Such a long time ago - Harry (XXX)

William have kommet hjem fra deres ferie, omkring 5 dage siden. Han havde slappet lidt af i nogle dage, fået ordnet det sidste på hans hus. Casstiel var blevet i Alaska, da han havde et job, han blev nødt til at blive ved. Will have ellers gået rundt i hans eget hus i mange dage og timer, han havde læst, spillet klaver og endda lidt på en violin igen. Han havde bare fået tiden til at gå, inden det blev mørkt nok til at han kunne komme ud, den lørdag aften. Han trængte til at komme væk, have lidt tid for sig selv og endelig bare trække vejret klart igen.

Harry var stadig i hans tanker, sådan ville det altid være. Han havde været så dybt forelsket, og når en vampyr kommer så langt ud og ser personen som en mage, så kan de ikke bare ligge det bag sig. Han håbede blot at Casstiel forstod det. Casstiel var jo hans nye og hans eneste nu. Så derfor kunne han ikke se problemer. Det var jo ikke fordi det var Will som hele tiden bragte den faldne engel på banen?

Will have været til en frisør, fik klippet noget af det lange hår af og frisket sig selv lidt op igen. Han var ret glad for at der fandtes Vampyr frisører, siden deres eget hår var rimelig svært at styrer. Men denne frisør vidste lige hvad han skulle gøre. Will begyndte mere og mere at ligne hans gamle selvsikre jeg. Fra før han lærte Harry at kende. Han havde været inde og shoppe, fik noget nyt tøj på. Som var nogle fede cowboybukser, en hvid skjorte, grå blazer og et flot ur. Han havde sat hans hår, dog ikke barberet sig så meget, så der var skægstubbe. Han lod de to øverste knapper i hans skjorte være åben og hoppede i nogle fede sko. Mange ville sige at Will var virkelig lækker, men han bar rundt på hans skønhed med en ynde, som ikke mange kunne.

Da han endelig var færdig og havde fået styr på hans ydre igen, gik han ind i hans smukke sølv Audi og kørte hen til en bar han kendte, en bar hvor han kunne få lidt fred. Han parkerer og gik det sidste stykke vej ned til den gyde, hvor den bar var. Gik ind og fandt en stol ved selve barbordet og fik bestilt et glas rødvin, som han roligt begyndte at drikke lidt af. Hmm, der var larm herinde, men også mange typer folk. Lige fra folk, der var hjemløse, til nogen fra Will’s levestil. Dog var der ingen som kiggede efter andre, alle respekterede hinanden, da alle have det samme i sind, for at komme herind. Komme lidt væk fra hverdagen.

”Hey Will, længe siden.” Sagde kvinden omme bagved baren. Will vidste hun var varulv, og han havde tilbragt mange dage her, da Harry havde forladt ham sidst.

”Hey Sophie, hvordan går det med barnet?” Spurgte han og begyndte ellers at snakke lidt med hende.

Sikken en aften.. endnu en af disse "ud og bliv dig selv" sagde som Niklaus havde planlagt med Josh og de andre. Han var jo blevet sig selv, så hvorfor skulle han trækkes ned det her?
Ja han havde været udsat for nogle voldsomme ting, og han havde været langt ude, han havde ikke været sig selv i lang tid, men det var jo gået over nu! Nicklas far havde ødelagt noget, men det var ikke noget han ikke kunne raperare igen. Drengene gik og pjattede mens Harry gik begerst. Han gik med hænderne i de tætsidende jeans. Sammen med den sorte langærmede T-Shirt og hans læder jakke, kunne han ligner en hver anden ung mand.

Halsbåndet om hans hals var lige nu skjult under et halstørklæde. Det var ikke lige frem varmt.
Drengen valgte dog at stoppe ud for en gyde. Der på en pub her som de havde besøgt en gang. " lad os smutte her ind! km det fra Jim der trak Josh med. Harry sukkede lidt. Han ventede bare på at drengene var færdige med at rande rundt så han kunne få lov at tage hjem til Niklaus.

De kom ind på pubben, og satte sig ved et bord, Harry sank bare ned i sædet han havde hænderne i lommerne, og så virkelig ud til bare at vente på at komme hjem igen.
Jim rejste sig for at gå op og hente noget at drikke til dem. Han stillede sig i baren og bestilte en masse øl. Han fik dog øje på Will der sad der.
"gud Hej Will" sagde han stillede sig hen ved ham og gav ham hånden "det er ellers længe siden.. hvordan har du det?" spurgte han med et smil.

Da hans øl kom, tog han dem i hænderne og skulle til at gå ned og sætte sig " Vil du ikke med ned og sidde?" spurgte han med et venlig smil.

Will havde sagt og snakket med Sophie, da der pludselig var en velkendt duft som ramte ham, fuldt af en hjerterytme som han aldrig ville glemme. Han sank en klump og kiggede væk. Hans voldsomme sanser kunne nemt gøre at han hørte dem. Han var der, Harry.
Sammen med hans venner, som Will aldrig havde været gode venner med.. Will havde jo netop valgt denne pub, for at de ikke ville dukke op. Men der var de! Han sukkede svagt da han mærkede at de satte sig lidt længere væk fra ham. Måske kunne han nå at slippe ud. Dog dukkede der en velkendt person op, han så op da hans navn blev nævnt. Wills kølige ydre var normal, som da han havde mødt dem før. Han hoppede ned fra barstolen, helt elegant og rakte hans egen hånd ud, for at hilse på Jim.

”Yeah, det må man sige.” Sagde han høfligt med hans melodiske stemme. Årh hvor han håbede! Please. Men ja ja, Jim var så sød og venlig, at han inviterede Will ned. Han kendte selv denne leg. Det ville være meget uhøfligt af Will, at ikke tage med.

