Hey you!! - Matt Jonas

Melanie havde boet ude i skoven i noget tid nu. Hun havde sat hendes lille lejr op og havde fået ordnet en masse ting derude. Dog var det så utrolig koldt. Hun havde brug for noget at varme med eller andet. Så hun havde taget en lille taske på skulderen, lidt vand og tørret kød og gået ind imod byen.

Nu gik hun igennem gågaden i hendes slidte cargo bukser, militærstøvler, striktrøje og læderjakke. Hun hev jakken tæt op omkring hendes skuldre og travede afsted igennem gaden, glad for at de mange folk undgik hende, da hun var utrolig beskidt og lugtede lidt.

Hun kiggede rundt efter nogle containere som var i læ for regnen og fandt nogle, lidt inde i en gyde. Hun satte i løb og smuttede hurtigt derover, hvor hun trak hendes tørklæde tættere omkring hendes nakke for at hun ikke frøs for meget.

Efter lidt tid, kom hun endelig derover, hun smed hendes taske, åbnede containeren og hoppede lidt op, så hun lå på kanten af den og bukkede sig ned for at kunne nå nogle ting. For andre, ville de blot se hendes bagdel og ben, bukket ned i den store container.

Det havde været en lang dag på kontoret! Matt havde arbejdet llnge, og havde værken nået at få Noget at spise elle sådan. ikke fordi det gjorde ham valdsomt meget. Han spiste jo ikke så tit som andre.

Men nu var det heldigvis overstået og alle kunne tage hjem for i dag. Matt stod selv i døren og holde døren for sine ansatte der var på vej hjem "taak for i dag alle sammen! jeg skal nok sørge for der er noget lækkert til frokorst i morgen" sagde han med et smil. Det gav altid bedre arbejde når man behandlede sine ansatte godt.

Han trak kraven op på sin frakke, da han gik ud. Han slog paraplyen op. Han gik mod bilen, dog var der noget der fangede han oomærksomhed. en pige der hang halvt nede i en kontainer. Hun så ud til at lede efter noget. Han gik over mod hende med rolige skridt.. "det ville nok hjælpe hvis de hoppede op i kontaineren, så ville de nok nemmere kunne nå" sagde han blot med et skævt smil

Hun var fuldt fokuseret allerede og havde fanget mange aviser i denne container, det var virkelig en god en som hun havde fundet! Melanie smed en del af dem op og på jorden udenfor, imens hun gravede efter flere. Hun havde virkelig ikke bemærket at der kom en hen og endda en fyr, som endte med at komme tæt på. Da hun hørte stemme, skreg hun op forskrækket og faldt ned i containeren så låget klappede i. Hun ømmede sig svagt og kravlede op igen og ud.

”Det gik nu meget fint indtil du kom brassende ind.” Sagde hun og kiggede op. Dog blev hun kort lidt overrumlet af hans udseende, hvilket dog kun var i et kort sekund, før hendes alvorlige ansigt dukkede op igen. Hun hev nogle af de krøllede blonde lokker væk fra hendes ansigt og om bag hendes øre, imens hun bukkede sig ned og lagde de mange aviser i hendes gamle ødelagte taske.

”Kan jeg hjælpe dig med noget eller er du for dum til at gøre mere end at spørge om utrolig kloge åge ting?” Sagde hun flabet imens hun rejste sig op igen og smed tasken over hendes skulder så den hang der.

Matt løftede lidt et øjenbryn da pigen skreg op, og faldt ned i kontanterne, hvilket fik ham til at fnyse med et kort grin for sig selv. Sikken en tøs.
Da hun kom op igen, og brokkede sig over at det gik fint før han kom, lagde han bare sin ene hånd i lommen, mens han stadig holde paraplyen med den anden.

Det var tydeligt at se på Matt at han havde penge. Alt ved ham oste af stil og penge. Han løftede et øjenbryn da hun puttede aviserne ned i sin taske. Var hun her for at stjæle aviser? Men igen, hvad skulle hun ellers stjæle i hans container? Dog undrede det ham stadig. Dog blev han en smule stram i ansigtet da hun kom med sine fornærmelser.
"ja jeg kunne jo spørge dig om hvad du laver i min container?..... eller jeg skulle måske hellere lade politiet om den sag?” Spurgte han blot.

