Angel and devils pt 2. - Matt Jonas

T: 23:12
S: Diskotek
O: Fulde mennesker i mørket, med blinklys, og høj musik.
V: ?

Det velkendte diskoteks pumpen i bassen, varmen og de fulde mennesker, fik Mila bare til at sukke. Det hele mindet bare om ham. Nej Mila. Det var ikke derfor du var her. For at drukne dine sorger. Nej, Mila var her fordi hun havde mødt en ny veninde i teatret, da hun var derude for at danse.
Lige siden, har pigen ikke kunne ladet hende være, fordi hun kunne se at Mila var ked. Så nu var hun her - Mila altså - fordi hendes nye veninde Nanna, ville præsentere Mila for hendes bedste ven Thomas. Mila havde ikke lyst til at møde nogen. Hun ville bare ligge i sit hul, af en lejlighed, og se netflix på sin hullede madras.

De unge mennesker, da dansede op i hinanden, fik det til at snørre sig om Milas hals. For blot 2 uger siden, havde det været hende og Matt, som dansede sådan. Hende som dansede op ad Matt, og Matt som så lagde armen om hende. Hvor ville hun ønske at hun havde en tidsmaskine nu, og kunne gå tilbage. Tilbage til at være den ubekymret, glade Mila. Før ærke-englene fuckede det hele op.

Mila prajede til en af de let påklædte piger, der spankuleret rundt i klubben. Pigen kom hen til Mila, ved sofa arrangementet i klubbens mørke hjørne, og spurgte hvad hun skulle have.
''Bare en Mojito, og 3 vodka shots''. Mila skulle være let beruset, før hun skulle møde denne såkaldte ''Thomas'' og især, hvis hun skulle være her hele aften.

Da pigen var kommet tilbage med hendes drinks, gik der ikke mere en 3 sekunder, før hun havde bundet alle tre shots. Hun skulle bare ned med det. Mila skar en let grimasse, og tog så sin Mojito op i hånden. Mila kiggede igen ud mod den hede menneskemængde, på dansegulvet, mens hun sippede til det lille, grønne sugerør til hendes drink.

Matt sad i dette øjeblik i en Taxa på vej i byen, sammen med nogle af de unge ansatte i hans firma. Selvom han egentlig havde en politik om ikke at gøre den slags med ansatte. Men de sidste 2 uger havde Matt ikke lavet andet end at arbejde, og denne aften syntes hans ansatte at det blev for meget. 
De 3 unge journalister havde lokket deres, (hvad de troede) jævnaldrende chef med på diskotek. 
Og dette kunne vel heller ike skade.. måske havde han blot brug for at komme lidt væk fra kontoret, og ikke mindst sin villa.. 

På det sidste havde den virket så uendeligt stor. Det var sært Matt havde kun EN gang i sit liv følte sig ensom, og set var den gang han var nød til at forlade Beth.. men.. etter kunne umuligt være det samme!? 
Mila havde han kun kendt 2 dage, og Beth havde han levet sammen med i næsten 20 år!! 

Endelig ankom de til diskuteret, og da dette var rundt regnet det tredje sted de habde været siden kl. Var 19 så var Matt allerede der v or han kunne mærke det.. hvilket tydet på at han VIRKELIG havde drukket meget, da han som djævel havde svære ved at blive fuld. 

Endelig kom de til diskoteket, og fik fundet sig et bord, hvor der med det samme blev købt en flaske shorts, 2 flasker vodka med tilhørende sodavand + en håndfuld bajere. Der var dømt druk på den helt vilde måde. Og det var selvfølgelig Matt der betalte!

Mila hørte en større gruppe drenge skåle, et sted ude i diskoteket, men lige inden hun skulle dreje hovedet mod dem, var der nogen der råbte hendes navn, tværs gennem klubben.
Mila vendte sin opmærksomhed mod stemmen, og blev mødt af Nanna. Ved siden af hende, stod en middelhøj fyr med karamelfarvet hår og dybe smilehuller. Suk. Så startede aften.
''Mila, må jeg præsentere dig for min halvbror, og bedste ven. Thomas'' Sagde Nanna, tæt op af Milas øre så hun kunne høre, hvad hun sagde. Mila nikkede blot, og smilede et falsk smil til Thomas, og rakte sin hånd, til ham. Men han ignorerede bare Milas hånd, og gav hende et stort kram istedet.
Mila ustødte et mindre gisp, af forskrækkelse. Men gispet blev overdøvet af musikkens høje pumpen. Mila kiggede bare ud mod menneske mængden, mens Thomas stadig havde hende i et kram. Det var dér Mila fik øje på ham. Han sad sammen med en masse andre unge drenge, og drak. Mila fik en sær følelse. Hendes hjerte pumpede ekstra hurtigt, og hendes hals blev endnu mere tør.

