I do like how it started, maybe not how it ended (XXX)

Han trak på smilebåndet da han så hendes umiddelbare reaktion på hans private 'gemakker'.
Lokalet var velholdt og rent, og gemte på en del mere end det man kunne se med det blotte øje.

"Selvfølgelig." sagde han som svar på hendes spørgsmål om tøj.
Kysset på kinden fik ham til at smile... nok var det koldt, men der var stadig følelsesmæssig varme i det, og det overskyggede alt andet.

Han så efter hende da hun gik ud på badeværelset, og da han hørte bruseren blive tændt, gik han over til det store klædeskab.
Han åbnede det, og afslørede en række af jakkesæt og andet tøj, til enhver tænkelig lejlighed.
Han udvalgte en varm trøje, trak den ud af skabet, lukkede det, og lagde så trøjen på sengen.

Så vendte han blikket mod træningsområdet og det låste metalskab.
Snart ville det hele blive taget i brug...
Tanken om det der ventede, gav ham en smule ro i sindet.

Shado's brusebad var hurtigt, og han vendte opmærksomheden mod hende da hun kom ind igen.
Hvordan hun skulle sige det til Mei...?
Han sukkede let, og satte sig på sengen.

"Du må være ærlig over for din søster... hun har en utrolig sans for at opfange hvis man skjuler noget. Fortæl hende hvad end du finder nødvendigt." sagde han roligt, mens han kiggede på hende.

Han rakte ud og lagde en hånd mod hendes ene skinneben, mens et bekymret blik dukkede op i hans øje.
"Hvordan har du det?"

Hun så hen imod ham, og uden rigtig at sige noget, lagde hun kinden imod hans lår. I det mindste havde hun ham, hun kunne nemlig ikke forestille sig hvordan det ville være, at skulle gå igennem dette uden ham. Modsat så mange andre, så havde hun ham til at hjælpe sig gennem dette og det var hun ham taknemmelig for. Hun nikkede, selvfølgelig måtte hun være ærlig overfor Mei "Jeg frygter bare, at jeg måske kan blive så sulten jeg kommer til at angribe hende og i værste tilfælde dræbe hende" dette betød vel bare, at hun skulle drikke en masse blod, sørge for hele tiden at havde holdt sig selv mæt og ikke sulten, for kom sulten op kunne hun risikere at angribe. Selvom dette ikke just kom som en bekymring for hende, så ville hun helst ikke angribe dem hun holde af, hvor få de nu end måtte være i antal.
Hans hånd imod hendes ben fik hende til at kigge op, det var her hun opdagede hans bekymrede blik. Hun sukkede og satte sig op "Jeg ved det ikke, min hjerne er i gang med flere tanke på en gang, jeg er sulten også alligevel ikke. Jeg er træt, men frygter jeg ikke kan kunne sove på grund af mine sanser. Jeg kan høre alt omkring mig, lugte det hele og se alle mulige små detalger. Min hud klør, og jeg kan ikke kontrollere mine følelser" hun kunne ligeså godt være ærlig, det ville være den bedste vej ud af de fleste ting. Hun rejste sig fra sengen og lod håndklædet falde. Her tog hun det tøj på som han havde lagt frem til hende, og efter dette satte hun sig på hans skød "Jeg har lyst til at kysse dig hele tiden, og endda mere end det" hendes hugtænder gled frem, og hendes øjne skiftede på samme tid farve "Jeg er ophidset, og det eneste jeg kan tænkte på er følelsen af din hud imod min egen" hun forsøgte at smide de ikke så uskyldige tanker væk, og ligeså stille forsvandt hugtænderne og hendes øjne blev igen brune

"Du behøver ikke være nervøs for Mei's sikkerhed. For det første, så tror jeg at du vil have nemmere ved at styre dig end de fleste andre nye vampyrer. For det andet, har jeg set hende brække kæben på en vampyr, for derefter at tvinge ham i knæ og dræbe ham med en stage... så selvom hun aldrig ville gøre dig fortræd, ville hun være i stand til at stoppe dig, hvis det skulle gå galt." sagde han - og hvert et ord var sandt.
Mei var kompetent, og Shado havde et stærkere sind, end hun selv var klar over.

Han lyttede til hendes ord, og hans bekymring blev en anelse mindre. Hun var klar over hvad hun gik igennem, og hun havde fundet de fleste af de ting, som hun skulle være opmærksom på.

