Promise Kept (Seelie)

Påklædning
Kjole + taske
Undertøj + sko

Det var en ganske enestående aften, at sige dette var en aften hun havde ventet længe på, ville ende ud som en stærk undervurdering. Efter sin forvandling, havde dette øjeblik været et hun vitterlig havde ventet længe på. Ideen om endelig at kunne gøre det, endelig at kunne hævne sig og få sit datters liv retfærdiggjort. Om det så ville blive nådefuldt for Alastair, om hun ville vise blot en smule nåde for ham, det var ganske enkelt en naiv tanke. Den mand ville lide, han ville lide som han aldrig havde lidt før. Hun ville nyde at rive ham fra hinanden, tage det liv fra ham som betød allermest, nemlig hans eget. Han påstod altid på sine gode dage, at hun havde hans hjerte, at han elskede hende og altid ville gøre det. Men hans handlinger imod hende, var blot sit dyriske gen som han ikke kunne holde i tjek, dog vidste hun nu at dette ikke var sandt. Dette var en tanke hun havde haft i lang tid, men hvis hans hjerte tilhørte hende, så måtte hun vel hellere tage det også knuse det i sin håndflade. Hun ville nyde at se på, mens livet forlod hans øjne. Hun ville se på mens hans verden ville brase sammen, mens alt hvad han havde elsket blev taget fra ham.

Nu sidende på bagsæddet af den sorte bil, ventede hun på at de kunne komme frem. Trafikken syntes dog denne aften ikke at være så, ja så arbejdsvillige. Hun sad som altid og legede med sit lange hår, mens hun skiftede mellem at have det venstre ben over kors og så det andet. Minder om hendes møde med Mr. One Eye kom frem, han havde jo egentlig aldrig rigtig givet hende sit navn, så hun ville blot referere til ham som Mr. One Eye. Hun var egentlig spændt på endelig at møde denne assistent, mest af alt for at se hvor fantastisk hun egentlig nu engang var. Som den endelig kom frem, kunne hun se bygningen og her kom den store dør til syne. Hendes kære chauffør holde lige ude foran indgangen, og her kom der tre skikkelser frem for hendes syn. Det så nu egentligt lidt malplaceret ud, hun var så lille ved siden af de to gorillaer. Hun gav dog om ikke andet ikke dette så meget en tanke, som han åbnede døren og hun trådte ud "Bare kør kære, vi ses tilbage ved lejeligheden" hun gav ham et overfladisk kys på kinden, før hun gik op imod de tre skikkelser "Jeg gætter du er assistenten" hun lod sine gyldne øjne glide ned over kvinden. Hun gav ikke de to andre det mindste blik, men betragtede kun assistenten. På et fuldkommen fremmede sprog, komplimenterede hun kvinden. Dette sprog var om ikke andet et gammelt sprog, så der var få som rent faktisk kendte det og dette inkluderede ikke mennesker. Hun lagde hovedet på skrå "Du fører mig til Alastair?" spurgte hun med et smil, dog kunne man svagt se vreden for manden i hendes gyldne øjne

Hun klukkede "Nu ikke hver så formel Mei, bare kald mig Seelie" hun blinkede til hende, selvom dette egentlig var en seriøs ting, så lå det som en normalitet eller rettere nem ting, at slå hen i hendes mere flirtende jeg. Måske var det fordi hun var så vant til det, og derfor måske ikke helt kunne stoppe det. Det var hendes person, og derfor ikke noget hun stoppede med. Om ikke andet kunne hun selvfølgelig holde det i ro, specielt hvis tidspunktet kaldte for det. Hun nikkede og fulgte med kvinden igennem halen og hen til en elevator. Hun brummede over hendes ord "Alastair har altid været en kujon, han gik imod dem som var svagere end ham selv, så det undre mig nu egentlig ikke" hun havde altid hadet ham, selvom der måske en gang havde været et tidspunkt hvor hadet havde været frygt, frygten for hvad han ville gøre ved hende. I forhold til dengang, var hun ikke nær så stærk som nu. Hun var ung, lille og naiv. Hun troede på de gode ting og det viste sig at være en stor løgn. Som de stod i elevatoren, havde hun armene over kors, men som hun kunne fornemme kvindens blik imod sig selv, blev de gyldne øjne vendt imod den asiatiske kvinde "Du har en ufattelig skønhed, specielt kommende fra et menneske" Mei's skønhed var måske ikke overnaturlig, men den var naturlig og ligetil. Hun vendte sig imod kvinden, hvor hun blidt kørte sine fingre ned over hendes kind "Så fin en hud, jeg kan nemt forestille mig at folk må være missundelige" klukkede hun. Hun havde været fascineret med det menneskelige udseende i mange år, mennesker bar ikke noget overnaturligt over sig. Deres udseende kunne derfor kun blive skabt eller også blev man født med den naturlige skønhed.

