Such a long time ago - Harry (XXX)

Han ville lyve hvis han sagde at han ikke selv havde haft lysten til at kysse Will. Men han blev dog overrasket da Will valgte han lægge sine arme om hans nakke. Han gjorde dog ikke modstand, faktisk tvært imod. Han lod nemlig sine hænder hvile på Wills hofter. Og der var kun få millimeter mellem deres læber, og der manglede kun at en af dem gled lidt længere frem. Dog da deres læber var lige ved at røre hinanden stoppede Will dog. Han så lidt på ham med et spørgende blik, selvom han jo godt vidste hvad der var galt.

Pludselig før han vidste af det, stod Will oppe på breden ved deres tøj. Han sukkede lidt for sig selv, men fik kølet ned. Han svømmede ind til breden, og fik op for at få sit tøj på. Han vidste godt at nu ikke var tiden han skulle sige eller spørge om noget. Han fik alt sit tøj på, og så på Will. ”jeg skal nok følge dig hvem hvis du gerne vil Hjem” sagde han roligt.
Han ville ikke tvinge Will til at være her. De var vidst begge ved at geare lidt ned igen. Men det ændrede ikke på, at der ligefrem lå en arvelse i hans mave over at det ene kys ikke blev til noget. Også selvom han vidste det var forkert

Det var netop disse tidspunkter at han hadet hans evne, han kunne nemlig tydeligt mærke hvordan Harry også havde haft lyst og specielt nu hvor de begge to stod der, kunne han mærke hvordan Harry ligefrem var træt af at det ikke var sket. Han sukkede og kørte en hånd igennem hans våde hår. Alkoholen var ude af hans system, stoffer var på vej ud, men engle blodet pumpede stadig igennem ham.

”Tror jeg overnatter på et hotel her i byen, har ikke lyst til at tage tilbage til det tomme hus..” Mumlede han lidt og fik hans tøj på. Han var stadig lidt våd, så derfor klistrede skjorten sig til hans brystkasse.

Der lå et hotel, ikke så langt herfra, hvor han ofte lejede en luksus værelse, hvis han var inde i byen og ikke ville nå tilbage til hans hus.

”Hvis du ikke vil tilbage, kan jeg nemt leje et værelse til dig?” Spurgte han imens han trak hans blazer på igen og fik bukket sig ned for at binde hans sko. Alt blev tjekket op på om det var i hans lommer, inden han knappede en enkelt knap i hans jakke og gik imod byen.

”Men jeg har haft det sjovt i aften.” Han bed sig lidt i underlæben og grinte svagt. Det tog dem ikke lang tid, før de stod foran hotellet.

”Du.. Er velkommen til at komme med op lidt, hvis du har lyst.” Han trak lidt på hans skuldre og så ned, imens han svagt sparkede til en sten på jorden.

Harry så opmærksomt på Will da han fortalte at han ikke ville hjem til et tomt hus, og at han ville leje et værelse.
”dette lyder måske som en meget god ide” sagde han roligt. Han vidste jeg udmærket hvor meget Will hadet at være alene. Og at han for alt i verden ikke ville være i sit hus alene, hvis han i stedet kunne tage det som om det bare var en aften på hotel som så ofte.
Han var ved at lukket bukserne efter at have trukket dem op, da han hørte Wills tilbud om at han kunne leje et værelse til Harry. Han kløede sig lidt i nakken efter han havde hevet t-shirten over hovedet.
”det går nok ikke… jeg får bare ballade hvis ikke kommer hjem” konstaterede han blot, mens han trak sin læderjakke på, og smuttede i de sorte snikkers.

Han smilede dog da Will sagde at hans aften havde været sjov. Det var da altid noget! Han nikkede ”også jeg” sagde han så.
Han gik sammen med Will, og fulgte ham på vej. Det var svært at beskrive men på den eneside virkede det som gamle dage, og på den anden var det så modsat af alt de begge var vant til.
Før hen ville de havde gået enden med fingerne flettet sammen, eller også ville Harry havde gået med armen om Will. Men nu… nu gik de begge næsten med hænderne i lommerne, og anede ikke hvad de skulle sige til hinanden..
De stoppede uden for hotellet, og Harry gjorde sig klar til at sige farvel, og han havde på fornemmelsen at det ville blive en meget længere pause fra hinanden end de måske egentlig havde regnet med nogle af dem.
Dog kom der er spørgsmål fra Will der fik ham til at se op, hvor hans blik ellers havde været begravet i jorden.
Han skulle lige til at svare *tror du nu også det er en god ide?* Men ordene kom ikke ud af hans mund! I stedet stod han lidt paf. Hmm de skulle jo kunne snakke sammen stadig, og…. Der kunne vel ikke ske noget ved det vel? De skulle jo lære at være sammen uden der skete noget.

Et smil bredte sig på hans læber ”der kan vel ikke ske noget ved at gå med op et par minutter” sagde han roligt med et nik.
Men faktisk kunne der. Han var allerede ALT for sent på den hjemme, og måske var Niklaus allerede ude og lede efter ham… men det ville han nu ikke tænke på nu. Det var ikke hver dag han kunne være sammen med Will, uden at der var en masse til at blande sig eller brokke sig over det.