Han smilede ganske let da hun smed håndklædet.
Der var stadig en vis uskyldighed over hende... men de var tæt nu, og blufærdigheden var ikke som den havde været.
Da hun satte sig på hans skød, lagde han en arm halvt rundt om livet på hende, så hans hånd lå blidt og varmt på hendes mave, uden på trøjen.
Sådan holdt han hende tæt, mens han lyttede til hendes ord...

"Øget sexlyst er normalt for vampyrer. Nogle gange til det ekstreme... jeg havde engang en... 'partner', som ligefrem ønskede at jeg gjorde hende fortræd. Hun ville have mig til at gøre mod hende, hvad jeg på det tidspunkt gjorde mod de kvinder jeg jagede. Ikke at du får den slags lyster, selvfølgelig... det er bare et eksempel på i hvilken retning tingene nogle gange kan gå, når man bliver forvandlet."
Han lagde læberne mod hendes skulder, og sukkede let, mens han nød hendes nærhed...

"Det er helt okay. Du har gennemgået en voldsom forvandling, som desværre har en høj pris... men Shado... du skal vide, at den 'pris' potentielt kan fjernes." sagde han næsten hviskende.

Hun nikkede, det var vel også bedst. Hun vidste godt Mei var stærk, men der var vel altid en grænse til hvad man kunne gøre. Dog var dette ikke noget hun ville lægge for mange tanker ind på, hellere tænke andre tanker end den om at dræbe sin egen søster. I stedet fokuserede hun på hans berøringer, hun fokuserede på på ham og hans nærvær. Hun fandt dette mere beroligende end det andet. Hun klukkede og rystede på hovedet "Det overrasker mig ikke, men det er virkelig irriterende. Ikke at sex med dig ikke var fantastisk...for det var mere end bare det, men jeg gider ikke tænke på sex hele tiden" hun trak på skulderne, og smed tanken væk. Sex havde været dejligt, og det var sikkert ti gange bedre som vampyr, for nu var hendes sanser så meget bedre. Dog var det ikke just øjeblikket til at tænke på sex.
Hun lagde armene om hans hals, hvor hun strøg ham igennem håret. Hun lukkede øjnene, nød blot at være tæt på ham. Dog var hans ord nok til at få hende til at rynke brynet, hvad kunne fjernes? Hun så direkte på ham og lagde samtidig hovedet på skrå "Hvad mener du? Hvad kan fjernes?" hun vidste ikke i hvilken kaliber han mente, og da slet ikke hvad der kunne fjernes

"Trangen til sex er naturlig for vampyrer, og mange gange bliver de trætte af almindeligt sex, og går videre til diverse 'anderledes' ting... men trangen bliver nemmere at kontrollere jo ældre vampyren bliver." sagde han.
Hans viden om de forskellige racer var enorm, og ikke uden grund...

Han smilede lidt over hendes næste ord.
"Åh, det var skam fantastisk... og det vil det stadig være. Den ultimative nærhed med dig, er det bedste i denne verden." sagde han roligt, og strøg hende ned ad kinden med fingrene på den ene hånd.

Så kom nysgerrigheden... forvirringen... for det han havde sagt, var jo umuligt. Og det var tydeligt at hun ikke var helt sikker på hvad han mente.

Zuresh lagde hovedet en anelse på skrå og betragtede hende med et mystisk, ulæseligt blik - men stadig et blik som indeholdt varme følelser.
Tankerne strømmede roligt igennem hans sind, og når han fokuserede, kunne han mærke det mystiske, magiske bånd som var blevet skabt imellem deres to sjæle.
Et bånd, som var langt mere end blot metaforisk.

"Jeg mener, at sideeffekterne ved at være vampyr kan fjernes. Det er muligt at gøre dig til det, man ville kunne betegne som en 'levende vampyr'. En vampyr, hvis hjerte slår, hvis blod suser rundt i kroppen... en vampyr, som kan mærke solens varme imod sin hud, uden at tage skade af den... alt sammen kombineret med de styrker som hører vampyrracen til."

Han vidste at det lød skørt... at det var blevet bevist at det var en umulighed - så han så hende i øjnene, og stillede spørgsmålet:
"Ved du hvad en Originator er?"