Da døren endelig gik op, og de trådte ud stoppede hun med et op. Hun lukkede øjnene og kunne direkte lugte ham. Så da hun igen åbnede øjnene var de gyldne øjne erstattet med de røde. Hendes ansigt blev blegere og hendes naturlige duft af sommer og lavendel blev stærkere. Den ville næsten fylde luften omkring hende, berusende blev den kaldt. Sorte blodårer formede sig under hendes øjne, og som hun åbnede munden formede hendes hugtænder sig. Der var fire i overmunden, hvor hjørnetænderne var de skarpeste og dem ved siden af var blot skarpere. Hun kneb øjnene sammen, og straks forvandlede hun sig fra den flirtende kvinde, til en sand jager. Herfra behøvede hun egentlig ingen guide frem af, for hun fulgte blot lugten af ham. Som hun nåede hen til døren, åbnede hun den og her fik hun øje på ham "Alastair" hvæsede hun

Hun klukkede "jeg er sikker på du er alt andet end et let offer Mei" hun blinkede til hende og smilede. Hun elskede den følelse det når hun fik folk til at føle det på denne måde, hun elskede det. Der var en vis magt med det, ikke hun ville udnytte Mei på ingen måde, måske drille hende lidt, men det var vel også langt mere harmløst end det andet. Hun kunne dufte det søde blod der pumpede rundt i hendes krop, hendes hjerte der bankede og som rødmen skød op i hendes kinder bankede det hurtigere. Alt dette viste blot, at hun skam ikke havde mistet sit greb om sin evne, den var der skam stadigvæk og dette ville nok altid være. Som tiden ville gå, ville hendes evne blive langt stærkere og hun ville selv blive stærkere. Hun smilede "Skulle det være en anden gang, en skønhed som dig skal da sagtens blive overøst med det som du fortjener" hun havde altid holdt ved ideen om, at en person med skønhed skulle blive rost for den, fremfor at blive trykket ned. Unge kvinder som bar usikkerhed omkring sig selv, aldrig skulle de da det.

Hun betragtede ham, betragtede hvordan han var holdt fanget og hun måtte indrømme det bragte hende nu glæde at se dette. Med kolde øjne rettet direkte imod manden foran sig, glemte hun alt om sine omgivelser og fokuserede kun på manden foran sig. Han skulle dø, men først skulle han føle smerte "så længe siden elskede, hvornår var det sidst vi så hinanden, før eller efter du slagtede vores barn" spurgte hun og greb fat om hans hals. Han virkede til ikke at havde indtaget føde i lang tid, hvilket blot gjorde ham svagere i forhold til hende. Hendes jerngreb om hans hals, fik derfor en effekt frem og han knurrede af smerte. Hun havde ventet på dette øjeblik, og med mange års levetid samt erfaring, så vidste hun helt præcis hvor hun skulle ramme "Du er en skændsel for vampyr racen, du fortjener ikke engang at dø ved min hånd men så igen det ville fjerne morskaben fra mig" med dette sagt rev hun hans arm af. Hun vidste den langsomt ville gro ud igen, men dette havde hun virkelig ikke tid til. Han skreg op, og blodet strømmede ud "Jeg havde egentlig tænkt mig at torturere dig i flere timer, men jeg kan også fornemme det magter jeg virkelig ikke" hun greb fat om hans hals og trak ham ned til hendes niveau "du sagde altid dit hjerte tilhørte mig" sagde hun, og her hamrede hun sin frie hånd igennem hans bryst, igennem ribbenene og som hendes hånd nåede sit mål, lukkede hun sine fingre omkring hans hjerte. Han gispede, og selvom hans hjerte ikke direkte bankede, så var det sjovt nok et vigtigt organ alligevel. Han nåede ikke at sige meget før hun rev hjertet ud af brystet på ham, hvorpå hovedet røg af bagefter. Med blod på sit tøj, samt krop vendte hun sig om imod de andre "Mange tak mr. One Eye" hun slikkede sine fingre rene og gik derpå hen imod dem, på vejen blinkede hun om ikke andet en smule flirtende til Mei