Will kunne virkelig ikke holde et smil tilbage, da han hørte at Harry gerne ville med ham op. Han nikkede og gik ind af indgangen på det meget luksuriøse hotel. Han gik op til bordet der stod i midten, hvor en ung kvinde allerede stod der, tydeligt en som havde fået jobbet på grund af hendes udseende.

”Hey, William Rosario, jeg vil gerne have mit sædvandelige værelse.” Sagde han blot køligt, den normale professionelle udseende strålede ud af ham. Pigen gispede svagt og skrev hurtigt hans navn op i systemet, hvorefter hun skrev lidt mere og gav ham derefter en nøgle med et lille skilt på, hvor der stod et værelsesnummer.

”Værsgo Hr. Rosario, altid dejligt at have dem her igen.” Sagde hun høfligt og prøvede at lave et flirtende smil. Will sukkede blot og gik imod elevatoren, imens han kort så sig over skulderen til Harry, for at lade ham komme med. Han gik derover, trykkede på knappede og dørene gik op. Han havde at stå en elevator, specielt når det var sådan et lille rum og fordi han vidste de skulle langt op.

Da dørene gled i og han havde trykket på knappen som ledte til øverste etage, lænede han sig blot op af væggen i det lille rum. Han var lidt anspændt fordi stofferne var næsten ude og det var alkoholen også. Dog engle blodet, det lå meget lang tid i hans system og gjorde ham jo vanvittigt sensitive. Han kunne lugte alt, føle alt på hans hud og specielt høre alt.

Da dørene endelig gled op, trak han vejret igen og gik ned af gangen som var virkelig luksus udsmykket. Han kom til en dør, som han hurtigt låste op og gik ind, sammen med Harry. Selve værelset var ikke ret stort, med utrolig flot med væggen kun i glas. Der var også et smukt badeværelse til.

”Nå.. Jamen.. Lad som om du er hjemme!” Grinte han lidt og gik over til det lille bord foran vinduet, han tog en flaske vin frem og to glas. Dog stoppede han lidt og så op på Harry.

”Vil du have et glas eller?” Han vendte sig halvt om og lagde hovedet lidt på skrå. Hans øjne havde fået en meget mere lyseblå farve, nu hvor de var kommet lidt mere i private omgivelser.

Værelset:

Badeværelse:

Will blev som altid ved med at overraske angående hans luksuriøse liv! Han boede altid de fineste steder og spiste på de bedste restauranter. Men det var i virkeligheden som om Harry blev lige overrasket hver gang. I det mindste følte han sig ikke længere som den beskidte gadedreng når han kom sådanne steder. takket være Niklaus fik han da i det mindste rent tøj på kroppen.
elevator turen var stille. Han begynde faktisk at blive i tvivl om dette nu var en god ide. Will virkede anspændt. Og han ville ikke have at han følte sig presset!
Dog da de endelig kom op på værelset, virkede Will langt mere roligt og afslappet.
Han gik rundt og kiggede sig om. Her var fedt! Virkelig smukt, og det var bestemt ikke hver dag han var et sted som dette…. For ikke at sige aldrig.

Han så på Will da han tog vin, og smilede roligt til ham ”vin lyder dejligt” sagde han og gik ned til ham. ”du bor tit har kan jeg forstå?” sagde han og gik hen til glas facaden. Der var virkelig en smuk udsigt og han havde slet ikke lyst til at kigge væk… eller.. jo.. men kun for at kigge på Will.
Han sukkede lidt roligt. ”nårh… hvordan har du det Will.. jeg mener.. virkelig? Har du det godt?” spurgte han og gik hen og satte sig på sengen.
Han så lidt ned ”det har været min mening jeg ville kontakte dig mange gangen men.. jeg håber du forstår at jeg har følt mig lidt truet” sagde han og kløede sig i nakken. ”engle som din kæreste Casstiel, ser ikke sårlig godt til os faldne” sagde han og trak lidt på skulderen.
Han så på Will ”jeg er ked af jeg ikke har kunne tage modet til at gøre det alligevel” sagde han så.

Han vidste denne snak ville komme, så det kom ikke bag på ham, da Harry spurgte. Han trak lidt på smilebåndet og hældte vin i de to glas, hvorefter han satte flasken på bordet igen. Han gik over til Harry og gav ham det ene glas imens han satte det andet på natbordet. Han smed hans sko, trak jakken af og hoppede på i sengen, hvor han sad med ryggen imod puderne og sengegærdet.

”Sikke en masse spørgsmål.” Grinte han lidt og tog en tår af glasset imens han trak hans ben lidt op og slappede lidt mere af. Han holdte glasset i hans hænder og der kom lidt rim på glasset fra hans kølige hud.

”Tror aldrig jeg kommer til at være 100% lykkelig, det er lidt umuligt for mig og forbandelsen ved det jeg er.. Men på den anden side.. Det er lidt svært med Casstiel, og jeg forstår også godt hvordan det er med dig.
Casstiel har det svært med dig ja, men han skal bare acceptere det, for at være hård..” Han trak lidt på hans skuldre og sagde alt dette imens han så ned. Der gik lidt hvor han var stille, bed sig lidt i underlæben og så derefter op med de isblå og klare øjne.