Hun kunne ikke holde smilet væk fra sine læber, hans ord var søde og de gik lige til hjertet. Hun lagde sin kind ind imod hans hånd, selvom det måske kind var fingrene der gled over hendes kind. Hun lagde selv en hånd imod hans kind, hvor hun med tommelfingeren strøg ham over kinden. Der var en varme, men også kærlighed at finde i de brune øjne. Hun havde selv nydt hvert sekund af deres relativ hede omgang, men hun havde ikke kendt til hans mening omkring det. Så nu gjorde det vel blot det hele bedre, specielt fordi han havde nydt det.
Hun sad blot og betragtede ham, ventede på at han ville forklarer og da det endelig kom frem, gjorde det hende blot mere forvirret. Det lød for godt til at være sandt, det lød som noget der var mere end blot umuligt...det lod som en myte og fantasi. Hun lagde hovedet på skrå, samtidig med hun rynkede brynet "Det lyder næsten for godt til at være sandt" brummede hun. Hun betvivlede ikke hans ord, han havde trods alt levet længere end det hun selv havde gjort, men hun vidste ikke helt hvad hun skulle sige til det. Da det sidste spørgsmål kom, måtte hun ryste på hovedet. Hun havde desværre aldrig hørt om en originator. Ordet eller rettere begrebet havde aldrig været kastet på bordet i hendes selskab, så hun vidste intet på dette punkt

Selvfølgelig lød det for godt til at være sandt. Det var jo blevet bevist at hverken moderne magi eller teknologi kunne ændre så meget i en vampyrs DNA at de ting han lige havde nævnt, kunne lade sig gøre.

Da hun lagde sin hånd mod hans kind, lukkede han øjet og nød berøringen...
aldrig ville han lade denne kvinde forsvinde. Og aldrig ville han holde hende for nar, sådan som han gjorde det med det meste af Di Morga.

Det var tid... men først måtte han forklare hende, hvad en Originator var.

Han åbnede øjet igen, og mødte hendes blik. Hvor han dog elskede de smukke, brune øjne...
"En Originator er et væsen så ufatteligt magtfuldt, at det bliver set som en gud af mange. Der findes en lille håndfuld af dem, og jeg tror du vil kunne genkende nogle af navnene... Belial, Leviathan, Lucifer, Shaytan og den, mange kalder for Gud. Alle som én eksisterer de, og de har haft en finger med i skabelsen af næsten alle racer i den her verden." hans stemme var rolig, og alvorlig. Han lavede ikke sjov med dette.

"Originators er de ultimative skabninger. Dog findes der et modstykke til dem... eller, det gjorde der engang... " sagde han så, og det var tydeligt at en lille smerte dukkede op i hans blik.
Aldrig havde han fortalt dette til nogen, i så mange detaljer som han gjorde nu...

"Der var ikke mange af dem. Seks i alt... og de herskede over hver deres del af den jordiske eksistens; jorden, havet, ilden, luften, dagen... og natten. De bar mange navne igennem tiden, men det helt korrekte navn for deres fælles race, var Darastrix." fortalte han, hvorefter han holdt en lille pause, for at hun kunne lade disse næsten utrolige informationer synke ind.

Hun lagde hovedet på skrå, men lyttede ikke desto mindre med som han fortalte. Nogle af de navne han kom med genkendte hun, både fra legender men også historier. Alle ville kunne genkende Lucifer, han ville nok være den mest genkendelige af de navne han kom med. Hun betragtede hver enkel reaktion han kom med. Hun opdagede alvoren, hvilket fik hende til at være stille, men da hun opdagede smerten i hans blik blev hun bekymret. Blidt lagde hun sine arme om ham, hvor hun puttede sig ind til ham. Hun håbede hendes nærvær ville forbedre hans humør, men samtidig også fjerne den smerte der havde optrådt i hans blik. Hos enhver anden kunne hun være ligeglad, men hun brød sig ikke om at se smerte i hans blik. Det var ikke just den følelse, hun håbede ville optræde i hans øjne.
Hun nikkede, satte sig en smule tilbage så hun igen kunne se på ham. Her strøg hun ham blidt over kinden, hun smilede og kyssede hans kind "fortæl endelig videre kære" hun ville ikke stoppe hans fortælling, men hun vidste samtidig at der sikkert var en del at skulle fortælle og han ville helt sikkert blot sikre hun var med på hvad han sagde.

