Dont enrage the Inner Beast (Angelique V)

Tid: omkring 02:00
Sted: En forladt bygning i de mørkeste afkroge af gyderne
Omgivelser: En bande af meget lave dæmoner morede sig med kamp

Alle har de dage hvor at alt bare går galt.... Dage hvor man burde være blevet langt væk fra alting. Sådan en havde Charlie haft. I et forsøg på at køle ned havde han gået ned i den mere mørke del af byen hvor det var noget nemmere at gemme sig. Dog skulle det ikke blive sådan. En bande af meget sørgelige dæmoner havde omringet ham hvilket han havde forsøgt at slippe væk fra. Det resulterede dog i at Charlie bare var endt i en forladt bygning hvor der var lavet en slags kampring af ødelagte biler. Han gjorde sig klar til at kæmpe da det virkede som den eneste vej ud da et skud lød og ramte ham i skulderen. Perfekt.... Nu blev der for alvor et svineri.....
Charlie begyndte at vokse voldsomt og brølede nærmest som hans skelet skiftede og voksede sammen med de voldsomme muskler der blev større og større. Han flåede i sig selv for at få hul på huden hvorefter hvid pels kravlede frem. Hans brølen blev dybere da ansigtet skiftede form og han fik store skarpe tænder. Man kunne høre hvordan hans krop knagede af den voldsomme forvandling. Hans hænder var nu prydet af store kløer og snart stod de små dæmoner overfor en godt 3,5 meter høj dræbermaskine der kogte af raseri.

Den første af dem prøvede lidt desperat at springe på ham med en stor kniv, men varulven de nu stod overfor greb ham og rev hans arm af inden den brølede ildevarslende og sagde overraskende klart:
"Dumt!...... I skal...... Dø!....."
De fleste af dem begyndte at finde skydevåben men det virkede bare til at gøre ham endnu mere gal. Den næste der sprang på ham fik knust hovedet mellem de store kløer.
Det blev bare en af de aftener.....

Klik.. Klak... Klik... Klak sådan lød det i miles omkreds som noget af det eneste der gik gennem nattens stille ro. Der var ikke en eneste person at se i gadernes matte lys, der kom fra de få gadelygter der stod ved gyderne i Terre. Lyden stoppede et kort sekund inden den kom tilbage igen. Man var på ingen måder i tvivl om det var en kvinde, da lyden indikerede på et sæt høje hæle der slog mod underlaget. Igen fortsatte hun sin færd ud i gyderne uden så meget som at tøve en eneste gang.

Det lange, næsten hvide hår flagrede efter hende for hvert skridt inden et smil bredte sig på de røde læber. En velkendt duft kildede i hendes næse. Der var en varulv i hendes nærvær, men også en anden race... Dæmoner. Egentlig havde hun sagde til sin butler hun ville komme hjem i ordentlig tid, men det vidste de inderst inde begge to det var den største løgn! Hun grinede ganske kort over tanken inden hun fortsatte dybere ind i de mørke gyder.

" Mother of..." sagde hun lavt for sig selv inden hun trådte ind i skyggerne og betragtede dæmonerne der havde 'fanget' en varulv. Dette skulle skam nok blive en spændende kamp, men hun vidste nærmest på forhånd hvem der ville vinde. Måske hvis hun nu... Hun rystede kort på hovedet ved tanken om at bruge en af hendes evner til at hjælpe varulven, men det krævede enten at hun smed hendes tøj eller hun skulle besvime.. Hun bed sig kort i underlæben og overvejede hendes muligheder, mens hun betragtede kampen fra afstand.

Det var tydeligt da han rejste sig i fuld højde at han var meget større end man så andre varulve, hvilket snart blev tydeligt for dæmonerne hvor dumme de havde været.
En af dem blev grebet af frygt og prøvede at flygte men lige inden han nåede døren ud, sprang Nightrage og landede ovenpå ham med de voldsomme kæber der lukkede sig om nakken på den stakkels dæmon. Nightrage slyngede rundt en gang så liget blev kastet hen foran sine venner med en nakke der aldrig burde vende sådan.

De fire der nu stod tilbage trak lidt forskellige våben hvor to af dem kastede knive der gravede sig ned i ulvens kød. Det resulterede i et stort brøl hvorefter han stormede direkte imod dem. To prøvede at slå ud efter ham med nogle piggede kæder men sank snart døde sammen da han havde stukket kløerne igennem dem.
De tilbageværende mødte deres endeligt da de febrilsk forsøgte at skyde ham. Det gjorde ondt hvilket kun gjorde hans vrede overfor dem endnu mere voldsom. Den første døde ved at nakken brækkede af et voldsomt slag og den anden kunne ikke sige noget da han brølede højlydt som dæmonens hoved blev revet af.

Hovedet blev smidt og meget af Nightrage's hvide pels var langt fra hvid lige nu. Han stoppede dog op og snuste en gang efterfulgt af en knurren.
"Kom frem....."