☯ So, you're the legend they're all talking about (Zakaroff)

Et tykt lag skyer passede hen over himlen, og gjorde det umuligt for de smukke stjerner, at vise sig frem for verdenen under dem. En vind hvirvlede i luften, og gjorde den ellers rare nat en smule mere kølig. Havde det dog bare været en almindelig stille brise.
Gaderne var tomme. Ikke på grund af natten, selvom det sikkert spillede en stor rolle alligevel. Det var nok mere det mørke vejr der lagde op til regn og hele tanken omkring, at det ikke ligefrem var et kvarter man ville tilbringe meget af sin tid i, selv ikke i det lyse dagtimer.

Der var dog intet af dette der kunne holde Jupiter inden døre, væk fra gaderne når en så spændende opgave, var blevet bragt til hans skuldre. Han sad på toppen af en postkasse med sine bare fødder dinglende under ham. Hans gode humør blev afsløret af det smil han havde omkring sine læber, mens han koncentreret sad og snittede en trækæp med en kniv. Det var kun en, af en samling han havde siddende omkring livet i hans bælte. Selv når han ikke var på opgave eller jagt havde han altid knive med sig - det samme galt den bue og de pile han havde om ryggen - det var noget han så sjældent efterlod, når han skulle ud. Tanken om at gå glip af at slagte et blodtørstigt væsen, på grund af manglende gear - det var ikke en risiko han ville løbe.

Selvom hans koncentration hovedsageligt var rettet mod sit snitteri, skulle man ikke tage fejl af den opmærksomhed han havde på sine omgivelser. Hver en lyd blev opfanget af hans øre, hver en duft nåede hans næse og hver en bevægelse fangede hans øjenkrog. Intet slap forbi ham. At dette havde været stedet han skulle finde vampyren der lurede omkring begyndte efterhånden at bringe en tvivl frem i ham. Han havde været her længe og end ikke fået færden af nogen andre end ham selv, og en rotte som maltrakterede en død fugl længere nede af gaden. Han ventede dog alligevel, det var ikke hvilken som helst vampyr han var på udkig efter - at det navn skulle nå hans øre endnu engang havde han aldrig troet, men det fik alligevel et smil frem. Der var intet han hellere ville end at have æren af at nedlægge så magtfuld en vampyr. Jupiter tvivlede aldrig på sine evner. Det ville slå ham ihjel hvis han gjorde. Og døden var ikke en mulighed for ham.

Regnen begyndte stille at dale fra himlen og gav lyd fra sig da dråberne trippede mod jorden. Det tog Jupiter et par sekunder at tilpasse sine sanser til den halv distraherende men behagelig lyd. Han måtte fokusere uden om den for stadig at kunne være opmærksom hvis noget eller nogen skulle dukke op. Han håbede der snart ville ske noget, tålmodigheden var ved at rende ud.

Regnen spillede sin stille melodi på en ellers så ganske smuk aften. Der var nu ikke noget så fortryllende som den forsigtige trommen i et ellers konstant mørke. Hvem ved hvad der kunne ske. Zakaroff var som altid klædt i praktisk sort tøj, sort frakke og selvfølgelig bedemandshatten der efterhånden var blevet hans varemærke. Et varemærke der som regel var efterfulgt af en isnende stilhed. Så hvorfor bruge alverden på at gå i teatret når der var så perfekt en symfoni i gang i natten selv?

Det var netop sådan en aften Zakaroff nød virkelig meget. Både fordi det gjorde det nemmere at bevæge sig uopdaget men ligeledes fordi der var en helt særlig stilhed. Dog blev hans nattevandring afbrudt af et noget sælsomt syn ganske langt fremme. Det tog ikke Zakaroff ret lang tid at identificere hvilken type person det var. En jæger. deres duft og måde at bevæge sig på, altid at sidde klar selvom det ikke virkede sådan. Tydelige tegn. Zakaroff lod sig blive en del af mørket så han ikke kunne opdages inden han kom tættere på og betragtede den unge person foran ham. der var en uskyld over ham der var et meget tydeligt dække for noget langt mere dystert. Dette kunne Zakaroff dog kun sige fordi han var så trænet i det som han var.