Ved hans kommentar trak hun på skulderne "Kald mig Seelie og jeg vil kalde dig det Mr. One Eye" sagde hun drillende, alt i mens hun med et glimt i øjet prikkede ham på næsen. Hun vidste at han var lederen, men hun var også af natur drillende foruden flirtende, så dette måtte han vel vænne sig til. Hun kunne godt lide at drille lidt, dog altid med respekt bag sin stemme og aldrig direkte hånene, medmindre dette selvfølgelig ville være behøvet. Af en eller anden grund lå dette blot til hende, aldrig kunne hun virkelig forklarer hvorfor, men det var vel også det samme med hendes hang til ønsket af smerte under sex. En intens ting, der var intim og næsten bedre end selve agten. Om ikke andet på lige dette punkt var der faktisk få som kunne give det helt perfekt, kun få som kunne give hende den smerte i det metodeleje som hun ønskede. Derfor var det ofte ikke lige just det hun sagde til folk de skulle gøre imod hende under sex, for de var dumme og vidste ikke hvordan. Da det med et igen blev snakket vendte hun blikket direkte op imod ham "Det var skam også tilfredsstillende for mig" hun elskede udtrykket der var formet i hans ansigt som han så hende, den frygt der havde været og mest af alt blikket der tiggede om nåde, som hun holde omkring hans hjerte.

"Et bad kunne være dejligt, også noget nyt tøj" hun så ned af sig selv, hvor blodet havde fanget hud og tøj. Normalt havde hun ikke rigtig noget imod det, men dette var hans blod, så derfor ville hun helst gerne have det væk fra sin krop så hurtigt som muligt. Hun vendte sig blik imod Mei "En af jer kunne vel vise mig til et værelse med et bad, så jeg kan komme ud af dette blodige tøj" hun bed sig i læben, og det kom næsten ud spindende. Hun grinede over hans ord "Ohh undskyld kære, det ligger bare til min natur. Men nu kan du da være sikker på at der er en effekt til det jeg kan, uden jeg rent faktisk har udskilt feromoner endnu" alt det der havde været foregået indtil nu var blot hendes udseende, også de mange års erfaring inde for at forføre. Hvis hun først begyndte med feromonerne, så ville det næppe blive det kønneste og dog måske alligevel.

Som han udtalte ordet inderste kreds, lavede hun en lettere overrasket grimasse "Jamen dog, anser du mig for at være en del af din lille inner circle, hold da op jeg er skisme heldigere end jeg troede" klukkede hun, hun havde ikke just forventet at være som anset som en af hans inderst kreds, måske blot et medlem men dette var nu alligevel ganske fint. Hun blinkede om ikke andet til ham, da han kommenterede hendes blik imod Mei "Mei er da en skønhed, hvorfor ikke få de kinder i brænd de ser så fine ud" hun kørte hånden igennem håret "Arbejde sammen, mh det lyder nu spændende" hun gik hen imod ham "Når du taler på den måde, er det så med henblik på jeg nu er en del af din lille gruppe" spurgte hun med et glimt i øjet, hun ville nu egentlig gerne vide det mest af alt fordi hun da på kort blik havde vist sine styrker, men ellers ikke vidste hvad hun ellers skulle gøre.

Som Mei snakkede, kunne hun hurtigt opfange den overforsigtige tone, hvilket fik hende til at rynke brynet, dog sagde hun intet mest af alt fordi hun tænkte det skulle høre senere til, måske når de var alene. Hun smilede til hende "Jo hvorfor ikke, det kunne da være hyggeligt så har jeg vel også en mulighed for at lære dig bedre at kende, vi skal jo måske arbejde sammen senere" sagde hun drillende. Hun hun gik hen imod udgangen af lokalet, lod hun sin ene finger ramme imod Mei's kraveben, hvor den så gled videre op imod hendes skulder og her forsvandt forbindelsen mellem dem "Du viser vej" sagde hun med et smil, hun kunne nu egentlig ikke vente til at komme ud af kjolen, mest af alt fordi den lugtede af ham og havde beviser for hans eksistens engang var til, ud over det hele

Hun nikkede "Jeg kan lide den tanke, det er en smuk vision" denne gang var der intet flirtende i hendes tone og intet drillende, det var blot direkte og rent faktisk respektfuldt. Hun kunne godt lide den tanke, det var en smuk tanke og en hun da helt klart også ville tænke. Det at være så tæt på dem var i gruppe med, at man ville tage sit eget liv for dem, hvis dette betød deres sikkerhed. Det var ædelt og smukt. Hun fik igen en af de sjældne taknemlige smil frem på sine læber "Mange tak, det er skam værdsat" det var ikke ofte hun vidste taknemelighed overfor folk, som regel var det drillende og flirtende, nogle gange kun den ene af de to, så dette var en sjælden situation. Man kunne vel også sige at situationen her måske også kaldte for det, hun fik en form for beskyttelse fra en mand, en mand som nok kunne gøre stor skade på mange andre og dette var hun da også taknemelig for.

