I see you - Caleb

Caleb gik lidt rundt i gågaden og kiggede sig lidt omkring som de mange mennesker virkede til at more sig rigtig godt. Mange af dem havde drukket tæt så de væltede rundt, hvilket han fandt drastisk irriterende. Et par stykker væltede ind i ham så han fik puffet dem væk og kiggede vredt efter dem.
Så besluttede han sig for at han ville finde sig et sted at sidde lidt ned og bare slappe af.
Som han kom forbi en lille café, var det som om en berusende og velkendt duft ramte hans følsomme næse. Kunne det være?.....
Han besluttede sig for at gå ind og se sig omkring. Der var en del der kiggede efter ham da han kom ind da han jo så ud som han gjorde. I aften var han klædt i flotte sorte jeans, en blodrød skjorte og en rigtig flot sort blazerjakke samt dyre italienske sko. Som han kom op til baren bestilte han først en dyr Whiskey og kiggede lidt rundt.

Så fik han øje på hvor den velkendte duft kom fra. Cara..... Et syn for guder.... Først gjorde han intet og så på hvordan en fuld mand irriterede hende.
Da han så stillede sig og kiggede på Cara, gik Caleb stille hen i nærheden af hendes bord så hun ikke kunne undgå at få øje på ham. Så kiggede han kort på manden der pludselig virkede bange for Caleb og løb. Så vendte Caleb blikket mod hende og smilede.

"Må jeg gøre dem den ulejlighed at sætte mig?....."

Efter at have kigget rundt blev hendes blik pludselig stoppet af en bekendt person, hvad lavede han mon her, og det kunne ikke passe. Så lang tid siden, og så stod han pludselig der, til at starte med gav det ingen mening for hende, og hun mærkede hendes hjerte banke lidt hurtigere men prøvede så også at sige til sig selv at hun skulle slappe af. Så nikkede hun til ham som tegn til han gerne måtte sætte sig ned, og hun satte drinken på bordet foran sig, hvorefter hun betragtede ham med øjnene lidt, han så godt ud som altid, og det var næsten alt for lang tid siden hun havde set ham.  Så lagde hun hænderne på sit skød, og kiggede fortsat på ham”Du er velkommen”sagde hun til ham, så han kunne se og høre at det var okay han satte sig ved hende. Det var lidt underligt for hende på en måde at se ham igen men på en måde også godt, hun havde savnet ham, tænkt på ham, men de havde nok ikke haft kontakt i lang tid.

Cara vendte sit blik i retningen af fyren der pludselig var væk, det gjorde hende lidt lettet han havde slet ikke været hendes type, og han virkede også fuld, som de fleste gjorde. Der var stadigvæk nogle enkle der troede de kunne synge så de skrålede løs og sang så det virkelig var tæt på at vinduerne sprang. Cara kiggede på drinken foran sig, og kunne se Caleb ud af øjenkrogen, hun vidste ikke hvordan hun lige skulle starte samtalen, hvad skulle hun sige, skulle hun kramme ham, overfalde ham, ja hvad var passende ligenu at gøre. Hun sad bare og betragtede væsken i glasset, den drink der var hendes, så god og velsmagende, men hvis hun skulle være ærlig foretrak hun altid blod, det hørte med til at være vampyr. Smagen af blod, så udsøgt og fantastisk, det kunne være hun ville ende med en tår eller to i aften.

Så holdte hun blikket hen på ham, lod de smukke øjne hvile sig lidt på ham, og hun havde lyst til at kramme ham, og overfalde ham, bare for at vise hvor meget hun havde savnet at se ham, og være sammen med ham. På den anden side var det måske ikke okay med ham, og det var stadigvæk vildt at se ham igen, og hvad han mon lavede her. Skulle hun starte samtalen, skulle hun sige noget, det ville måske også blive for akavet, eller underligt hvis de slet ikke sagde noget, så hun lagde begge hænder på bordet, og drejede kroppen lidt hen mod ham, hvorefter hun strøg en hårtot væk fra ansigtet”Caleb… Hvad laver du her.. Troede ikke jeg ville se dig igen”sagde hun bare som en slags start på samtale hvertifald.

