Ikke noget særlig af laver - Angelie

Tid: 18:30.
Sted: Allées - Gyderne.
Vejr: det er lette mørke, det blæst lidt ellers ikke særlig varm.
Omgivelser: Små vej og bygning, få andre som er ud.

Aleksei kom rolig går ned af en, af de mange små vej som er mellem bygning, ikke det bedst sted at befinde sig på det tidspunkt af dag, da det ofte var her folk blev overfalde, han var klædt i nogen sorte cowboy bukser og en grå hættetrøjen, han havde trukket hætte op over hovedet, han stoppe kort op for af kiggede rundt med sine brune øjne, han dreje til højre ned af en lidt større vej, han gik med sine hænder i bukser lommer, ikke fordi han frøs men havde nu bare proppe dem ned i bukser lommer, han stoppe op og træk lidt ind i en skygge, da han kun høre nogle snakke, der gik heller ikke lang tid før der kom en lille gruppe på fire forbi ham, de lad ikke mærke til ham eller gad bare ikke af gør ham noget, da de gik forbi ham.

Han begynde af går igen efter gruppe var når nogen meter ned af vej, som han kom fra, et stykke frem dreje han til vestre og blev mødet af vind, vind puste han blevet ramt af gjort af hans hætte røg ned, så hans halv lang brun hår kom til syn, han rette kort på det end han gik videre, han vidste enlig ikke hvad han for tog sig udover han gik rundt, det havde været fuld måne for en lille uge tid side, så det var ikke der for, måske mangle han af bruge noget enegir, det var ikke til af vide udover han gik rundt her udenfor og ikke rigtig for tog sig noget.

En dør knirkede en anelse for højt, som den blev slået op. Denne dør ledte ind til det man ville kalde en lurvet udseende kro.. En spinkel krop kom til syne i den, som vinden kastede sig imod hende, forsøgte at få håret til at flyve ind i øjnene på den unge kvinde.
Dette var det første Angelie havde gjort, efter at have forladt Abbaddon. Hendes ting var indlogeret i et af værelserne ovenpå.. De få ting hun havde taget med sig, hvilket ikke var meget..

Hun slog en larn frakke omkring sig, hægtede den fast ved halsen, inden hun trådte ud i det blæsende vejr. Det tog hende kun nogle få seunder at konstatere, at hun nok burde slå hætte op over ørerne.. Hun var trods alt ikke udød og immun over for den kulde en sådan vind altid medbragte sig.

Længere fremme hørte hun en gruppe højrsnakkende mennesker, som du nærmede sig.. Optaget af deres egen samtale, log hun de fire personer passere sig, inden hun drejede om hjørnet på en husmur, for i stedet at støde direkte ind i en mandlig skikkelse, hvis ansigt var dækket halvt i mørket.
Hun stoppede op og kiggede op på denne person med halvt langt brunligt år, inden hun rynkede lidt på næsen over at han sådan stod i vejen for hende.

Han var ikke noget langt efter den lille gruppe på fire var gå forbi ham, han skulle til af gå selv da en person gik ind i ham, han kiggede ned på person og kun ser af det var en kvinde, han var en høj person ikke den højeste men høj nok med sin 190cm, hvis det ikke havde være for vind kun han måske lugte hvilke race hun var men ikke lige her hvor de stod, han gik lidt til side for af kun gå ud om hende, han gad enlig ikke af skulle sige undskylde og skær hende ud, da det enlig var hende som gik ind i ham, det kun være af de gik i sig selv da hun ikke ligner en som er fuld.

Enlig en anderledes hår far hun har, han vil næste gæt på af den var naturlig, han gik rolig lidt videre men stop så op, gruppe på de fire var stoppe op længe frem og var nu blevet til ni, de fire kun han måske godt have klar men ikke ni, så skulle han vend om og gå en anden vej end den han havde tænke sig, han vendt sig rolig om og kiggede om hun stadig stod der, hvis hun ikke gjort vil han begynde af gå tilbage af sammen vej som han kom fra.

Han var tydeligt langt højere end hende selv.. et hoved måske, hvilket tvang Angelie til at kigge op, så hætte faldt bagover, og lod hendes hår få frit løb, som det dansede i vinden, og taktvist tillod ham at ane de spidse ører hun besad. Som han bevægede sig udenom hende, gryntede hun en anelse irriteret, inden hun fulgte rundt, så hun på intet tidspunkt havde ryggen vendt imod ham.

Hun mumlede nogle uforstående sætninger, om at en undskyldning ville have været høfligt. Førhen ville dette aldrig være sket for hende, uden vedkommende ville være synket på knæ, bedende for deres miserable liv. Hun var kendt for et.. hidsigt temperament trods alt.

Over hans skulder, faldt blikket på gruppen, hun tidligere havde passeret, og selv igennem det halvmørke, kunne hun med lethed ane at denne var vokset til over det dobbelte af medlemmer. En himlen med øjnene fortalte tydeligere end ord hvad dette formgentligt ville bringe med sig, og ANgelies fingre søgte i skjul a kappen, hvor hendes lille våbenarsenal befandt sig..
Afventende blev hun stående, betragtede gruppen og skikkelsen, som denne ikke virkede til at vide om han enten skulle tage chancen med dem.. eller hende.

Han kun godt ser af hun stadig stod der da han vendt sig om, han havde godt set af hun havde spidse øre, så hun var elv af den en eller anden slags end for den race, så var det ikke sikker af han kun tager hende, han var godt nok større end hende båd i højde og brede, nu kun man ikke rigtig ser det i det tøj han havde på lige nu, men han var godt veltræner og så samtid varulv virus i kroppen som han er fødet med, så en del styrker end et menneske men ikke nok til af kun klar ni person, da han ikke vidste om de kun kamp sport, han kun selv men ikke godt nok mod ni der også kun det.

Han kun ser svagt af hun stod og tog ud over noget ind under hendes kappen, han kun så ikke ser hvad, han havde kun sig sin glock 34 med lyddæmpe på sig og en kniv, ikke noget men kun ser på ham men hans kamp færdighed var god men nok ikke lige så god som elv an på hvor gammel hun er og om det var noget hun var godt op i, han begynde efter lidt tid rolig af gå ud om hende men var klar til kamp eller af løbe hvis det bliv til det.