''Jeg har brug for en drink'' Råbte hun, og slap Thomas' greb. Nanna fejede hende bare væk og sagde:''Bare lad mig. Så kan i to lærer hinanden at kende''. Nanna insisterede virkelig. Hvilket irriteret Mila ret så meget, men hun kunne heller ikke være det bekendt overfor Thomas. Hun satte sig tilbage i sofaen, efterfulgt af Thomas. Mila kunne ikke fjerne blikket fra Matt, som sad over i den anden ende med sine venner. Var han kommet videre? Mila hørte Thomas' stemme i baggrunden, men ignorerede ham.

De mange drenge sad bare og larmede, det var tydeligt at de alle havde fået en hel del indenbores.
Matt sad lænet op af sofaens ryg, med et glas ren vodka i hånden. Som om han ikke helt var til stede.

Han vågende da pludselig da den ene af drengene puffede til ham. Han så op, og foran deres bord, stod en lille flok piger på omkring 6 stk. "Ville der måske være plads til et par stykker til?" spurgte den ene pige med en stemme der var en blaning mellem sød og lokkende.
Alle drengene så kort på Matt.
Matt så helt forvirret ud, skulle han pludselig give tilladelse til det. Han trak bare på skuldrene "Her er vel massere af plads" sagde han blot, hvor efter alle de andre drenge rejste sig, og hjalp pigerne ind mens de smilede og kom med en masse komprimanger.

Inden Matt havde set sig om, havde han en pige på hver side, og det så bestemt ikke ud til at de havde noget imod at dele. I hvert fald lagde begge piger benene over kors, og lod de ene hvile over Matts knæ. Han skulle lige til at sige fra, da han tog sig selv i at tænke Hvis Mila så det her ville hun blive vred.. han slog tanken væk.

Han kunne ikke tænke på det nu.. han havde ikke hørt fra hende i 2 uger, så det måtte nok betyde at alt det de havde, var slut. Så hvorfor ikke bare leve livet som han havde gjort før?
Han kom med et smil, og lagde armene om begge piger.

"Nårh... skal jeg aldrig ha' afvide hvad i to hedder?" sagde han med en charmerende stemme.
Pigerne fniste lidt, og fortalte deres navne, hvorefter de blot sad og snakkede og grinte.

Mila så, hvordan den lille gruppe piger bare smøgede sig ind mellem Matt, og de andre drenge. Hun kunne ikke lade være at skære tænder. Hun var ikke vred. Hun var så frustreret. Hun bebrejdede ikke pigerne. Hun var jo selv sådan overfor Matt, da hun mødte ham for 2 uger siden. Desuden var pigerne også utrolig kønne.
''Så i 2! Så skal der festes'' Råbte Nanna, og nærmede sig Mila og Thomas. Mila løsrev blikket fra Matt, da hun så at han havde lagt armene om pigerne. Hun havde set rigeligt, og nu skulle hun bare drikke og komme ud herfra. Det stak i Milas hjerte at sidde her, og se Matt var kommet videre. Var hun da ikke selv kommet videre? Nej... Mila ville bare ikke konfronterer sin fortid, og belaste Matt. Det var ihvertfald det hun hele tiden sagde til sig selv.

Mila kiggede på Nanna, som var kommet med en bakke fyldt med shots-glas og 2 flasker sprut. Lige, hvad hun trængte til. Nanna delte de 15 glas ud, så vi fik 5 hver. Nanna fik kun chance for at hælde den brune væske, op i Milas glas, inden hun var begyndt at bunde alle 5. Både Nanna og Thomas kiggede forbløffet.
'Well.. Go Mila! 5 mere, søde?'' Spurgte Nanna. Mila nikkede bare, og brugt al' sin koncentration på ikke at kigge på Matt.

5 shots mere var sat på række, men nu ventede hun på at de andre var klar. Thomas talte ned fra 3, og så drak de om kap. Mila vandt lige med 1 shot hurtigere end Thomas.
Uden Mila havde noget imod det, lod Thomas glide sin hånd op og ned af Milas lår, og legede ved kanten af hendes kjole. Men det løftede ikke hendes humør, af der var en anden som var interesseret i hende. For det var i ham, hun ville have.