Han betragtede hende lidt, og lagde ikke skul på hans nåde dømmende blik han gav hende. En simpel tøs der rodet i hans skrald? Hvad skulle han stille op med en som hende? Skulle han bare lade hende tage de der aviser? Eller skulle han hjælpe hende?
Men igen… hvorfor skulle han hjælpe hende?

Hun kiggede noget overrasket på ham, dog var det virkelig tydeligt at det med politiet slet ikke rørte hende. Hun grinte blot og bed sig legende i underlæben.

”De kan bare komme.” Fnyste hun imens hun strammede grebet lidt i hendes taske hvor den store bunke aviser var.

”Som om du ikke har penge nok.. Du kan da nemt undvære nogle aviser.” Gryntede hun og lukkede hendes tydeligt ødelagte jakke lidt. Det var virkelig nemt at se på hende, at hun var det stik modsatte af ham. Hun var fattig, havde ikke nok penge til at købe nyt tøj, derfor reparerede hun det hun allerede ejede. Hvilket var svar på de mange lapper og huller hun havde på hendes bukser, tørklæde og jakke.

”Meeeeeennnnnn, jeg må nok hellere smutte.” grinte hun fornøjet med et smil som lovede mange ting, hvis han ville prøve at stoppe hende. Et smil som ofte fik det til at løbe koldt ned af ryggen på så mange andre personer. Melanie skød frem, hun løb forbi ham med overmenneskelig fart, videre rundt om hjørnet og ud på gågaden.

Matt så blot på hende da hun grinte over politiet. Han havde nu heller ikke tænkt sig at kontakte dem, hvis dette gik ham på, havde han selv ordnet det. Dog døde han ikke af at miste nogle aviser der allerede var smidt ud.

Han smilede bare roligt da hun pointerede at han havde penge nok. Ja det havde hun nok ret i!
”ja.. det har de nok ret i… Men hvis de havde spurgt kunne de bare have fået nogle af dem, og så havde de ikke behøvet kravle rundt i den der container” sagde han bare.
Han så på hende da hun besluttede sig for at begynde at løbe. Han sukkede bare tungt over hende. Sikken en underlig pige.

Dog brød han sig ikke om at hun så ud som hun gjorde, og at hun rande rundt på den måde. Tænk hvis nogle havde set hende komme ud der fra? Så ville de tro at han behandlede sine ansatte dårligt..
Han gik over til sin bil, og satte sig ind på bagsæden ”vær venlig at følg efter den pige der” sagde han roligt.
Bilen satte efter hende, og kørte op på siden af hende. Han rullede vinduet ned, og så på hende ”Bliver de ikke våd der ude?” spurgte han bare.

Han så over på hende ”hør… jeg vil gerne hjælpe dem!... Så hvad med at de sætter dem ind, og så kan vi tale om det over en middag?” spurgte han roligt. Som om hun var en person han havde mødt utallige gange.

Melanie så bilen køre op ved siden af hende, hun vidste med det samme at det var den åndsvage rigmands tosse. Måden han snakkede til hende på, gjorde hende pænt vred og hun knurrede lavt, mærkede hvordan hendes øjne kort forandrede sig til den lilla og sorte farve, som den altid gjorde med hendes dæmon øjne. Melanie løb tæt på bilen, sprang hen over hjelmen på den og på vejen, smækkede hun sin håndflade på. Hun brugte hendes evne og sugede alt strømmen ud af bilen, som gik den til at gå i stå. Derefter strakte hun hendes hånd op, sendte lynet op igennem luften og op i himlen, hvorefter hun stormede afsted igen, imod en gyde, hvor hun væltede om, hev efter vejret og satte sig på jorden. Det krævede altid meget for hende at suge så meget energi, og biler var de værste. Selvom hun sendte det afsted igen, så havde den store mængde strøm kort været i hendes krop, hvilket fik handsken på hendes hånd til at ryge og hende håndflade rimelig brændt.

