I got lost!?

S: Skoven
O: Træerne og dyrende som nu er der hvor Micky er
T: 15.00
V: Stille lunt solen er ved og forsvinde selvom det er tidligt på dagen den forsvinder.
>>Tilegnet Cassadee<<

Micky have begivet sig ud i skoven igen da han tænkte at det ville være et godt sted og være igen, men han vidste jo selvfølgelig ikke at han kunne møde andre om natten som nogle han helst ikke ville møde, men han vidste det jo ikke da han var van til et fredeligt sted og bo, men det var nok ikke så meget nyt for ham, men nu at komme over til et sted som er mere farligt end andre steder.
Den lille engel prøvede og følge stien, men fik sig bevæget ud fra stien da han hadet og følge noget som han næsten heller ikke kunne se, han fik sig snoet mellem træerne for at finde sin vej frem til noget nyt, et nyt sted og sidde eller være. Et let suk kom fra englens læber, man kunne tydeligt se på ham at han var godt træt af sit syn og sin svagheder, rent ud set er han godt som færdig på en kriger mark, han var mere den der søde rolige type end den onde som tog det hele med en hånd og sagde -Du skal gøre det, det er kun dig selv som kan hjælpe dig- Sådan var den lille engel slet ikke han var mere den type som aldrig kunne sige nej, men fik for mange opgaver og næsten derved stress.
Den lille engel ville jo gerne lære og kunne blive stærkere men han kunne nok ikke få sig selv til det da han var godt som en forfærdelig unge, han var lille og han var muskelløs, altså han kunne intet. Eller jo det kunne han, men så var det nu også hvis der skete noget slemt, men det var ikke sket inu, andet end i hans gamle by. Men da var han jo kommet væk fra nu og han skulle blot lige vænne sig til denne by, som virkede rimlig stor, men okay at bo i.
Et let smil var på englens læber, da han ikke vidste hvor han var nu, stien kunne han ikke se med hans syn og ja han var godt som faret vild nu kunne man vel godt sige, og det gjorde ham nok bare mere forvirret og letter til at opgive sig selv i at bare finde en vej ud af skoven, derved satte han sig ned på jorden og kiggede rundt af det han nu kunne se med sit syn, men det var ikke særlig meget han kunne intet se om der var nogle eller om der var sket noget omkring ham. Intet.