''Skal vi ikke danse?'' Spurgte Mila. Dans kunne løfte hendes humør, og nu, hvor hun havde en ''veninde'' med, kunne det blive endnu sjovere. Så de alle tre rejste sig, for at gå ud mod danse gulvet.

Dette var bestemt ikke en uvant episode for Matt. Men i aften var det anderledes, selvom de 2 piger ved hans side var smukke.. så var jo vand ved siden af den pige han allerhelst ville have til at sidde her..
Matt blokkede for tankerne.. han kunne ikke bruge sin tid på at tænke på hende. Det havde han gjodt i 15 år med en anden kvinde, og det var hårdt nok.
Han kunne ikke lave om på hvad han havde gjort i fortiden, og på den anden side ville han heller ikke..
Det lød hårdt, men hvis han tænke over det, var han glad for at Mila døde den aften. Ellers havde han ikke mødt hende i dag. For så var hun ikke død, og hun var ikke blevet til en engel.

Matt lyttede fraværende til de 2 piger der havde mere travlt med at tale med ham eller tage billeder af hinanden end de havde med at tale med ham.

Han sad og brummede i sine egne tanker da der pludselig var noget der fangede hans øje. Han så mod dansegulvet hvor 2 piger kom ud på det. Det var hende? Mila... hvad lavede hun her?
Han rynkede sine bryn. Var det virkelig så nemt for hende at hun bare kunne tage ud og danse og feste?..
Han så væk fra gulvet. Han ønskede ikke at se på hende mens hun fjantede rundt og havde det sjovt. men alligevel kunne hans blik ikke undgå at ramme den lyshårede skønhed indimellem

Mila grinte af Nanna, som var allerede beruset, og var igang med at flirte med DJ'en, bare for at få en dum sang på. Thomas havde hele tiden stået bag Mila, og holdt øje med hende. Mila havde ikke rigtig nogen interesse i Thomas, men hun var ikke den uhøflige type, og Thomas havde ikke gjort andet end at være sød. Så det kunne hun ligeså godt også være. Men hun kunne bare ikke slå tanken, om at Matt sad ikke mere end 100 meter bag hende, væk. Hun ville ønske at det var Matt hun kunne danse med, men han havde tydeligvist selv travlt. Mila ville ikke tænke længere over det, ellers ville tårene bare presse på, som de havde gjort så mange gange, den forrige uge.

Nanna var kommet løbende tilbage til Mila og Thomas, med et triumferende smil. Mila gættede på, at hun fik sin sang. Lige idet hun tænkte det, kom en velkendt stemme ud med et brag af en bas, ud af højtalerne. Virkelig? Var det Nannas sang? På en måde kunne Mila ikke lade være med at smile, og danse sammen Nanna, med Thomas bag hende, som dansede tæt op af hende. Bassen fra Rihannas sang 'S&M', fik alkoholen til at bruse i Milas blod, og hun følte sig en tand modigere. Hun svang hofterne, som hun ikke havde gjort, siden aften med Matt. Matt... Mila kiggede hen mod ham, og fortrød straks. Han havde opdaget hende, hvilket fik Mila til at sluge en stor klump i halsen.
Thomas var selv blevet en tand for modig, og han begyndte at befamle hende. Det gav et jag i Mila, da det gav dårlige minder. Hun vendte sig om i et sæt, og gav Thomas en ordenlig lussing. Men fortrød straks. Thomas var jo ikke hendes onkel... Folk der var forholdsvis på dem, kiggede forskrækket på Mila, da slaget sikkert lød højt.
''Undskyld... Åååh undskyld'' Mila blev så vred over sig selv. Vrede? Mila var virkelig ikke sig selv. Hun vendte sig om, og små løb hen mod toiletterne

Matt prøvede virkelig at kigge væk fra dansegulvet. Men det var virkelig svært. Han prøvede at fjerne sin opmærksomhed fra Mila, ved at tale med de andre piger. Men det hjalp ikke. Han blev ved med at lade sine øjne glide ud på dansegulvet.

Han kunne mærke irritationen og vreden stige inden i ham da han så manden der dansede bag hende. Hvad var han for en knægt der troede at han overhoved kunne komme i nærheden af at fortjene en så smuk og dejlig pige som Mila? Han var ikke intrasseret i andet end at få stillet sin tilfredshed.
Matt stoppede sig selv.. Han havde jo været på samme måde for blot 2 uger siden. Men forskellen på ham og denne fyr var vel at Matt rent fantisk gerne ville mere med hende.