Efter at have betragtet den unge mand lidt, besluttede Zakaroff sig for at give sig til kende. På den anden side af gaden fra den unge mand, trådte Zakaroff ud af mørket og så intenst på ham. Zakaroffs øjne glødede stille under hatten.
"Godaften unge mand....."

Han lod fingrende glide ned over spidsen på træet, han havde snittet spids i enden. Perfekt. Med et selvtilfreds smil svingede han lidt med benene under sig, før han drejede træet rundt i sin hånd. Han kunne næsten ikke vente til at sætte den i brystet på et bæst med hugtænder. Det kriblede helt i hans fingre ved tanken.

Han fornemmede en bevægelse i øjekrogen, og rettede sin opmærksomhed mod den lige i det en mand trådte frem fra skyggerne. Det undrede Jupiter et øjeblik at han først havde bemærket ham nu, men det måtte være evner ud over det sædvanlige der havde kunne holde manden gemt væk på så kort en afstand.
Det tog ikke Jupiter mange øjeblikke at identificere hvad det var for en mand der stod foran ham. Han havde alle de rigtige træk, og den helt rigtige fært. Jupiter tog en dyb indånding, før han rejste sig op på postkassen. Mens hans blik gled fra top til tå på vampyren der stod foran ham. Smilet omkring hans læber voksede, og til sidst var blikket fra de store lilla øjne, der lige kunne anes fra bag de sorte lokker, rettet mod vampyrens blik. " Godaften.. " sagde han så bare kort og bukkede kort, før han atter rettede sig op. " Hvad skyldes forsinkelsen?.. Jeg har ventet dem. " sagde han så bare kort og lod træet han stadig hovedet i hånden bevæge sig rundt i hans hånd, legende mellem hans fingre.

Det var først ved at gå op for Jupiter hvad helt præcist var for en vampyr der var tale om på nuværende tidspunkt. Han havde aldrig forestillet sig at skulle stå ansigt til ansigt med en, med et navn der gav folk mareridt om natten. For Jupiter var dette dog bare spændende - han så ingen begrænsninger og frygtede ikke hvad der kunne ske. For mange så Jupiter ikke ud af meget, lille og i manges øjne splejset. Men man skulle ikke tage fejl af det barnlige ydre, hans fart og kamptræning lå dybt i ham og var ikke til at spøge med.

Hans ord kunne ikke undgå at lade en ildevarslende latter kravle over Zakaroff's kolde læber imens Zakaroff gik lidt tættere på. Han havde kun hørt noget om en jæger der havde sådan et barnligt ydre og var så kæphøj.
"Forsinket? Jeg troede i jægere var professionelle?.... Du kunne da bare have fundet mig.... Jeg er skam ikke forsinket til min egen gåtur..... Vel Jupiter?...."

Med et ganske diskret vip med hånden, hørtes der nu en ganske nærmest ubetydelig hvislen i luften og to nåle sad i Jupiters snittede stykke træ.
"Hvad vil du gøre?.... Jage den pæl gennem mit hjerte? Eller vil du prøve med den fine gift der løber i dig?.... Du ved lige så godt som mig at giften ikke vil løbe rundt i en død krop.... Og hvordan vil du ramme mørket selv?......"

Med den så kolde latter forsvand Zakaroff et par skridt og blev igen en del af mørket omkring dem. Nu var det ikke længere muligt at fastholde et duftspor på Zakaroff eller på nogen måde ane en fysisk form. For lige nu havde han ikke en. Zakaroff's ildevarslende stemme lød som om den kom fra alle steder i mørket på en gang.

"Du har ikke forberedt dig specielt godt... Eller også... har dem der har givet dig din opgave, med vilje ikke givet dig alt information.... Hmm..... Hvad får man dog ud af at fejlinformere sig egen jæger?...."
Zakaroff havde skam tænkt sig de skulle kæmpe som ligemænd men nu skulle han først teste Jupiter's tanker og vilje

Lyden af hans navn gav genlyd i hans hoved og det vækkede kort en gysen i hans krop. Så vampyren kendte hans navn. Han burde tage det som en kompliment, men Jupiter var ikke en person der delte ud af sit navn så at vampyren her havde det, var ham et mysterium. Men det var igen, en vampyr af en anden kaliber end mange andre. " Narh, jeg er typen der foretrækker at lade byttet komme til mig og ikke omvendt.." sagde han så bare kort med et smil. Det var sandt, medmindre han dissideret jagtede en vampyr - så så han helst at det var dem som dukkede op og gjorde tilstedeværelsen spændende. Det var spild af tid at rende rundt og lede efter dem. Men vidste alligevel aldrig rigtig hvor de befandt sig.