”Du var en stor del af mit liv, tog en plads i mit hjerte og ja.. Du har stadig en plads der. Os vampyrer er meget seriøse omkring vores partnere.. Og.. Det er sjældent en vampyr for chancen for at kunne have to mager.. Du var det som ville være en mage for mig dengang.. Da det så gik over, troede jeg aldrig jeg ville få en chance til, men det gjorde jeg så.. Han stoppede mig fra at gøre en ende på det hele.” Will grinte lidt og trak på hans skuldre.

”Men nok om det.. Gider ikke snakkede om fortiden mere, for så kunne jeg jo blive ved!” Han drak lidt mere og kunne ikke helt fatte at han havde sagt det før. Han havde alt for mange følelser omkring Harry, så hans kølige ydre fordampede så let, specielt med det blod han stadig havde i sig.. Han var ikke så vild med, hvor ærlig og åben han var.

En lille lyserød glød dukkede op på hans kinder da han lidt indså hvad han lige havde fortalt. Han kørte nervøst en hånd igennem hans hår, rodet i det, og ødelagde pænt den fine stil det havde før. Nu lignede han blot en som havde fået en omkring. Halvt åben skjorte, som var lidt krøllet, lyserøde rødmen og rodet hår. Han tog glasset op til hans læber og sukkede svagt.

Harry lyttede til hvad Will forklarede mens han selv smed sine sko, og satte sig i skrædder stilling i sengen vendt mod Will.
Han så roligt på ham som han fortalte. Og en knude dannede sig i hans mave da Will sagde at Harry havde haft en plads i hans hjerte, og stadig havde det. Will havde også stadig en stor plads hos Harry. Og ind i mellem når han tvivlede på han og Niklaus, var det faktisk kun fordi Casstiel var inde i billedet at han ikke ende med at kontakte Will.
Men han ville heller ikke bruge Will som en eller anden sutteklud! Han skulle ikke være en trøste bamse når det gik dårligt mellem ham og Niklaus.

Han smilede bare over det Will havde sagt. ”Du betyder også stadig meget for mig Will” sagde han blot med et smil. De behøvede ikke rode mere rundt i følelserne mellem dem. Det kom der ikke noget ud af. Han satte sig i stedet mere til rette. ”hvad med at vi glemmer det hele? Vi drikker, spiller nogle spil, og når solen står op, så tager jeg hjem, og du kan få lov at sove? hvad siger du til det?” spurgte han med et smil.
Han ville ikke have at de skulle tænke på alt det der nu. Ikke nu hvor de endelig havde tid til at være dem! Bare dem.

Will grinte lidt og hørte hvad Harry forslog, der var stadig nogle timer inden solen stod op. Kl. var omkring 3-4 stykker, så de havde noget tid endnu og heldigvis var dette værelse specielt til vampyrer, så derfor ville nogle gardin automatisk rulle ned, når det blev morgen.

”Tror faktisk de har nogle spil her.” Han satte glasset over på bordet igen og gik over til nogle skabe, han havde hevet skjorten ud af hans bukser, så da han strakte så op, gled den lidt op i hans sider og lod den perfekte blege hud dukke frem.

Han hev nogle brætspil ned, og iblandt var der et ludospil. Will grinte lidt.

”Årh, dette har jeg ikke prøvet i mange år!” Han gik tilbage og kravlede op i sengen, så han sad i midten, lod de andre brætspil ligge i hjørnet imens han lagde ludo foran Harry. Will lukkede hans ærmer på hans skjorte op, rullede dem op og begyndte at finde brikker og lagde pladen ud.

”Med på dette?” Grinte han og gav Harry et udfordrende blik, han smed tydeligt en udfordring på bordet til Harry. Will tog de røde brikker og satte dem op, imens han kastede de blå til Harry.

”Hmm.. Skal vi ligge en pris på bordet og en straf til taberen?” Han hævede et øjenbryn og smilte lidt.

Han så efter Will som han rejste sig for at finde et spil, det var nu ikke lige hvad Harry havde ment, men tjo, hvorfor ikke. De kunne da sagtens spille et bræt spil.
Harry tog et par sko fra sin vin, og så sig ellers om, eller betragtede Vampyrdrengen prøve på at få fat i spillene.
Da han kom tilbage og lagde et ludospil foran Harry kunne han ikke undgå at grine. "Åh gud!... Jeg er ikke engang sikker på jeg kan huske det mere" grinte han og tog pakken for at læse. Han var faktisk i tvivl om han nogle sinde havde spillet det! Ja han vidste at det var et fantastisk Børne spil, men det var måske lige der problemet lå. Han havde aldrig været barn.

Han så på Will da han sagde de skulle have en præmie og en konsekvens. "Hvad ville du foreslå?" Spurgte han så med et skævt smil.

Will sad lidt og satte det hele op, med hjælpe fra Harry selvfølgelig. Det var lidt et kedeligt spil måske, men han ville endelig også bare gerne lave noget simpelt med Harry. Ikke noget der krævede helt vildt. Han satte sig lidt tilbage og tænkte, med hans hænder på sengen bagved sig.

”Hmm.. Ved ikke helt? Den der vinder kan give en ordre til den anden?” grinte han lidt og satte sig frem. Han tog også den lille bog og læste hurtigt reglerne op, så de begge viste hvordan spillet skulle starte og slutte.

