Don't want to be your friend - Fredric

Bailey havde gået både dag og nat og tænkt over det, også selv om han nok ikke selv ville indrømme det. Fredric den irriterende vampyr, som havde næsten slået ham ihjel og dog alligevel reddet ham. Han havde bare kigget på den nyvaskede t-shirt, som lå gemt lidt væk mellem hans tøj. Han kunne jo ikke ligefrem forklare Leetha det, udover han jo selvfølgelig bare kunne sige at de var venner. Føj! hvem ville dog være venner med sådan en fyr? Han havde derfor bare valgt at tie omkring det, også selv om han måtte indrømme lidt når Leetha kom hjem fra sin forretningrejse. Han havde indrømmet at han havde kommet til at kysse med en anden, men så havde han heller ikke indrømmet mere end det. Selvfølgelig havde det gjort ondt på ham, men det havde jo også bare været et dumt kys.
Bailey havde endelig besluttet sig for at denne aften skulle det være, han ville tage hen til Fredric og aflevere den dumme t-shirt. Så havde han bestemt heller ikke lyst til at have mere med ham at gøre, han gjorde jo alligevel ikke andet end at dømme Bailey hele tiden.
Han havde roligt forladt lejligheden omkring 21 tiden, med en pose i sin ene hånd hvor t-shirten lå i. Han havde ikke glemt hvor denne vampyr boet, men havde alligevel undgået at gå i nærheden af den vej de sidste par dage.
Mørket havde begyndt at sænke sig over gaderne, og de unge mennesker var til at blive fundet på dem. Bailey havde været dem ikke for særlig mange år siden, hvor han havde festet hver eneste nat i hope om at få lidt opmærksomheden fra mænd.
Det gik ikke langtid før Bailey stod atter igen på den gade, hvor han havde mødt den første vampyr i hans liv. Der kom et let suk ud mellem hans læber "tag dig sammen" mumlede han til sig selv, før han gik hen og åbnede døren til opgangen. Han bevægede sig roligt op af trapperne til han kom til den rigtige dør, hvor han valgte at banke roligt på.

Endelig var solen gået ned på atter dum solskinsdag. Dog denne gang havde Fredric tænkt forud hvordan han kunne bruge dagtimerne på noget fornuftigt. Han havde sin smukke Charlotte til at være lidt hos ham. Charlotte var en sygeplejeske som hjalp Fredric med sit lille lager at hospital ting og var altid god til at opdatere ham med nye ting. Charlotte og Fredric havde nemlig en aftale at Fredric kunne bruge Charlotte som han ville, så ville hun aldrig nå fattigdom.
De var på vej ud af badet, helt friske men udmattet. Charlotte havde et bid mærke på halsen og begyndte at lappe sig selv sammen, bare blot med lidt plaster og forbinding. Charlotte havde nemlig vendt sig til smerten og hun var den bedste dame Fredric havde anskaffet sig. Imens at Fredric tog et håndklæde rundt om livet, hørte de begge en banken. Charlotte kiggede hen på Fredric "Kommer der flere?" spurgte hun og lavede en hentydning om andre damer, da Fredric havde fortalt at der var andre, indenunder samme aftale som hende. "Nej.." svarede Fredric og havde virkelig ingen anelse hvem det måtte være. "Hør.. åbner du ikke?" spurgte han og blinkede til hende. Hun smilte og dækkede sig til med et håndklæde.
Charlotte tog i dørhåndtaget og fik øje på Bailey, ham som Fredric ikke havde hørt fra siden.. deres misforståelse. "Kan jeg hjælpe dig?" spurgte Charlotte og kiggede forundrende. Hun var bleg over hele kroppen og havde kul sort hår, og en lang tatovering langs benet. Lejeligheden havde ændret sig en hel del, siden Bailey var der sidst.

Bailey havde planlagt hele vejen hen til Fredric, hvordan han skulle få afleveret den t-shirt tilbage. Han havde dog endnu ikke besluttet sig for hvilket valg han skulle tage, bare kaste den i hovedet på ham? eller være sød og give ham den i hånden. Han ville bare gerne have ham ud af sit hoved, og den eneste mulighed han kunne se var at få afleveret den t-shirt tilbage.
Han havde dog ikke regnet med hvem der faktisk åbnede døren, en meget smuk kvinde stod foran ham i blot et håndklæde. Han så lidt forvirret på hende "øøh" mumlede han lidt forvirret og lod kort sit blik glide ind af døren mod lejligheden, før han hurtigt vende sit blik mod hende igen "undskyld.. tror jeg har forkert adresse??" sagde han og havde bare lyst til at vende sig om og gå igen, i stedet for den pinlighed det var at måske ikke engang huske hvor den mand faktisk boet?
Han valgte dog alligevel at spørge "jeg leder efter Fredric? troet han boet her" sagde han og strammede grebet lidt om posen i sin hånd.