Han kunne mærke igennem hele sit system at han havde savnet hende virkelig meget. De havde gået så lang tid uden at have hørt fra hinanden, alt for lang tid hvis han tænkte over det. Som han satte sig og kiggede på hende, kunne han ikke lade være med at smile. Det var på en gang sødt at hun virkede så genert samtidig med at han nærmest mærkede sit blod bruse af at være tæt på hende.
Så tog han en lille tår af sit glas og kiggede meget intenst i hendes øjne..
"Du er fortryllende at se på som altid Cara..... Stadig smuk så resten af verden forsvinder..... Jeg var egentlig bare ude og gå en tur da arbejdet stresser..... Og tænk sig..... Her er du.... Jeg er virkelig glad for at jeg besluttede mig for at gå den tur...."

Sidst de var sammen var en nat de fleste ikke en gang fik lov at drømme om.... En nat Caleb tit tænkte tilbage på. Verden havde ikke ligefrem været på hans side så det at hun pludselig var der igen, lysnede virkelig.
Stille tog han hendes hånd og kyssede ganske blidt hendes fingre inden han fortabte sig i hendes øjne og hviskede næsten:
"Må jeg gerne få det kram du sidder inde med?...."

Lyden af den dejlige stemme som han havde gjorde hende helt varm indeni, og hun havde bare savnet at høre de søde ting han så tit sagde, det fik hendes smil til at brede sig, og pludselig mærkede hun hans læber mod hendes fingre, og hun kiggede ham ind i øjnene, det var næsten uvirkeligt det her, ligesom dengang, og at det skete igen, det føltes dejligt. Det havde været svært at undvære ham i så lang tid, men hun blev også glad for at han bare sad ved hende, bare det at mærke hans nærvær var vildt dejligt. Blikke og hviskeri kunne hun godt fornemme, men hvem ville ikke også hviske og kigge på dem, men det betød ikke noget for hende, hun kunne fornemme dem fra der hvor hun sad, endnu en god ting at være vampyr som hun var. Deres hviskeri kunne Cara også høre, og det fik hende blot til at smile større og større, kun fordi de hviskede om hvem hun var, og hvorfor hun sad sammen med denne kønne herre her, som var Caleb.

De fleste kvinder var sikkert også jaloux og ville ønske det var dem, men der var ikke nogle der havde prøvet at lægge an på ham endnu, der havde kun været én fyr der havde lagt an på hende eller hvertifald desperat prøvet.  Men hun var slet ikke interesseret og nød allerede det dejlige selskab fra Caleb igen hun kunne godt huske alt de havde lavet dengang, og hun havde bare savnet at se ham og høre hans dejlige stemme. ”Du ser også godt ud som altid Caleb… Ja du stråler som altid…. Jeg havde slet ikke troet jeg skulle se dig igen”sagde hun og holdte sit blik på ham, lod blot blikket hvile sig blidt på ham, og det var tydeligt at hendes øjne var fastlåst på hans øjne.

De smukke øjne han bare havde som hun så tit bare kunne sidde og fordybe sig i, forsvinde helt væk, det var tit som om verdenen bare stod stille hver gang hun kiggede ind i hans øjne.  Hun kunne ikke lade vær med at undslippe et blidt grin af det han sagde om krammet, hun havde selv tænkt på om hun skulle gøre det, men nu var det pludselig ikke så slemt mere, og hun rykkede lidt tættere på ham, drejede kroppen lidt, og så lagde hun armene omkring nakken på ham. Hun gav ham et blidt kram, og gav ikke slip lige med det samme, hun stod bare der og holdte om ham, mens hun havde lyst til at nusse hans nakke, men på en måde kunne det være hun gik hurtigt frem. De havde jo lige set hinanden igen, og hun vidste ikke hvad der havde været sket.

Cara lukkede øjnene lidt mens hun krammede Caleb, hun forsvandt helt væk, og nød det bare at kramme ham, og dufte hans duft igen, den kom i samme øjeblik som hun lagde armene om hans nakke. ”Jeg er glad for at se dig igen”sagde hun så lavt mens hun smilte bredt, hun var sikker på han ikke kunne se hendes ansigt fordi hun bare krammede ham.

Han lukkede selv øjnene som hun krammede ham hvorefter han selv lagde armene om hende og mærkede hende så tæt på ham. Det var en følelse man hurtigt kunne fortabe sig i hvilket ikke generede ham et sekund. Den ene hånd nussede lavt på hendes ryg imens den anden holdt hende tæt imens han stille sagde:
"Og jeg er glad for at se dig igen..... Intet kunne gøre mig lykkeligere..... Og du mærkes endda lige så dejlig som altid....."
Han sagde det ganske vist på den måde for at drille hende kærligt som de to nu altid havde gjort.
Med en lidt pludselig bevægelse, drejede han hende rundt imens han satte sig så hun kom til at sidde på hans skød.

