I wish I remembered - Seelie

Sted Ude foran Seelie's lejlighed
Tid 21:25
Vejr Det øser ned, men er stadig lunt.
Påklædning En mørkegrå tank top, mørkeblå skinny jeans, sorte slidte stofsko og en så stor sort hoodie at han nok ville kunne være i den to gange.

~~~

Påklædning
afslappede tøj
Sko

Det havde været en stille aften, hvis man så bort fra regnen så var det egentlig dejligt vejr. Dog fik regnen folk til at blive inde, dette vil sige de flest gader lå tomme for sig. Det eneste man kunne se var enkelte hjemløse, også var der selvfølgelig de desperate sultne væsner, som ledte efter mulig føde. For uden dette lå hver enkel gade sig tom, her i blandt var der en gade tilhørende de mere rige i samfundet. Her var der et stort luksuriøst lejelighedskompleks. Det var en af den slags lejelighedskomplekser der fik alle til at se direkte imod det, små børn drømte om at leve der og det samme gjorde de voksne. Samtidig også et hvor der var en sidende nede i bunden, blot for at sikre sig der ikke var nogle uvedkommende der kom ind. Denne person havde alle navnene på de som boede i komplekset og derfor ville vedkommende ofte ringe op til en person der boede der, hvis nu der var en der spurgte efter dem.

Kun relativt rige folk fik chancen, eller også var det folk som Seelie der boede der. Hun havde fået lejeligheden som gave af en elsker, og aldrig havde hun betalt for at bo der. Det var en stor tre etagers lejelighed, virkelig top kvalitet. Væggene var hvide, smukke og klarer. Det gav en vis lys til lejeligheden, samt hvert enkelt rum. Den første etage bestod af stue, som inkluderede en fladskærm, to store sofaer, nogle reoler med bøger også var der også et par malerier. Malerierne var lavet af kendte kunstnere som da Vinci og Monet. Det ene af dem forestillede hende, hvor det andet var en smuk solnedgang. Om ikke andet ville man skulle vide det var hende på det første, da det blot var en kvinde der stod med ryggen til. Hun var nøgen og det meste af hendes ryg, såvel som numse var dækket til at langt rødt hår. Køkken var smukt, klassisk og selvom det egentlig aldrig rigtig blev brugt af nogen, foruden de gæster som rent faktisk spiste mad, så var der alligevel alt som der plejede at være i et køkken. Alle redskaberne kunne findes, dog var der samtidig også et varmeskab, hvor man ville kunne finde blod. Dette varmeskab var dog fint gemt, så man skulle direkte lede efter det. Det næste der kunne findes i den første etage var så et luksuriøst toilet også selvfølgelig entre. Den anden etage var hendes soveværelse, som egentlig kun bestod af en dobbeltseng, flere malerier også en smuk balkon, hvor hun her ville være i stand til at se ud over meget af byen. Det næste ville så være hendes walk-in closet, som bestod af alt hendes meget tøj, sko, tasker, smykker, make up også til sidst et spejl. Badeværelse var ligesom toilettet neden under ganske luksuriøst, endda med en mini jacuzzi, stort bad også ellers hvad man nu kunne finde på et badeværelse. Det sidste der ville kunne findes på den anden etage, ville så være hendes chauffør/butlers værelse. Den sidste etage var stort set det samme, blot i gæsteværelse version og her skulle hendes mulige bofælle bo. Hvert enkelt vindue var UV sikret, dette gjorde det muligt for hende at bevæge sig rundt om dagen, og dette var de eneste måder hvor på hun kunne opleve solen.

Som regel var hun altid ude i disse timer af natten, dog grundet det dårlige vejr havde hun besluttet sig for at blive indedørs. Så hele natten ville stå på film, lidt blod specialiteter af forskellige slags. En gammel ven af hendes, havde kommet op med ideen om at man kunne mixe store mængder blod ind i mad og derved lave sig små blodspecialiteter, herunder is. Da det med et ringede på hendes dør telefon, det var ikke just det man normalt brugte til at komme ind, men ikke desto mindre bevægede hun sig der hen. Her trykkede hun på knappen og lænede sig hen imod højtaleren "Ja hvad kan jeg hjælpe med" eftersom hun havde levet i Frankrig i et godt stykke tid nu, forekom det hende helt normalt at svarer på fransk, dog hvis det hele kaldte for det kunne hun sagtens slå over i sit engelske, her ville hun snakke med en stærk skotsk accent

Hun rynkede brynet som der blev stille i den anden ende, mest af alt fordi hun ikke havde forventet denne stilhed, men på samme tid heller ikke havde forventet nogen form for besøgende. Som regel vidste hun altid når der var besøgende, men lige i dag havde der faktisk intet været på dagsorden, så dette var mere eller mindre end overraskelse for hende. Hun blev kastet tilbage til virkeligheden ved lyden af en stemme. Den lød så bekendt, som havde hun hørt den en million gange før. Dog som navnet blev nævnt, faldt det hele på plads. Efter døden af hendes skaber, havde hun ledt efter ham men han havde været forsvundet. Det var som havde han aldrig eksisteret og hun mistede fuldkommen håbet om at se ham igen. Men her var han, han havde opsøgt hende. Hun fik et blidt smil frem på sine læber, specielt ved hans sidste ord "Of course i let you in sweetheart, i will meet you down at the lobby" sagde hun blidt, hvorpå hun tryggede på den knap der gav ham muligheden for at komme ind.