Charlotte kiggede på Bailey med et hævet øjnbryn. Hun begyndte at grinte da Fredric blev nævnt. Hun vendte sig om "Fredric.. der står en pige med lyserød hår der spørger efter dig" råbte hun og så ned på Bailey igen. Hun slap døren og gik væk og ud på badeværelset igen. Fredric kom gående ud fra soveværelset, da han var ved at klæde sig på og som Bailey kunne se, var han kun nået til sine bokse-shorts. Fredric havde en fantastisk muskuløs overkrop, trænede lår og arme til. Han havde et håndklæde i den anden hånd og tørrede hans våde og pjuskede hår.
Han kom nærmere Bailey og kastede håndklædet ind på badeværelset da han gik forbi det.
Han stoppede så i døren og så på Bailey. "Hej" sagde han og så spørgende på ham. Fredric begyndte så at smile til Bailey, "Er du her for at fortælle mig, at du vil tjene nogen penge?" spurgte han og blinkede til Bailey. Han tilbud stod stadig åbent, dog ville reglerne være lidt anderledes for Bailey, da han ikke kunne bruge ham helt som de andre piger, men nok om det, han gik ud fra, at det var Bailey allerede klar over.

Bailey viste ikke helt hvordan han skulle reagere, når kvinden faktisk valgte at råbe efter Fredric. Så boet han stadig det samme sted! og havde besøg af en kvinde. Bailey overvejede kort bare at løbe ned af trapperne, som om han aldrig havde banket på døren. Det var bare forsent, når kvinden allerede havde beskrevet ham. Han tvivlede da lidt på at Fredric kendte andre med lyserødt hår, men man viste da aldrig?
Hans blik faldt hurtigt på Fredric når han kom til syne, og ikke nok med hans flotte krop. Hans kinder blev hurtigt en lyserød farve, hvor der nok lå lidt jalousi bag hans blik. Han rystede bare kort på hovedet og vende sit blik ned mod sine sko, før han hurtigt så op på ham igen "hej" svarede han bare og det gik ikke længe, før han fik mindet sig selv om hvorfor han ikke kunne fordrave den mand "nej" svarede han kort, mens den lyserøde farve begynde at forsvinde fra hans kinder atter igen "kan da heller spørge hende, om hun vil være din partner in crime" sagde han med en tone af jalousi, før han gav et lille suk fra sig "jeg kom bare for at aflevere denne" sagde han med en lidt mere rolig stemme, som han rakte posen hen til ham "og sige tak for lån, eller hvad man nu siger" tilføjede han og fik et lille smil frem på sine læber.

Fredric begyndte at små grinte. "Hør Charlotte er skøn.. Men hun kan ikke bruges til det jeg vil bruge dig til.." svarede han og blinkede til Bailey. Fredric var ikke ude på noget, udover at få Bailey til at skifte mening, han havde ikke glemt hvad den smukke pige gemte under tøjet.
Fredric så på posen og så op på Bailey med et rigtig skuffet udtryk, som om han lige havde fået den værste nyhed længe. "Jamen.. det var en gave.. til dig" sagde han og tog om posen. Han kiggede på Bailey, "Hør.. Jeg sender Charlotte hjem og så kunne vi to tage ud og snuppe en drink sammen? Sig nu ja" sagde Fredric og løftede øjenbrynene for at lave et hundeblik til Bailey. Fredric ville gerne vise hvad han kunne og hvordan han kunne tjene så mange penge på et par timer. Måske ville Bailey skifte mening når han så hvordan.
Fredric gik baglæns og havde armene åbne, "kom nu ind.. imens jeg lige skifter" sagde han og vendte sig om, han fik øje på Charlotte og nikkede hende imod døren. Charlotte som allerede var kommet i sit tøj, kom over og kyssede Fredric på kinden, inden hun gik forbi Bailey, ned at trappen og væk ud af hoveddøren. "Så, nu er det bare dig og mig" sagde han og vendte sig helt om, for at gå tilbage til sit soveværelse, for at finde sit tøj.