”Det var det værd..” Knurrede hun glad. Melanie sad lidt og hev efter vejret, imens hun rodet i hendes taske, efter noget at forbinde hendes utrolig forbrændte hånd med.

På bilens hjelm, var der en kæmpe stor bule og et meget forbrændt aftryk af hendes hånd, plus noget fra hendes handske og noget forbrændt hud fra hendes hånd.

Okay, Matt havde nok ikke regnet med at hun ville tage imod hans tilbud mod det samme! Men han havde heller ikke regnet med at hun ville ”angribe” hans bil. Han så til mens hun hamrede sin hånd mod hans bil, og sørgede for at den gik ud. Han så efter hende da hun forsvandt, og steg ud af bilen.

Han gik om foran den, og så den store bule hun havde lavet i hans bil. Han sukkede bare opgivende. Den tøs var begyndt at gå hende på næverne. Matt så på sin cheffør ”sørg for at der kommer nogle og henter den” sagde han bare, og gik den vej han havde set tøsen løbet.

Han havde heldig vis en evne til at kunne genkende folks aura. Og hendes havde han også opfanget. Han gik over til den gyde hvor hun sad, og stoppede i enden af den. Han lænede sig op af muren. ”sig mig? Er det en måde at takke på når jeg tilbyder dig mad?” knurrede han lidt. Han sukkede, og stak hånden i lommen, han fiskede en pakke med smøger op, og tænde en, trods regn vejret. Han så på hende. ”Måske skulle du få en til at se på det der” sagde han roligt, og pegede mod hendes hånd

Hun kiggede op på ham, da hun opfangede hans fært, en svag knurren kom fra hende og hun rejste sig imens hun knyttede hendes sårede hånd. Okay, han gik hende virkelig på næverne nu. Melanie gik hurtigt over imod ham, efterlod tasken på jorden.

”Måske skulle ud finde en anden at plage? Jeg har ikke behov for sådan en rig stodder som følger efter mig. Jeg prøver ligesom at finde noget som gør at jeg ikke vil fryse ihjel i nat og nu er aviserne våde!” Skreg hun vredt og hendes øjne lyste op igen i den lilla farve.

”Ugh! Nu skal jeg jo finde på noget nyt..” Knurrede hun og stoppede små 2 meter væk fra ham imens hun vendte sig halvt om og kiggede på tasken. Hun var helt gennemblødt og små rystede lidt på grund af kulden. Ikke noget hun som sådan lagde mærke til, men hendes menneskelige krop gjorde.

Matt stod blot og røg lidt på sin smøg, og lagde ikke det store i at hun råbte af ham og kalde ham de værse ting.. Han betragtede hende bare lidt da hun kom over mod ham, og han lod hende bare rase ud som hun ville. Han tog et roligt sug i smøgen, og virkede helt i gennem meget roligt. ”Tja… jeg tilbød dem faktisk at de kunne komme med mig og få noget at spise… Noget VARMT og spise…” sagde han blot og vente blikket mod hende.

De mørke øjne printede sig ind på hende som et rovdyr der havde set sit bytte. ”Jeg er ikke synderrligt glad for den bule de har lavet i min bil.. slet ikke når man tænker på at jeg INTET har gjort for at irratere dem… tvært imod!.. jeg har KUN prøvet at hjælpe dem, men det er dem der har reageret voldsomt hver gang” sagde han roligt. Og faktisk havde han ret. Han havde ikke sagt hun ikke måtte få aviser, han ville endda tilbyde hende at hun ikke behøvede at grave efter dem mellem hans skrald.

