Lost once again...

” FANG HENDE!!” lød råbene efterfulgt af nogle skud. Der var ikke nogen tvivl om disse tre personer var på jagt efter en eller anden, eller et eller andet måske. Nogle ord mellem de tre blev kort udvekslet inden de splittede op og gik en og en. Kvinden af gruppen gik lige mod døden, men hun havde ingen anelse om det selv ” Freya Magdalena… Jeg ved du er her… ” lød hendes stemme nærmest stammende. Hun var bange der var der ingen tvivl om, eftersom hendes hænder rystede, trods hun havde et gevær fyldt af sølv, samt en masse andet der kunne slå det væsen ihjel de jagtede. Et par røde øjne kom til syne et stykke fra kvinden og stivnede ” You really are a monster” sagde kvinden inden hun tabte våbnet på jorden. Personen som havde de røde øjne kom til syne i det svage lys og sendte hende et smil og uden at sige et ord begyndte hun at gå mod kvinden, som nærmest var frosset fast til jorden og så bare på den unge kvinde der kom imod hende. Den unge kvinde stoppede foran hende og sparkede våbnet til side ” You really think that shit is going to stop me?” sagde hun og grinede kort. Hurtigt opfangede hun lyden af de andre og kvinden foran hende sendte hende et smil ” No but the two others are going to” sagde hun og så sig over skulderen på de to mænd der var dukket op. Med et svagt grin greb hun om den ældre kvinde og tog hende nærmest som et skjold, så hvis de skød efter hende, skulle de skyde en af deres egne. Da hun var kommet tilstrækkeligt langt væk skubbede hun til kvinden og satte i fuld løb.

Satans! Hun var på ingen måder klædt på til at skulle løbe fra nogle, eftersom hun havde været dumt nok til at tage stiletter på samt en kjole. Hun havde været på vej i byen eftersom hun havde en aftale med en der kunne skjule hende. Hun stoppede kort op og så sig over skulderen, hun havde et forspring, men kun et lille et, kun nok til lige at få hendes stiletter af inden hun igen satte i løb. Hun kunne høre hvordan de stadig råbte af hende i forsøg på hun sikkert skulle åbe tilbage så de havde en ide om hvor hun var. Kort fnøs hun inden hun spottede en kæmpe bygning med glas facade. Der ville det nærmest være umuligt at finde hende! Hun så sig over skulderen og nikkede kort til sig selv inden hun satte i fuld fart i retning af den høje bygning.

” What the heck is this place?” mumlede hun svagt inden hun gik rundt og ledte efter en dør hun kunne komme ind af. Endelig! Hun greb i døren og gik inden for. En nærmest klinisk lugt mødte hende, samt en duft af andre. Hun skulle sikkert træde varsomt for ikke at tricke en alarm eller vagthunde… What ever der nu en gang skulle være nede på denne etage. Men varsomme skridt gik hun langsomt frem af og udforskede stedet.