at slippe et kort varmt grin da hun mumlede sin bestilling, men han fik da lidt store øjne som hun nævnte hvad hun lavede til dagligt.

"Ved du hvad?.. Måske kunne du komme hjem til mig og så kunne vi køre bilen til dit værksted sammen på et tidspunkt?" Det var måske noget direkte men sådan var han nu en gang

Jacque klappede ivrigt hænderne sammen, da han accepterede hendes tilbud om at måtte komme ud og køre.

"Fedt, Kaylan! Jeg kender det mest perfekte sted vi kan starte!"

Svarede hun. Ja, man kunne nærmest se hvordan hun lyste op ved tanken. Jacque var i sandhed en ildsjæl. Når hun først tog noget ind, så tog hun det ind med alt hvad det indebar. Det havde bragt hende i mange ubehagelige situationer, men det havde også bragt noget godt med sig. Dette var et af de øjeblikke hvor det havde bragt noget godt med sig. Hendes nysgerrighed havde ledt hende til Kaylan, som tilfældigvis ejede en af jordens mest lækre biler. Men måske det var hendes passion, som fik Kaylan til tilfældigvis også synes det var en god ide at tage hende med ud og køre i den. Desuden var Kaylan et afslappende, underholdende og yderst behageligt selskab. Det talte jo også med i beregningen.
Jacque smilte bredt da Kaylan lo varmt. Hun kunne godt lide at høre ham le. Hun nikkede så dernæst forstående. Det var virkelig også en flot bil, så at vælge på udseendet kunne hun ikke bebrejde ham. Men den havde også egenskaber og da Kaylan foreslog at tage med ham hjem og køre den ned til værkstedet, var det Jacques tur til at have store øjne.

"Meget gerne!"

svarede hun energisk - fuldstændig blind overfor den direktehed som spørgsmålet egentlig var. Truth to be told, så var Jacque glad for spontanitet. Hun hoppede i med begge ben, og var ellers ret så meget ved hans barmhjertighed. I princippet vidste hun jo ikke hvad han var for en. Han kunne jo være farlig, men denne form for naivitet gik nok hånd i hånd med hendes dumdristighed og hang til eventyr. Hvem ved? Nogen gange så gik det ganske godt!

Hendes reaktion på tilbuddet sagde nærmest det hele. Og når hun nu var sådan en ildsjæl omkring biler så ville hun nok være den oplagte lærer. Ganske vist så kunne han da godt køre bil men man kunne jo altid blive bedre.

"Det er jeg rigtig glad for at høre! Og skulle den få lidt ekstra gas så er der så lang til naboerne at det ikke gør noget"

Nu vidste han selvfølgelig ikke hvor det var hun havde tænkt sig de skulle køre men entusiasmen fra hende talte sit tydelige sprog. Det var overraskende forfriskende at mærke sådan en nysgerrighed og han havde da også en idé om at hun ikke ville løbe skrigende væk hvis hun så hans spidse ører. Hun var tilsyneladende lige så begejstret for bilen som han var men det var ganske klart at hun vidste så utrolig meget mere om den end han gjorde.
Han var også ganske spontan og til tider direkte af natur hvilket nok var en af grundene til de sad og snakkede nu. De kunne vist begge to være meget spontane og tage nogle chancer. Kun en enkelt gang havde det givet ham problemer men det var også meget hurtigt løst igen.

"Fantastisk! Og alt efter hvornår på dagen vi vælger det så kan vi altid se på at snuppe noget at spise. Du vælger bare hvornår, jeg har masser af tid.."

Snart kom tjeneren med deres bestillinger og smilede stille inden denne smuttede igen. Energien fra hende var så tydelig og han glædede sig rigtig meget til at køre med hende. Både så han kunne lære mere om bilen men også fordi hun faktisk var meget tiltalende selskab

Nu var det Jacque der måtte le. Hans kommentar om naboerne og den energi han lagde idet, gav Jacque en kildende fornemmelse i maven. Hun glædede sig faktisk! De virkede så meget på bølgelængde med hinanden og det var Jacs taknemmelig for.

"Jeg overvejede ellers lige hvor meget dine naboer kommer til at hade mig"

Lo hun. Jacque tog imod sin bestilling da en tjener kom med det og tog et stykke tærte i munden.

"Mmmh!"

Mumlede hun, da hun ikke ligefrem var i stand til at tale med mad i munden. Det skulle dog forstås, som at det var en kanon god ide og at hun var med på den. Hun overvejede lige kort sin dag, imens hun tyggede af munden.

"Jeg har sådan set hele dagen fri? Planen var jo at jeg skulle ud og se lidt af de forskellige områder af byen, så jeg har taget fri til det."

Eller rettere... Amy sparkede hende på ferie.

"Så hvis du ikke har noget for idag?"

spurgte hun imens hun sendte ham et varmt smil.

