Too many emotions.. (Caleb)

T: Omkring midnat.
O: Ingen andre.
S: lige udenfor bygningen.
V: køligt og regner.

Alyssa havde for første gang længe vovet sig ud, hvilket havde vidst sig at være verdens værste ide. Hendes evner var vokset så meget på det sidste at hun næsten ikke kunne rumme dem.
Da regnen var begyndt søgte hun tilflugt i den nærmeste bygning, hvilket heller ikke havde været hendes bedste ide. Denne bygning rummede næsten ligeså mange følelser som byen gjorde. Langsomt satte hun sig i et rum væk fra døren, og gemte ansigtet i hænderne. Enkelte tårer gled ned af hendes kinder, da smerten tog til.
Hvilket kun kunne betyde en ting.. der var alligevel en anden i bygningen.
Hendes mørkebrune hår klæbede let til hendes solbrune hud, og de store nøddebrune øjne, kiggede nu usikkert omkring. Forsigtigt rejste hun sig, gulvet havde alligevel heller ikke været særligt bekvemt. Af farer for at mærke for mange følelser, ønskede hun ikke at røre ved noget. Nogle gange kunne hun have svært ved at finde ud af, hvad der var hendes indre og hvad der var alle andres.
som forventet, fik hun blodnæse, for stort pres på sig selv, det endte altid sådan. Langsomt fandt hun lidt papir fra sin lomme. Havde været forberedt denne gang. Forsigtigt tørte hun blodet væk og sukkede en smule.

For en gangs skyld summede der ikke af mennesker i galleriet andet end de sædvanlige der prøvede at slå igennem som kunstnere. Personligt synes Caleb ikke at ret mange af dem gjorde sig umage, de virkede nærmest ligeglade og arrogante. 'Jamen jeg har jo et billede udstillet! Jeg er jo kendt kunstner!' Yeah right.... Og indimellem kom der en kunstner der malede sine følelser på lærredet. Eller det var i hvertfald hvad de selv sagde. Typen der satte sig ned med krokodilletårer sig under sit maleri så publikum bedre kunne visualisere følelserne. Nu havde han jo givet dem lov til at udstille. Så var der selvfølgelig de mennesker der egentlig bare søgte ly for vejret.

Caleb havde dog sikret sig fred så han kunne få styr på finanserne i selve galleriet. Det så heldigvis fantastisk ud. Flere og flere af byens mere prominente kunstnere var begyndt at udstille i hans galleri mod ganske klækkelige procenter af deres salg. Og så så det endnu bedre ud da han begyndte at sælge sine egne malerier. Dog var det ved at være noget siden han selv havde malet.
Men lige pludselig var der en helt vidunderlig duft der mødte hans følsomme næse. En ung kvinde ude på lageret? Der skulle da ikke være nogen der ude nu? Og da duften af blod nåede ham, kunne han ikke lade være med at se hvad der skete.
Papirerne blev lagt sammen hvorefter han stille gik ud på lageret og kiggede lidt stille rundt. Hendes duft var meget tydelig. Duften af det våde tøj indikerede meget godt at hun nok havde søgt ly for regnen. Da han så fik øje på hende kunne han ikke lade være med at smile. Hun var meget tiltalende at se på.
"Er regnen så slem frk?"

Alyssa havde fået blodet væk, og stod nu med papiret i hånden, hun havde ikke ligefrem set sig ordenligt om, så hun var havnet midt på et galleri. Ikke det bedste sted, ikke helt hvad hun havde håbet, men det var forsent at gøre så meget ved lige nu. Lige nu skulle hun have styr på sig selv, inden hun kunne gå ud igen.
Ganske let tog hun sig til hovedet, det gjorde så forfærdeligt ondt lige nu. Kunne mærke en person komme imod rummet hun var i, og gik kort i panik. Ikke flere mennesker, hun kunne umuligt rumme mere nu, end det der allerede var indeni hende.
Det var en ganske nydelig mand der kom ind i rummet til hende, hun var søgt et par skridt tilbage mod lagerdøren, så hun kunne komme ud derfra hurtigt.
manden der kom ind havde nogle seriøse evner, de gjorde hende en smule.. varm i det. Hvilket kun gjorde hende meget mere panisk, nu skulle hun også holde styr på det. Svagt hvilede hun hånden mpd siden af sit hoved. "Jeg.. undskyld jeg.. vidste ikke at der var nogen.." mumlede hun stammende.