Alt efter om Harry var med på den, så ville de begynde. Lod Harry starte og rykke hans brikker. Will så ofte op imens han selv spillede med Harry. Heldigvis krævede dette spil jo ikke så mange tanker, så derfor skulle han ikke tænke for meget over hvad han lavede. Uden Harry dog så det, kunne Will ikke lade vær med at tjekke ham lidt ud igen. Harry så på mange måder anderledes ud, end dengang. Men det gjorde Will jo også, på en.. Meget mindre indlysende måde. Hans krop kunne jo ikke ændre sig alt for meget, siden den var død. Så der kunne jo ikke ske for meget.

Efter lidt tid i stilhed og Will havde slået Harry hjem et par gange, rakte han over efter en lille fjernbetjening og tændte for noget musik. Blot en radiokanal, som havde noget nutids musik, som både Will og Harry ville kunne lide og holde ud. Heldigvis var det også nat, så der var kun musik, ingen reklamer eller folk der snakkede.

”Mmh.. Dette er nu rart.. Bare spille og ingen tvang med at snakke helt vildt.” Grinte Will lidt imens han spillede videre. Will var ved at tabe. Han havde mange talenter, med spil? Var han virkelig dårlig til, det var slet ikke der hans talent og held lå. Så han vidste han ville tabe, meget stort, hvilket også var ved at ske.

Harry så på ham som han sagde hvad der ville ske hvis man tabte. Han nikkede blot med et smil. ”lyder fint for mig” sagde han så.
De begynde at spille, og Harry måtte erkende at det faktisk var et ret hyggeligt spil. Og det var dejligt at få lov at gøre det. Det eneste spil han spillede med Niklaus var druk eller strippoker. Han sad og var meget koncentreret om spille, så han lagde nu ikke mærke til Will der betragtede ham.
Harry havde ændret sig en del. Han så større ud, og det var han jo også. Han fik ordentlig mad, og sådan noget. Og tog på den måde også på. Og det han tog på, omdannede han til muskler. Så han så meget mere trænet ud end førhen. Samtidig gik han jo også langt pænere klædt. Men det der nok stadig var den størte forandring var læder halsbåndet om hans hals. Der nu var kommet til syne efter Harry havde taget sit halstørklæde af. Han tænkte jo ikke længere selv over det. det var blot en del af ham nu.
Han lagde dog godt mærke til at han var ved at vinde, og han havde optur over det.
Han smilede som Will sagde at det var rart at sidde og spille sammen. Han smilede ”jeg syntes også det er dejligt,.. jeg fatter ikke vi ikke har gjort det før” sagde han med et bredt smil.
Han grint lidt, og så på Will ”og du er ved at tabe Will!" drillede han lidt mens han endnu en gang slog en af Wills brikker hjem

Will knurrede lidt, han ville ikke anerkende det med. Men han var en dårlig taber, sådan en der blev helt muggen over det. Så han knurrede virkelig højt og irriteret, da Harry slog endnu en brik hjem! Amen det var da virkelig irriterende. Han bed sig selv lidt i underlæben, slikkede den inden han tog sig tur igen. Det så ikke godt ud, for Harry havde allerede fået to af hans egne brikker i mål, hvor Will stadig havde langt vej, inden han ville få en ind, siden Harry blev ved med at lande på hans, og derved slå dem hjem. Han kørte frustreret en hånd igennem hans mørke hår og rodet det meget mere til. Hans øjne var blevet en lidt mørkere blå igen, siden han nu var koncentreret.

Han greb hans glas igen, tog en tår og slog med terningen igen, rykkede hans brikker og lod de mange turer kører.

Efter lidt tid, så han på, da Harry fik hans sidste brik i mål. Will pustede sig lidt op og slog brættet væk som nogen anden rigmands drenge der ikke gad mere.

”Det er også et nemt spil! Nemt nok at du vandt!” Gryntede han og rejste sig på fra sengen, inden han gik over til den lille sofa, drejede rundt på hans hæl og smed sig i den med hans halv tomme vinglas. De havde kæmpet sig igennem flasken og alkoholen, med engleblodet i hans krop. Gjorde at Will virkelig ikke kunne holde hans følelser tilbage. Derved reagerede han på denne snobbede og hårde måde, siden det var lidt af hans forsvar. Han brød sig ikke om at Harry nemlig havde vundet deres lille væddemål også og nu havde den der ordre. Will havde nemlig også bevist ignoreret det læderhalsbånd Harry gik med.

Harry kunne slet ikke lade vær med at morre sig over hvordan Will opførte sig. Han havde næsten glemt hvor dårlig en taber Will var. Og hvor kær han så ud når han pustede sig op og blev muggen på den måde.
Han kunne ikke helt lade vær med at tænke på en gang hvor han var gået fra Will, og ikke var någet hjem inden Will vågnede. Og det var så gået ud over hans stakkels butler og den stakkels stuepige der var ved at få smidt en vase i hovedet.
Will havde været i så dårligt humør. Og selvom han også havde pustet sig op foran Harry, var luften sivet af ballongen meget hurtigt.
Han kunne ikke undgå at smile for sig selv over det minde.
Og han havde da også ret. Da Harry vandt, reagerede Will med at slå pladen væk, og blive sur. Han så efter ham som han gik over i sofaen. Han smilede bare lidt af ham. ”undskyld.. men jeg har held i spil” sagde han med et grin.
Han så på ham og lagde hovedet på skrå. ”heey… det er jo bare et spil Will” sagde han og gik over for at sætte sig i sofaen i fodenden. Han havde selv glemt det med odern.
Han lagde hovedet på skå mens han smilede roligt til Will. Der var ingen grund til at han blev så sur. Men han vidste det jo godt. Will havde altid været en dårlig taber, og han havde altid reageret lidt voldsomt. Og det var måske i virkeligheden noget af det Harry havde kunne lide ved ham.. også det.