”Jo, hvorfor ikke?” Sagde han. Så Will bestilte et glas dyr rødvin til sig selv igen, endda en hel flaske, med blod i. Siden han vidste at han var nød til at holde hans sult igen. Will mærkede hvordan hans øjne, som var klart blå før, blev mørkere da han gik med Jim ned imod bordet. Han sad der, i den ene side.

Dog havde han heldigvis plads ved siden af Jim, så han sad kun direkte foran Harry, og ikke ved siden af ham.

”Hej med jer, håber i kan huske mig.” Grinte han lidt, med et stort smil og så rundt på resten, endda på varulven han havde skændtes med før.

Jim smilede da Will sagde ja tak til at gå md ned, og kom ned til bordet med de mange ølkrus. ”så er der øl… og se lige hvem jeg fandt i baren” sagde han med et smil, og gjorde tegn til mod Will.

Josh så først overrasket ud, men blev en smule halvstram at se på. Han puffede til Harry ved siden af sig.
Harry der havde siddet i sin egen verden så lidt irriteret på Josh der skubbede ham ud af sine tanker. Man kunne ligefrem se hvordan han sagde hvad.
Josh gjorde tegn over mod Will.
Harry vende blikket, og det ramte hurtigt det meget genkendelige og ikke mindst savnede ansigt foran ham. Han så meget overrasket ud, og rettede sig op.

Hans hals snørede sig sammen, især da han hørte Wills stemme. Hvad lavede han her? hvorfor skulle han lige komme nu? Nu hvor Harry langt fra var den tjekkede og cool type.
Hans blik sank lidt. Hvad skulle han sige? Han var stadig i tvivl om deres møde sidst gik godt eller dårligt. Han nåede dog heller ikke at sige noget før Josh stemme lød ved siden af ham.

”jeg troede du var ude og rejse med din nye kæreste?” spurgte han så. Harry sukkede lidt. det var typisk Josh at komme med sådan nogle spørgsmål.
Jim så dog også bebrejdende på Josh ”er det ikke lige meget.. Will er tydeligvis hjemme, så skulle vi ikke bare hygge os?” spurgte han en smule fast, hvilket fik Josh til at pakke sammen.

Dog gav Josh spørgsmål Harry lidt mod til at stille et spørgmål. ”var det en god tur?” spurgte han roligt. Han så op på Will med et blik der sagde at han godt vidste at det her var akavet, og at det også var det for ham.

Will så op fra hans glas, han grinte svagt, tydeligt ikke tilfreds med den tone Josh kom med, men han rettede sig dog op, trak lidt i hans blazer og kiggede direkte på Josh, med hans kolde blå øjne.

”Det var jeg også, vi var i Alaska. Men han blev tilbage, da han skulle ordne nogle ting med arbejde.” Sagde Will med en kølig og professionel stemme. Will kiggede derefter på Jim og grinte lidt. I det mindste var der en af dem, som var rar imod ham. Han kiggede slet ikke på Harry på noget tidspunkt, mest fordi han kunne mærke hvordan han virkelig skulle holde sig selv i en stram snor. Dog blev han slået helt ud af kurs, da han hørte stemmen, den stemme som havde givet ham både mareridt.. Og.. Andre typer drømme. Casstiel havde accepteret at Harry havde været en stor del af Will’s liv. Man ville aldrig kunne lave om på det, sådan var det bare.. Men han kunne ikke lide det overhovedet.

”Ja, den.. Var berigende, med specielle oplevelser.” Sagde han blot, lod den hænge der. Da ferien jo både havde været positiv og negativ. Will go Casstiel var jo meget forskellige, engel og vampyr. Lys og mørke. Så derfor stødte de ofte sammen, med kulturforskelle. Sådan havde det også været for ham og Harry, dog ikke så voldsomt.

Han trak vejret tungt og lydløst, håbede ikke de lod mærke til hvordan han svagt kæmpede. Han spændte musklen i hans kæbe, et specielt træk fra Will som ikke mange kendte, men som var tydeligt tegn på hans sult. Will var jo så frygtelig van til engle blod, at alt andet normalt blod aldrig kunne stoppe hans sult mere. Både Harry’s og Casstiels var specielt på deres egen måde, de påvirkede ham helt forskelligt. Men han drikkede jo kun det nu, så det skod blod der var i hans vin, var slet ikke nok. Han tømte glasset og hældte et nyt op, inden han kiggede langsomt op og hørte ellers hvad de andre snakkede om.

Josh brød sig ikke om Will og det ville han nok aldrig komme til. En ting var sikker han kunne dog bedre lide Will end Niklaus, men han kunne ikke stille noget op. Harry havde valgt. Men det det gjorde jo ikke at Josh havde nøde at kunne lide Will. Harry sukkede også ligefrem over Josh opførsel der var typpisk ham.
Og Josh svar passede da også til han ellers spydige tone fald med et "nå.." det var nok ikke unaturligt at 2 vampyre fra meget forskellige tider ikke rigtig kunne enes, men normalt ville en yngre vampyr bakke ud, og bøje sig. Sådan var Josh så bare ikke.

Da Will forklarede at han havde haft en "berigende" tur. Undrede Harry sig. Dog valgte han ikke at spørge ind til det. Han sad blot og så lidt på øllen foran sig mens de andre drenge sludrede der ud af om alt muligt. Men da Harry fik kigget op på Will lagde han mærke til en meget genkendeligt træk han lavede med kæben. Det der var hans *jeg er sulten, men vil prøve at skjule det træk* En ganske uskyldig spænding i kæben som de fleste ikke ville lægge mærke til, men nu kendte Harry ham jo på en lidt anden måde.
De andre drenge snakkede der ude af. Og Harry hørte ikke efter halvdelen af det... eller... han hørte overhoved ikke efter.
For efter en times tid blev der skubbet til ham med et "HALLO HARRY!!" Han kom til sig selv og ud af det mange spekulative tanker omkring Niklaus, omkring Will, og omkring hans nylige situation. "undskyld hvad?" sagde han paf og så rundt på dem.
Drengene havde i noget tid nu talt om, om de snart skulle smutte hjem da klokken var ved at være mange og sådan. Ikke noget de normalt tænkte på. Men efter som at dette var aftaler de havde med Niklaus så måtte de hellere følge dem.