Hun virkede lettere panisk over hele situationen og hendes duft fortalte det også. Så var hun også påvirket af hans evner så hun opfangede åbenbart følelser eller evner rimelig nemt. Men der var ingen grund til at stresse hende mere end højst nødvendigt så han stak hænderne i lommerne og smilede. "Ahh du skal ikke undskylde det er helt i orden. To sekunder..."
Så tog han en mobil, ringede op og sagde: "Hey Bill? Jeg tror vi lukker for i aften. Ja jeg skal nok lukke og slukke hvis du bare genner folk ud. Snup du dig en betalt fridag for besværet. Hej med dig"
Mobilen røg ned i lommen sammen med hænderne igen hvorefter han kiggede roligt på hende.
"Sådan om lidt er der kun os.... Du virker til at kunne bruge lidt ro.. Vil du ikke have noget varmt at drikke eller noget? Tænkte så du ikke bliver syg af vejret? Jeg har også en tør skjorte liggende oppe på kontoret hvis du vil af den våde du har på?"
Han kunne jo ikke styre hvor påvirket hun blev af hans evner men han kunne dog virke helt rolig og venlig og imødekommende

Alyssa bed sig hårdt i læben, trak sig helt hen til døren og så usikkert på ham. Udfra det hun følte omkring ham, var han ganske venlig. Men det ændrede slet ikke på det hun prøvede at fjerne. Det var svært at holde alt væk, men hun måtte fokusere på dette lige nu, også måtte hun tage resten senere. Før eller siden skulle hun jo ud igen, kunne ikke blive ved med at være her.
Som han tog hænderne i lommen, slappede hun en lille smule mere af. Det gjorde det lidt nemmere. Han ringede og snakkede med en eller anden, hun tog ikke videre notis af det, men valgte at holde øje med ham for en stund.
Da han lagde på, snakkede han igen til hende, hun fokuserede på hans stemme og rystede så lidt på hovedet. "Neij tak.. jeg går lige om lidt.. " mumlede hun stille og så ned i gulvet.

Han støttede sig let op af en ad de søjler i rummet imens han kiggede på sit ur og sagde stille:
"Altså nu gætter jeg bare.... Men du reagerer rimelig kraftigt på der bare er mig... Og lige nu er der open by night så gaderne er fyldt til randen med mennesker i alle mulige humørniveauer... Jeg vil ikke forhindre dig i at gå, det er helt op til dig.... Men du kunne også komme med op på kontoret og få lidt ro på? Eller du kan vælge menneskemængden i regnvejr? Bare rolig jeg bider ikke... Jeg har også noget mere papir til din næse og noget smertestillende?"
Han ville ikke holde hende tilbage men han kunne heller ikke bare lade hende gå i den tilstand. Imens han stod lænet, var det med hænderne i lommen da det virkede til at hun slappede lidt mere af på den måde

Han havde ret.. der var rigtigt mange menneskwr udenfor lige nu, og det var ikke sikkert hun kunne klare det. Det havde været slemt nok inden hun kom herind. Svagt bed hun sig i læben, så usikkert på ham, og sukkede en smule.
"Det kan du have ret i.. jeg ved ikke.. jeg burde ikk.. jeg kender dig ikk men.. okay. Jeg vil gerne med dig.. bare vi ikke skal ud igen.. jeg kan ikke klare flere folk lige nu.." mumlede hun ganske lavt. Normalt havde hun altid set sine evner som en gave, men lige for tiden hadede hun den. At den også havde udviklet sig til tanker, og til folk hun ikke engang kendte så hurtigt som den havde, gjorde hende bekymret.
Efterhånden som de sidste folk forlod bygningen, kunne hun slappe lidt mere af. Hvilket også kunne ses på hendes blik, det flakkede ikke ligeså meget som før.
"Mit navn er Alyssa.. jeg må vel hellere præsentere mig.." sagde hun forsigtigt. Hendes hvide skjorte klæbede til hendes krop, så man tydeligt kunne se den sorte bh og den fyldige barm. Hun havde en lang sort nederdel på og et par støvler.