Han havde tilbudt hende mad, og hun havde valgt at bule hans bil. Han så roligt på hende. ”jeg kunne tilbyde dem noget at spise, og et varmt sted at sove… Måske et sted hvor de kunne få et varmt bad” sagde han blot roligt.
Han stak hænderne i lommerne. ”når…. Men det har jo ingen interesse” sagde han blot, og vende rundt og gik ud af giden mens han skuttede sig lidt ”de må have en god dag frøken, jeg håber de finder nogle nye aviser” sagde han blot og begynde at gå tilbage mod bilen.
Han havde ikke tænk sig at bruge hele dagen på den uforskammede tøs

Hun blev ret tavs. Dette forvirrede hende. Hvorfor ville han være så sød? Der måtte ligge noget i det.. Hun forstod det ikke. Det var tydeligt på hende at hun var meget forvirret og hun blev helt mundlam. Et varmt sted og sove? Varm mad og et bad? Hun kiggede op efter ham.

”Vent..” Hviskede hun og små løb efter ham. Hun greb hans hånd hårdt, bremsede ham og gik om foran ham.

”Hvorfor er du så sød? Jeg er fremmed.. Endda fattig og hjemløs.” Sagde hun og det var tydeligt på hende at hun var forvirret. Dog var der ingen vrede i hendes øjne lige nu.

Melanie blev dog pludselig overrasket, da en ung dreng kastede en sten efter hende.

”HAHA! Hvor du lugter!” Grinte han og løb afsted. En voldsom vrede blussede op i hendes øjne og hun rakte op og mærkede hvordan blodet strømmede lidt fra et sår i hendes hovedbund efter stenen. Hun blev så gal, at det ville være nemt for manden at se, at hun ville løbe efter drengen. Og nok slå ham ihjel. For hun greb en utrolig lang springkniv fra hendes lomme, slog den ud og begyndte at gå.

Hvis han ikke stoppede hende, ville hun storme efter drenge og skærer halsen over på ham.

Matt stoppede da han mærkede hendes grab om hans hånd, dog trak han den hurtigt til sig. Han var bestemt ikke interesseret i at blive set hånd i hånd med en pige som hende.  Han så på hende og hørte hendes spørgsmål. ”jeg har intet imod folk der ingen penge har hvis det er det du tror?... Jeg har selv været der, så hvorfor skulle jeg træde på jer?” spurgte han blot.
Han så roligt på hende. ”som du slev sagde, så har jeg penge nok.. jeg kan godt undvære nogle” sagde han bare. Han skulle til at sige noget da hans opmærksomhed, blev dog fjernet fra hende da en ung mand valgte at kaste en sten efter hende.

Han lagde mærke til hendes reaktion, men gik dog efter hende. Han tog fat om hendes hånd med et fast grab og vristede kniven fra hende ”Det der ville kun gøre det værre!.. kom med” sagde han så bare, og trak hende med sig.

Han gik ud mod vejen og prajede en taxa. Han hev hende med ind i den, og så på chaufføren. ”til Quatre” sagde han bare, som om det var en almindelig restaurant han skulle hen til. Men dette var dog det dyreste og fineste hotel i byen. Lænede sig tilbage i sædet og så på hende ”Nu ødelægger du ikke også den her bil vel?” spurgte han bare med et kækt smil på læben

Hun knurrede vredt som en gal kat, da han hev hende imod taxaen. Hun kæmpede for at komme fri, men det var som om han tydeligt var meget stærkere end hende og hun gav lidt op og fulgte med ham.

Da de kom ind i bilen, lod hun ikke mærke til hvad han sagde, da hun slet ikke kendte byen. Det var et mirakel at hun ikke var faret mere vild. Hun lænede sig blot tilbage, krydsede hendes arme hen over brystkassen og kiggede ud af vinduet imens hun svagt rystede i hendes meget beskidte og våde tøj.

Hun var kold og våd, helt ind til knoglerne og det kunne hun nemt mærke lige nu. Hendes tænder klaprede svagt og hun rystede tydeligt, selvom hun virkelig prøvede at lade vær.

”Pas på.. Ellers ødelægger jeg dig..” Knurrede hun blot og kiggede over på ham imens hun kæmpede imod hendes voldsomme temperament.