Netop som hun skulle til at forlade sin lejelighed, greb hun fat i et tæppe og her på skyndte hun sig nedenunder. Hun løb ned af trappen og nåede ned i forhallen omtrent samme tidspunkt som han ville kunne komme ind. Som det første hun gjorde da hun så ham, lagde hun tæppet omkring hans både skuldre, før hun omslugte hans krop i et kram "It's really you! My beautiful boy" hun smilede blidt til ham, samtidig med at hun med kanten af tæppet tørrede hans ansigt rent for vandet "Let's go op stairs and get you into some warm clothes, and maybe some food?" spurgte hun samtidig med at hun viste ham vejen imod elevatoren

Ligesom ham fik hun selv tårer i øjnene, hun strøg ham blidt ned af kinden "My beautiful boy, how i have missed you! I thought you were dead, so many years i have searched for you" hun kyssede hans pande, mens hun trykkede hans kolde krop imod sin egen. I så mange år havde hun troet han havde været død, hun havde ledt efter ham og søgt efter ham, men uden lykke. Han havde været hendes lille dreng, hendes elskede dreng og en af dem hun mere end noget andet havde fortrudt at forlade. Hun havde dog vidst hvad der ville ske, hvis hun havde opsøgt Gabriel, han ville finde hende og her myrde Gabriel foran hende. Han havde gjort det før, myrdet dem hun elskede og det knuste hende.

Det tog dem ikke lang tid, før de nåede op på hendes sal. Hun viste ham vejen ind, og lod ham sidde på den varme sofa "I got some blood, but I can also call someone to get you a human" Der var intet i denne verden hun ikke ville give til ham, hun ville give ham guld og grønne skove hvis det var hvad han ønskede. Normalt var hun ikke just typen der var barmhjertig "James get down here, and take some bloody wam clothes with you" en ung herre kom hurtigt nedenunder, i selskab af noget varmt tøj. Han sagde intet, men betragtede dem blot "My beautiful Gabriel" hun satte sig ved hans side, og trykkede ham ind imod sig igen

Hun nikkede "Then you shall have some, but you deserve more than just a bag of blood" hun vendte sig imod James "Go and get my beautiful Gabriel some blood" han nikkede, hvorpå han forsvandt udenfor, blot for at finde Gabriel en han kunne drikke fra. Seelie's holdning omkring mord, var egentlig ikke eksisterende. Hun havde dræbt flere mennesker end hun havde haft sex med, hvilket allerede der ville være et højt tal. Hun var omtrent ligeså blodtørstig og morderistisk som alle rovdyr, hun havde ingen anger for det hun havde gjort og hun ville med glæde gøre det igen. Hun havde dræbt så mange, hun havde badet i deres blod og meget værre

Hun smilede blidt til ham, lod sin arm glide omkring ham, alt i mens hun trykkede ham imod sig. Hun lod sit blik glide ned på ham, alt i mens hun lyttede til alt han sagde. Hun rynkede brynet, men strøg blidt hans tårer væk "My dear beautiful boy, all that is in the past, we are together now and whenever you need my I will be right here for you" hun ville gøre ufattelig meget for ham, for uden det faktum han var en hun havde skabt, så var han også som en søn for hende. Uagtet hvad han havde gjort, eller ville gøre så ville hun altid være der for ham. Som hun sad og strøg ham blidt ned over kinden, kom James tilbage og denne gang i selskab af en ung mand "You can drink as much as you want my dear, blood is never a problem" hun vinkede den unge mand hen til dem, og som den unge mand satte sig på knæ foran dem, blottede hun hans hals for Gabriel

Hun var ikke skuffet over den måde hans drak på, selv sad hun blot tilbage og betragtede synet. Hvis Gabriel havde lysten til at drikke ham tom, så kunne han sagtens det. Hun var den sidste til at dømme ham og det ville hun heller aldrig gøre. De var vampyrer og derved lå det i deres natur, at de skulle drikke blod. Hvordan man så gjorde det, var helt op til den enkelte person og med det antal folk hun selv havde dræbt, så var hun ikke just personen til at dømme nogen. Hun kiggede hen imod James, hvor hun via sit blik fortalte han skulle være klar til at skaffe liget af vejen. Hun ville ikke have noget der kunne pege tilbage på nogen af dem, og James var nok den bedste til at gøre dette. Han var hurtig og effektiv, så med andre ord den bedste til sit job. Hun havde længe nydt sig af dette, for hvis hun ville have et lig af vejen, så kunne han nemt få dette gjort.

Som liget ville blive tømt, gjorde hun bud til James. Her fjernede han liget, og hun fik selv fjernet blodet omkring Gabriels ansigt, ved hjælpen fra en serviet "Was it good, or do you need more my dear" der var intet tegn på nogen fordomme i hendes blik, hun nød selv at drikke af den gamle metode også selvom hun tog blod fra poserne. Men i bund og grund var der vel intet som virkelig kunne slå den følelse, følelsen af at være i fuld kontrol også samtidig kunne fornemme frygt i den person man drak fra. Her ville man kunne høre hvordan hjertet ligeså stille slog langsommere, for til sidst slet ikke at slå længere. Det var ophidsende og direkte ekstatisk. Hun smilede blidt til ham, samtidig med hun strøg ham ned over kinden