Jupiter skævede mod træet i hans hånd da han fornemmede en vis ændring. Han skævede så tilbage mod vampyren, stadig med det lille smil spillende omkring hans læber - Vampyren kunne sit kram, ingen tvivl om at han vidste hvad Jupiter var for en jæger. Han overvejede ikke et sekund hvad han ville sige, men nåede alligevel ikke at få ordene ud over sine læber før vampyren forsvandt i mørket, og alle spor af ham forsvandt som luft mellem fingrene.

Jupiter sprang ned fra postkassen og landede på et tyndt gelænder gik langs fortovet. Han svingede kort lidt med sine arme, mens han uproblematisk gik langs gelænderet, og lyttede til hvad vampyren havde at sige. Vampyren havde ret i hvad han sagde - Jupiter havde ikke læst på lektien og var i virkeligheden ikke sikker i hvad vampyren her var i stand til, men sådan var det altid når han skulle ud på opgaver. Han lod som om han lyttede og hvis han ikke lod som om så var han smuttet afsted på opgaven inden informationerne var blevet givet. " Ser de.. det er lidt ligesom at se en film for den første gang, man gider ikke have hele røbet hele handlingen, hvad er det sjove i det? ... SÅ meget hellere se, og mærke det hele på egen krop selv.. " sagde han så bare med et lille grin før han vendte rundt og skævede rundt efter vampyren. Han skræmte ham ikke, frygten var noget Jupiter ikke kunne bruge til noget så den var lagt permanent på hylde og havde ligget der siden han var spæd.
" Lille mus kom op af hullet.. kom og leg tag fat.. den leg kender de vel godt? " et lille grin passerede hans læber, mens han utålmodigt ventede på at vampyren igen ville vise sig.

Åh det ville blive en spændende leg det her... At den stakkels dreng stadig havde sådan en iver selvom han stod overfor en opgave der tilsyneladende bevidst var undervurderet... Zakaroff elskede den slags! Han kunne ikke huske hvornår han sidst havde været så spændt på en jagt som netop nu.
Det lå lidt i hans job at vide ting og specielt om jægere der rent faktisk kunne ende med at have en betydning. Og netop den jæger han stod overfor lige nu, var absolut ikke ukendt men var stadig kendt for et iltert temperament.

"Bare rolig jeg skal skam nok komme ud og lege... Men først.... Hvad har du mon fået for at tage så tåbelig en opgave?..... En ting er at bevare noget spænding... Men det du er udsat for... Er der mon nogen i din orden der vil af med dig?.... Hvilken pris overtalte dig? Ja jeg er nysgerrig...."

Egentlig kunne han godt træde ud af mørket nu men han var alligevel ikke dum. Og Zakaroff vil gerne have stillet sin nysgerrighed inden en garanteret spændende jagt

Han pærede kort en tot af sit hår væk fra sine øjne, men lagde så armene over kors. " Har dog hørt de er lidt af en legende.. Zakaroff.. " sagde han så kort med et lille smil. Det var ikke fordi Jupiter ingen anelse om hvem vampyren var - for det vidste han godt. Han havde da hvert fald hørt en masse, som havde sat sig fast i hans hukommelse. Dog var det mest historierne fra Rusland der klingede ekstra til hans nysgerrighed.

" Oh, så de vil vide hvor høj en kurs deres liv ligger i? " spurgte han så og lod hovedet tilte på skrå med et lille grin. " Men deres hoved på pind er vel et priceless syn.." Sagde han med et grin og et kort ryst på hovedet. " Men, lad os gøre en ting klart, det eneste tåbelige ved denne opgave er at de endnu ikke selv har kunne få bugt med en som dem " han holdt en pause og lod kort spidsen af træet i sin hånd hvile mod sin hage. " Prisen der overtalte mig?... det er simpelt.. at nedlægge en vampyr giver en rus, ingen sum kan gøre godt med, men den pose vingummier der ligger og venter på mig, den lokkede nu også lidt ekstra.. " fortsatte han så med et lille grin før han hoppede ned fra gelænderet og bevægede sig længere ud på gaden.