For et kort øjeblik, holdt han bare om hende.
Ikke fordi han var umådeligt trist, men simpelthen fordi han var glad for at han havde hende.
Han smilede helt blidt da hun kyssede ham på kinden, og fortsatte så sin fortælling:

"I modsætning til Originators, som aldrig viser sig på jorden, var de seks Darastrix både til stede og ganske aktive. Mange så dem som guder på grund af deres enorme magt over elementerne, over helbredelse, liv og død. Så da civilisationen for alvor fik fodfæste, byggede man templer til ære for de seks. Man bad til dem for godt helbred, for lykke og for alt hvad man i dag beder om i kirkerne... og af og til, svarede de. Nogle gange ved at opfylde ønsker, og andre gange ved at lægge områder øde i raseri over respektløshed eller det, der var værre..."

Zuresh vendte blikket mod den dojo-agtige del af værelset, og hans blik faldt på vægmaleriet.

"Dét der, er en af dem." sagde han, og hentydede til den kinesiske drage med de smaragdgrønne øjne.
"I dit hjemland var han kendt som Yè Lóng, mens han havde andre navne i andre dele af verden. I japan var hans navn for eksempel Kurokumo, som betyder Sort Sky... og i den vestlige verden..." sagde han, og vendte igen blikket imod hende.
Hans brune øje havde forandret sig, og det var nu lysende grønt, med en aflang, reptil-agtig pupil.

"...var hans navn Zureshalon-Di-Wer-Thurkear."

-------
*Jeg går ud fra at Shado kan kinesisk, så hun ved at 'Yè Lóng' betyder 'Night Dragon' :P

Igen lyttede hun blot til hvad han sagde, historien var spændende og ikke som noget hun havde hørt før. Som før sagde hun intet, hun lyttede blot og samtidig strøg hun ham blidt igennem håret. Det var en interessant historie, dog da han vendte sit blik imod dragen, begyndte hun at genkende noget af det. Hun kunne ikke huske meget fra sin tid i Hong Kong, dog kunne hun huske en fascination med de kinesiske drager, herunder Yè Lóng. Hun kunne huske hvordan hun ville tegne dragen som barn. Så at høre det ikke var så meget legende, men mere virkelighed det var uvirkeligt.
Hun sagde ingenting, men stirrede blot fra dragen og til Zuresh. Det gav med et en smule mening "Det er dig, det der er en figur af dig" hendes hjerne arbejdede med et på overtid, den forsøgte at finde hoved og hale i det hele. Hun forsøgte med sine bedste evner at finde ud af hvad pokker der skete "It's hot" sagde hun efter noget tid, hun havde et smil på læberne "Men wow....det er virkelig sexet, en magtfuld mand også med dette....hold da op" hun vidste ikke hvad hun skulle sige, så hun gjorde det hun havde haft lyst til i noget tid nu og det var at give ham et kys. Det var en smule underligt, men det var dog ikke det mærkeligste hun havde set hele livet

//jo hun kan huske noget, men det er ikke alt.
Blot af ren nysgerrighed (fordi jeg er en nysgerrig satan) har du fået godkendt dette med de admins? ^^

Da det gik op for hende hvad det var han lige havde fortalt hende, reagerede hun pænere end man måske kunne forvente.
Det virkede sindssygt at påstå, at man faktisk var et væsen, som tilsyneladende kun fandtes i savn og legender...

Da hun kyssede ham, gengældte han kysset, og kunne ikke lade være med at le ad hendes ord.
"Jeg ved ikke rigtig hvad jeg havde forventet af reaktion fra dig... men det var ihvert fald uventet at du kaldte det for 'sexet'." sagde han mens han så på hende.
Hans lysende, grønne øje forandredes langsomt igen, og efter nogle sekunder, var det atter brunt og menneskeligt.

"Men du har ret... det er et maleri af mig. Der ligger utroligt meget bag det hele, og der er mange ting som jeg skal have fortalt dig og forklaret dig... men pointen med at jeg fortæller dig det her nu, er at jeg er en Darastrix. Og jeg kan gøre ting, som de fleste ikke engang turde drømme om. Og det inkluderer det, som jeg fortalte dig med levende vampyrer... husk at vampyrer er 'børn af natten'. Og jeg er Nattens Darastrix, som du nok har gættet."