Det var da en fantastisk lyd når hun grinede, det var en tydelig illustration af hun var fuldt ud med på hvad han mente. Selvom han havde nu aldrig tænkt over hvad naboerne tænkte om ham, de var så forfinede at de ikke snakkede sammen med mindre det var en alt for fornem fest.

"De hader vist alt der ikke minder om dem..... Så jeg nyder faktisk lidt når jeg kan prikke til dem på den ene eller anden måde.... Og i sådan en bil, kan du nok finde på noget..."
Det ville faktisk more ham utrolig meget hvis hun gav den ekstra gas.

Efter hun havde smagt på tærten, tog han en bid af sin egen og sukkede tilfreds. Det var en utrolig lækker tærte, egentlig var han lidt for glad for tærte. Heldigvis kunne det ikke ses på ham.

Som hun så forklarede hvordan hun egentlig havde hele dagen fri, smilede han også varmt og tænkte så lidt over det.
"Det lyder da perfekt... Hvad siger du så til vi tager hjem til mig, bestiller pizza for eksempel og så kører vi bilen til værkstedet bagefter?"

De havde selvfølgelig god tid til at kigge lidt rundt i byen hvis de følte for det

Jacque kendte intet til bedre herskaber og var derfor ret blind overfor hvad der var normal omgang med sådanne mennesker. Hun var jo bare sig selv. Dermed var hun ikke sløset, uvenlig eller uopdragen. Hun regnede bare ikke nogle mennesker som værende mere værd end andre. Alle var underlagt den samme Jacque-mojo, som dog kunne synes at have forskellig effekt for forskellige mennesker. Kaylan var heldigvis en af dem der kunne finde ud af at begå sig i den og for det, var hun ham taknemmelig. Jacque grinte af hans kommentar om at de var snobbede og hun betragtede ham med et drilsk glimt i øjet, da hans rebelske side dukkede op.

"Jeg skal se hvad jeg kan gøre!"

Sagde hun og smilede bredt. Ved Kaylans næste ord nikkede hun ivrigt.

"Det lyder rigtig hyggeligt og for at være ærlig, så er jeg også mere til lidt mere afslappede arrangementer. Jeg skal bare have en med pepperoni, oksekød, bacon og ost, så klarer jeg mig. Alt sådan noget fancy noget. Det kan da være meget sjovt, men det er sjældent at jeg kan lide det - og ærligt talt så er jeg enorm sulten bagefter. Men det er en hemmelighed, dont tell anyone."

Ganske vist var han meget snobbet opdraget, hans fader var jo fyrste i landet han kom fra. Men efter han kom til menneskenes verden, lagde han det lidt bag sig og skabte et eller andet sted sin egen identitet. For ham betød titler ikke det fjerneste men som så mange stedet så gjorde rigdom mange ting væsentlig nemmere.
Men der udover så elskede han at kunne gøre fuldstændig som han ville, at være sin egen herre.

"Se det kan jeg lide at høre...... De bliver så frygtelig sure nogen af dem bare jeg kigger post.... Joggingbukser og bar overkrop virker ikke til at være deres kop te..... Så selvfølgelig gør jeg det!"

Hans forslag lod da til at falde i god jord, så han smilede varmt og intenst inden han så sagde:

"Du siger bare til når du vil afsted... Jeg har ikke lige fundet min favoritpizza endnu ganske vist så der må du lige guide mig.... Jeg prøvede en med kebab en gang, den var god... Ahh at sidde ved poolen og nyde et stykke pizza.... Det var en af de første ting jeg gjorde da jeg flyttede her til"

Jacque havde lige puttet et stykke tærte i munden og var ved at tygge på det, da Kaylan talte og fortalte om en episode han havde oplevet. Hun kunne lige forestille sig de sirligt slåede græsplæner og veltrimmede hække i et yderst velplejet og snobbet område, og så kommer Kaylan spankulerende i hvad der måtte være nat-attire. Hvis ikke Jacque havde haft tærte i munden så havde hun spruttet af grin. Kontrasten var bare så stor, så han måtte have set helt malplaceret ud imens naboerne bare rynkede på næsen. Hihi, var det så i sådan en situation at hun skulle have gået med ud i natchemise og morgenhår? bare for at hælde ekstra brændsel på bålet i det nydelige kvarter? Tanken forekom Jacque yderst underholdende.

"Nej, det kunne jeg virkelig godt forestille mig!"

lo hun da hun havde sunket. Hun indstillede latteren inden Kaylan sagde noget mere og hun hævede begge bryn ved hans ord, således at det lettere overrasket udtryk banede sig vej.