Matt skulle lige til at rejse sig, da han så hvad der skete, der lød et smæl, og selvom musikken var høj kunne det høres. Han sad lidt, men rejste sig så. Han gik ud til toiletterne, og stillede sig op af væggen foran damteorilettet. Han stod med hænderne i lommerne.

Mila kiggede på den fortvivlede pige, som skulle forstille hendes spejlbilled. Hvad skete der? For over 2 uger siden, mødte hun den her utrolige fyr, som hun bare troede var en ond djævel, der ville udnytte hende. Men han viste sig så, at være det fuldkommen modsatte. Så ignorer hun ham, efter hun så at han var tilstede ved hendes død, og intet gjorde. Han lignede den djævel som hun troede han var, til at starte med. Nu er hun er hun så her, hvor hun startede. På et diskotek, danser med en dreng. Men det hele føles så forkert, fordi det er den forkerte dreng. Den rigtige sad ikke mere end 100 meter fra hende, og hun savnede ham. Hun var bare alt for såret, og pinlig berørt til at kunne indrømme det, foran ham.

Mila måtte ud herfra. Hun kunne ikke klarer at skulle se, hverken Thomas eller Matt i øjnene, efter det lille show hun lavede der.
Mila var så skamfuld. Hun havde aldrig slået nogen, udover dengang med hendes onkel. Nu har hun det bare forfærdeligt. Det var jo ikke fordi Thomas gjorde noget galt. Han var jo bare fuld...

Mila hev et stykke papir ud af beholderen, og tørrede tårene under øjnene, og på kinderne. Hun kiggede sig en ekstra gang sig selv i spejlet, og var nogenlunde tilfreds. Nu skulle hun bare snige sig forbi Thomas og Nanna, og tage hjem.

Da Mila skubbede døren til toilettet op, og den høje musik kom hende i møde, blev hun stoppet af en velkendt skikkelse, ved siden af døren. Matt. Shit.. Det var jo ham, hun ville undgå.
''Matt'' Hviskede Mila, og kiggede længselsfuldt på Matt. Hvor hun dog havde savnet at sige hans navn. Hun vidste ikke, hvorfor. Men nu, hvor han stod der, lagde hun bare armen bag Matts nakke, og knugede ham ind til sig, i et kram. Hun havde bare brug for hans nærvær som trøst. Han vidste sikkert at hun var helt ude af den, efter at have slået den stakkels Thomas.

Matt stod blot og ventede. Men samtidig kørte det rundt i hovedet på ham.. skulle han blive stående eller gå? Måske burde han gå, men på den anden side... han havde bare sådan brug for at se hende igen. 

Han så op da døren gik op. Han så på hende. Han lagde mærke til hendes blik, og skulle til at sige noget da han mærkede hendes hænder om sin hals. Han gengælde krammet, og trak hende tæt ind lod sig. Han kunne ikke dy sig fra at indhalere hendes duft, denne savnede duft. Følelsen af hendes krop mod hans. 
Hvordan kunne det betyder så meget? 
Han passede sit ansigt ned mod hendes nakke og hals "Du må ikke stikke af igen" Sagde han stille ind mod hendes hals.

Mila kunne ikke lade være med at smile ind mod Matts skulder. Den måde han strammede grebet, og sagde hun aldrig måtte gå igen. Det betød så meget for Mila, for det havde hun ikke tænkt sig.
''Det lover jeg'' Hikkede hun ind mod hans skulder. Hun trak sig lidt væk fra Matt. Hun følte sig lidt malplaceret. Hun stod helt stadset op i sin funklende og afslørende glimmer kjole, i et diskotek. Mens hun krammede lidenskabeligt, den mest utrolige mand i sit liv, næstefter hendes far.
''Men jeg må virkelig væk herfra'' Mila kiggede ud mod dansegulvet for at fine Nanna og Thomas, men de var ingen steder at se. Var de bare gået? Det var vel en fordel for hende, så skulle hun ikke snige sig hjem. Mila kiggede modvilligt, Matt i øjnene med et beklageligt udtryk.
''Jeg vil ikke stikke af, jeg vil bare gerne tilbage til mit hjem. Du er sammen med dine venner, så jeg kan bare skrive til dig imorgen tidlig?'' Mila regnede ikke med at slippe så let. Hun havde lovet én gang før at hun ville skrive, men han endte med ikke at høre fra hende i 2 uger.