" De har en jæger der intet andet ønsker end at dræbe, at sende mig på en opgave uden intentioner om at jeg ville vinde, ville for dem kun være et tab. " - Selvom Jupiter nu inderst inde godt vidste at dem han arbejdede under, i sidste ende synes han var en pestilens. Men han var god til sit job. Og billige folk der var gode til deres job, var ikke bare nogen de lige ville skille sig af med.

Grinet kom fra alle steder i det tætte mørke af Zakaroff der tydeligt morede sig. Man måtte alligevel give det til den unge mand. Han troede på sig selv selv i sådan en situation. Om hvor vidt det var en god idé eller ej, kunne så diskuteres.
"Tror du selv du er den første der har prøvet? Eller den sidste?... På et punkt er i jægere ens.... Jeres arrogance overskygger jeres evner.... I undervurderer altid.... Legende ligefrem?..... Hmm du har vist hørt efter i timerne i Rusland hva?... Nuvel det er hyggeligt at sludre men vi må hellere sørge for dine vingummibamser ikke venter for længe...."

Zakaroff var blandt de bedste til hvad han gjorde fordi han ikke handlede overilet. Han var altid velforberedt på hvad end situation han måtte befinde sig i.
Det første der forlod mørket var en trukket tynd klinge med en tyk sort væske på. Zakaroff's blod var særdeles giftigt så man kunne lige så godt bruge det. Derefter trådte han selv ud af mørket efterfulgt af en hvislen fra den nål der røg gennem strengen på Jupiters bue. Så hvis den blev trukket til at gøre skade ville den springe.

"Jeg har intet udestående med dig Jupiter..... Men hvis du insisterer så må jeg hellere være sød ved dig.... Lad os skrive sød musik... Lad smerten være tonerne..."
Zakaroff havde ingen intention om at angribe overhovedet, så han var klar på hvad end der ville ske. Han tvivlede ikke på at Jupiter var virkelig dygtig, men han ville finde ud af helt præcist hvor dygtig

Jupiter slog kort den ene arm ud til siden. " The thing is.. Jeg har endnu ikke fået lov at prøve, de andre kunne tydeligvis ikke klare jobbet " sagde han så bare, igen med et lille grin. Det var oprigtigt hans tanke gang, ikke at det var fordi Zakaroff var værre end andre vampyre - selvom det helt sikkert spillede en rolle. Nej for Jupiter var det bare de andre jægere der ikke havde været stærke nok, til at fuldføre arbejdet. Hvis de havde været det ville Zakaroff jo ikke være her nu.

" Historierne fra Rusland var da de mest spændende! Selvfølgelig fulgte jeg med " sagde han så bare, flydende russisk, før et skævt smil bredte sig om hans læber. Jupiter havde ikke været i Rusland siden sin flugt men det betød ikke at livet der ikke længere var en del af ham. Det var trods alt der han havde lært alt. Hvert fald når det kom til vampyre.

Endelig kom han til syne og Jupiter rettede blikket mod ham med et opmærksomt blik. Tid til at lege? Den var Jupiter helt sikkert med på. Dog skævede mod sin bue da en mindre lyd flakkede forbi hans øre og han rynkede kort næsen lidt før hans blik gled tilbage mod vampyren, kort med et skeptisk udtryk. Han kunne krydse fingre for at der ikke skete hans bue noget. Nærkamp med en vampyr i den kaliber var muligt men sværere uden sine fordele ved sine bueskydnings evner.
" Aw, ærgerligt.. lader til det ikke bliver til mange toner " sagde han så bare, før han trak en kniv fra sit bælte. Jupiter havde ikke i sinde at være den der gav toner til sød musik af smertefulde toner. Slet ikke. Dem måtte vampyren bringe, gerne så høje som muligt. Han bevægede sig mod vampyren. Han glædede sig allerede til at se et lidende udtryk på det ellers kolde ansigt vampyren gik rundt med.

Igen morede Jupiter's selvsikkerhed Zakaroff virkelig meget, selvom en ildevarslende glød viste sig dybt i hans øjne.
Dog kunne Zakaroff ikke lade være med at tænke over hvorfor ordenen valgte at sende så ung en jæger. Nok var Jupiter virkelig dygtig men bare ud fra hvordan han var, så havde han slet ikke jaget noget at Zakaroff's type før. Han var alt for ligefrem.