Matt tog sig ikke sønderligt meget af hendes knurren. Han var ikke sådan at skræmme, og han ville bestemt ikke blive det af den pivende knurren der kom fra den lille killing lige nu!
Han trak hende blot med sig, og betragtede derefter hvordan hun sad helt tøse fornærmet med armene over kors og så ud af vinduet.
Dog lagde han mærke til at hun frøs en del! Han spekulerede på om han skulle give hende sin jakke, men kom frem til at hun sikkert ikke engang ville gide tage imod den.

Han hørte hvad hun sagde og et skævt smil kom frem på hans læber, nærmest sadistisk "hm det vil jeg da glæde mig til" svarede han hende med et fadt blik.

Efter noget tid var de fremme ved hotellet. Matt steg ud og betalte chefføren. Han åbemde dørenn for hende så hun kunne komme ud, og så roligt på hende " kommer du?" spurgte han foran den store og meget flotte bygning

Hun kiggede kort på ham da han svarede, krøb sig lidt sammen på en måde imens hun hurtigt kiggede væk igen. Hun brød sig ikke om den reaktion, hun forstod ikke hvorfor han ikke løb væk? Hun skræmte normalt folk væk fra hende hele tiden, dog ville denne fyr hende gerne på en måde. Han ville hjælpe hende!

Melanie kiggede blot i stilhed, ud af vinduet og ventede på at de kom frem. Da de så endelig gjorde, sad hun og stirrede måbende ud af vinduet. Det var et KÆMPE og meget luksuriøst hotel, som de var stoppet ved. Okay, han var rig, meget rig. Hun ville blive smidt ud med det samme, hvis hun blot trådte ind på denne grund, alene.

Hun vidste ikke hvad hun skulle sige, da hun steg ud af bilen, hørte døren lukke og bilen køre væk igen. Hun sank en klump i hendes hals og kunne ikke få sig selv til at gå nærmere.

”Jeg.. Tror ikke jeg må komme derind.” Sagde hun lavt og følte sig pludseligt meget beskidt. Utrolig beskidt. Hun hev efter vejret, holdte hendes hænder foran hende selv, i et stramt greb.

Matt så på hende da hun begynde at tale om at hun ikke måtte komme der ind. Han smilede bare roligt, og på en måde selvsikkert.
”du er sammen med mig… så bare tag den med ro” sagde han blot, som om det løste det hele. Og det gjorde det også. Han var meget velset på dette hotel, og han gjorde meget for at reklamere om dem i sin avis. Derfor fik han også en hel del goder, og mange ting behøvede han ikke betale for. Og rasten kunne han nemt betale sig fra.

Han lagde bare roligt sin arm om hendes lænd, og trak hende med ind. Da de kom ind, blev de mødt af en varme, og ikke mindst den meget eksklusive atmosfære. Matt trak hende blot med op til skranken. Ham der stod bag, så først kun Matt ”åh god aften Hr Jonas, samme værelse som….” han stoppede midt i sin sætning da han så Melanie. Manden bag skranken fik et lidt skabt udtryk, og gav hende tydeligt et elevator blik, men ikke et af de gode.
Matt hev blot Melanie en smule mere ind mod sig. ”Ja tak bare det sædvanlige værelse” sagde han blot.
Manden vende hurtig opmærksomheden mod Matt igen, og blev en smule flov over han havde nedstirret Melanie på den måde.
Han begynde at skrive en masse, og vende sig så rundt og tog fat i en nøgle. ”versego Hr Jonas, jeg håber de må nyde deres ophold” sagde han med en stemme der var alt for ivrig for at gøre tingene gode igen.

Matt tog imod nøglen og smilede bare høfligt. Han trak hende med over mod elevatoren, men stoppede dog, og så tilbage mod skranken ”forrasten vil de sørge for at der kommer en af de kvindelige ansatte op til mig om lidt?” sagde han bare. Manden i stanken nikkede blot dybt som ja.
Matt gik over til elevatoren og trykkede på kanppen. Da den kom ned, gik han ind og trak hende med, og først der inde slap han hende.
Han så på sit ur. Som om der var noget han skulle nå.

