Hunt for a Daughter (Kanieh)

Hun så på ham med et grin "Selvfølgelig ikke" sagde hun og bed sig kort i læben inden hun trådte ud af bilen og fulgte ham som en trofast hund. Hun havde aldrig været her, så hun havde ikke nogen ide om hvilken vej hun skulle gå. Som de gik op af den lange vindeltrappe så hun sig over skulderen. Det løb hende nærmest koldt ned af ryggen da hun kom i tanker om, hvad hun netop havde gjort, nærmest brutalt myrdet sin far uden så meget som at blinke og nu gik hun sammen med den mand der havde hjulpet hende.. Zakaroff havde altid være der.

" Tak" sagde hun og tog imod tøjet. Hun bed sig kort i underlæben og sukkede kort. Zakaroff havde alligevel set hende uden tøj da hun var yngre, så et eller andet sted var hun ligeglad. Hun trak trøjen over hovedet og smed den på gulvet ved hendes side inden hun tog skjorten på og løste sin BH. Skjorten var alt for stor, og virkede nærmest som en kjole, så i hendes hoved var bukserne lige meget, men alligevel hev hun sine egne bukser af og smed dem sammen med hendes trøje og BH inden hun samlede det op "Hvad skal jeg gøre med det her?" sagde hun og rakte hendes blodige tøj ud til ham med et smil.

Han tog imod tøjet, smilede til hende og sagde med en varm og rolig stemme:
"Det tager jeg bare.... Det kan hurtigt vaskes og renses.... Gennem mit arbejde lærer man hurtigt hvad der effektivt fjerner blod... Lad som om du er hjemme.... Kig dig lidt omkring.... " Han gik lige hurtigt ud og smed en vask over inden han kom ind med en flaske med blod og to glas.

"Sådan..... Tøjet er sat over.... Så tænkte jeg et glas ikke gjorde noget..... Nå Lille Charlie.... Må jeg så høre lidt om hvad der er sket siden vi sås sidst?.... Du ligner ikke længere en der har brug for store stygge Zakaroff.... Eller tager jeg fejl?"
Han havde altid en lidt drilsk måde at spørge hende om tingene på da det altid havde fået hende til at grine og slappe lidt mere af igen

Hun så efter ham da han havde taget tøjet og nikkede kort til hans ord om at hun bare skulle se sig omkring. Ugh… På en eller anden måde havde hun det ikke godt med at være så let påklædt sammen med den vampyr der har kendt hende siden hun var en lille pige, men så igen, hun vidste også at Zakaroff ikke ville gøre hende ondt på nogen måder, da han eneste opgave var at passe på hende. Hun gik lidt rundt om nynnede en sang for sig selv, den eneste aspara sang hun kunne huske siden hendes forvandling til vampyr. Det var en sang hendes mor altid sang for hende for at berolige hende når der var ved at ske dårlige ting. Men var det virkelig så slemt at være tæt på Zakaroff igen?
 

Hun blev løsrevet fra sine tanker og vendte sig mod den væsentlig større vampyr med et skævt smil på læberne, da hun opdagede flasken med blod bredte smilet sig mere. Hans ord fik hende kort til at fnyse ” Hvad der er sket siden sidst? Uhm… Jo der er sket ret meget faktisk… Jeg er vampyr hvis du ikke har bemærket det… Jeg er blevet overfaldet et par gange, forsøgt myrdet af min egen kreationer… Så jeg har haft det sjovt” sagde hun og grinede ganske kort inden hun fortsatte ” Jeg kan altid bruge beskyttelse Zakaroff… Jeg er et svagt individ, selv om jeg er blevet vampyr…” sagde hun og så ned i jorden. Det var ikke engang bare en fed løgn… Hun var virkelig svag og hun indrømmede det kun overfor få.

Han klappede på sofaen som tegn til at nu kunne hun sætte sig og slappe helt af. Zakaroff havde altid sagt at sammen med ham, var hun sikker.
"Ja der er sket meget.... Men bare fordi du har været udsat for de ting, gør det dig ikke svag... Og hvis ikke din Skaber har plejet dig og hjulpet dig til at vokse så er det klart at det kan være svært......"
Så hældte han et godt stort glas op til hende og rakte hende med et roligt blik.

Lidt pludselig fik han en idé så han satte sig igen og ventede til hun lige havde fået lov at nyde sit glas. Når det kom på den måde, var det også nemmere at acceptere hvis man havde svært ved det.
"Hvis du gerne vil lære og vokse så du nemmere kan klare det..... Så vil jeg gerne være din nyder 'Fader' som det så smukt bliver kaldt.... Og der ved også lærer...."