Han rystede lidt på hovedet imens han smilede til hende hvorefter han sagde varmt og venligt:
"Du må undskylde mine manerer, jeg har siddet lidt begravet i papirarbejde... Mit navn er Caleb DeBayle.... Og bare rolig vi behøver ikke gå ud igen... Kom der er alligevel noget mere behageligt oppe på kontoret"
Så ledte han hende igennem den bagerste del af galleriet og ind på et dyrt og meget moderne kontor. Først gik han hen og ledte i et stort skab og sagde: "Der er en automat med varme drikke lige der. Bare tag hvad du vil have. Ahh der var den..."
Så rakte han hende en sort skjorte der så ud til at matche hans jakkesæt. Bagefter nikkede han hen mod en dør og sagde smilende: "Det kan være du lige vil have en tør skjorte på først? Jeg vil ikke være direkte men du er rimelig..... Synlig. Der er et badeværelse der... Så kan jeg finde lidt at spise imens?"
Det generede ham ikke det mindste at hendes skjorte var gennemsigtig men det kunne sagtens være det generede hende.

Alyssa fulgte med ham, men holdt sig et par skridt bag ham. Lod blikket hvile på det de kom forbi, hvilede kort hånden mod en af væggene, fordi hun kunne mærke hans billeder. Smilte ganske svagt og gik derefter med ham til hans kontor.
"Tusind tark" sagde hun mildt og bed sig i læben. Lod hånden glide igennem sit hår. Det var efterhånden ved at være tørt igen. Forsigtigt fandt hun en varm kakao, og måtte se sig skyldig i at varmen fra den,varmede hendes hænder dejligt. Det var rart at få varmen i fingrene igen. Let sukkede hun og så på den skjorte han fandt til hende.
"Åh.. tja.. jeg ved du ikke har noget imod det.. men jeg fryser.." svarede hun smilende og nikkede lidt. Tog imod skjorten, inden hun gik ud på badeværelset. Skiftede til skjorten der nåede hende midt på lårene da hun kom ud til ham igen.
Selv uden bh sad hendes barm utroligt flot for den størrelse de havde. Kunne tydeligt slappe lidt mere af her, selvom hun stadig ikke turde røre ham. Hans evner var for tydelige for hende.

Han grinede lidt af hendes ord og sagde: "Der er vel ikke noget i vejen med at beundre skønhed vel? Bare rolig jeg skal nok kigge væk hvis det er.."
Imens hun gik ud og skiftede til den skjorte, åbnede han et lille køleskab og fandt et par sandwiches, nogle druer og nogle kirsebær frem. For at hjælpe med at få varmen igen fandt han også lidt chokolade af fin kvalitet frem. Den slags havde han altid frisk på lager i tilfælde af han skulle have møde eller lave en aftale. Så var det altid godt at være lidt forfriskninger klar. Han kunne selvfølgelig hjælpe hende med at få varmen ved at røre hende men det ville nok være en lidt anden varme så det gjorde han ikke.

Da hun så kom ind igen, smilede han og satte fadet på skrivebordet og sagde: "Den klæder dig rigtig godt. Kom og sid lidt ned..."
Så trak han den store kontorstol ud så hun kunne sidde der. Tænkte ikke lige over navneskiltet hvor der stod han var ejeren af galleriet. Det var nok også den bedste stol til at få varmen igen

Let bed hun sig i læben og lod hovedet glide lidt på skrå, inden hun pillede ved en tot af sit lange mørke hår. "Hvem siger du skal kigg væk? Jeg ved jo du mener det godt" sagde hun smilende og lod blikket glide omkring sig. Tog sin varme kakao og stod lidt med den i hænderne.
Da han trak stolen ud til hende gik hun langsom hen og satte sig. Han havde sat mad frem, og hun følte sig lidt heldig. Havde ikke spist noget i over to døgn, så hun var virkelig sulten. Tøvende så hun på skiltet. "Så du er ejeren? Jeg sys nok der var noget ved dine billeder" sagde hun let, vidste godt at hun ikke direkte havde set nogle af billederne.
Stille drak hun lidt af kakaoen, og holdt øje med ham hele tiden. Virkede stadig til ikke at ville røre ham. Selvom det ikke var nødvendigt for hende at røre ham, hans evne var uden tvivl meget vild.. tænk at kunne gøre det ved folk.. tænk at kunne gøre det sammen med.. hun stoppede sine tanker. Sådan plejede de ikke at være. Det var helt klart hans evner der påvirkede hende.