Han satte glasset fra sig og så væk, knurrede blot lidt og hans øjne var blevet lidt mørkere igen. Specielt nu hvor Harry sad ved siden af ham. Will trak hans ben op til og krøllede sig lidt mere sammen, lagde hans arme omkring dem og så op på Harry.

”Husk nu at du vandt.. Så derfor har du den ene ordre?” Grinte han svagt og luften var sivet lidt ud af ham igen. Han rettede sig lidt mere op. specielt fordi han nu kunne mærke hvor tæt Harry var igen. Det var en ret lille sofa, så derfor rørte deres lår hinanden.

Han vendte sig lidt om, så han sad med ryggen imod armlænet og hans fødder trukket op. Han tænkte lidt på, hvad Harry mon kunne finde på. Have ham til at danse rundt? Måske løbe i underbukser ned af gangen eller andet fjollet halløj?

Will lagde hans hoved lidt på skrå og lod hans egne hænder glide ned over hans egne ben og holdte dem ind til sig.

Harry sad blot og betragtede Will. Pludselig var der så mange ting han lagde mærke til. Alt det han savnede, ud over selvfølgelig Wills person.
Hans drama-queen reaktioner somme tider. Den måde han maste sine læber sammen, og nærmest pustede kinderne op med luft når han skulle være fornærmet. Eller den måde han altid krummede sig sammen på. De blå øjne, der altid afslørede lidt hvordan Will havde et. De smukke vipper der altid havde fået Will til at se så forbandet smuk ud, sammen med rasten af hans udsende.
Han savnede ham! Noget så forfærdeligt, og selvom han prøvede at lade vær, prøvede at glæde sig over at de da trods alt var venner, og kunne ses… så kunne han ikke. Han kunne ikke side og se på vampyren uden at hele hans hjerte var ved at blive knust. Særligt fordi han jo vidste at han aldrig kunne få ham tilbage.
Han kunne ikke længere fortryde, og bare gå tilbage.
Han havde ikke flere chancer for at mærke Will tæt på! Eller…. måske en?
Da Will sagde at Harry stadig havde den der ordre, sad Harry blot og så på ham med et intenst blik.

”kys mig….” sagde han så pludselig lavt, og det lød nærmere som en bøn end som en ordre.

Will sad og så lidt op, han mærkede Harry’s blik på ham og lagde hovedet mere på skrå. Han kunne mærke at Harry var lidt forvirret eller.. Nej det var ikke det. Han havde virkelig et kaos af følelser, som næsten fik Will til at føle sig kvalt. Han sank en klump og blev pludselig lidt nervøs. Han vidste ikke hvad der kørte igennem Harry’s hoved lige nu, så det gjorde ham nervøs. Næsten bange, fordi Harry slet ikke sagde noget?

Dog hørte han sætningen og han stoppede med at trække vejret. Det var to enkelte ord, der fik ham til at mærke en knude af nervøsitet i hans brystkasse. Han sank klumpen og bed sig lidt i underlæben. Harry ville have.. At han skulle kysse ham? De havde været ved det, i søen.. Eller.. Will havde jo været ved det, men han stoppede jo, fordi Harry sikkert ikke ville have haft det. Men nu sad han der, og bedte, bønfaldt ham om det?  
Dette ville være deres eneste og sidste chance sammen.. Så hvorfor ikke udnytte det? Casstiel var slet ikke i hans tanker i dette sekund.

Med hans hurtighed var Will på hans knæ ved siden af Harry. Han skubbede ham tilbage, så Harry endte med at ligge imod armlænet og Will på sofaen imellem hans ben, med deres brystkasser trykket sammen. Will fandt Harry’s læber med lethed, selv med hans lukkede øjne, han kunne dufte dem og dette smukke ansigt foran ham var jo så velkendt.

Kysset var blidt, køligt på grund af hans kolde læber og virkelig fyldt af så mange følelser. Lige fra savn, glæde, sorg, lyst og meget andet. Men det var ærligt og åbent. Han lagde hans arme omkring Harry’s nakke og faldt sammen ind imod ham, i de arme hvor han så ofte havde været før og det var lige før tårer trillede ned over hans kinder.

Måske var han ikke engang selv helt klar over hvad han havde sagt.. eller.. jo! Det var han.. Men han kunne ikke finde ud af om han virkelig havde sagt det, eller blot ønsket det. Men han måtte havde sagt det.. for Will blev pludselig meget stille. Meget tænkende.
Det var underligt, for ikke engang da Will pludselig sad på sine knæ foran ham og skubbede ham blidt tilbage, blev han forskrækket. Det var som om det hele skete… præcis som det skulle. Som om det var helt naturligt.
Hans blik hvilede på Will, betragtede den smukke vampyr der havde givet ham så meget kærlighed, så meget glæde. Men som lige nu, gav ham den største sorg han havde prøvet. Men lige nu! I dette sekund, dette øjeblik, gjorde ham til den lykkeligste mand!