Hun trak på skulderne "Jeg er ikke som alle andre, så du kan ikke forvente den slags ting af mig. Som barn var jeg mega fascineret af dig, jeg kan huske jeg tegnede dig som drage" hun blinkede og kyssede hans pande "Jeg mener hvor heldig er jeg lige, jeg har en mand som er sexet, har en virkelig god røv også er han sød, fantastisk og så mange andre virkelig fede ting, og oven i købet dette...wow" måske var det fordi hun var blevet vampyr, men også fordi hun følte sig sikker i hans selskab, så hun sagde blot hvad hun havde i tankerne. Hun kunne havde været blevet ved, men hun tænkte hun ikke just kunne bruge denne tid på at fortælle hvilke dele hun kunne lide ved ham....for der var MANGE.
Hun nikkede, nu gav det hele langt mere mening "Wow....det giver med et mening" hun trak på skulderne, og gav ham i stedet et kram. Hun vidste ikke hvad hun skulle gøre, så at give ham et kram virkede mest naturligt "er der mere jeg behøver vide" spurgte hun, samtidig med hun strøg ham igennem håret

Hun var næsten overvældende lige nu - men på en utroligt sød måde. Og han kunne slet ikke stå for det.
Uden at vide hvad han skulle gøre ad sig selv, lo han og gengældte hendes kram. Han holdt hende helt tæt, mens hun spurgte om der var mere, hun skulle vide.

Det var der.

Zuresh løsnede omfavnelsen og lænede sig lidt bagud, så han kunne se på hende.
"Der er mange ting som du bør vide... men lige nu, er der én ting som kan få meget stor betydning for dig - og i sandhed også for mig." sagde han, med en nu rolig stemme.

"Da vi to faldt for hinanden, skabtes der et magisk bånd mellem os. Det lader til at være det der nu sker, når en Darastrix forelsker sig... båndet er ikke kun metaforisk, Shado - det er ægte. Det er spirituelt og meget, meget kraftfuldt. Jeg kender ikke omfanget af de effekter og evner, som det giver os... men jeg kender noget af det. For eksempel, kan jeg altid føle det hvis du er glad, vred eller trist. Jeg ville også kunne føle hvis du blev rørt af en anden mand, eller hvis du rørte ham - begæret ville strømme igennem vort bånd som en mindre syndflod."

Han frygtede ikke dette... af alle de mennesker og væsener han havde mødt inden for de sidste år, så var Shado underligt nok den, som han stolede mest på.

"Båndet går dog begge veje... når du finder ud af hvordan du åbner op for det, vil du kunne fornemme de samme ting fra mig."

Hun lagde hovedet på skrå, hun skulle til at spørge om noget, men da forklaring endelig kom var hun stille igen. Hun havde et sekund været bekymret for ham, specielt fordi han sagde dette havde en stor betydning for ham. Havde hun haft et bankende hjerte, ville hendes kinder havde optrådt smårøde, specielt fordi dette var en meget intim forklaring. Der var en forbindelse imellem dem, tanken fik et smil frem på hendes læber. For hende gjorde dette intet, det vidste blot dybden af hvilket forhold de havde og dette var på trods af hvad end de havde endnu ikke direkte havde et navn. Hun strøg ham over kinden og ned over halsen "Den eneste mand jeg har tænkt mig at røre er dig, og hvis det er en anden...så er vedkommende sikkert ved at dø. Tanken om en anden der skulle røre mig på den måde, det er afskyeligt" hun skar en grimasse og gøs ved tanken. Hun havde ikke i planerne at ville røre ved en anden mand, jo kun hvis hun ville dræbe ham eller hvis det skete ved et uheld....ellers ikke.
Hun gav hans kind et kys "Selvom jeg ikke ved hvad vi præcis er, det eneste jeg ved er at jeg elsker dig, så gør dette bånd mig intet. Hvis du kunne lære mig hvordan jeg kan åbne det, så vil jeg meget gerne lære det" hun trak på skulderne og bed sig i læben, hvis han kunne føle hende så kunne hun vel ligeså godt føle ham. Nu hvor chancen kom, så kunne hun vel ligeså godt også tage den

Hun virkede glad for alt dette... ja nærmest ovenud lykkelig.
Han havde forventet at hun for det første ville have taget det med et gran salt, og for det andet havde fokuseret på at der også kunne være dårlige ting ved dette...

Men Shado var tilsyneladende lykkelig.

Taget i betragtning af hvad hun havde været igennem de sidste mange timer, var det en usandsynligt stor forbedring.
Og Zuresh var glad for, at hun lod til at have det bedre.

Endnu et kindkys, og endnu et smil fra ham.
Hun var frisk, på en helt anden måde end alle andre personer han havde mødt...