Igen kiggede Mila usikkert ud mod dansegulvet for at se om Thomas og Nanna skulle være dukket op. Men igen, så var de ingen steder at se. Var de bare sådan skredet? Mila noterede sig selv at hun ville skrive en sms, til Nanna imorgen om, hvor de blev af. Lige da Mila, skulle henvende sig Matt igen. Kom den mest ironiske lyd ud af højtalerne.  Det var bare løgn tænkte hun. Den velkendte sang ''Hips don't lie'' af shakira lød ud af højtalerne, og Mila kunne ikke lade være med at kigge på Matt, og smilede usikkert. Mon han tænkte det samme som hende? Det var egentlig ret så ironisk.

Matt strammede grabet en lille smule da hUn sagde hun ikke ville stikke af igen. 
han så på hende da hun trak sin lidt væk, og endnu mere da hun talte om at hun skulle hjem. "Nej.. bliv her nu lidt!.. jeg giver en drink"  Sagde han med et smil. 
Han hørte hende sige at han han jo var sammen med sine venner  "det er ikke mine vemner.. det er bare nogle fra arbejdet" Sagde han roligt.
Han tog hendes hånd "du behøver ikke føle skyld overfor ham.. han var en nar" brummede han utilfreds. Mens han så den anden vej

Mila kiggede lidt nervøst rundt. Vejede for og imod, om hun havde kræfter og kapacitet nok til flere procenter. Så kiggede hun Matt i øjnene, hvilket ikke var fair. For det afgjorde ligesom hendes svar. Det smil kunne ingen modstå. Mila sukkede, og gengældte Matts smil.
''En drink så! Jeg skulle også være i stand, til at kunne komme ind i min lejlighed'' Grinte hun, og kiggede ned i deres hænder som var genforenet.
''Han var ingen nar. Han var bare beruset. Du burde da selv kende situationen?'' Mila kom med et skævt smil. Hendes kommentar var slet ikke ment negativt. Men med medfølelse, både for Thomas, og Matt.

Mila gik med Matt tværs gennem diskoteket. Tilbage til baren, hvor de sad på de selv samme højstole, da de mødtes første gang, og hvor Mila bød Matt et shot. Et smil spillede sig på hendes læber. Der var egentligt sket meget, på kun de 2 dage. Det var Mila både glad for, og så var det også lidt af forbandelse. Hun ville egentlig bare ønske at de havde mødtes og startet som enhver anden. Første mødet. Første date. Anden date og tredje fase. Mila havde altid ønsket normalitet i hendes liv, og efter det med Matt og ærke-englene, så kunne hun ligeså godt indse at hendes liv aldrig bliver normalt. Hun skulle have indset det for laaaang tid siden.

Matt smilede da hun sagde ja til en drink. Han så på hende da hun sagde at Thomas ikke var en nar, og rynkede brynene da hun sagde at han selv burde kunne forstå det. "det var noget andet med os?" sagde han blot. Han vidste godt at det egentlig ikke var. Men tanken om at en anden dreng stod og ragede på hende, og prøvede at score hende, fik hans blod til at pumbe rundt i kroppen på ham. Og han kunne mærke at han for et øjeblik blev meget irritabel.

Han fulgte med hende ind til baren. Der var noget ironisk i at de sad netop her. Han bestilte 2 drinks til dem, og smilede blot til hende da han gav hende en.
Han så sig om, på den ene side håbede han ikke på at se mere til ham Thomas. På den anden side var der en LILLE stemme inden i ham der sagde Han skulle bare se os nu

Matt vidste udenmærket at det var forkert, men han kunne stadig ikke lade vær med at fryde sig lidt.

Mila skævede over på Matt. Hvorfor føltes det her så akavet for hende? Altså, det var jo hende som ikke havde skrevet til Matt, og bare ignoreret ham. Men alligevel bød han på en drink, som var det hele hans skyld. Milas humør dalede en smule, da hun godt vidste at hun intet havde at være sur over. Matt skyldte hende ikke noget, hverken dengang i 1915, eller nu. Hun kan ikke forvente, at han var hendes prins på den hvide hest, som reddet hende. Mila var bare blevet så frustreret over det sammentræf, for 2 uger siden, at hun lod sin vrede kanalisere på Matt. Fuck Mila følte sig beskidt.
Hun tog imod drinken, der blev serveret, og tøvede ikke med at drikke den hele. Denne aften var en katterstrofe. Men lyspunktet, var hun nu sad sammen med Matt, og han smilede til hende.