Hans øjne fik lov at glide i, lige inden, de kolde og bløde læber landede mod hans regne. Han havde altid syntes det var så dumt at høre på når folk sagde ’det var ligesom sød musik’ men lige nu forstod han det! For det vær næsten som om der spillede en smuk og enkel melodi. En smuk melodi fyldt med kærlighed, og længsel.. men også fyldt med sorg og fortvivlelse.
Hans hænder gled langsomt om livet på Will, og den ene fik lov til at finde vej til Wills kind og kæbe.
Hans hjerte begynde at slå hårde. Ikke fordi han var nervøs eller noget, hårdt, fordi det for en gang skyld fik lov til at mærke det han havde længtes så ufatteligt meget efter.

Han kunne mærke hvordan hans øjne næsten løb i vand. Hvordan han havde lyst til bare at tage Wills hånd, stikke af! og aldrig komme tilbage. Men samtidig havde han ikke lyst til at bevæge sig overhoved.
kysset blev ved, som om deres læber slet ikke kunne skilles ad igen. Dog blev der millimeters mellemrum mellem dem blot for at Harry kunne hviske ”jeg savner dig..” det blev sagt, næsten lysløst, næsten umuligt at høre. Men Will ville høre det. Desuden kunne han ikke sige det højere. Det var som om hans stemme ikke ville tillade at det blev højere.

Hvis han var i live, ville hans hjerte være ved at springe ud af hans brystkasse. Hans egne følelser og Harrys som han tydeligt kunne mærke lige nu, væltede ind over ham som en virkelig stor og voldsom bølge. Han hev efter vejret og mærkede hvordan han nærmest havde brug for at få luft. Så da der var en kort pause, og han hørte flere ord, som var lige det han ville høre. Kunne han mærke det lille sus i hans mave.

”Jeg savner også dig..” Hviskede han blidt tilbage, fik bevæget sig rundt, så Harry kunne ligge helt ned på sofaen og Will på hans skød, lænet ind over ham, med hans arme omkring hans nakke.

”Lad mig.. Bare i nat.. Bare.. Kun os.. 1 gang mere..” Hviskede han, næsten klynkede han og det var tydeligt hvor meget længsel han havde efter Harry. Han begravede hans ansigt lidt i Harrys hals og mærkede halsbåndet, hvilket fik ham til at klynke lidt mere, han havde lyst til at bide det lænder i stykker med hals tænder.

Endnu en grund til at han gemte hans ansigt. Hans øjne var røde, det vidste han og de havde den reptil form som lyste op, om at han var.. Meget glad.. Men også hans tænder, de var groet ud og alle hans sanser var helt opsat på Harry som var under ham lige nu. Det var også altid disse øjeblikke at han var noget mere ’nuttet’ som Harry havde kaldt det. For han blev altid helt genert, rødmede når han kunne og flov over sig selv.

Men han ville så gerne bare have en nat mere med Harry, denne nat. Han ville mærke ham, kysse ham og blot glemme alt omkring dem og bare eksistere for hinanden og så tage skraldet bagefter.

Det var som en forbandelse, men også som en velsignelse. Hvordan kunne noget de begge vidste var forkert, føles så rigtigt? Ingen af dem følte sig tvunget af det. Ingen af dem stillede spørgsmålstegn.
Han kunne ikke beskrive det! Men det var bare som om alt var rigtig lige nu. Som om det var miningen.
Og det at Will sagde at han også savnede Harry, fik det blot til at sitre i hans hud. Som om noget meget småt og let kilede ham.
Han havde savnet Will fra den dag ha rejste. Men i virkeligheden var det sværeste ved alt det her nok at det var ham der havde stoppet det. Det var ham selv der havde stoppet det. Og det var noget af det hårdeste han nogle sinde havde gjort!

Han mærkede hvordan Will lagde ham ned i sofaen, og han lod ham blot gøre det. Som om Will kunne gøre prøcis som han ville lige nu.
Han hørte hvad hans sagde, og så op på ham til han fukkede hovedet ned mod hans hals. Han lod stille sin hænd nusse Wills kæbe. ”kun os” hviskede han. Måske var det hans måde at give en tilladelse. Det var i hvert fald hvad han mente.
”vær min i nat Will” hviskede han og knugede vampyren ned mod sig. Hans indre var et følelses kaos. Selvom det var som om alle de forvirrede og dårlige følelser var blevet lagt væk. Kun kærligheden, længslen, savnet og alt det var i hans krop lige nu.
Lige nu, havde han ikke noget større ønske end at dele denne ene nat med Will! Bare denne ene! Mere ville han ikke forlange! Mere ville han ikke bede om, aldrig igen! Men bare denne ene nat.
Denne nat, hvor de kunne smelte sammen. Hvor de kunne genoplive alle de følelser og det sagn der havde kvalt ham så længe.

