The Return (Special)

Natten var ikke bare mørk... den var sort.
Ikke en eneste stjerne var at se på det enorme, truende tæppe af lutter mørke, som strakte sig over Di Morga's himmel.

Der var ingen skyer at se heller, hvilket gjorde fænoment endnu mere mystisk end det i forvejen ville have været.

Gadelamper flakkede over alt i byen, og de så ud som om lyset langsomt blev suget ud af dem, mens de elektriske lamper kæmpede desperat for at holde på deres livgivende, klare lys – en kamp som de kun med nød og næppe formåede at vinde.

Dybt inde i Terre knejsede den mægtige bygning kendt som Shadowsun Tower – og i dette øjeblik faldt de mange stilladser og presseninger ned fra konstruktionen, og afslørede en blanksort bygning med sort glasfront, tunge metalrammer og små vagtstationer som stak lidt ud af den tårnhøje bygning – nærmest som var de fæstningsværker.

Mens presseningerne endnu faldt og afslørede den enorme bygning, stod Zuresh i det øverste værelse og skuede ud over den paranormalt sorte nat.

Hans ene øje, som normalt var mørkt og mystisk på en tiltrækkende, maskulin måde, glødede med en kraftig, grøn farve, og pupilen var aflang og reptilagtig, med en underlig, ildagtig energi i det sorte.

Hans hænder var foldet bag på ryggen, hvor de holdt så hårdt om hinanden at knoerne blev helt hvide.

Den sorte tanktop viste rigeligt af hans muskuløse arme og hans stærke brystkasse, og de sorte kampbukser fik ham til at ligne en kampsportsekspert.

Den sorte læderklap som dækkede hans ene, manglende øje gav ham et mystisk look, som ville få de fleste til at kigge efter ham hvis de fik øje på ham.

Zuresh trak vejret roligt, mens mørket udenfor tog til, og nu henlagde hele byen i en underligt, mystisk og umulig sorthed. Kun få steder havde lamperne overvundet det anmassende, tilsyneladende magiske mørke.

”So... this is how it is then...” hviskede han hæst og lod det brændende, hadefulde blik glide hen over mørket som nu dækkede hele byen.

”This is why my kind is not supposed to love... ”

Hun var forsvundet... han kunne intet huske fra den seneste måned, men han vidste at hun var væk.
Hvad end der var sket, om hun havde forladt ham, om hun var blevet myrdet, eller om hun var blevet taget af nogen... så var Shado væk.

Og han gav Di Morga skylden.

Zuresh trak vejret ind med en sagte vislen, og da han pustede langsomt ud igen, knitrede luften omkring ham af voldsom, men kontrolleret energi.

”Ms. Lin.” sagde han, og en ung, asiatisk kvinde i et slangt jakkesæt trådte frem af skyggerne bag ham.
Hendes blik var underligt koldt og bar på en indespærret, men umådelig vrede – en af effekterne på hendes tvillingesøsters forsvinden.

”Prepare the serum, and have the men start the operation immediately. Use the confusion created by my Deep Night spell. Infect as many as possible.”

Mei Lin bukkede, ”Yes, master Ye-Long. Your will be done.” - og så gjorde hun omkring og forsvandt ud i mørket bag ham.

Zuresh hørte døren gå, og sukkede mens han fortsat betragtede den mørklagte by.
Sorgen gjorde kun hans had endnu stærkere...