Hun kiggede meget overrasket på ham da han lagde en arm omkring hende, der kom dyb rødmen på hendes kinder og hun kiggede væk. Da de kom ind, skulle hun til at spørge om hvorfor han havde armen omkring hende og hun havde tydeligt sænket hendes blik. En voldsom trang til at sparke alle der var derinde, fyldte hende. Specielt den klamme mand bag skranken, som de gik op til.

Melanie, stod der bare, helt stille og Matt ville hurtigt kunne høre en dyb knurren fra hende og hvordan hele hendes krop blev spændt op, klar til at flyve i struben på manden. Men en svag peben kom fra hende da han hev hende mere ind til sig.

Duften fra hans hud var så voldsom for hende, han duftede virkelig dejligt! Da de kom ind i elevatoren hev hun lidt efter vejret da han gav slip, som om hun kunne trække vejret igen da han gav slip.

”Hr. Jonas? Spøjst navn..” Mumlede hun blot imens hun kiggede rundt i elevatoren. Hun kom svagt i tanke om at hun slet ikke kende hans navn faktisk, de havde jo ikke præsenteret sig for hinanden endnu.

Matt mærkede tydeligt hvordan hun var anspændt. Men det var der vel ikke så meget at sige til? Det var nok rat uvant for hende at være sådan et sted, og han vidste også godt at det kunne være utrolig belastende med alle de mennesker der mente de var meget bedre end hende.

Da de kom ind i elevatoren, og hun hev lidt efter vejret, smilede han bare roligt. Han lænede sig op af væggen, og hørte hvad hun sagde. ”det er et ”kunstner navn”.. eller hvad man nu kalder det” sagde han blot roligt. Jonas var ikke noget han var født med. Det var Matt jo heller ikke. Men det var det, det var endt med da han kom op på jorden. Men det var også mange år siden, og den gang var det meget anderledes og særligt. Og det var det Matt stræbede efter! Det var det han altid stræbede efter.

Elevatoren stoppede på 18 etage. Han gik ud, og så på hende, ventede på hun gik mod, og begynde så at gå ned af gangen da hun fulgte efter. Han gik helt ned for enden af gangen, og låse døren op, ved at sætte et nøgle kort i døren.
Døren gik op, og han åbnede den. Han lod hende træde ind først, i det der var en enorm suite! Det var en stor stue, med panorama vinduer, og utrolig meget lys og yderst fine møbler. Der var et stort sove værelse, og et stort bade værelse.

Matt lukkede døren efter dem, og gik selv med ind. Han åbnede sin jakke og smed den på sofaen, sammen med sin blazer. Han så mod hende. ”Når… nu er det vidst også på tide at jeg høre dit navn?” sagde han blot mens han knappede knapperne op på skjortens ærmer, for så derefter at smøge dem op til lige under albuen.

Hun fulgte bare med i stilhed og kiggede omkring sig, nikkede til hvad han sagde imens de gik op imod det sted han åbenbart havde lejet til dem. Det var tydeligt at hun lige nu ikke følte sig alt for tryg, specielt ikke når han nu stod og smed jakke og det hele foran hende. Eller, kun jakken og blazeren.

”Melanie Kami-Kaze. Det er det navn jeg er blevet givet. Kami-Kaze er dog blot noget som nogle japanere i en overgang kaldte mig.” Sagde hun imens hun smed hendes meget slidte og våde jakke. Hun havde kun en ret ødelagt top på inden under. Hendes underarme og hænder var dog dækket i ødelagte og meget gamle bandager, tydeligvis noget hun aldrig tog af. Men kun tilføjet til, når det gik i stykker.

Melanie kiggede rundt i suiten og gik ikke rigtigt rundt, siden hendes meget beskidte støvler havde efterladt et lille spor, så hun stod kun lige i entreen og tog dem hurtigt af imens hun hang hendes våde jakke op.

Hun gik derefter ind, i hendes bade tær, efter hun havde efterladt de tykke sokker i støvlerne.