Josh så på ham "skal vi følge dig hjem?" sagde han og Harry sukkede lidt. Han så en smule over mod Will. "nej... ellers tak, jeg tror jeg bliver lidt.. i kan bare smutte" sagde han roligt. Josh skulle lige til at protestere, men Jim var hurtig om at tage fat i Josh og hive ham op fra stolen. "det lyder fint vi smutter så" sagde han og trak lidt i Josh.

Josh så dog på Harry "skal vi ses i næste uge igen?" spurgte han, og det lød meget som om det her var blevet en ugenlig ting.
Harry så blot på ham med et lidt køligt blik "ja du kan jo bare ringe og aftale LEGEDAG med Niklaus" lød det tørt fra ham. Og Josh fik et tydeligt trist udtryk i ansigtet. "Harry.. " sagde han både trist men også med en 'det kan du ikke være bekendt' stemme.
Harry sukkede lidt "undskyld... jeg ved godt i kun gør det for mit eget bedste... men ja.. bare snak med Niklaus om det" sagde han så.

Jim trak Josh med, og de gik alle. Harry sukkede bare lidt og tog sig lidt fustreret til tæningerne.

Will havde blot sat som en skygge og kigget på dem, hørt dem snakke frem og tilbage. Han sagde dog intet og knap nok kiggede på Harry, det meste af tiden. Han havde hans evne, det var nok for ham. For han følte intet komme fra Harry, ingen følelser. Der var helt stille, hvilket han ikke kunne lide. Da de alle sammen dog havde tænkt sig og smutte. Vidste han ikke helt hvad han skulle gøre.
Gå også? Blive? Han havde for længst tømt hans egen vinflaske, siden duften af Harry var voldsom for ham. Han var så sulten. Han havde endda fået mindre skygger under hans øjne af det og blegere farve i ansigtet.  

Dog da han endelig kom til en beslutning, var de alle gået og han havde tydeligt hørt hvad de sagde. Navnet, Niklaus, fik det til at trække sammen i hans mave og hans øjne blev helt sorte, helt kolde og som om det kunne omsluge alt lys omkring dem. Han sad der, stille overfor Harry og knurrede svagt.

”Du ligner jo en mus som har helt ondt af sig selv. Hvor er den stolthed og ungkarl stemning fra dig? Har Niklaus endelig formået at ødelægge dig helt?” Brummede han blot og sank lidt mere ned i hans sæde, med det ene ben over det andet og hans hænder i hans lommer.

Will var slet ikke tilfreds, han kunne virkelig ikke forstå hvad der var sket med Harry. En tjener kom ned til dem, han så op og kiggede direkte på hende.

”Vil i have lidt mere drenge?” spurgte hun med en lidt fræk undertone.

”En flaske ren blod med det stærkeste alkohol i.. Og.. Ja, en meget stor øl, tror jeg.” Sagde han blot og så på Harry. Totalt ligeglad med om Harry ville have den eller aj. Han spændte mere i hans kæbe, kunne næsten mærke hvordan hans tænder prikkede i hans underlæbe. Der gik heldigvis ikke længe, inden tjeneren kom tilbage og satte det på bordet ved dem.

Will satte sig op, lystløst som altid. Han vidste at han var ældre, så hans bevægelser, var jo langt mere elegant og fine, end den brutale Niklaus. Vampyrer var der mange af, men elegancen var tydelig ved de ældre. Will hældte nemt noget blod op i hans glas, tømte den i en omgang og hældte noget mere op. Alkoholen kunne han hurtigt mærke og det fik hans sanser og evne til at slappe lidt mere af. Der var endda lidt rimfrost på kanten af glasset, fra kontakten med hans ånde og læber.

Harry sad og små nippede til sin øl, som han normalt havde tømt på nul komma fem. Han sad i sine egne tanker da han pludselig hørte hvad Will sagde. Hans bryn rynkede sig over spørgsmålet.
"du kender ham ikke så lad vær med at tal om ham på den måde!" knurrede han, som en hund der knurrede af nogle der ikke var ordenlige overfor sin ejer.
Han faldt lidt til side i sædet " Niklaus har intet med min tilstand at gøre..." mumlede han så.

Han sukkede dog lidt for sig selv da tjeneren kom ned og spurgte om de skulle have mere. Han så på Will da han bestilte mere øl. Han så på hans øl der i forvejen stod på bordet og var næsten halvfuld. Han sagde ikke så meget før drikkelsen kom, og han kunne se hvordan Will smed i hovedet. Han rettede sig en smile op, og tog en tår af sin øl, betragtede ham lidt.
"det virker ikke.. vel?" spurgte han og nikkede mod blodet.
"Niklaus bliver heller ikke rigtig mæt af andet end engle blod nu" sagde han rolidt, og satte en albue i bordet og hvilede hovedet på hånde. Han sukkede "undskyld Will... jeg lovede dig at vi stadi kunne ses og tale sammen, og her sidder jeg som en anden zombie og siger ingenting" munlede han så.

Han så på Wills skygger under øjnene. Han bed sig lidt i læben og så mod baren "skal jeg bede dem lave en flaske med mit blod?" spurgte han så pludseligt

Han kunne næsten knuse glasset han havde i hånden lige nu. Alle disse voldsomme følelser som dukkede op i ham, kunne han slet ikke kontrollere mere. Hvad skete der lige? De sidste par dage, havde han ikke rigtigt følt noget. Det var normalt, men Harry havde stadig et voldsomt tag i ham, som han ikke kunne lide. Han sagde slet ingenting, siden han ikke ville sige noget dumt.