"Jeg vil gerne lære dig det... hvis jeg kan. Jeg har meget lidt erfaring med Båndet, så vi må sammen finde ud af, hvordan du lukker op for det." sagde han, hvorefter han hævede en hånd for at stryge hende ned over det silkeagtige, sorte hår.
"Og tak for de mange komplimenter... jeg kunne komme med lige så mange til dig."

Hun trak på skulderne "Lad os tage det senere, det er sent og vi har haft nogle lange dage, så hellere slappe lidt af" for ham måtte de 24 hvor hun var i forvandling havde været hårde, de havde på sin vis været hårde for hende. Hun kunne huske det endegyldige mareridt, det fortsatte om og om igen. Så lige nu ville hun hellere slappe af, slappe af i hovedet og fokusere på mere afslappende ting "og jeg ville nyde dem hvis du kom med dem" normalt var hun ligeglad med komplimenter, men fra ham var de mere specielle, de var mere personlige. En ting var at hun vidste han mente dem, så hun vidste at han ikke ville sige dem blot for at sige dem, men noget andet var også at hun stolede på ham og hun stolede på hans ord. Hun kunne huske en ung mand som en gang havde givet hende en kompliment, men han havde lugtet værre end noget andet og i sidste ende havde han endt ud med at få en masse tæsk.
Hun kom med et i tanke om den snak de havde haft tidligere "Du fik aldrig fortalt hvordan du ville gøre det ved mig. Du fortalte før at som Nattens Darastrix, at du kunne gøre mere end andre. Jeg siger ikke vi skal gøre det nu, men jeg er blot nysgerrig på hvordan du havde tænkt dig at gøre det ved mig" hun trak sig væk fra ham, og stille begyndte hun at bevæge sig hen under dynen. Selvom det at sidde på hans skød var behageligt, så var hun træt i hovedet. Hun klappede på pladsen ved sin side "Kom! gør mig med selskab" hun smilede til ham

Han nikkede... hun havde oplevet langt, langt mere på de sidste timer, end hvad der nogensinde kunne blive retfærdigt.
Og han ønskede ikke at lægge mere pres på hende, når det nu ikke var nødvendigt.
Det kunne, og skulle, vente.

Han rystede smilende på hovedet af hendes ord om komplimenter, men vendte så blikket mod hende da hun kravlede ned under dynen.
"Jamen... hvor skal jeg næsten starte...?" sagde han med en drillende tone i stemmen.
Så vendte han rundt, og kravlede op til hende, for så at snige sig ind under dynen.

"Hmmm... du har den mest fantastiske, bløde hud..." sagde han, og pludselig var hans ene hånd blevet sneget ind på hendes mave, under trøjen.
"Mest lige her." tilføjede han med et skævt smil.

"Du er absolut skøn at se på... men lad os være ærlige... jeg kunne komplimentere dit udseende, din krop og dine strålende, brune øjne i al evighed. Men det, der fanger mig mere... er dit sind."

Han rykkede tættere på hende, så de lå helt oppe ad hinanden, før han gav hende et kys på kinden - i samme stil som dem hun havde givet ham.
"Du er intelligent, loyal... og langt dybere end du giver udtryk for til hverdag, over for andre."

Komplimenterne have dog ikke fået ham til at glemme hendes spørgsmål om, hvad han ville gøre ved hende... og nu hvor han allerede havde hånden på hendes bare hud, var det let at vise hende det.
Så Zuresh smilede, hviskede "Slap af...", og fokuserede så sin magi...

En varme bredte sig fra hans hånd, og ind igennem hendes midtersektion, hvor den hurtigt, og egentlig behageligt, spredtes til resten af hendes krop.
Shado kunne mærke hvordan hendes hjerte langsomt begyndte at slå, og hvordan varmen vendte tilbage i hendes kinder - men kun midlertidigt, for da Zuresh afbrød magien med et tungt åndedræt, svandt varmen ind, og hendes hjerte holdt igen op med at slå.
Tilbagegangen var dog blid.

"Det... kan jeg gøre. Permanent, når jeg har remedierne til det." sagde han, og kiggede alvorligt på hende.