Hun bemærkede hvordan den unge Mei fremkom ganske stille, som de gled op, dog var dette intet hun kommenterede på. Det eneste hun gjorde var at følge efter den anden, som de gik igennem gangen og ind imod værelset. Hun gik ind og tog et kort kig rundt, dette inkluderede skabet som hun nikkede imponeret over "Kunne du lyne mig ned" spurgte hun, samtidig med at hun smed sine sko. Med lyne ned, henvendte hun sig til lynlåsen på sin kjole som hun ikke kunne nå. Hun bemærkede endnu den forsigtige stemme "Mei, hvorfor er du så forsigtig omkring mig" spurgte hun og betragtede hende over skulderen "Du er en tigerinde, du er ikke ment til at være forsigtig, du er stærk og du behøvet intet frygte fra min side" pointerede hun med et blidt smil "og værelset ser smukt ud" hun klukkede blidt, og som hun ventede på hjælpen til sin kjole, åbnede hun hofteholderen, og trak samtidig også de gennemsigtige strømpebukser af.

Hun hævede øjenbrynet "Du skal ikke skamme dig, dine reaktioner er nok ikke nogle du har oplevet før, men det gør dem ikke forkerte. Jeg ved denne sætning er så gammel som tiden selv, men husk du er kun et menneske og ligegyldig hvor meget folk vil se ned på den ting, så er det dog heller ikke en dårlig ting" hun trak på skulderne, alt i mens hun lod kjolen falde ned på gulvet "Måske har de blot ikke kigget godt nok efter kære" hun kunne fornemme lidt af en tiger i Mei, og grunden til hun rent faktisk kunne sige dette, var at hun havde haft mange møder med tigerne og de mindede hende lidt om denne kvinde. Eksotiske, smukke og alligevel langt mere farlige end hvad udseendet lod sig tale for. Hun nikkede over hendes ord, alt i mens hun delte sit hår i to, her lod hu hver enkelt samling af hår falde ned foran sig. Dette var blot for at dække for sig selv, mest for Mei's skyld egentlig. Hun ville ikke lade denne unge kvinde føle sig dårligt tilpas over dette, eller måske noget helt tredje. Med håret nede foran sig, var hendes underlig mere eller mindre dækket og det samme var hendes bryster.

Som duften fyldte værelset, smilede hun og gik der ud. Her fandt hun et badekar. Hun smilede næsten som et lille barn og her satte hun sig hurtigt ned i karet. Varmen ramte hårdt imod hendes hud, om ikke andet var dette dejligt og hun stønnede næsten nydende. Med en svamp, vaskede hun blodet af sin hud "Så fortæl mig om dig selv tiger, hvor kender du ham fra?" spurgte hun smilende. Hun kørte håret om bag øret, alt i mens hendes øjne var rettet direkte imod kvinden i rummet

Hun betragtede stille Mei. Ganske vist var hun måske en drillende og ganske flirtende kvinde, men hun kunne nu godt lytte til folk, når de fortalte noget. Dog var det som regel kun hvis hun rent faktisk interesserede sig, og dette var måske en af de få tilfælde. Det var en interessant historie, måske ikke så detaljeret, men ikke desto mindre interessant. Hun smilede blidt til hende "som jeg forventede, jeg er sikker på du og jeg nok skal få det rigtig sjovt sammen" hun blinkede til hende, her mente hun dog ikke seksuelt, men faktisk blot generelt. Mei var en stærk kvinde, hun var smuk og besad langt mere styrke end hvad man skulle forvente "og fordi jeg mener dette, vil jeg give dig noget. Jeg har en god ven som er omkring de 2000, måske endda mere end dette. Han besidder evnen af større styrke end de fleste andre. Jeg ved du er stærk, men alle kan vel få sig noget mere styrke. Hvis du har lyst til det, kan jeg ringe ham op, også kan han måske træne dig? Så bliver du ikke blot god til at slagte mennesker, men også gamle vampyrer?" hun lagde hovedet på skrå. Det var ikke alle hun ville tilbyde dette for, faktisk var det ganske få og skønne Mei var heldig at være blandt de få.