Som de sad der, nussede han hendes knæ og smilede varmt som han kunne se den svage farve der var begyndt at komme frem i hendes kinder.
Så lænede han sig lidt tættere på og lagde et enkelt blidt kys mod hendes kind og hviskede:
"Natten er endnu ung..... Må jeg ikke byde dig ud at spise?..... Et lækkert sted bare dig og mig....
Sådan som vi helst vil...."

Han havde et ganske særligt sted i tankerne og jo mere tid han kunne bruge med hende jo bedre

Hun kunne slet ikke lade vær med at mærke en glæde inden i sig, mest fordi det var så godt at se ham igen, aldrig havde hun troet og håbet på det ville ske igen, men det gjorde det, han var kommet ind på cafeen, og hen til hende, og det var hun mere end glad for. Krammet var noget hun bare slet ikke havde lyst til at slippe igen, for det føltes så dejligt, og hvis der var nogle der var jaloux så måtte de være det, fordi hun var ligeglad. Tiden føltes også næsten som om den stod stille et øjeblik, mest fordi tiden så tit føltes sådan hvergang hun var sammen med Caleb, eller ja blot var i nærheden af ham. "Hvad har du gået og lavet, det er så lang tid siden jeg har set dig"sagde hun bare, mest fordi hun ligeså godt kunne spørge ham om det. Hun kunne godt forstille sig lidt han måske havde været sammen med en anden, eller mødt en masse forskellige kvinder. Når man kiggede på Caleb kunne Cara tit godt forstå hvorfor der tit var mange kvinder der ville have ham, ja enten slås omkring ham eller noget helt skørt man aldrig kunne vide.

Han var også køn, en skønhed man så sjælden så, det mente Cara hvertifald og hun kunne godt huske første gang hun mødte ham. Bare hvordan han strålede, de så godt ud når de begge to stod ved siden af hinanden, fordi så strålede de bare endnu mere. Hun sad så pludselig på hans skød og mens hun lyttede til ham, smilte hun sødt og tog indimellem en tår af drinken. "Du mærkes også dejlig som altid"drillede hun lidt tilbage, mens hun på samme tid sendte ham et blink med øjet. Derefter fik Cara lagt det ene ben over det andet mens hun sad meget godt på hans skød, og betragtede folkene der var herinde på cafeen, det kunne flere gange godt se ud, som om der var nogle kvinder der ville hen mod dem, ja det så også ud til at der var nogle mænd der var misundelig, men sådan var det jo. Drinken var næsten drukket, og hun kiggede på Caleb, holdte sit blik på ham mens hun bare nød at sidde der og kigge på ham, hun nød altid den udsigt, udsigten til ham"Det vil glæde mig meget, så jeg takker ja til din invitation"sagde hun til at tage med ud at spise sammen med ham.

Cara kiggede så ned ad sig selv, hun havde ikke ligefrem taget noget fornemt på, hun havde blot det på hun plejede at have på. En tænkende mine kunne tydelig ses på hendes ansigt, og hun fik så drukket drinken færdig, så der ikke var mere. "Men Caleb jeg har ikke noget fornemt på, du er altid så elegant klædt"sagde hun med blikket ned i bordet, hun vidste ikke lige hvad hun skulle gøre. Havde hun vidst han ville invitere hende ud at spise, havde hun taget noget elegant og smukt på.

Han grinede varmt og intenst inden han selv tømte sit glas og rejste sig sammen med hende. "Jeg fik bekræftet at ligemeget hvor meget rigdom jeg samler.... Hvor end min verden bærer mig hen....
Så vil den altid være tom uden dig lige her...." Lidt drilsk nappede han hende bagi dog diskret hvorefter han betalte for begge deres drinks med rigeligt drikkepenge. Derefter lagde han sin jakke omkring hendes skuldre og holdt sin arm så hun kunne holde om den. Så gik han ellers stolt ud til bilen med hende ved sin side, selvfølgelig var der en masse misundelige blikke men han tænkte ikke et sekund over det. Lige nu handlede det om hende og kun hende. Stod det til ham, ville det også blive ved sådan.