”Her er flot..” sagde hun lavt og trak hendes lange våde hår over hendes skulder.

Matt betragtede hende som hun stod der i entre’en, helt nervøs og våd. Han gik lidt rundt i stuen. Han gik stadig med sko på, dog havde han tørret dem af. Han gik over mod spisebordet der stod der inde, og tog et æble der fra, og tog en stor bid af, mens han nuppede avisen der lå på bordet, selvfølgelig hans egen, og begynde at læse.

Han smilede til hende da han fik hendes navn, og nikkede over det. Han var nu meget godt tilfreds med at hun valgte at give ham hendes navn. Han betragtede hende lidt, men diskret mens hun tog sine sko og strømper af, og hang sin jakke ud. Han så lidt på hende da hun kom ind i rummet. Han lod hende se sig lidt om mens han stadig spiste af sit æble.
Han smilede lidt over det hun sagde, og lagde avisen lidt. Han havde sat sig i sofaen, og lagde nu det ene ben over det andet, ”Har du aldrig været sådan et sted før?” spurgte han med et smil.

Matt rejste sig op, og gik hen mod en dør der førte ud mod badeværelset ”Når… se dig endelig om.. jeg er tilbage om lidt” sagde han roligt og gik ud på badeværelset. Han tænde for vande i det store boblebad. Han kom noget sæbe og sådan i, og ventede til det var fyldt, og gik ud i stuen igen. Han så på hende ”Du kan bare smutte ud på badeværelset, der er et varmt bad klar til dig” sagde han roligt, og satte sig ned i sofaen. Han så på hende.

Hun kiggede lidt over på ham, imens hun gik rundt. Hun kunne tydeligt mærke hvordan han betragtede hende, hvilket fik hende til at gyse svagt. Det var ret nemt at se at hun ingen bh havde på, specielt fordi toppen sad stramt på hende, men det var hun endelig pænt ligeglad med.

Melanie kiggede op, da hun så hvordan han gik imod et rum, hun nikkede blot og begyndte at kigge overalt, i de mange skabe, i soveværelset, i stuen og køkkenet. Hun fandt skålen med frugt, hvor hun greb et æble, som hun havde set at han gjorde, hvorefter hun langsomt gik over imod de store vinduer.

Hun havde ingen fornemmelse af hvor højt de endelig var oppe, men pludselig blev hun helt målløs. Hun så udsigten, kunne næsten mærke vinden i hendes hår og det hele. Hun greb hurtigt håndtaget i døren, åbnede vinduet og løb ud på den lille terrasse. Et stort smil var på hendes kinder, hun hoppede op på hegnet, og satte sig med benene ud over kanten. For mange ville det virkelig se ud som om hun var ved at springe ud over kanten, men hun mærkede bare vinden imod hendes kolde hud og våde hår, regnen var hun endelig pænt ligeglad med. Hun åndede langsomt ud og slappede helt af imens hun lukkede hendes øjne og nød fornemmelsen.


Det kunne nemt ligne at hun var helt i en trance, sådan som hun sad der, på vej til at falde næsten.

Matt kom ud i stuen, og kunne ikke få øje på Melanie nogle steder, indtil han så hende ude på altanen, Han så hvordan hun sad på kanten, og blev en anelse overrasket. Dog frembragte det kun et smil hos ham. Hun var virkelig noget for sig selv.
Han gik roligt ud til hende, og stillede sig op af væggen ”Du ender med at skabe for meget tumult… de sender både rednings helikopter og det hele” grinte han lidt.
Han gik hen til geleneret, og lænede sig ind over det, så hans albuer hvilede med det. Han så ud over byen. ”sikke et syn….. det er ikke hvad det har været” mumlede han lidt for sig selv.
Han havde elsket byen for mange år siden. Alle de gamle med smukke bygninger. Alt den ro og pli. I dag farrede folk rundt, kørte stærkt ned gennem gaderne, og de store og absolut grimme bygninger.