''Hvad har du så lavet, i de 2 sidste uger?'' Spurgte Mila forsigtigt, og prajede til tjeneren efter en ny drink. Hendes hoved dunkede allerede, øjnene var sløve i optrækket, men de kunne lige følge med. En lille fnisen boblede et sted inde i hendes mave. Gud, hvor var hun fuld, og det var så komisk at det var den her fyr, som var delvis skyld i den. Den her vidunderlige mand... Mila bed sig i underlæben, og kiggede koncentrerende på Matt, mens hun ventede på et svar.

Matt havde ikke tænkt sig at pege finger eller placere skyld for det der var sket mellem dem for 2 uger siden.
Han kunne ikke lave om på det han havde gjort for 2 år siden.. Og han kunne godt forstå at at Mila havde reageret som hun gjorde. Det ville han måske også selv have gjort, hvis han var mere menneskelig. Men på den anden side havde han jo altid fortalt Mila at hun ikke kunne stole på ham. I dette tilfælde mente han at deres væsen var forskellige, hendes væsens natur var at være tilgivende, blid og hjælpsom.
Hvor hans der imod, var drabelig, ligeglad med andre og selvoptaget.

Han så på hende da hun spurgte hvad han havde lavet "Arbejdet.. som jeg plejer" sagde han blot. Ud over at han nok havde arbejdet en hel del mere de sidste 2 uger bare for at tænke på noget andet.
Han bemærkede at hun bestilte en drink mere, og kunne nemt se at allerede nu, havde hun nok fået en tand for meget. Han så hvordan hun bed sig i læben. Da glasset kom, tog han det inden hun nåede at drikke af det
"Du skal ikke have mere nu" sagde han roligt.
Han lod atter blikket glide ned på hendes underlæbe. Han skulle lige til at læne sig frem mod hende, da der pludselig lød en stemme "nåår der er du?! Vi kunne jo slet ikke finde dig" lød en kvindelig stemme.

Matt vende hovedet, der stod de 2 piger fra tidligere. Den ene skævede over til Mila med et nedladende blik. "Hvorfor forsvandt du så hurtigt?["/b] Spurgte den ene lidt kælent, og lod en hånd glide ned over hans skulder.
Matt kom bare med et roligt smil. [b]"Jeg fandt noget der var langt mere spændende" sagde han tilfreds og så på Mila.

Mila smilede sukkersødt, og havde hundehvalpe-øjnene fremme, da Matt tog hendes drink. På dette stadie, var Mila både modig og beruset. Hendes tanker var bare helt stoppet. Ville hun gøre noget, så gjorde hun det. Helt uden at tænke på, hvad der ville ske efterfølgende. Mila lod sine fingre køre forførende ved Matts skulder, og op til halsen. ''Be, be?'' Tiggede hun. Måske var det ikke kun drinken, hun tiggede efter. Men indtil videre, var den tilstrækkelig.

Mila så bare til, da Matt lænede sig frem, men for så at stoppe igen. De to stemmer, kom fra to høje piger, iført endnu højere stiletter. Mila var så langt inde med de procenter, at hun ikke registrerede den ene piges hånd, ved Matts skulder. Det hele gik bare så stærkt i hendes øjne. Hvis man så situationen i et par andre øjne. Så sad Mila bare pænt på stolen, med det ene ben krydset over det andet, og smilede. Som om at det der foregik foran hende, ikke generede hende. Men det var nok fordi det gik så stærkt. Hvis man også kiggede ekstra koncentreret på hende, ville man se at hun svajede efter balancen på stolen. Men ikke noget, der betød noget.
Mila opfattede Matts kompliment angående hendes tilstedeværelse, og hun smilede bare endnu mere til ham. Hun ville egentlig bare gerne have sin drink... ''Og ham'' sagde en dyster stemme, dybt i hendes hoved.