Som de kom udenfor, lagde han armen om livet på hende og åbnede så bilen for hende. Han havde kort i den dyre sorte Porsche den aften.
Så drejede han rundt en enkelt gang og så først lidt tænkende ud inden han bed sig i læben og sagde:
"For mig ser du helt fantastisk ud som altid.... Men hvis du føler dig bedre tilpas med det, kan vi jo stoppe hjemme ved dig så du kan skifte til noget andet?....." Hans blik kunne slet ikke fjernes fra hende. Han kunne virkelig mærke hvor meget han havde savnet alt de havde sammen

Hun fandt det at hurtig skifte om til noget som en meget god idé, og det ville også for hende se meget bedre ud ved siden af Caleb, fordi han var så stilfuld, hvorimod hun ville føle sig mere elegant og stilfuld iført en smuk kjole. Heldigvis havde hun også mange kjoler, næsten alt for mange, men så igen det var rart nok at have så mange så man ikke løb tør for kjoler. Hvis hun huskede rigtigt havde hun hvist også kjoler til enhver lejlighed, og event, ja selv bal. Smilet bredte sig på hendes læber, og hun fik også betragtet hans bil lidt, lækker og god stil uden tvivl da. "Min verden stod tom uden dig... Jeg følte jeg manglede et eller andet... Og da du så pludselig var væk vidste jeg bare hvor stor en del af mig der forsvandt"sagde hun med blikket på ham. Fast holdt blikket, det smukke blik hun havde sendt til ham, og når hendes øjne kiggede ind i hans gav det bare en smuk farve, og det var også næsten ligefør der kunne ses gnister.  

Elegant af ham at han holdte bildøren, så hun kunne stige ind, det var en smuk bil, en bil der helt klart passede til Caleb, det var tydeligt at se. Cara sad nu inde i bilen, og lagde det ene ben over det andet bare for at sidde lidt afslappet, og hun tænkte lidt over hvilken kjole hun enig skulle vælge at tage på. Hun vidste slet ikke hvad sted det var, men når det var Caleb, måtte det være noget smukt og noget helt unikt, ja måske var det noget hun kendte til. Hun var begyndt at blive ret spændt og nysgerrig.


"Det ville være meget godt hvis vi kunne det, fordi jeg vil jo være sikker på jeg stråler ligeså meget som du gør"sagde hun og sendte ham et blidt smil og et drilsk blik. Hun nød at drille ham, og hun kunne drille ham med mange ting, men nu var aftenen jo lige startet, man kunne aldrig vide hvad der ville ske, men hun var spændt på det.

Han grinede nærmest lokkende inden han nussede ganske forsigtigt lidt op af hendes lår hvorefter han blinkede drilsk til hende og begyndte at køre afsted.
"Du stråler så ufattelig meget mere end jeg gør..... Jeg kan slet ikke få øjnene fra dig.... Men som du ønsker.... Hvis du vil vise vej selvfølgelig.... Tænk sig..... Da jeg besluttede mig for at gå en tur....
Jeg havde aldrig i mine vildeste drømme forestillet mig at vi to skulle mødes igen..... Så da din berusende duft ramte mig..... Ja så blev jeg jo nødt til at se om jeg var ved at blive skør eller om du rent faktisk var der.... Og vupti.... Jeg kunne mærke hvordan min verden blev hel igen...."

Så kørte han efter hvor hun viste hen og parkerede udenfor. Med det samme bilen holdt stille, var han henne og åbne døren for hende og tog blidt hendes hånd. Som endnu en af deres kærlige måder at drille hinanden på, bukkede han meget dybt og rettede sig op meget tæt ved hende.
"Madame..... Må jeg eskortere dem indenfor?...."
Hvor havde han dog savnet det de havde sammen. Alle deres små drillerier der stille eskalerede for at se hvem der gav efter først. Bare generelt de intense følelser mellem hinanden var noget ganske særligt

”Jeg havde heller ikke regnet med at se dig igen Caleb, men jeg er mere end glad for at jeg mødte dig igen”sagde hun og sendte ham et varmt smil, hvorefter hun kiggede rundt på omgivelserne da de var kommet ud ad bilen, og da han havde taget hendes hånd, blev hun pludselig helt varm indeni, og gav hans hånd et klem, hvorefter hun nikkede, med øjnene hvilende på hans øjne”Det må de meget gerne”svarede hun, og kunne mærke hvordan det gav en følelse indeni hende som første gang de mødte hinanden, de lavede stadigvæk lidt af de samme ting, og deres drillerier var der stadigvæk, og det var virkelig rart.