Han satte sig halvt på skrivebordet og trak lidt på skuldrene da hun kommenterede skiltet. "Ja det må jeg nok se mig skyldig i... Min lejlighed ville nok være fyldt hvis jeg skulle have alle de billeder hjemme. Og her jamen.... Man tjener jo ok på det. Det er dog længe siden jeg selv har malet noget. Inspirationen har ikke rigtig været der så meget...."
Han kunne svagt dufte hvad hendes tanker gjorde ved hende men lod dog være med at sige noget til det. Det var ikke sikkert hun havde lyst til at blive forlegen. Men den slags var rigtig svært at gemme for en som ham. Mest fordi hans evner havde formet sig som de havde. Det gjorde selvfølgelig også at han havde en rigtig god kontrol over sine egne følelser.
Så rettede han sig lidt mere over mod hende og fik øjenkontakt ganske kort med hende.
Lidt hurtigt tog han selv en kop kaffe og spurgte næsten dragende: "Nå.... Er jeg for direkte at spørge hvordan du fandt vej til mit lager?"

Hans spørgsmål måtte jo komme og hun vidste ikke helt hvad hun skulle svare. På den ene side ville sandheden være bedst men på den anden side, ville han kunne bruge det mod hende senere hen. Alligevel vidste hun jo at hun ikke kunne skjule det for ham, han havde også visse evner.
"Ser du.. mine evner minder lidt om dine.. mine evner er bare meget stærkere.. jeg er empath.. og mine evner er vokset til ar jeg kan mærke alle følelser og gøre tanker.. jeg bliver meget påvirket af dine evner, og jeg kan ikke længere styre mine egne.. det derfor jeg holder afstand til dig.. og oz derfor jeg havnede på dit lager.. jeg fik forvildet mig derind i min smertetåge.." sagde hun ganske stille.
efter en stund hvor hun betragtede ham, smilte hun lidt. "Jeg kan også mærke følelser i væggene i en bygning.. det er ligesom flashbacks.." mumledd hun let og drak sin kakao.
Tøvende rejste hun sig, "der kommer nogen.." mumlede hun og flyttede sig hen i hjørnet af kontoret. Satte sig langsomt på knæ og holdt sig til hovedet.
"Så meget.. ondt.. alle de tanker.."

Han nikkede lidt som hun fortalte og tænkte over det imens. Det kunne absolut ikke være særlig nemt, eller lige sjovt altid.
Men han kom absolut ikke til at tænke mindre om hende tværtimod. Han beundrede hendes styrke at kunne holde det ud. "Jeg må sige det er imponerende... Det må kræve sit at leve i en verden som den her hvis ens evner af sådan en karakter ikke er under kontrol. Men jeg kan måske hjælpe dig? Grundet hvad jeg selv kan, har jeg efterhånden rigtig god styr på at have ens tanker og følelser under kontrol Så jeg vil meget gerne hjælpe dig"
Da hun så satte sig over i hjørnet, skiftede hans øjne til en svag orange og hun ville kunne mærke hvordan han blev mere vagtsom. Ganske kort satte han sig på knæ foran han dog ikke så han rørte hende. "Jeg skynder mig..... Bare rolig du er sikker her inde... "
Uden en lyd og hurtigere end hendes øje kunne opfange var han ude af døren.
Hele tiden ville hun kunne mærke hans tanker være helt rolige og fattede. Man hørte et højt klir af en stor rude der blev smadret hvorefter de onde tanker der også var lige pludselig var helt væk som om de aldrig havde været der. Tankerne der kom i stedet for var nærmest blanke. Så vendte han tilbage og bankede først på og sagde: "Det er bare mig..."
Så kom han ind igen og mærkedes helt rolig og venlig.
"Det beklager jeg... En forsmået kunstner der var sur over hans billede ikke var blevet udstillet"