"Hvis du er så glad for de historier, så undrer det mig endnu mere du er så dårligt forberedt... Men lad nu det ligge.... En del af mig har altid ville møde dig.... Men jeg kan se hvor historierne om din personlighed kommer fra. Men lad os starte lidt forsigtigt og se din træfsikkerhed.... Jeg håber da ikke dine evner bare er historier?"

Så holdt han hånden frem med noget i der var næsten umuligt at se. "Er du klar?"
Med en meget hurtig og diskret håndbevægelse, kastede Zakaroff 12 nåle mod arme og ben, torso og hoved. Der var utrolig lidt på dem så de nåle der ville ramme ham, ville efterlade et område der føltes som om det brændte.
Egentlig kastede han ikke særlig præcist men han ville dog se hvor hurtig Jupiter var

Jupiters blik hvilede mod vampyren foran ham, smilet forsvandt ikke et øjeblik fra hans læber. Han lyttede til vampyrens ord. Han valgte dog ikke at svare til at begynde med på hvad der blev sagt. Opmærksomheden skulle helst ligge mere på vampyrens handlinger end ord. Selv de mindste bevægelser fangede hans opmærksomhed og som vampyren affyrede noget mod ham var han med et hurtigt hop væk fra stedet han, for at undgå hvad der så end ville ske hvis han blev ramt af de små spidse ting vampyren fyrede afsted efter ham. Hans mistænke en form for gift, hvad skade ville et så lille våben ellers kunne gøre?
Han landede på postkassen han ellers før havde forladt, men den var nu alligevel et fint opholdssted.

" Tricky.. " sagde han så med et kort lille grin. " Kan beslutte mig for om jeg vil lytte til historierne, når de engang har overbevist mig om at de er sande.. ellers finder jeg ingen interesse i at fokusere på dem. " - han tiltede hovedet på skrå med et lille grin. Historier var spændende, men han kunne jo ikke med sikkerhed vide om de var sande - det måtte Zakaroff her bevise for ham først.
" De kan tvivle på mine evner hvis de lyster, det vil bare ikke give dem en fordel " sagde han så bare kort før han hoppede ned fra postkassen, i en bevægelse hvor han samtidig kastede en kniv gennem luften i retning af vampyren. Velvidende om at han nok ikke ville ramme, men chancerne var der stadig. Desuden var knivene kun for sjov, det ville ikke slå vampyren ihjel - det krævede andre typer våben, men det var selvfølgelig typer af våben han havde med sig. Træpillende til sin bue ville gøre skade, træstykkerne han havde siddende omkring i sit bælte. Vampyrens ord fra tidligere omkring om hans gift ville virke - hmm.. det ville komme an på en test senere måske. Men det var alligevel for Jupiter altid sidste løsning.

Zakaroff's øjne lyste næsten af begejstring over Jupiter's hvad der vel kunne betragtes som en udfordring. Egentlig startede det jo bare ud med at Zakaroff ville gå sig en tur og nu fik han rent faktisk chancen for at 'lege' med en der ikke bare begyndte at flæbe om nåde. Hvilket held!
"Din stakkel.... Jeg betvivler ikke dine evner et eneste sekund... For jeg ved hvad jeg har med at gøre.... Synd du ikke har det samme...."

Han greb kniven i luften med en næsten klar beundring i øjnene. "Jamen dog.... Du ramte næsten.... Flot...."
Så kørte Zakaroff tungen over kniven så der kom blod på hvorefter han forsvandt ind i mørket med en latter der ville skære gennem marv og ben på alle der ikke havde stået over for den slags før.
Som før var det som om hans latter kom alle mulige steder fra. Lige pludselig ville Jupiter kunne mærke et ganske fint snit over sin kind fra sin egen kniv der kom flyvende. Dette skar kun lige nøjagtig hul men efterlod en brændende fornemmelse, da Zakaroff kun brugte ganske lidt.

Zakaroff dukkede op lidt længere henne på et halvtag og kiggede direkte på Jupiter med et koldt smil. Zakaroff var ikke dum så han var stadig klar på alt hvad der rørte sig omkring ham. "Nu har vi konkluderet at vi begge kan kaste... Næste disciplin?"