Will sank en klump da han dog hørte det sidste. Han rystede på hans hoved og kiggede op på ham, knurrede svagt og sank igen.

”Nej tak.” Det blev kun de to ord der kom fra ham. Alkoholen havde sat lidt ind. Han slappede pludselig lidt mere af, satte sig mere tilbage og knappede en knap op i hans skjorte, sukkede og kiggede op i loftet med lukkede øjne.

”Harry.. Ha’ lige i tankerne at.. Der stadig er noget efterladt i mig, fra dengang.. Hvis vi stadig skal kunne snakke.. Så vil jeg ikke at du nævner ham hele tiden.. De andre har ikke været væk i andet end 5 minutter og du har snakket meget om ham, jeg har ikke engang sagt navnet på Casstiel..” Han åbnede langsomt øjnene og så over på Harry.

Han burde jo vide, at Harry endelig var hans mage dengang og når en vampyr lader en anden så tæt ind, så giver de et stykke af deres sjæl til personen.

Sådan gjorde Will og det gjorde så ondt nu, hvor han ikke havde Harry. Det ville aldrig heale. Han var forevigt ødelagt og Harry havde en magt over ham, som han ikke brød sig om.

Harry lyttede til hvad Will sagde, og så blot på ham med et lidt køligt blik. Et blik der lige frem sagde 'tror du det er nemt for mig?' "det var dig der bragte ham op med dine spydigheder" knurrede han. Han så væk. "jeg har aldrig bedt dig om at spørge ind til ham... men når du ligefrem vælger at tale nedsættende om ham med det samme de andre er gået så giver du mig ikke ret mange andre valgt" sagde han blot inden han rettede på sig.
Han gik det varmt, og skulle til at tage halstørklædet af, men kom i tanke om halsbåndet. Han stoppede sig selv, og lod halstørklædet blive på da han ikke orkede at de også skulle skændes om det.

Han sukkede og tog sig til hovedet. "Will.. jeg er ked af det.. men.. vi kan ikke skjule at vi begge har en anden" sagde han og så på Will "vi er nød til at tale bare lidt om det... ellers vil det for evigt blive ubehageligt at ses" sagde han så. Han så lidt ned på sin øl, og så ud til at overveje noget meget. Og det gjorde han også, for det han overvejede at spørge om, var han ikke sikker på han ville høre svaret på i virkeligheden. Men han gjorde det dog alligevel.
"men... ham.. Casstial.." han bed sig en smule i læben, men så, så på Will med et oprigtig blik "gør han dig lykkelig?" Spurgte han så.
Det var det vigtigste for Harry. At Will var lykkelig! Han han fik lov til at opleve lykken, når nu Harry havde gjordt ham så ulykkelig.

Det var nok det han skammede sig mest over lige efter hans vinger.

Will så næsten ud som om han tydeligt fortrød han havde sagt det, for et smertefuldt udtryk dukkede kort op på hans ansigt. Det skræmte ham, hvor meget Harry virkelig havde effekt på ham, specielt nu hvor der kom mere liv i Harry. Han sukkede lidt og så ned, på hans egne bukser lidt, kunne ikke lige se på ham i dette sekund.

”Casstiel har en kamp med det.. Men.. Han gør mig så lykkelig, som det er muligt…” Der var ingen løgn i den sætning, alt var sandt i den. Will ville aldrig blive 100% Lykkelig. Men Casstiel gjorde ham så meget som han kunne. Han fik ham jo ofte, til helt at glemme Harry, og det var i de øjeblikke at han selv, følte sig lykkelig.

”Hvad med.. Niklaus.. Gør han dig lykkelig?” Det brændte i hans hals af vrede, da han sagde navnet, men han fik det ud. Uden at der ligefrem løb is ned af hans stemme, han så endda op og lød slet ikke spydig. Det var kun takket værre mange års erfaringer, at han kunne gøre det.

Will skiftede ben, svang nu det højre over det venstre, han fik drukket mere af det lune blod, med alkohol i. Mærkede hvordan han faktisk blev mere beruset nu og endelig kunne slappe lidt mere af i hans overspændte krop.

Det burde ikke stramme sådan i hans bryst bare fordi Will talte om han fyr. Det var jo Harry selv der var gået.. og det var ham der havde gjordt det forbi, Og det var en virkelig blandet følelse at høre Will sige at Casstiel gjorde ham så lykkelig som han kunne blive.
Det smertede at en anden gjorde ham lykkelig... men det glædet ham jo også på Wills vegne. "det var godt.... det fortjener du også" sagde han roligt, og tog en tår af sin øl.

Han havde dog ikke regnet med at Will ville stille samme spørgsmål. Han var stille noget tod, og så meget tænkende ud. Men ikke ligefrem glad.
Han sukkede lidt. "det ved jeg ikke.... jeg... jeg ved ikke hvad det vil sige at være lykkelig.." han lod tommelfingeren glide over mønsteret op hans ælkrus. "det tætteste jeg har været på det var vel sammen med dig... men... jeg tror aldrig det vil ske" sagde han bare. Harry havede aldrig været lykkelig, i hvertfald ikke i tiden efter hans vinger blev taget. Selv når han fandt noget der var tæt på, så gik det i stykker alligevel.

Han så ned i sit glas. "jeg.... føler mig tryg hos ham.. og det er nok det nærmeste jeg kommer" sagde han blot, og lænede sig lidt tilbage i stolen. Han vidste ikke hvad han ellers skulle sige.
Han kunne ikke fortælle om de ting der var sket. Slet ikke! Will ville gå amok, og de ville blive uvenner igen.
Han drak noget mere af sin øl, og inden længe havde han drukket den, og var gået i gang med en ny. Han så lidt på Will. "jeg har bare lyst til at drikke hjernen ud for en gang skyld" sagde han og tog endnu en tår af sin øl.