"Har du en pool?"

spurgte hun. Jacque var en vandhund og elskede både at være ved stranden, poolen eller svømmehallen. Hun fandt det specielt hyggeligt med et bål ved stranden om sommeren, eller at sidde sammen med nogle og få en øl eller andet ved poolen. Hun var heller ikke bleg for at tage kampen op i et boldspil. Hun havde haft mange gode og hyggelige stunder ved vandet.

"Den med kebab er virkelig også lækker, men min favorit er altså den med bacon og oksekød. Den er bare... Perfect. Men vi finder bare et menukort på internettet, så kan du se hvad du vil have."

Jacque holdt en kort pause

"Hvornår flyttede du hertil?"

Det havde været en rigtig underholdende dag, det havde skabt en del røre. Konerne havde savnet over ham men brokket sig for ikke at tabe ansigt overfor deres rige mænd.
Men Kaylan havde altid været en fri sjæl og gjorde som det passede ham. Ganske vist vidste han hvordan han skulle passe ind hvor han var men det fik ham aldrig til at give sit frie sind fra sig. Skulle hun besøge ham en dag og gå ud i sådan en mundering ville der først blive snakket.

"Jeg elsker at give dem noget at snakke om... De kan være nogle frygtelige fedterøve..."

Han smilede dragende men stort da hun så kiggede overrasket på ham. Han elskede selv at svømme og dåse ved kanten af sin pool og bare nyde livet.

"Det har jeg ja.... Kan ikke lige huske de præcise mål på den men hvis vi alligevel skal hjem til mig, kan vi da tage en dukkert?"

Igen kom Kaylans direkte og afslappede natur til udtryk igen. Han gad slet ikke at gemme alt muligt, hellere nyde tingene som de er. Det ville være rigtig hyggeligt at bruge tid med hende ved poolen også, hun virkede nærmest lige så frisindet som han var. Ganske vist brugte han ikke så meget tid ved poolen mere men det var altså også mere hyggeligt når man ikke var alene.
"Så ser vi bare på om menukortet har spændende muligheder...."

Da hun så spurgte om hvornår han flyttede til byen, måtte han lige tænke sig lidt om.
"Hmm...... Jeg har boet her lige lidt over et år... Ca"

Jacque lo af hans kommentar, inden hun smilte bredt og klappede hænderne energisk og entusiastisk sammen.

"Du, kære Kaylan, bliver min bedste ven. Jeg kan mærke det."

Grinte hun. Måske en lidt forward comment, men ikke desto mindre sand. Jacque var allerede glad for både Kaylans rebelske, casual and careless og dog frihedssøgende natur. Han virkede desuden som en varm person og ikke et røvhul, som rigtig mange med de karakteristika ofte var. Jacque blev faktisk ret begejstret da han forklarede hende, at han havde en pool. Om det så havde været en tønde med kold vand, så var Jacque stadig med på at tage en dukkert.

"Det vil jeg vildt gerne! Hvis du er klar kan vi tage videre?"

Jacque tiltede hovedet lidt på skrå og smilte skævt, da han svarede på hendes spørgsmål.

"Det er alligevel ikke så længe, som jeg først troede. Hvilken ny boede du i før?"

Hendes fantastiske grin var overraskende smitsomt så han kunne heller ikke holde et lige så varmt grin tilbage.

"Ved du hvad Jacque? Det kan jeg faktisk godt leve med... Det skal nu nok blive sjovt"

Han måtte indrømme at hun faktisk var et både spændende og befriende bekendtskab. Hun ville de samme ting som ham og opleve verden for hvad den kunne være og ikke hvad den var. Det frie sind var forfriskende og man kunne nyde hinandens selskab uden at lægge for meget i det. Kaylan havde aldrig rigtig tænkt over at have en så god ven som hende, men måske var det rent faktisk den vej han skulle gå?

"Så kan du køre bilen hvis du vil? Eller vi kan gå?"
Han havde jo ganske vist bilen holdende så den var da en mulighed.

Da hun så spurgte hvor han boede før, tænkte han lidt over det og valgte at svare meget ærligt men alligevel ikke direkte:

"Man kan vel sige en anden verden"

"Great!"

Sagde hun muntert og smilte bredt. Hun var glad for at have mødt Kaylan og hun skulle til at fortælle ham netop dette, men i samme øjeblik nævnte han at hun kunne køre bilen.. Jacque stirrede lidt paf på ham, med munden lidt åben.

"Du har den med idag?"

Spurgte hun måske lidt dumt. Ofc! Hvorfor skulle han ikke også det? Forfanden da Jacque..

"Det vil jeg vildt gerne! Shall we..?"

Sagde hun så og rejste sig. Hans svar på hendes sidste spørgsmål gav egentlig fint mening, selvom Jacque ikke kendte til det han oprindeligt mente, så tog hun det blot for at være den der 'rige' verden, som han tilsyneladende var en del af. Så hun ville ikke dykke længere ned i det, men anerkendte blot hans svar med et venligt nik.