Han tog dog blidt fat i Wills kæbe og subbede ham lidt op, så han kunne se hans ansigt. Han så øjnene, og smilede over dem, og de dejlige tænder. Han slap ham dog. Han tog hænderne om på nakken, tøvede et kort øjeblik, men gjorde det alligevel. Han åbnede sit halsbånd, og tog det af. Han lagde det roligt på sofabordet. Han vende derefter blikket mod Will igen. Hans hals bar preg af at Harry havde haft det på længe. Han lod sin hånd glide op igen, og nusse Wills kind.
”jeg elsker dig Will, den gang… nu.. for altid” hviskede han. Han øjne blev blanke. Han havde svært ved at holde tårende tilbage

Det var så dejligt at høre de søde ord fra Harry, han kunne slet ikke holde det inde mere og ønskede virkelig blot at tiden stoppede lidt nu, så de kunne blive sammen! Dog panikkede han lidt, da Harry skubbede hans hoved op og tvang hans ansigt op, så han kunne se det.

Will satte sig lidt mere op, så han sad på Harrys skød, lige med bagdelen på hans skød. Han så ret chokeret på Harry da han trak halsbåndet af og lagde det på bordet. Det var virkelig chokerende for det halsbånd var jo et Niklaus havde givet ham. Dog vidste han også at Harry sikkert havde forlagt den ring, som Will havde givet ham for lang tid siden. Will havde faktisk stadig hans på, den hang blot i en kæde omkring hans hals.

De ord han så hørte derefter og den varme hånd på hans kind, gjorde det sidste. Han vidste slet ikke det skete, men tårer begyndte at trille ned over hans kinder. Han snøftede svagt og lod så mærke til det. Begyndte at grine lidt og tørrede dem væk, dog blev de ved med at trille ned fra hans øjne.

”Årh.. Det.. Jeg troede ikke.. Undskyld..” Han snublede over hans ord og var virkelig helt overvældet, han kunne slet ikke bære at høre det. Han trak blidt Harry op og sidde, så deres ansigter var ud for hinanden.

”Samme her.. Jeg elsker også stadig dig.. Og det vil jeg altid gøre..” nikkede han og smilte til Harry. Sådan var det, Harry ville altid have en plads i hans hjerte. Will vidste bare at denne verden gjorde så de ikke kunne være sammen. Ham og Harry ville aldrig være sammen, det var denne verdens måde at straffe Will på.

Harry så op på ham som han rettede sig op, og lagde mærke til tårende der begynde at trille ned over hans kinder. Han satte sig lidt op mod ham, og skulle til at sige at det ikke gjorde noget, da han hørte Will sige at han også elskede Harry. Han rettede sig helt op, lagde en hånd mod Wills nakke, og trak ham hen til sig. Han satte sine læber mod Wills. Han trak ham til sig så de sad helt tæt.
Lige nu ville han ikke tænke på noget! Halsbåndet der lå på bordet, Niklaus, Casstiel.. intet af det.! Det skulle hun handle om ham og Will.
Han tog blidt fat om Will, inden han rejste sig, og løftede Will, så han havde et ben på hver side af ham. Han bar ham roligt over mod sengen mens deres læber stadig var låst fast på hinanden. Han gik over og lagde Will blidt ned i sengen. Han rettede sig en smule op, for at vurdere om det her var helt væk. Om Will allerede nu var helt afvisende over for det her.
Han lod sin hånd glide op, og lod spidserne af sine finger glide ned over Wills kind. Det dejlige ansigt, den smukke fyr under ham. Hvordan havde han kunne forlade ham?
Som de lå her forstod han slet ikke hvordan tingene var endt her. Hvordan det var endt med at have hver deres partner.
Harry elskede Niklaus, men lige nu var han slet ikke i hans tanker. Det var nærmere som om ingen af deres partnere eksisterede lige nu.
”undskyld” hviskede han til ham. Og det var klart at det her ikke var et undskyld jeg kyssede dig. Men nærmere et undskyld for alt det han havde gjort, for alt det han havde udsat Will for.

Han tøvede lidt, men bukkede sig alligevel ned og kyssede Will igen, men lod langsomt kyssede glide ned over has hage og kæbe, og ned til hans hals

Will var helt mundlam lige nu, eller.. Hans mund havde travlt med noget andet, nemlig kysse Harry, som havde startet det igen. Han knurrede svagt og lod hans arme hvile omkring Harrys nakke, lod ham løfte ham op, hvor hans ben var perfekte til lige at passe omkring Harrys hofter. Han nød dette virkelig meget og grinte lidt da han mærkede madrassen under ham igen. Han så op på Harry og kyssede kærligt hans håndflade igen, da han stod der over ham.

”Mmmh.. Jeg undskylder også..” Hviskede han blidt, lod hans arme glide omkring Harry da han kom ned igen, han sukkede svagt og nød det virkelig meget, mærkede de varme læber glide over hans hud og ned på hans hals, hvor han trak vejret tungt. Harry kendte virkelig bare alle hans punkter og hans hals var virkelig en af dem. Han sank en klump og rakte op, trak Harrys trøje af ham, smilte og lænede selv op. Kyssede ned over Harrys skulder og nappede ham lidt over kravebenet, med hans skarpe tænder.