Han så mod tjeneren der kom der ned, og bestilte nogle shorts, og en flaske Whisky. Det havede han ikke drukket i 100 år. Han fik øl hver gang han var ude med Niklaus, og han savnede det faktisk.
Han så på Will "men du sagde han var blevet i Alaska?... nogle problemer eller?" spurgte han roligt

Will kommenterede slet ikke på Harrys svar, faktisk så ønskede han det ikke lige nu. Han ville bare sige noget dumt og så ville helvede gå løs endnu engang. Faktisk så var det at drikke hjernen ud, det bedste han længe havde hørt, måske ville de så få snakket nogle ting ud, uden at gå i kødet på hinanden. Så da tjeneren kom ned, smed Will blot nogle penge på bordet, så på hende med et blik som hun tydeligt kunne læse og gik op. Hun kom derefter ned med en flaske, som var helt mørk, med noget meget tyk væske i, som var næsten sort.

”Det med at drikke hjernen ud, lyder som en god idé.” Will tog det shot glas, som faktisk var låget til flasken, poppede proppen og hældte den mørke væske op. Det var varulve blod, med den nok mest brændende og koncentreret whisky i. Man lavede væsken ved at tappe blodet var en pløre fuld varulv, derefter blande det op med denne voldsomme whisky og lade det ellers stå i mange år.

”Ses på den anden side.” Mumlede Will blot og tømte glasset i munden. Dette var måden du gjorde det på, sådan blev en meget gammel vampyr som Will hurtigt fuld, på samme tid som det ville tage Harry og andre mennesker eller varulve.

”Hmm.. Jeg var bare som altid ved at fryse området af hytten ned.” Han trak lidt på skuldrende og tømte et nyt glas i munden.

Første glas havde ikke vist nogen tydelig virkning på Will. Men andet glas, skar han lidt ansigt over, rystede hans hoved og grinte lidt. Grinte, det havde han ikke gjort i nogle dage, så det var virkelig underligt. Han lod en hånd kører igennem hans hår og åbnede hans øjne, som var blevet lidt blå nu. Ikke helt lyseblå, men en kongeblå farve.

Harry var så småt i gang med sine shorts da han så den noget rykke og lidt ulækre væske som Will fik ned, og som han begynde at hælde i hovedet. det så virkelig ikke lækkert ud.

Han kunne dog tydeligt mærke på Will at han begynde at bløde op. Og han kunne da også sagtens mærke at han selv blev små påvirket af det. Han kunne ikke lade vær med at grine lidt over Wills grimasse ved glas nummer 2.
Han hældte noget whisky op til dig selv mens han hørte hvad Will sagde. Han så på ham "var i uvenner?" spurgte han så.
Wills grund til at fryse noget ned, var aldtid når der blev ramt et ømt punkt. Og det gjorder der tit når han diskoterede med en han holde af.
Han vidste det, havde oplevet det en del gange.

Harry fortsatte med at drikke. Og efterhånden havde han ikke helt styr på hvor mange glas han havde drukket eller hvor mange shorts. Og han skulle kun pege ned på bakken med shorts før der kom en ny opfyldning, og dem havde han heller ikke styr på.
Det var gået stækt det her. Men det var vel også hvad der skulle til? Det virkede i hvertfald sådan!
Harry sad med begge albuer mod bordet for at holde sig oppe. Den ene hånd havde et glas i hånden den anden en Joint han heldigvis havde fået lov til at ryge her inde. Han så vuderende på Will. Helt klart beruset eller.... fuld!
Han pegede mod ham med sin Joint "jeg er nød til at spørge!... har du og... hvad fanden er det nu han hedder?.... Casstiel! JA! Casstiel... har i.. sex?" spurgte han med et klart smil der BESTEMT ikke havde været der hvis ikke han allerede var fuld og halvskæv.

Will ignorerede også det næste spørgsmål, Harry kom med. Tydeligt ikke i humør til at snakke om det, da det dels havde været på grund af Harry de var blevet uvenner. Han begyndte at hælde ned og da det næste spørgsmål var kommet, havde Will helt droppet det lille glas. Han sad med hans ben oppe på bordet, halvt liggende i hans stol og med den næsten færdige flaske i skødet. Will grinte højt og hans øjne var blevet en blanding af den kongeblå farve og lyseblå. Han slappede af og var endelig sig gamle jeg igen. Totalt ligeglad med den joint og hvad nu Harry ellers hældte i hovedet.

Han havde selv hevet en pakke cigaretter op af inderlomme og sad nu med nummer 3 i mundvigen.

”Ohh ja, det har vi.. Føj for den.. Det har vi.. Han var så frygtelig uskyldig de mange første gange, indtil jeg.. Du ved… Sådan vidste ham hvad jeg godt kan lide.. Og hold nu op.. Han mistede engang kontrollen og brækkede min hofteknogle!” Han grinte højt og hældte mere af væsken ind, imens han prøvede ikke at kløjs i det.

”Hvad med jer? Åh.. Det behøver jeg da ikke spørge om.. I boller sikkert som kaniner!” Han fniste helt som en uskyldig kordreng og mærkede hvordan han endelig havde savnet at blot snakke med Harry.

”Århhh.. En gammel mand som jeg.. Elsker nu disse stunder.. Føler mig helt som en på 50 igen..” Grinte han og lagde hans hoved lidt tilbage og sukkede imens han tydeligt slappede af.

Harry var ved at spytte sit short ud af munden i et grin da han hørte hvad Will svarede. Han så på ham "hvad havde du regnet med at en engel ville være? Han har vel aldrig prøvet det" grinte han bare. Han spærrede dog øjnene op da Will nævnte at han havde brækket han hofteknole. "wow... han kan vidst tage fat hva" sagde han og lavede nogle underlige bevægelser med øjnene, noget der skulle have været vippen med øjnbrynne med moturikken virkede ikke helt.