Alyssa lod ham gå uden rigtigt at sige noget, hun havde svært nok ved at fokusere lige nu. Mærkede pludselig de andre tanker være underligt blanke og så op på ham, som han kom ind igen.
"Det ok.. det jo ikke din skyld.. han var tydeligt ikke god nok" mumlede hun stille. Rejste sig langsomt. Havde stadig ikke fået spist noget men nu var smerten for stærk så hun var ikke sulten mere. Efter lidt tid gik hun tilbage og satte sig ved bordet.
"Jeg vil gerne takke ja til din hjælp.. men jeg er ikke sikker på du kan gøre meget for mig.. jeg plejer selv at arbejde med det men.. jeg har bare ikke nået det denne gang.. " hun tav. Så længe på ham inden hun rakte sin hånd hen imod ham.
"For at kunne hjælpe mig, må du kende mine evners omfang.. og jeg vil også gerne vide mere om dine, så jeg kan.. styre mig selv omkring dig" sagde hun forsigtigt og smilte lidt. Det var ikke fordi hun så frem til det, men det ville være nødvendigt for dem begge. Hele dagen havde hun gået og gemt sig for alt og alle, og lige nu ønskede hun at vide mere om ham.
Det var jo ikke sikkett han ville hjælpe når først han opdagede hvad hun kunne.

Imens hun fortalte, holdt han sit fokus på hende og trak en stol hen til bordet så han kunne sidde overfor hende. Han ændrede ikke tanker eller adfærd som hun fortalte, derimod virkede han meget venlig og imødekommende.
Så kiggede han lidt på hende og så lidt tænkende ud.
"Jeg ved heller ikke hvor meget jeg kan gøre men lad os se.... Hmm.... Ja du opfanger godt nok alt hvad der hedder følelser omkring dig hvilket nok er grunden til du er lidt nervøs og tilbageholdende nu... Nervøsiteten ligger mest i hvad der sker hvis du mærker mine evner for meget... Der er en uhyre prikken i din duft lidt som svovl... Og på det niveau så vil jeg gætte på du er rigtig ferm til at kontrollere ild. Og garanteret skabe det selv også.. Hvor langt ramte jeg forbi?"
Så blinkede han til hende som et tegn på han ikke følte nogen som helst form for ubehag ved hende. Verden var nemlig en ganske anden. Dog kunne han ikke lade være med at tænke over hvor meget hans evner ville påvirke hende når hun blev nødt til at mærke omfanget på den måde. Men han gjorde intet for at forstærke den, det skulle hun nok selv opdage.
"Det skal nok blive spændende..."
Så lagde han sin hånd roligt foran hendes så hun kunne tage den når hun selv følte hun var klar

Alyssa lod ham fornemme omfanget af hendes evner, og af en underlig grund, hjalp det faktisk lidt. Næsten som at kunne få luft igen, sikkert fordi han en ganske kort stund havde delt hendes evner sammen med hende. Hans ord fik hende til at smile. "Jeg er imponeret.. du har tydeligt meget styr på dine evner.. og ja min ildevne er jeg ret god til, jeg bruger den bare ikke særligt ofte" svarede hun mildt og lod hovedet glide på skrå.
Da han lagde sin hånd hen mod hende, tøvede hun ganske kort. Det var ikke noget hun kunne kontrollere med sikkerhed, hun vidste jo ikke helt hvad der ville ske.
Tænkende rakte hun hen og tog langsomt hans hånd. Hvilede blikket i hans øjne, og virkede til at have det okay. "Dine evner er.. jeg ville sige fantastiske, men jeg tror ikke det er passende.. hm.. du har en sjov smag i blod.. jeg ville aldrig have gættet at man kunne smage når det var givet.. " stille slap hun hans hånd igen, det havde ikke været så slemt som hun havde forventet, men stærke evner det havde han.

Han smilede stille til hende efter hun havde givet slip hvorefter han trak fadet lidt hen til hende. Måske var hun ikke sulten, men han kunne dufte det var længe siden hun havde spist.
"Passende? Ja man styrer desværre ikke helt hvordan Mørkets Gave viser sig... Bare rolig du skal slippe for oplevelsen af det. Man er vel gentleman... Ja jeg ved godt mange af mine artsfæller foretrækker jagten, men det har en helt anden smag hvis det bliver givet frivilligt. Og så skulle mit bid føles..... Ja lidt som min evne... Har af gode grunde aldrig bidt mig selv... Men jeg tror faktisk godt jeg kan hjælpe dig. Det er nok ikke noget der kan gøres over en enkelt aften men jeg vil meget gerne alligevel"
Han havde i hvertfald gjort hvad han kunne så hun ikke skulle blive påvirket af hans evne hvilket havde virket rimelig godt. Hans øjne havde nu en klar næsten glødende grøn der virkede nærmest dragende. Så snuppede han en drue og spiste inden han sagde:
"Jeg er glad for at du har noget mere ro nu Alyssa"