Det tog ham ikke længe, før han selv fik åbnet hans egen skjorte og lod stoffet falde ned til siderne så hans nøgne brystkasse og mave var helt fri til Harry.

Harry så på ham som han selv undskylde, de følte vist begge at de havde noget at undskylde for. Og det havde de måske også.. eller også… var der ingen af dem der havde det mindste at undskylde for. Will havde været nød til at rejse. Og det var ikke hans skyld. Men samtidig havde Harry jo heller ikke kunne degradere sig imod at han ville møde en anden. Det var jo ikke noget man selv styrrede. Og da han blev fanget af Niklaus, så havde han aldrig i sin vildeste fantasi troet at han ville ende med at have de følelser som han havde nu. Men det var svært. For Med Will vidste han Præcis hvad han følte, kærlighed! Forelskelse!
Men med Niklaus.. der var det lidt mere kompliceret… også fordi, Harry og Niklaus var ikke kærester… men Harry var heller ikke Niklaus slave.
Det var meget svært at finde ud af. Men det var heller ikke noget han ville vride sin hjerne med nu.
Han mærkede hvordan Will var ved at trække hans trøje af, og lod ham gøre det. Lod ham trække den af så han til sidste lå med bar mave.
Og da Wills skjorte blev åbnet og afslørede den blege med bløde hud. Smilede Harry en smule. Han lod en hånd glide op langs hans mave, inden han bukkede hovedet og placerede nogle kys mod Wills bryst. Mod hans hals igen, og igen ned mod hans bryst. Han havde ikke travlt. Slet ikke. Han ville nyde hvert sekund de kunne få sammen. Kyssene begynde at begive sig ned over den bløde mave. Alt ved Will var bare så perfekt og fint. Og somme tider inrømmede Harry gerne, at han kunne være nervøs for om Will ville gå i stykker undervejs. Men han var aldrig gået i stykker, lige meget hvor voldsomt de havde leget.

Han sukkede svagt og sødt da de blide varme kys regnede ned over ham, fik ham til at bukke lidt i hans ryg og presse hans skuldre og hoved ned i madrassen under ham. Alt imens hans egne hænder gik på jagt på Harrys ryg og arme. Han lod hans lange slanke fingre glide ned og den varme og stærke ryg. Årh Harry var så lækker og smuk på hans egen eksotiske måde. Det var tydeligt at de kom fra hver deres verdener, Will fra natten og Harry fra dagen.

Will var jo et hvidt lagen i forhold til den varme og faldne engel som var oven på ham.

Han stønnede svagt og lidenskabeligt da Harry kyssede mere nede over hans mave. Han sugede underbevidst hans mave lidt ind, siden denne nydelse føltes mere som en let kilden. Ikke nydelse som brændte og skød hedt op igennem ham. Men mere som et lille løfte om noget bedre og ren kærlighed for hvert kys. Han mærkede dog også hurtigt hvordan noget nede i hans lidt stramme bukser, blev glad for at se Harry og et meget blegt rødmen dukkede op i Wills kinder.

”Årh.. Sorry.. Uhm..” Han grinte lidt akavet og mærkede hvordan han virkelig blev pinlig berørt over ham selv. Det var jo helt som om de var nyforelskede teenagere, som var på vej ud i noget forbudt, noget de ikke burde, men de var ligeglade. Alt omkring dem var glemt totalt.

Harry elskede det her, følelsen af Wills bløde og perfekte hud under hans læber. Han havde nærmest helt glemt duften af Will. Duften af Wills nøgne hud. Ikke den perfume han brugte eller de produkter, nej! Duften af ham! Af hans hud! Den var fantastisk! Og han kunne slet ikke få nok af dem. Hans læber gled over Wills mave, og en enkelt gang i mellem hans tunge. I virkeligheden havde han lyst til at slikke den fyr op, som en is eller noget andet lækkert!
Han lagde godt mærke til hvordan Will bukser pludselig sad stramt er bestemt sted. Han hørte Will Undskylde, og Mimede bare.
"Du burde kun undskyld hvis ikke den så sådan ud" sagde han med et skævt smil. Harry var nok blevet fornærmet hvis ikke dette overhoved påvirkede Will. Hans eget lem pressede hårdt mod de tætsiddende bukser. Han kyssede fortsat Wills mave. Mens hænderne fandt vej op til knappen i Wills bukser. Fik knappet dem op, og derefter lynlåsen der blev åbnet. Alt sammen en rolige og blide bevægelser. Han trak roligt Wills bukser ned, så hans stive lille ven kom frem. Han smilede lidt for sig selv. Kyssende gled ned af, rundt om roden på Wills lem, inden han kom til bunden. Han lod langsomt og pirrende sin tunge glide helt nede fra roden og op af skaftet, helt op til hovedet, hvor han lod munden glide ned over.

Harry var blevet bedre, MEGET bedre. Hvis han gav gode blowjobs før, så gav han FANTASTISKE blowjobs nu. Nicklaus havde vidst heller ikke været utilfreds med hans udvikling. Men han havde jo mærket det gradvist. Will havde ikke mærket Harry siden de slog op anden gang.
Han lod sin ene hånd glide med ned, og bevæge sig op og ned af skaftet på Wills lem, masserede det mens han begynde at sutte ham i et roligt tempo.