Som hendes krop blev ren, rejste hun sig op. Hun vred det lange hår, således varmet strømmede ud fra det. Herefter trådte hun ud af badet, og greb fat i det tætteste håndklæde. Det bløde stof imod hendes hud, fik hende næsten til at sukke i nydelse. Der var blot noget specielt ved det. Det var dejligt ved det, og noget blidt. Hun gik ud af badeværelset, dog ikke uden at smide håndklæde. Man kunne sige hun ikke just havde noget imod sin krop, den var trods alt skabt fuldkommen perfekt. Det tog hende dog ikke lang tid, før hun fandt noget tøj frem, og her tog hun det på "Skal vi gå ned til de andre" spurgte hun, som hun hev den store sorte sweater på. Hun havde foruden den støre sweater, et par tætsidende bukser på, også sine sko fra tidligere.

Hun hævede øjenbrynene "Jeg har aldrig haft en ven, som regel har vi altid sex også får den anden følelser, og jeg dur ikke til den slags" hun trak på skulderne. Hun havde aldrig været god til det med følelser, mange mænd havde udtrykket deres følelser for hende, men dette endte så med ødelæggelsen af deres forhold. Hun udtrykte altid i starten, der aldrig ville være følelser. Det var ikke en ting hun gik ind for, så skete dette ville forholdet ende. Men når man havde levet så længe som hende, så kom det ret ofte at mænd ville erklærer deres store kærlighed, men det ende altid helt ens. Et smil blev kastet i retningen af Mei "Men jeg er sikker på du er anderledes" hun blinkede til hende. Hun havde egentlig ikke noget imod Mei, men hvorvidt de rent faktisk ville blive venner eller ej, det måtte tiden kun vise sig. Ved lyden af Mei's svar, hævede hun øjenbrynet "Jeg underkaster ikke din styrke, ej heller ikke din erfaring, men du er blot et menneske. Jeg siger ikke mennesker er svage, men ved et væsen som har alder, erfaring, styrke, fart og en overophøjet intelligens, så kan tingene går hurtigt og døden træder endnu hurtigere ind. Det heldige ved dig, er at du har Zuresh, hvis du dør så dør din morder også" hun prikkede hende drillende på næsen.

Hun smilede til hende "han er charmerende, jeg har kendt ham igennem det meste af hans liv. han fandt mig kørt efter jeg blev forvandlet og her trænnede han mig. Han viste mig hvordan man lever et rigtigt liv, hvordan man nyder det og samtidig ikke drager opmærksomhed imod vampyrracen. Jeg ville ikke drage ham op, medmindre jeg stolede blot en smule på dig og vidste han ville blive god i sidste ende" hun trak på skulderne. Ved Mei's svar, hævede hun øjenbrynet "Jeg mente ikke jeg ville snakke med ham, blot høre om han forventede jeg kom hen til ham"

Hun trak på skulderne "hvis du endnu ikke har haft sex, så skal du ikke skamme dig. Jeg ville selv havde ønsket min første gang havde været mere blid og rent faktisk et jeg ønskede" hendes første gang med sex var voldtægt. Alastair havde voldtaget om og om igen, på det tidspunkt var hun allerede hans kone, så det tog han sig ikke så meget i. Hun var hans ejendom, og han kunne derfor gøre med hende som han nu engang ønskede. Dette ville sige hendes ægteskab fra hun var 10 og frem til hun blev 21 var et rent helvede. Dette var måske derfor hun ikke var god med forhold, og hun led egentlig stadigvæk af mareridt fra det. Hele scenariet med ham over sig, den måde han tvang sig oven på hende, tvang sig ind i hende. Dette var stadigvæk noget som gav hende en forfærdelig følelse i kroppen "men hvis du nogensinde får brug for hjælp, så sig da endelig til" hun blinkede til hende, og straks efter forsvandt de få minder af hendes fortid fuldkommen. De få sekunder af smerte der havde oplyst sig i hendes øjne, var fuldkommen forsvundet, helt og aldeles erstattet af det flirtende, men ikke desto mindre drillende blik.

Hun tog sin taske op fra gulvet, hvor hun tog et kort op "Giv mig et ring, hvis du er interesseret i en sparring med ham, men også hvis du blot har lyst til at snakke eller have noget tøssehygge, måske en shoppetur. Jeg har på fornemmelsen at du ikke har prøvet meget af det før" hun smilede blidt til hende. Dette var kvinden i monsteret som forsøgte sig med at knytte sig med kvinden foran sig. Dette var ikke just noget hun gjorde sig meget af, men få gange skulle vel være den første. På kortet hun gav Mei, var der hendes telefonnummer, men samtidig også hendes adresse. Hun nikkede til det næste "Okay, men så er der vel ikke mere brug for mig her, medmindre jeg tager fejl" hun så spørgende på Mei