Hun grinede, mest af alt fordi hun ikke havde forventet han ville give hendes komplimenter. Han havde jo gjort det så mange gange før, ikke at hun ikke elskede dem mindre nu, for hun elskede dem skam...men det var ikke forventet. Hans nærvær, men også hånd imod hendes mave fik hende til at sukke. Hun bed sig i læben og lukkede øjnene. De høje sanser, de fik hele hendes hud til at føle som var den i flammer hvert evig eneste sekund han rørte ved hende. Det var underligt, ukendt og behageligt på samme tid. Hun vidste han havde noget med maver, så selvom det i realiteten var en smule underligt, så lod hun ham gøre det. Hvis han var glad var hun glad, plus hun brokkede sig ikke, hun fik jo mere tid med hans hud imod sin egen. Hun rullede med øjnene og skubbede ham drillende imod skulderen, dog som han nævnte hendes sind hævede hun øjenbrynet. Han havde komplimenteret hendes udseende mange gange, men få gange havde han nævn hendes sind. Det blide kys imod hendes kind fik hende til at smile blidt, men hans ord ramte dybere og fandt vej til hendes hjerte. Hun smilede og vendte sit ansigt imod hans, hvor hun strøg ham over kinden "Du ved altid lige præcis hvad du skal sige" for det gjorde han, han vidste hvilke ord han skulle sige og alle havde en god effekt hos hende.
Hun rynkede brynet da han med et bad hende slappe af, hendes første tanke skød imod han ville putte og evt. finde ro på, dog havde intet forberedt hende på det der kom. Varmen var først, men da hendes hjerte begyndte at banke, hun kunne mærke hvordan det bankede af sted. Dog før hun officielt kunne vænne sig til følelsen, følelsen af at føle sig levende, var det igen holdt op. Hun lå med en hånd over det hjerte der for få sekunder siden netop havde banket derudaf. Hun vendte sig imod ham "Jeg kunne mærke det" hun rynkede brynet, men om ikke andet puttede hun sig ind imod hans varme

Han vidste at det ville være en underlig følelse for hende - pludselig at mærke varmen, og hjertets banken igen.. for så at miste det hele igen lige så hurtigt.
Men han havde vist hende, hvad han havde i sinde at gøre.

Han nikkede roligt af hendes ord, og fjernede hånden fra hendes mave for at lægge armen ordentligt omkring hende.
"Det vil jeg kunne skænke dig... og en dag, når jeg bliver mig selv igen... så vil jeg kunne give dig endnu mere end det." hviskede han roligt.

"Men for nu... sov. Hvil dig, og vid at du er i mine arme indtil du selv vågner. Jeg vil våge over dig, så du kan sove trygt..."

Hun smilede blidt til ham "Du behøver ikke give mig alle disse ting, at have dig i mit liv er en gave nok....hvor underligt det end måtte lyde" hun trak på skulderne, men puttede sig igen ind imod ham. På trods af den kulde fra hendes hud, så syntes den alligevel at fange en smule varme fra hans nærvær, samt dynen over dem. Selvom hun egentlig var død, så kunne døde ting sagtens blive varme, det tog ganske enkelt blot det længere tid end for normale folk.
Hun havde aldrig været den store fan af at putte med nogen, men efter mødet med ham, så var det blevet hendes yndlingsting. Hun elskede at ligge i hans arme, for så igen at vågne op i dem. Synet af ham, specielt som hun vågnede var det bedste. For selvom han måske ikke sov meget selv, så fik han alligevel morgenhår og det var noget af det sødeste hun havde set. Hun smilede til ham, viste sin kærlighed til ham igennem denne simple handling "Så vil jeg sove og nyde dit selskab på samme tid" selvom det var nat, og denne periode egentlig var den bedste tid for vampyren, så havde alle de ting der var sket fjernet alt form for energi fra hende, så nu havde hun egentlig mest brug for bare at lade op igen. Hun ville tage sig af det hele i morgen, spørgsmålet var egentlig blot om hun ville vågne op i dagstimen eller om natten

//Jeg ved ikke om vi skal tage næste dag eller hvad du har lyst til ^^ men det er op til dig nu! MUHUHAHAHA

Endnu engang var hendes ord både varme og kærlige... en vane, som hun gerne måtte beholde.
Det gav ham en fantastisk følelse af at blive værdsat... at blive holdt af.

Han holdt sit ord den nat.
Ikke så meget som ét øjeblik rykkede han sig væk fra hende.
Han holdt hende bare i sine arme, tæt ind til sig, mens han stille vågede over hende i nattens ensomhed.

Mens han lå der med hende, tænkte han over hvor meget denne unge kvinde havde lært ham.
Han, der var millioner af år gammel, og hun, som blot var enogtyve.
Det var kontroversielt... næsten paradoksalt... men hun havde lært ham så meget om menneskelige følelser, at han følte sig som en helt ny mand.