Det var tydeligt at de 2 piger blev fornærmet. De vende sig med en arrogant bevægelse, og gik der fra. Matt så kort efter dem. Selv hvis han ikke var faldet i snak med Mila igen, var der ikke sket noget mellem ham og de 2.. de var slet ikke hans type.
Han så atter på Mila, og var HELT klar over at den pige ikke skulle have mere.
Han tog hendes drink, og drak den ud. Han rejste sig fra stolen. "Kom" sagde han blot, og tog hendes hånd og trak hende med sig. Han gik mod udgangen, Men inden han nåede den, blev han stoppet af en af sine ansatte. "Chaf?.. hvor skal du hen?" spurgte han undrende, indtil han lagde mærke til hvor Matt's hånd var. "oh.." sagde han roligt. Matt så på den unge fyr der hed Mathias, en af hans bedste journalister, som også var ham der havde lokket Matt med i første omgang. Han smilede til ham "Vi ses på kontoret mandag" sagde han bare med et smil. Mathias stoppede Matt, og lænede sig ind mod ham for at sige noget "Chef...er det ikke dumt? Er du overhoved kommet over hende den anden?" spurgte han bekymrende.
Der kom et smil frem hos Matt, og så over mod Mila som en hentydning til Mathias. Mathias så kort over mod Mila, og pludselig blev hans ansigt lidt rødt "Wow... hun ER smuk.. " sagde han overrasket, da han havde forstået at Mila var den pige Matt havde talt om.
Matt smilede bare og gav Mathias et klap på skuldreden inden han tak Mila med videre

Mila rynkede brynene, da Matt drak hendes drink. ''Øv'' tænkte hun bare. Da Matt rakte sin hånd ud til hende, blev hendes humør dog løftet. Mila smilede og fniste som en rigtig lile skole pige. Gad vide om hun overhovedet ville huske noget imorgen?
''Tager du mig hjem, til min lejlighed?'' Spurgte Mila sløvt, og skulle lige genfinde balancen på sine ben.
Da de var kommet hen mod udgangen, blev Matt stoppet af en ung fyr. Mila smilede bare høfligt ved Matts side, og lænede sig lidt op af ham, for at holde balancen.
Da den unge fyr komplimenteret Milas udseende, blev hendes smil bare bredere og mere fjoget. Hun rakte sin hånd frem mod drengen, og sagde ''Mila Annenkova. Hyggeligt at møde dig'' Grinte hun. Hun kiggede glad på Matt og sagde:''Matt følger mig hjem! Er han ikke bare en gentleman?''.

Da Matt trak dem videre, vinkede Mila hurtigt farvel til drengen. ''Han var flink. Er det din bror?'' Spurgte Mila uskyldigt, og kiggede sig rundt udenfor. Der var mørkt, og kun enkelte gadelamper lyste den lille parkerings plads, og gaden op. Kulden generede ikke Mila. Egentlig var hun nok bare for fuld til at tænke på, at hun frøs.
''Hvor tager du mig hen? Jeg vil nemlig gerne hjem og sove på min madras. Du har aldrig været hjemme hos mig, har du? Det skal du prøve en dag! Det er SÅ meget anderledes, end der hvor du bor!'' Mila ævlede løs, uden rigtig at vide, hvad hun egentlig sagde. Halleluja for vodka.

Matt Så kort tilbage på Mila da hun spurgte om han tog hende med til hendes lejlighed. "hvis jeg vidste hvor den var, ville jeg da gerne" grinte han lidt, efter som at Naya aldrig havde sagt hvor hun var fra.

Matt kunne ikke helt lade vær med at grine lidt da Mila hang op af ham, og sagde til Mathias at Matt var sød fordi han fulgte hende hjem. Mathias trak også en smule på smile båndet, men gjorde hvad han kunne for ikke at virke som om han intet havde set. Det var jo trodsalt hans chef han stod overfor.

Da De gik videre, og Mila spurgte om Mathias var Matt's lillebror rystede han bare på hovedet "Han er ansat hos mig!" sagde han bare roligt.

Da de kom ud, stod Matt og kiggede efter en taxa. Han tog sin jakke af, og lagde den over Milas skuldre. "tag den her på så du ikke fryser" sagde han blot. Han kunne ikke lade vær med at ryste lidt på hovedet med et smil. *Hold kæft hvor hun snakker* tænkte han med et smil.
Matt fik endelig fat i en Taxa, og åbnede døren for Mila.
Da de var kommet ind i Taxa'en så Matt på Mila "Okay.. hvor er det så du bor?" spurgte han

Da Matt forklarede at hans ven var en ansat, kiggede hun interesseret på Matt. ''Var alle dine venner derinde, ansatte?'' Spurgte hun, nysgerrigt. Det var klart Mila var nysgerrig. Hun vidste egentlig ikke meget om Matt, men det vil hun da gerne.
Da Matt lagde sin jakke om Milas skuldre, kunne hun ikke lade være med at smile taknemmeligt, og hvile hovedet på hans skuldre. ''Du er virkelig en gentleman'' sukkede hun blidt, og kyssede ham blidt på kinden.