Han fik et halvslesk smil da Will sagde at Harry og Niklaus bollede som kaniner. Han dingede lidt med Whisky flasken der lige hvade været oppe ved hans mind for at tæmme den dejlige væske ind i hans mund.
"vi boller ikke..... vi KNEPPER" sagde han med et lummer smil.
"har du måske nogle sine prøvet at blive spændt fast,... og få pisk til du bløder fordi du kommer for sent hjem?" spurgte han og så på ham med noget der skulle være et særiøst blik, men fuldskaben ødelage det lidt.
Han grinte lidt fjovet for sig selv "det får jeg nok også når han finder ud af at jeg ikke kommer hjem til tiden i dag" grinte han.

Han lænede sig ind over boedet og så på Will mens han finger prøvede på at pege på ham men i stedet svangt fra side til side. "Will... jeg ved hvordan du har det med stoffer.. men... faktisk.. så har drengene og jeg udviklet noget nyt!... noget til vampyre.. lyst til at prøve?" spurgte han med et lokkende smil.
Han så lidt rundt, der var efterhånden ikke ret mange tilbage.
"et kan være vores hemmelighed?" sagde han og tog en finger op for munden.
Harry havde ikke drukket meget længe, og der skulle vidst ikke så meget til mere. Og så havde han efterhånden også drukket en del. Dette afskræmte ham dog ikke for at kalde tjeneren der ned "lad mig få det stærkeste i har" sagde han klart halvt dinglende allerede og med hans joint i mundvigen

Will så lidt på ham med et ansigt der ikke kunne læses helt, dog ville han normalt have eksploderet, dog kunne hans fulde hjerne ikke helt finde ud af det lige nu, så han lod det bare være der. Han strakte sig lidt og svang hans ben ned fra bordet igen så hans stol landede på gulvet med et bump. Han lagde hovedet lidt på skrå og blev faktisk meget nysgerrig og dette nye stof.

”Jo.. Hvorfor ikke…” Sagde han med flasken fra munden. Hvad kunne han miste? Casstiel var ikke hjemme lige nu, det var kun ham i huset, så derfor kunne han vel ligeså godt prøve det. Han var alligevel for fuld til at komme hjem i hans bil, så han kunne vel ligeså godt gå hele vejen!

”Kom med det!” Grinte han og rakte en hånd frem imod Harry, dog håbede han inderligt på at Harry ikke ville røre direkte ved Wills hud, for det ville kun føltes alt for velkendt og alt for dejligt.. Han vidste det, for billederne i hans indre sind af Harry og Niklaus, den tændte en vred flamme inde i ham og derfor vidste han med det samme at han sikkert var lidt jalousi ved tanken..

Harry så faktisk overrasket på Will da han valgte at takke ja tak til stoffet. Han smilede bare, og stak hånden i lommen. Det var et lille reagensglas med blod. "her.." sagde han og lagde den i hånden på Will.
"der er blandet smeltet coke i, det var nød til at være moget man kunne tage flydende og blodet er mig behendt det eneste der gør at det går i jeres system" sagde han roligt.

Han så lidt afventende på Will. Hvis Will lagde at tage det. Havde harry allerede lavet en bane klar til sig selv, gemt bag en masse flasker. Der var heldigvis ikke rigtig nogle og dem der var sad i den anden ende, så ingen så det. For det skulle jo nok være nogle der blev stødt.
Han kunne med det samme mærke stoffet der nu snurrede i hans blod. Coke arbejdede hurtigt.
Han så på Will, og så på de mange allerede tomme flasker og glas.

"sig mig!.. hvad med at vi gå videre?.. bare.. tager ud i byen og more os?" grinte han lidt. Hvorfor var det at når man var meget fuld og samtidig skev, så virkede mange ideer bare geniale, selvom man aldrig havde gjodt det ellers.
Han rejste sig fra bordet, og var næsten ved at vældte det på vejen. Han kom dog op, og gynede lidt i sin gang hen til den søde pige der stod i baren. Han tog hendes hånd, og kyssede den "godnat.. skønne!... må din nat blive vidunderlig!" mumlede han fuldt.

Det var virkelig længe siden at Harry havde været så fuld! Han kunne ikke engang huske det... måske ikke engang siden han mødte Will første gang? Det var i hvert fald længe siden. Han vende sig og så afventende på Will.
"WILLIAM ROSARIO!.. KOM SÅ " kalde han efter ham. Dette var f'ørste gang Harry havde kaldt Will andet end Will.
Han bumlede lidt fuldt og ikke mindst skævt mod døren. Han ville ud, ud og opelve noget, ud og se byen. Det var selvfølglig hans fulde sind, havde han været ædru, så var han noget taget hjem for længst, da han jo vidste at Niklaus ville blive sur.
"jeg får bare så meget ballade når jeg kommer hjem" fniste han fuldt for sig selv mens han prøvede på at trække i døren til baren der så gik ud af og derfor ikke ville åbne. "ihh.. gamle lort" brokkede han sig. Indtil en anden gæst hvist fik ondt af ham og åbnede døren for ham.

Harry så op på manden og bukkede en gang, hvilket var ved at få ham til at slå hovedet ind i dørkarmen. "tak skal de have min gode mand!" blaprede han der ud af. "WIIIILLLIAAAM!!! KOMMER DU IKKE SNAART!?" kalde han mens han prøvede at finde ud af at komme ud af døren, uden at tjekke om William rent faktiks var med.

Will tog imod glasset og vidste med det samme, hvem der havde doneret blod til. De drenge kendte jo ikke andre engle end Harry, men han kunne jo ikke ligefrem se det, han var nød til at smage. Hans tænder prikkede imod hans underlæbe og han mærkede hvordan han virkelig blev sulten. Han kiggede efter Harry, så hvordan han væltede rundt og råbte op af Will mange gange, da han så stod ved døren og prøvede at komme ud, mærkede han hvordan han selv blev alt for nysgerrig.