Han rettede sig kort efter op, og så på hende ”når jeg har gjort et bad klar til dig, så se hellere at hoppe i det inden det bliver koldt” sagde han roligt, og begynde at gå ind mod stuen, hvor han atter satte sig med avisen og begynde at læse, trods han kende alle nyhederne

Melanie kiggede op på ham da han kom ind og nikkede lidt. Hun brød sig heller ikke om hvordan nutiden så ud, ingen natur var at se herinde i byen, det som var, så alt for kunstig ud. Det var tydeligt at mennesker havde plantet det. Hun vendte om og hoppede ned igen og indenfor, hvorefter hun lukkede døren igen.

”Okay..” sagde hun blot og gik ud imod badeværelset, da hun kom ind, lukkede hun døren lidt i. Hun smed hendes tøj i en bunke og tog også hendes armbind af. Da hun endelig stod helt nøgen, kiggede hun lidt på hendes hænder. De var helt vandsiret, specielt fordi hendes hænder altid blev ødelagt lidt af hendes lyn. Varmen og kræften kunne hendes menneskekrop ikke klare, derfor var hendes hænder helt arret og hendes fingerspidser lidt følelsesløse. Hun sukkede og kiggede på hvordan de mange ar var spredt sig lidt op af hendes underarme. Det var grimt.. Men faktisk de eneste ar på hele hendes krop.

Hun gik roligt over til badekarret og hoppede op i varmen, sukkede tungt og gled helt ned i den.

Matt sad blot rolig i stuen og læste sin avis, indtil det bankede på. Han gik over og åbnede, og en und kvinde stod uden for. En af stuepigerne. Matt smilede stort ”åh glimrende.. Nu skal du høre jeg har en ung pige med der skal bruge noget tøj, er det noget de kan klare?” spurgte han.
Den unge piger der allerede var helt betaget af Matt, nikkede lidt ”uhm… hvad slags skal det være.” spurgte hun stille.

Matt fandt sin pung frem ”jeg skal bruge en middags kjole, noget de tænker er pænt og samtidig moderne, oh.. og meget gerne med et par hansker til, lange.” sagde han og så ned på Melanies sko. ”uhm og nogle sko, gerne flade eller med tyk hæl… og så skal jeg bruge lidt almindligt pænt hverdags tøj, nogle jeans og nogle trøjer.. og noget udnertøj” han fiskede nogle penge op, og rakte dem til pigen ”her.. hvis ikke der er nok, så får du dem bare til at skrive det i mit navn” sagde han, og rakte hende endnu en sæddel, hvad der ca svarede til 200 kr. ”og her er lidt for ulejligheden” sagde han med et roligt smil.

Pigen måbede, men takkede og smuttede så afsted. Matt gik over til sofaen igen, og satte sig til at læse videre. Han fiskede en pibe op af sin frakkelomme der lå ind over armlænet. Piben var en gammel vane, fra den gang det var meget nobelt at ryge på sådan en. Men det havde hængt ved, han elskede duften af den.

Melanie hørte ikke at nogen bankede på døren, hun lå blot i vandet og nød virkelig stilheden i rummet, varmen og den dejlige følelse af et bad. Hun sukkede og rullede om på hendes mave, lagde hendes arme op på kanten og lod hendes hage hvile imod dem. Hun kiggede rundt i badeværelset og studerede det. Han var rig, det var tydeligt og hun forstod ikke hvordan folk gjorde det.. Hun var åbenbart ikke så god til det med mennesker, som han nok var. Der skulle intet til før hendes anden personlighed slog over og overtog det hele. Hun log hendes hale vokse ud. En lang, hvid, lidt skællet og tynd, hårløs hale. Der var 3 meter lang og bevægede sig rundt som en slange over hende.

Hun brugte den til at række over og gribe en børste som hun hev tilbage og begyndte at skrubbe hendes ryg og bagben med den, med halen. En dyb spinden som en kat kom fra hende imens hun fik vasket sig med den. Hun trillede derefter om på ryggen og brugte halen og børsten igen til at få skrubbet alt skidt af.