Alyssa så ham i øjnene og smitlte ganske stille. Det var mærkeligt at have en der faktisk havde noget i nærheden af hendes evne, det gjorde det meget nemmere for hende at tale om. Måske ligeså meget fordi han virkede så venlig.
Strengt taget kunne han jo have været ligeglad, have bedt hende om at gå da han så hende. For en stund var hun tavs. Hun tænkte. En lille del af hende ville gerne prøve at blive bidt, mens den anden klart fortalte hendd hvor komplet sindssyg hun ville være, hvis hun overvejed at sige det højt. Omtrent samtidig gik det op for hende, at han nu også vidste det.
Huh.. sjovt.. det måtte være sådan alle andre havde det i nærheden af hende. Han skubbede fadet hen til hende, hvilket gjorde hun langsomt tog et kirsebær. Var stadig tavs.. nu var hun dog mere en smule flov. Han havde faktisk kunnet følge med i hendes tanker.. selv uden hun vidste det, det var hun slet ikke vant til.
"Jeg burde nok oz snart tage tilbage til hotellet.. jeg er ved at være træt.." sagde hun let og pillede ved en tot af sit hår. Spiste kirsebærret og lagde stenen på fadet.

Dog kunne han ikke følge direkte med i hendes tanker, men han kunne sagtens regne ud hvad det var da hendes duft afslørede det lige efter han lige havde fortalt mere om sin evne. Men han blev sådan set kun smigret af det. Nogen ville nok tænke at han var vant til det men han skænkede det aldrig en tanke. Det var jo bare sådan hans bid var. Han lagde jo normalt ikke noget i det selv.
Det gjorde ham glad at hun tog noget at spise så han nappede selv et kirsebær. Heldigvis kunne han stadig smage ting selvom han ikke fik noget ud af normal mad og drikke. "Nu håber jeg ikke jeg er for direkte eller noget men så fik jeg en skør idé. Hvad siger du så til at komme hjem til mig i morgen aften? Så kan vi få lidt godt at spise og så kan vi kigge lidt nærmere på at hjælpe dig. Du kan selvfølgelig bare beholde skjorten og så tage den med igen hvis det er?"
Han kunne nemlig godt tænke sig at vide mere og møde hende igen. "Jeg bor alligevel så højt oppe at der måske er lidt mere ro for byens følelser og tanker. Hvad synes du?" Så tog han et lille visitkort med adresse på og rakte hende

Alyssa tog et kirsebær mere og spiste det stille. Hun ville da gerne komme igen dagen efter.. det kunne være hyggeligt, især fordi hun fandt mere ro hos ham, end hun havde gjort længe. Tænkende nikkede hun og tog imod visitkortet fra ham.
"Det vil jeg meget gerne.." svarede hun mildt og så ham i øjnene. Let strøg hun håret om på ryggen inden hun rejste sig. Gik ud og skiftede til sit eget tøj, men kom dog ud i hans skjorte. Hendes var stadig ret våd og gennemsigtig. "Skal vi sige kl 19?" Spurgte hun blidt.

-Aftenen efter-

Alyssa havde med nød og næppe klaret natten på hotellet, havde bare set frem til at skulle ses med Caleb igen, og forhåbentlog lærer ham endnu bedre at kende.
Som aftalt stod hun ude foran hans lejlighed og bankede på lige inden klokken var 19. Hendes mørke hår bølgede blidt ned til hendes lænd, hun havde en ganske let makeup på, ikke noget vildt. Et par hvide stiletter og en hvid kropsnær kjole, der nåede hendes knæ. Hun havde udover det, et mørkerødt sjal om skuldrene.
Selvom hun normalt aldrig ville have gjort det her, var det noget der tiltrak hende, ved ham. Noget hun ikke helt kunne sætte fingeren på, men det var nu også okay.