Han hev proppen af, hældte den ned, inden han kunne nå at fortryde det. Med det samme det kom ned i maven på ham, mærkede han hvordan hans hjerne pludselig slog. Han hev efter vejret, tog sig til brystkasse og bukkede sig lidt frem. Mærkede hvordan det brændte næsten i alle hans lemmer og hvordan hjertet bankede engang mere. Hans pupiller som altid var små eller lange som en kat. Blev pludselig store, som et normalt menneske, hans øjne blev helt mørkerøde og varme og hans tænder var ude.

Han sank lidt og trak vejret hurtigt i lidt tid inden han pludselig kunne slappe af igen.

Will så op, så hvordan Harry var kommet ud af døren, han kunne ikke kontrollere hans egen styrke kort, så da han stod op, kom han til at lave en bule i bordet.

Han gik imod døren, dog hurtigere end en normalt person ville og kom udenfor hvor vinden ramte ham, den føltes kold og han mærkede en kuldegysning. Han grinte højt og så op på Harry. Will lignede pludselig fuldstændigt et menneske igen. Hans hud var stadig kold at røre ved, men lidt blod også. Han havde dog fået farve i ansigtet hans øjne var lidt røde, men pupillerne store som en legesyg kat.

”Harry.. Det.. Hold da kæft!” Grinte han højt og små løb over til Harry, dog resulterede det i at det var i vampyr tempo og han bragede direkte ind i den faldende engel. Mærkede hvordan hele hans verden væltede rundt og han fandt sig selv, liggende oven på Will med hans bagdel på hans skød.

Harry blev næsten helt rundtosset af hvor hurtigt Will pludselig bevægede sig. Han var selv kommet ud af baren, og gik lidt rundt mens han støttede dig lidt til væggen. Han vende sig også på Will da han da han begynde at grine. Han havde dog ikke regnet med det næste der skete. Han så godt hvordan Will kom farene imod ham, og pludselig mærkede han den hårde overflade under ham.
Han ømmede lidt og fik åbnet øjene og set op på Will.
"hallo.. pas lige på mand" grinte han lidt.

Han rejste sig op på albuerne. Han tog sig lidt til hovedet. Den kolde luft ramte lidt hårdt. Problemet var at Harry kunnne heale hutigt, så stofferne og alkoholen dampede hurtigere af end normale mennesker.

Han så på Will "måske skulle du prøve at rejse dig langsomt" grinte han lidt mens han satte sig op. Deres ansigter ende dog med at være ud for hinanden. Men Harry lagde nu ikke så meget mærke til det. Han så mod en sti der gik ned mod parken "lad os gå ned i parken" sagde han pludselig ivrigt.

Will kunne tydeligt mærke, høre, se, lugte og endda næsten smage alt omkring Harry, savnet knugede i hans brystkasse og han hev efter vejret. Specielt da de pludselig var så tæt på hinanden. Hans øjne blev store og han mærkede hvordan det knugede i hans brystkasse da han endelig fik hevet sig selv op og stå igen.

”Ja.. Lad os det!” Smilte han, tydeligt tungt påvirket af det stærke alkohol og stofferne. Han glemte helt at hjælpe Harry op, da han okay hurtigt fik bevæget sig imod stien. Han gik igennem luften næsten. Hans kropsbevægelser var normale, men han fløj blot igennem luften, hurtigere end en normal person.

Han stoppede da han allerede efter få sekunder var ved stien, så sig over skulderen til Harry og grinte stort.

”Kom nu gamle!” Dog fik hans krop endelig okay styr på de mange stoffer så han ikke var så hurtig. Han gik derned, eller. Dansede i stedet derned af på stien. Svang sig rundt og lavede nogle trin. Grinte højt og næsten væltede nogle få gange.

”Alt virker så meget bedre lige nu! TAK HARRYYYY!!” Råbte han næsten og grinede meget mere. Han var tydeligt løsnet meget mere op og det her var den Will som lå under den kolde is. Sådan her havde han været da han var i live. Glad, lykkelig og i live. Han følte sig sådan lige nu og mærkede endda lidt kulde som han aldrig havde prøvet før! Det var jo helt vildt!

Han så en sø nede i midten, som var gemt lidt væk fra det hele, et vildt udtryk dukkede op i hans øjne.

”Hey!! Harry!! Skal vi ikke svømme en tur?!” Grinte han og løb derhen.

Det var faktisk rart ikke at skulle tænke så meget over tingene sammen med Will. Han kunne bare slappe af, være fuld/skæv og samtidig morre sig. Og Will var bestemt heller ikke ædru og tilbageholdende mere.
Han grinte bare lidt da Will valgte at kalde ham gammel fordi han ikke kunne følge med. Han så på ham.
"nu er det ikke alle der er så ung som dig, og som kan løbe i vampyrfart vel" grinte han lidt.

Han kom op til Will, og kunne ikke lade vær med at gine over hvordan Will dansede rundt. Han så mod søen da han hørte hvad Will spurgte om. Han ginte bare lidt. Og hans ædru og logisk tænkende sind ville nok sige nej, da det jo i forvejen var temmelig koldt, og han måske i virkeligheden ikke ville kunne klare at svømme rundt i det kolde vand ret længe. Men det tænkte han ikke på lige nu.

Han grinte bare og smilede "selvfølgelig skal vi det" sagde han og begynde at tage sin jakke af. Han smed den sammen med halstørklædet der ende med at afsløre halsbåndet. Han begynde at smide sine bukser, det han ikke tænkte over var jo at han ikke gik med boxeshorts mere. For det tog alt for lang tid at skulle have det hele af når han var der hjemme, så han havde fået for vane at gå rundt uden.

Han fik smidt alt tøjet og løb ned til søen og sprang i, dykkede, og da han kom op igen kom der et kuldeskært støn fra ham "hah hold kæft hvor er det koldt!" grinte han højt og så på Will. Han vidste jo godt at Will ikke ville fryse i det her vand, han ville sikkert ikke engang kunne mærke at vandet var koldt.