Bailey havde ingen planer om at arbejde sammen med Fredric, hvorfor skulle han overhovedet gøre det? han havde jo en masse andre ting som han kunne nå, på den tid hvor de kunne arbejde sammen. Det var jo heller ikke fordi han havde brug for penge, dem kunne han altid få fra Leetha!
Han havde næsten lyst til at beholde t-shirten, men på den anden side ville han ikke tænke på andet. Han gav derfor bare slip på den, før han træk sin hånd til sig igen "bedre at du giver den som gave til en anden så" sagde han og ville vel ikke indrømme at han gerne ville beholde den.
Der kom et svagt smil frem på hans læber, når Fredric så ud til at ville tigge ham om at tage en drink "kun en så" svarede han og man sagde da aldrig nej til en gratis drink? eller gjorde man?
Han tog et par skridt ind af lejligheden, og lod sit blik glide lidt rundt på de nye ting. Hans blik faldt dog hurtigt på den unge smukke kvinde atter igen, som han smilte kort til som hun gik forbi ham.
"ja det er det vel" sagde han som han vende blikket mod Fredric atter igen, og kunne ikke lade være med at betragte hans krop lidt som han forlod ham i gangen.

https://s31.postimg.io/fnclxj24b/download_4.jpg ~ tøj.

Da Fredric kom ud fra soveværelset, var han klædt på. Han gik derefter ud på badeværelset og smilte til Bailey på vejen. Fredric satte hurtigt sit hår og gik ud igen. "Hvilket sted er godt?" spurgte han og smilte smørret til ham. Fredric havde været ude siden sidst, men når han var ude var det ikke for at drikke bajere, men mere at få dagens måltid.
Fredric tog sine smøger som lå på sofa bordet og også lighteren. Han tændte hurtigt en smøg og lade tingede ned i hans lommer. "hør.. vil du egentlig ha en?" spurgte han og tog pakken op af lommen igen og rakte pakken over mod Bailey, han gik lige et par skridt nærmere til ham.
Fredric så frem til at Bailey og ham skulle ud og more sig, måske kunne han få ham fuld nok til at få ham overtalt, eller få nogen andre historier ud af ham, bare for sjov skyld. Måske ville Bailey også se hvem Fredric i virkeligheden var, og ikke en som lukkede følelserne i en boks.

Bailey kunne ikke lade være med at betragte ham, han var jo en meget flot mand også selv om der intet ville ske. Så kunne han da stadig få lov til at kigge lidt? det ville da ikke skade nogen af dem.
"der ligger en bar ikke så langt her fra" svarede han roligt og med et svagt smil på sine læber, det var jo den samme bar som han havde aftalt at mødes med sine veninder på sidst. Det var faktisk en af hans ynglingssteder at tage hen, når man bare gerne ville være en drink og uden alt for høj musik.
Han tråde et lille skridt tilbage, når pakken blev rakt hen mod ham "nej tak" svarde han og rystede kort på sit hoved "jeg ryger ikke, det kan slå en ihjel" tilføjede han og havde ikke tænkt sig at blive dræbe af rygning, så var der så mange andre spændende ting man kunne da af.
Han vende sig hurtigt om før han åbnede hoveddøren, og begynde at gå ned af trapperne "den ligger bare nogle gader væk" sagde han bare for at sige et eller andet, så der ikke blev alt for akavet stemning.

Fredric tog pakken tilbage og smilte til Bailey, "Dø? ..ja det er desværre en af bivirkningerne for at være menneske" sagde han og fniste lidt for sig selv. Faktisk savnede Fredric at være menneske, der var så meget man skulle tage højde for sig selv, tænkte på fremtiden, spise sundt og uddannelse.. alt det var forduftet på hans 'to do'-liste og nu var hans liv ændret til spas og løjer, nogen gange var det ikke engang nødvendigt at se sig for, før man gik over gaden. "Jeg snupper bare en alene" sagde han og tændte sin smøg og pakkede cigaretterne og sin lighter væk i lommen. Hun tog et hvæs og holdte smøgen med højre og havde sin venstre hånd i lommen på hans lange jakke. Han pustede røgen ud og sagde "nåå, skal vi så gå eller vil du hellere tage en taxa? Jeg skal nok betale" imens han smilte og gik hen til sin dør og ventede ude ved hans dør og så hen på Bailey.