”Er du sikker på du tør se hvordan jeg bor”sagde hun drilsk, mens hun lænte sig lidt ind mod ham, og sendte ham et bredt smil, det var tydeligt at hun havde savnet at drille ham, så hun tænkte at hun godt lige kunne drille ham lidt. Og tænk at de faktisk skulle til at gå ind i hendes lejlighed, det var første gang Caleb ville se hendes lejlighed, hun havde set hvordan han boede, og nu var hun både spændt og nysgerrigt efter at se og høre hvad han ville syntes om hendes lejlighed. ”Jeg bor meget klassisk vil jeg nok sige, sådan klassiske farve, rolige farver, men meget elegant også”sagde hun efterfulgt af at blidt smil. Hendes blik var rettet på Caleb, på hans ansigt, og hun nød bare at stå der og kigge på ham, inden de ville gå indenfor.

”Caleb du er og vil altid ståle… Ligemeget hvad så stråler du bare altid, jeg tror ikke jeg har set dig ikke stråle, selv første gang vi mødtes du strålede så meget, at jeg slet ikke var i tvivl hvor du var henne… Du er virkelig bare en smuk udsigt, og endnu smukkere skønhed”hun og gav hans hånd et blidt klem.

Han grinede ganske stille og så hende intenst i øjnene imens han lyttede til hendes ord. Bare hendes stemme kunne gøre noget stærkt ved ham. Hver eneste lille detalje om hende brændte klart i hans indre, samtidig med at han elskede når hun drillede ham for han vidste aldrig hvordan hun ville gøre det. Det eneste han kunne være helt sikker på med hendes drillerier, var han havde en brændende lyst til at drille igen.
"For at stråle skal man være badet i lys..... Og det lys der er i dine øjne, skinner mere klart end en nyfødt stjerne.... Dit smil gør at man glemmer at man lever i en evig nat....."

Imens de gik indenfor, tænkte han lidt over hvordan hun havde beskrevet sit hjem imens han lagde hånden om hendes talje.
Som de kom indenfor, kiggede han rundt og smilede dragende til hende imens han sagde:
"Det må jeg sige..... Du bor rigtig flot..... Jeg er vild med det..... Men det smukkeste.... Hun står lige her...."
Så blinkede han til hende og nussede hende blidt på lænden

Det var dejligt at de kunne drille hinanden, det var noget man ikke kunne leve uden, desuden kunne tingene tit blive alt for seriøse, så det var godt man kunne drille hinanden, og det var noget helt specielt, når Cara og Caleb gjorde det. Det var stadigvæk helt uvirkeligt for hende, at hun så ham igen, hun havde savnet ham, tænkt på ham for hver dag og sekund, så var spørgsmålet bare om hun skulle spørge ham, hvor han havde været henne eller om hun skulle lade vær.

"Det er virkelig sødt af dig.... Virkelig søde ord....Så søde at man bliver helt varm om hjertet af dem"sagde hun efterfulgt af et smil på læben. Det gjorde hende glad at høre han syntes det, men som altid vidste Caleb altid,  hvordan han skulle få hende til at smile og være glad, det var der ikke mange der vidste hvordan man skulle gøre, og de fleste fyrer kunne heller ikke finde ud af det, så det var rart at Caleb kunne. Der var bare altid et eller andet over ham, det var jo Caleb, han var unik og fantastisk som han var, og desuden var hun glad for hun havde fået chancen for at se ham igen.

"Der er gået så lang tid siden vi sidst har set hinanden, og nu står vi sammen i min lejlighed....Enlig skulle jeg bare skfite til en elegant kjole... Men tanken om at have undværet dig har været svær at leve med"sagde hun stille, og kiggede ned i gulvet. Hun fik langsomt røde kinder af at høre hvad han sagde med hun var det smukkeste.


Cara syntes bestemt også han var smuk, ligesiden hun så ham første gang, den gang ville hun aldrig glemme, det var helt fantastisk og unikt, noget hun ikke ville have med nogen anden end ham"Caleb....Du er smuk især i mine øjne"sagde hun så, og var i øjeblikket for genert til at kigge op på ham, og desuden var det som om hun stadigvæk var lidt trist over tanken om at hun ikke havde set ham i lang tid.