Han begynde at svømme lidt rundt, også lidt for at holde varmen. Han var jo så fuld og skæv at han ikke kunne mærke hvad kulden gjorde ved hans krop lige nu.

Will grinte lidt højt og så hurtigt væk, da han lod mærke til at Harry altså ikke havde underbukser på under hans tøj. Men det glemte han hurtigt igen, da han så hvordan han sprang i vandet, hvor han virkelig ikke lod mærke til halsbåndet omkring Harrys hals.

Han hev hurtigt hans egen blazer af, sko, sokker og skjorte. Så da Harry kom over vandet igen og skreg op om hvor koldt det var.
Var han selv ved at åbne hans egne bukser. Will havde tydeligt fået flere muskler igen, mange tatoveringer og nogle flere ar, siden Harry sidst havde set ham nogen. De mange tatoveringer var tekster fra sange, snefnug og den store kors på hans ryg, som var hans families våbenskjold. Will havde ændret hans udseende meget og det var virkelig smertefuldt for vampyrer at få tatoveringer.

Han fik smidt alt hans eget tøj, sprang op i luften og elegant faldt ned i vandet, helt nøgen, ligesom Harry. Han dykkede under vandet i lang tid og kom op efter nogle minutter. Han grinte højt og trak en hånd igennem hans våde hår, hvorefter han så efter Harry, fandt ham og grinte meget mere imens han svømmede imod ham.

”Puha, det er dejligt forfriskende!” Grinte han lidt og kunne ikke lade vær med at gyse kort, mest fordi det var stofferne og hans blod som gjorde at han meget svagt kunne mærke kulden, som han aldrig nogensinde havde kunne før, som vampyr.

Uden at tænke meget over det, lagde han sig tilbage i vandet, med underlivet svagt under, maven og hans brystkasse kom op over vandet og han så op imod himlen, så hvordan månen lyste ned på dem, hvilket kun fik det hele til at være meget smukkere for dem begge!

”Dette.. Er en af de tidspunkter hvor jeg er lykkelig over stadig være i live.” Grinte han lidt, han tænkte ikke videre over at han havde sagt det. Will havde jo været tæt på at miste livet, eller.. Tage sit eget liv, efter han havde mistet Harry. Casstiel havde reddet ham, men det vidste Harry jo ikke.

Harry kunne ikke lade vær med at grine da Will sprang i vandet. Han var heldigvis så fuld at han ikke mærkede at det var pisse koldt det her vand, og egentlig var det jo et held at der ikke allerede var is på søren. Men de hyggede sig, så kunne vejret være lige meget.
Harry svømmede bare rundt, og vandet var fantastisk. Han lagde mærke til hvordan Will lå og flød rundt, og han smilede lumsk for sig selv. Fuldhed var ofte en faktor der gjorde at man kunne finde på at gøre ting man ikke ville gøre ellers!
Han dykkede derfor, og svømmede over under Will. Grab hans hånd der lå og flød i vandet, og trak ham ned af, så det dejlige øjeblik Will ellers havde ville blive afbrudt af en koldt dykke tur.

Da de begge kom op fra vandet igen, ville de nok være lige ud for hinanden. Harry
tænkte egentlig ikke nærmere over at de var så tætte, og heller ikke at de begge var nøgne. Han grinte bare lidt da Will endelig kom op igen. Han lod en hånd glide gennem sit eget pjuskede hår, og så på Will.
Hans smil blev dog en smule mindre, men det forsvandt ikke.
”jeg er virkelig glad for at du var på den bar i dag Will” sagde han med et roligt smil. Han havde savnet Will.. meget.. Men det var jo ikke noget han kunne sige eller fortælle nogle. Både Niklaus og drengene ville blive vrede hvis han sagde sådan noget!.
Men det var jo umuligt ikke at savne ham! Will var den første han havde haft følelser for siden han kom til jorden for over 600 år siden. Den slags glemte man ikke bare lige!.

Han halv skreg, da han pludselig gled ned under vandet og blev hevet ned af Harry. Heldigvis behøvede han jo ikke at trække vejret, så derfor betød det ikke så meget. Han dykkede med Harry rundt og kom med ham op igen. Trak selv en hånd igennem hans eget våde hår, som nu fik mindre små krøl igennem. Han lyttede til hvad Harry sagde og så op på ham.

Da han hørte de ord, kunne han virkelig mærke den knude igen i hans mave. Han hev kort efter vejret og hans øjne blev de helt lyseblå igen. Han bed sig i underlæben og mærkede hvordan han virkelig skulle kontrollere sig selv. Dog da han så op igen, så på Harry, hans blik og de læber han så længe siden havde kysset så meget.

”Det… Er jeg også..” Hviskede han med en hæs stemme. Han trak vejret lidt tungt og kunne tydeligt mærke Harrys følelser fra det korte stykke imellem dem. Han forbandede hans evner. Men i hans fulde tilstand og de mange stoffer, i hans blod og krop.

Hans kontrol blev dog kort brudt i stykker, da Will pludselig gled frem i vandet, hans kølige hænder greb fat i hans nakke, mærkede halsbåndet under hans hånd, som han dog var pænt ligeglad med. Han gled længere frem, så der kun var millimeter imellem deres kroppe. Han gled lidt mere op og lænede sig ind. Tydeligt for at kysse ham. Dog lige inden, deres læber mødtes, stoppede Will.

Han trak sig tilbage, tydeligt var stofferne på var lidt ud igen, han bed sig selv hårdt i hans underlæber, hans tænder var ude. Med vampyrfart bragede han igennem vandet og i løbet af et øjeblik stod han ved deres tøj. Han priste sig lykkelig for at de var gemt væk imellem træer og buske.

Will så lidt ned i jorden, klemte i hans fingre ind i hans håndflader og spændte i alle hans muskler, imens han stod helt nøgen i månelyset og med ryggen til Harry.