" De er noget stolt huh? Sådan at spinde dem omkring og tro de er den eneste der i virkeligheden kender til deres hemmelighed.. Ya know.. Har hørt om dem, måske bare fortrængt min viden smule, men hvis de genopfrisker den? så er min viden ikke en svaghed " sagde han så bare med et lille smil gemt i den ene mundvig.

Han skævede mod kniven som snog sig ind i Zakaroff greb, det generede ikke Jupiter - han kunne kaste en kniv i højere fart hvis det skulle være, han måtte vel se fjenden an før han gav vampyren alle sine kneb. " Good catch. " sagde han kort før han fulgte vampyrens bevægelser med blikket. Kneb kort øjnene sammen da vampyren forsvandt i mørket endnu engang. Jupiter trådte kort rundt og lod sit blik spadsere omkring på gaden mens alle sanser var åbne for at få en fornemmelse om hvor vampyren befandt sig, der var dog ingen spor af ham.

Da noget pludselig rørte sig ved hans kind, tog han hurtigt hånden derop og mærkede. Han rynkede kort næsen og ignorerede den brændende fornemmelse snitsåret havde med sig før han rettede sig op. " Ikke dårligt.. det må være noget af en fordel at snige sig omkring i skyggerne.. " sagde han lidt idet han rettede blikket mod Zakaroff da han dukkede frem ikke langt der fra. " Men det vil ikke redde dem for evigt " sagde han så bare og hans smil blomstrede tilbage om hans læber før han bevægede sig ned af gaden i retning mod vampyren, alt imens hans trak sin bue - hans helt klart foretrukne våben. Knive var han fantastisk til, men bue og pil mestrede han til fulde. Han ignorerede snittet ved hans kind, små ting som det kunne ikke slå ham ud af kurs, han havde før hen kæmpet videre med brækkede lemmer så et lille snitsår var ingenting.
" Så må de hellere vise hvad deres næste disciplin består af? " sagde han så lige kort før han stoppede op og lod en pil snog sig rundt mellem hans fingre før han lagde an til at spænde den i buen. Det ville være oplagt at skyde direkte mod vampyren, men selvfølgelig ville det være dumt, vampyren var fuldt ud klar over hvad Jupiter havde mellem hænderne og det oplagte ville ikke være et klogt træk.

Zakaroff grinede koldt på en måde som man ville forvente fra Døden selv. Han holdt roligt sine hænder foran sig og var selvfølgelig fuldt ud klar over hvad Jupiter gjorde klar til. Han var på ingen måde dum og en pil i hjertet ville blive et problem. Og han var på ingen måde villig til at lade det ske.
"Hemmelighed?...... Der er jo ingen hemmelighed hvis folk ved det.... Og jeg tager skam stor stolthed i mit arbejde... Pas på med at spænde den der for meget... Strengen jeg ramte har det ikke specielt godt.... Og ja det er mægtig praktisk at snige rundt i skyggerne.... Men igen er du fejlinformeret.... Jeg sniger ikke rundt i mørket..... Jeg bliver til det!"

Så sprang Zakaroff op i luften og det var som om mørket omsluttede Jupiter. Denne gang føltes det som om temperaturen faldt og endnu en gang hørtes Zakaroff stemme rundt omkring fra mørket.
"Du bad om min næste disciplin.... Meget vel..... Bare rolig jeg skal nok være sød...."
Lige pludselig ville Jupiter føle en stikkende fornemmelse i sin højre arm. Et noget dybere snit ville være tydeligt til det punkt hvor blodet piblede ganske stille. "Den stikkende fornemmelse?..... Snart....."
Jupiters arm ville begynde at føles som om den sov imens en brændende smerte bredte sig helt ud i fingerspidserne. Zakaroff havde ikke stukket dybt for Jupiter skulle stadig kunne bevæge sig.

Zakaroff stod noget pludselig hvor han gjorde før og kiggede over på Jupiter med et stikkende blik. "Det er det dårlige ved at have et blodomløb. Kan du affyre en bue med kun en arm?... Skal smerten stoppe? Så vi kan kæmpe på ærlig vis?...."
En del af Zakaroff ville blot vise Jupiter hvad ordenen ikke havde fortalt ham. Det nagede faktisk ham at en jæger var så talentfuld og alligevel så fejlinformeret