Mila steg ind i Taxaen, og ventede på Matt steg selv ind. Hun kiggede bare stift ud af vinduet, men kom til sig selv, da Matt ville vide, hvor hun boede. Mila kiggede på chaufføren og sagde:''Logement, centrum.
Hvis Mila havde været ædru, ville hun nok slet ikke fortælle Matt, hvor hun boede. Logement, var jo nok mest kendt for sit beskidte, men også fattige kvarter. Hvilket var derfor, Mila flyttede derind.
Hun havde ikke regnet med, at skulle være så længe i Terre. Så hun flyttede bare ind i den nærmeste og mest forladte bygning, hun kunne finde. Men nu, hvor det tegner på at hun skulle være her endnu længere, havde hun nok planer om at flytte til et mere velset sted. Hun skulle bare lige være ædru først.

Mila smilede til Matt, og gabte, da chaufføren satte bilen igang. Hendes talestrøm var sat lidt ned, da energi niveauet langsomt faldt.

Matt hørte hendes spørgsmål, og så bare lige ud mens han stadig kig. "de var ikke mine venner! sagde han lidt lavet. Men stadig så det kunne høres for musikken.
Matt havde ingen venner! Det var han godt selv klar over! Der var mange der gerne ville bruge tid sammen med ham. Men det var ikke hans venner! Det ville de kun fordi han havde penge.
Normalt ville sådan noget ikke plage ham. Og måske var han blevet sentimental på det sidste, men en gang i mellem ville det da være rart at man havde nogle man kunne snakke med. Som ikke bare ville lade som om de hørte efter, eller som ville bruge tingene mod ham.

Matt kunne ikke lade vær med at undre sig lidt da hun sagde hvor de skulle hen. Det kunne da ikke passe? Mila havde så meget klasse, og så altid godt ud.. hvordan kunne hun bo sådan et sted?
MMhh Måske var det et af de lidt pænere huse i det kvarter? Ikke alle kunne jo bo som ham.
Han lagde godt mærke til at Mila gabte, og lagde bare armen om hende "Bare sov.. jeg skal nok vægge dig når vi er fremme" sagde han blidt.
Han vende hovedet, og så ud af vinduet. Så hvordan byen gled forbi dem i natten. Og hvordan kvarterene ændrede sig.

Efter et stykke tid var de fremme. Matt kærtegnede Milas hår "Mila!.. Vi er fremme!" sagde han med en blid og rolig stemme.

Mila smilede sigende, og puttede sig ind til Matt. ''Tak'' Mumlede hun, med en lille søvnig stemme. Og så døsede hun langsomt hen.

Dog kort tid efter, blev der nusset lidt på Milas hår, og hun kunne høre den velkendte stemme, vække hende fra hendes søvn. Hun kiggede kort op, og ud af vinduet for at få bekræftet lokalisationen. De var i Logement, Centrum. Så skulle de bare gå det lille stykke hen til Milas bygning. God.. Og op af brandstien. Nu var Mila super taknemmelig over at Matt var her. Så, hvis hun skulle falde af stien i sin fordrukkenhed, og søvnighed, så var Matt der.
Okay, Mila var stadig lidt beruset. Hun havde helt glemt at hun var en engel, og healede på kort tid, hvis hun skulle falde.
''Jamen så lad os komme afsted'' Mila lukkede sig selv ud af bilen, og fokuseret på at koordinere sine ben, så hun ikke snublede over dem på vej ud. Da Mila var ude, kiggede hun over taget og hen på Matt, som var på vej ud. Hun smilede til ham, tværs over taget. ''Welcome to my hood'' Grinte hun, og signaleret at han skulle komme med.

Mila ventede tålmodigt på at Matt skulle følge trop. ''Jeg er faktisk taknemmelig, over at du var i baren. Selvom jeg var pisse bange, og såret til at starte med'' Mila skævede hen til Matt. Mon han havde det på samme måde?
Mila drejede af, og ind til en blindgyde.
På siden af gydens murer var der en masse brandstier, som gik op til vinduerne af bygningen. Mila bukkede sig ned og tog sine stiletter af, så hun ikke skulle brække et ben om lidt. ''Okay...'' Sukkede Mila, til sig selv, og kiggede op på brandstien. Hun satte i spring, og rakte armen op efter kæden, som skulle hive stien ned til jorden. Hun fik den i første forsøg, og gav sig selv et mentalt skulderklap. Det var ikke altid hun kunne få den i første forsøg, og da slet ikke når hun var stiv.
Stien blev langsomt hevet ned, så de kunne komme op. Mila lavede en galant armbevægelse, der sagde:''Gæsterne først''