Det var med en stille glæde, at han vågede over hende den nat...

Og da morgenlyset begyndte at nærme sig faretruende, mumlede han et enkelt ord på et fremmed sprog, hvorefter en skygge fra det ene hjørne af lokalet trykkede på en knap på væggen, som fik et moderne, totaldækkende rullegardin i matsort stof til at køre hen foran vinduet, så der ikke kunne komme så meget som en enkelt solstråle ind.

Hendes søvn var på en og samme tid både dejlig, men også et mareridt. Sekvenser fra hvad hun havde følt den tid hun var død dukkede op, synet af døde kroppe og værst var nok synet dem hun holde af. Ligesom alle de andre ting som var sket med hende, så ville hun heller ikke kunne forklarer dette. For det gav hende en underlig ophidsende følelse af at se de døde kroppe, dog også en frygt da hun opdagede to velkendte kroppe blandt dem alle. I løbet af natten gled hendes hugtænder frem, dog lå hun fuldkommen stille. Man kunne se omkring hendes øjne, men de små tvist hun kom med, at hun i den grad drømte. Det hele genspillede sig, den tid hun som 8-årig blev tortureret, det hele genspillede sig for hende og dog med et forsvandt det ligeså stille. Det var her hun ubevist trykkede sig tættere ind imod hans krop. Hendes hugtænder forsvandt og der kom også mere ro i hendes krop.
Da solen stod op, og gardinerne gled ned, åbnede hun øjnene. Det første hun så da hun åbnede øjnene var en brystkasse, dog som hun så op fik hun øje på hans ansigt. Hun smilede og sukkede, før hun vendte om således hun i stedet for at ligge på siden nu lå på ryggen "Godmorgen" sagde hun og sendte ham et blidt smil

Han var opmærksom på hendes små reaktioner, og når hun tydeligt drømte, kærtegnede han blidt hendes ryg for at berolige hende.
Han vidste ikke om det virkede... men det var klart et forsøg værd.
Han havde intet behov for søvn alligevel.

Da hun vågnede og han hørte hendes morgensøvnige stemme, smilede han.
Intet var sødere i hans ører om morgenen...

"Hah... ved du slet ikke hvor fristende du er, når du ligger sådan der, på ryggen?" sagde han lavmeldt, før han lænede sig over og plantede et kys på hendes bløde læber.
"Godmorgen." hviskede han mens deres læber stadig blidt rørte hinanden.

Hun klukkede, men smilede ikke desto mindre da han nåede sig over imod hende. Hans læber imod hendes egen, fik hende dog til at sukke af nydelse "Ved du hvor fristende du er, specielt med morgenhår?" hun vrikkede med øjenbrynene og lagde sine arme omkring hans hals "Jeg føler mig ganske heldig, jeg er en af de få som kan se dig sådan her" hun strøg sine fingre igennem hans hår. En af grundende til hun kunne lide hans morgenhår, var fordi det var så privat og derved måske ikke en side af sig selv han viste frem til mange. Det var en side han måske ikke lod mange se, og derved noget få fik chancen for at se.
Hendes øjne gled ned over hans ansigt, som hendes ene hånd gled ned over hans ansigt, hvor hun blidt lod sin tommelfinger stryge ham over kinden "Hvordan mistede du dit øje" hun fik et nysgerrigt udtrykke frem i sine brune øjne. Hun havde endnu ikke set ham uden sin klap for øjet, så hun vidste faktisk ikke hvad der var sket, selvfølgelig hvis han ikke ville sige det, så behøvede han ikke sige det

"Du tager fejl, Shado..." sagde han og smilede helt varmt til hende,
"Du er den eneste, som ser mig sådan her."
Han var stilet til hverdag, med jakkesæt og håret sat, skægget trimmet og holdningen stærk. Men når han var alene med hende, kunne han vise sin mere afslappede side - og det nød han mere end han havde troet han ville.

Zuresh var fristet til at lade sin ene hånd glide udfordrende op ad hendes ene lår, og starte noget som kun ville kunne afsluttes med ren nydelse - men da hun spurgte ind til øjet, skubbede han midlertidigt tanken væk.

Det var et godt spørgsmål... og et relevant et.
"Det er en længere historie," sagde han og gav hende et kys på panden.
"Men det er ikke en kampskade... jeg gjorde det faktisk selv - for at redde mit eget liv."