Han tænkte lidt over det, men svarede ganske hurtigt:
"Det lyder fint.. Vi er så langt henne på året så solen er gået ned der jo. Jamen så vil jeg sørge for der er et dejligt måltid klar til os der. Og tak for en spændende aften. På gensyn Alyssa"

-Aftenen efter-

Caleb havde givet besked i receptionen om at han ville få en gæst lige omkring kl 19 så hun skulle bare lukkes op. Der var alligevel noget hele vejen op til hans lejlighed. Den menu han havde sørget for var en 3-retters først med en let kyllingesalat med friske bær. Så kom et let stykke vildt med dampede grøntsager, råstegte kartofler og en let men kraftig sauce. Desserten ville blive en frisk sorbet med frugtsauce til. Så var der vine der passede til retterne og kildevand. Dog havde han også sodavand i køleskabet. Til ham selv havde han en vin med lidt blod i så det var lidt diskret. Han havde jo sans for detaljer så han havde iført sig bukser i let stof fra et sort jakkesæt og så en blodrød skjorte. Alt sammen sad helt perfekt på ham men han fik jo også dejligt besøg så gjaldt jo om at gøre noget ud af det. Hele lejligheden var fornyligt blevet lavet lidt om så det var en mere varm renaissance-stil der mindede om hans families palæ. Badeværelset var dog stadig i lys marmor mad boblebad.

Lige så snart han kunne høre hun kom skyndte han sig til døren og åbnede med et varmt og lokkende smil.
"Alyssa hvor ser du fortryllende ud... Kom indenfor"

Alyssa havde stået og tænkt lidt over tingene mens hun ventede på han kom ud og åbnede. Nogle ville jo nok mene hun var dum, sådan at tage hen til en vampyr, men havde han villet hende noge ondt, havde han helt sikkert gjort deg aftenen før, hvor hun ikke havde kunnet forsvare sig.
Derfor havde hun valgt, at han gerne måte bide hende hvis han ville. Det var også ligeså meget et tegn på tillid fra hendes side af.
Som han åbnede smilte hun blidt til ham. "Hej Caleb.. tark.. du ser oz godt ud" svarede hun mildt og kyssede hans kind. Trak sig lidt væk og stod for en stund og betragtede ham. Det havde næsten virket som et stød at give ham et kys på kinden.. gad vide om han oz havde mærket det.
Langsomt gik hun ind og så sig omkring. "Her er virkelig.. helt utroligt smukt" sagde hun smilende og lod kort blikket hvile på udsigten der var fra hans vindue.

Det overraskede ham lidt at hun kyssede hans kind, men det generede ikke det mindste. Det gav en svag varme fra hendes læber og han kunne mærke hun også reagerede kraftigt på det selvom det var ganske kort. "Mange tak, jeg vil jo gerne se godt ud for dig. Og mange tak for det dejlige kys, det var en behagelig overraskelse"
Imens hun gik rundt og så sig lidt omkring, anrettede han den første ret og fik den sat på bordet. Så hældt han et glas vin og et glas vand op til hende. "Jeg vidste ikke lige hvad du kunne lide at drikke til så jeg tog lidt af hvert. Der er også sodavand i køleskabet hvis det var noget"

Så stillede han sig hen ved siden af hende og kiggede ligeledes ud. "Ja ikke? Man er tæt på byen men alligevel så langt væk som man vil være.... "
Så drejede han sig lidt over mod hende og smilede lidt drilsk. "Jeg kan se du valgte at beholde skjorten? Det er jeg faktisk glad for.."

Alyssa så på ham, smilte lidt og trak på skuldrene. "Den ligger i min taske.. hvis du gerne vil have den tilbage" smile hun drillende og lod hovedet glide lidt på skrå.
Han var nu speciel, men måske det var derfor hun satte sådan pris på hans selskab. Han vidste jo faktisk hvad hun gik igennem med sine evner, hvilket andre aldrig rigtigt ville kunne forstå. Det kunne godt være deres evner ikke var ens, men de mindede meget om hinanden. Blidt bed hun sig i læben og lagde sit sjal på sofaen, den mørkerøde farve på det kunne næsten ligne blod.
"Jeg kan godt li vin, så det fint nok" sagde hun smilende og gik hen til bordet. Maden så virkelig lækker ud og hun følte sig ganske heldig over at han ville bruge en aften sammen med hende. Ikke fordi hun ikke troede han havde tid, men fordi han nok havde andre der ville gøre alt for en middag med ham.
Efter at hun nu havde lagt sjalet, ville det være tydeligt at hun havde nogle grimme snitsår på den ene arm. Både nye og gamle. Hvilket måske også forklarede den ro der var over hende her til aften.
"Hvorfor ville du egentlig se mig igen?" Spurgte hun blidt og så på hans bøger. Hun virkede oprigtigt nysgerrig omkring ham.