Another coffee please? (Maxwell)

Tid: 20:00
Sted: En hyggelig café
Omgivelser: En travl gade hvor folk dog virkede til at være i højt humør

Midt i gågaden lå der en hyggelig café med nogle enkelt borde ude på gaden. Det var et sted hvor man kunne sætte sig og nyde rigtig dejlig simpel mad i rolige omgivelser. Selve cafeen mindede mest af alt om noget man kunne finde en solrig aften i Paris. Lige nu var der ikke frygtelig mange på cafeen men det havde stadig en varm og venlig atmosfære.
Ved et af bordene sad en høj muskuløs mand med lysbrunt skulderlangt og tykt hår. Han var klædt i en hvid skjorte og sort blazerjakke samt mørke jeans.
Der udover havde han nogle meget klare blå øjne.
En tjener kom hen til ham og spurgte roligt: "Hvad skulle det være hr?"
Han kiggede op og smilede venligt hvorefter han sagde: "Godaften.... Jeg tror jeg vil starte med.... kylling Provence med grøntsager og så...... Ja så¨tager jeg et stykke af jeres helt fantastiske kirsebærtærte til dessert"
Tjeneren nikkede og gik stille igen hvorefter manden kiggede ud på gadens folk.

Manden der sad, gik i sin nuværende tilstand under navnet Connor McAndrews. Og som så mange andre væsner i denne by, viste han ikke hvad der gemte sig under overfladen med mindre det blev nødvendigt. Denne aften havde han besluttet sig for at besøge denne café og bare slappe af for en gangs skyld. Der havde været rigtig meget i hans liv der havde vendt op og ned på tingene det sidste lange stykke tid så nu ville han unde sig selv det at nyde en aften med lidt god mad og ellers lægge tankerne bag sig.

Men som så mange aftener i hans liv, var det ikke altid en mulighed. Lidt længere nede af gaden virkede det til at et par grupper af unge mennesker var blevet uvenner over et eller andet. Selvom det virkede som normale unge mennesker så var der noget der sagde ham det ikke helt var tilfældet

"HVAD VAR DET DU SAGDE?!" blev der råbt ind i Maxwells ansigt, imens Maxwell afslappet stod lænet op ad væggen til et nedlagt diskotek.
Maxwell selv smilede skævt til den unge mand der stod lænet ind over ham og løftede så sine øjenbryn.
"Hm? Hvem mig? Jeg udtrykte bare min ganske uuddannede mening om hvorvidt det er smart at rage på skimpen i den blå kjole, når jeg hørte tidligere at du og blondinen med en enkletcifret IQ har været kærester i..."
Han lænede sig til siden og så på pigen med det lyse hår som han talte om. "Var det 3 år?"
Pigen bag de to fyre begyndte at hulke og drengen foran Maxwell knurrede arrigt. Maxwell kunne mærke vreden der ulmede lige under overfladen, snart klar til at springe ud i hans ansigt. En af hans ynglings hobbier var at gå ud en aften og bare opsnappe hemmeligheder, gerne efterfulgt af at afslørre disse hemmeligheder, for hans underholdning.
Han smilede flabet, men nåede det kun lige inden han måtte lægge hovedet til siden for ikke at blive ramt af en flyvende knytnæve.
"Wow!" sagde han til fyren foran ham, hvis næve lige havde mødt væggen med stor kraft.
"Forsigtig med at slå efter folk sådan der, nogen kunne jo komme til skade."
"Jeg håbede sådan set at du ville komme til skade!" råbte fyren, hvis vejrtrækning var absurd hurtig.
"Stik ham nogle flade, Thor!"
"Ja, han er sikkert sådan en bøsserøv, du kan godt tage ham!" blev der råbt fra drengens venner.
Maxwell kunne se at det gejlede fyren op og han gjorde sig klar til at reagere på et slag til... Og dog. Et lumsk smil bredte sig på djævelens læber og en plan formede sig i hans hoved. Et øjeblik efter blev der ganske rigtigt svunget en næve efter ham, men Maxwell gjorde intet for at undgå den.
Den ramte ham lige i siden af ansigtet og sved egentlig ret slemt. Med en dump lyd faldt Maxwell til siden og blev kun stående ved hjælp fra væggen.
"Ja, nu er du nok ikke så smart, er du vel?" hånede knægten ham. Maxwell skraldgrinede indeni men han måtte holde det inde for at kunne gøre dette færdigt.
Vaklende kom han på benene igen og så på knægten. Han tog en hånd og til sin tinding og mærkede blodet rende ned ad hans ansigt.
Perfekt... tænkte han.
"Sig mig..." sagde han så. "Tør du gøre det igen?"
Drengen, høj på adrenalin og vrede, løftede næven igen og Maxwell gjorde sig klar. Det var første og eneste gang et menneske skulle ligge hånd på ham.

"Connor" sad lidt og studerede hvad der skete da en tjener kom ud med hans mad. Tjeneren fik forskrækket øje på hvad der skete og skulle til at løbe ind og ringe til politiet. Han skyndte sig at stoppe ham hvorefter han så beroligende på tjeneren og sagde: "Jeg skal nok tage mig af det......" Tjeneren kiggede forvirret som Connor gik langsomt hen til slagsmålet og kunne tydeligt se drengen i midten af det hele var Djævel. En ganske ung Djævel ganske vist, hvilket også forklarede den noget direkte opførsel. De fleste kunne godt se fornuften i ikke bare at vise sit sande ansigt i fuld offentlighed.

Han gik direkte hen i flokken og sagde helt roligt: "Tag det nu lige roligt..... I forstyrrer ganske almindelige mennesker der gerne vil have lidt hyggelig madro...."
Et par af hans venner stillede sig imellem og sagde hånligt: "Homoens elsker er her!"
Han reagerede ikke en gang på det og vadede forbi så de to unge mænd faldte. Så lagde han hånden på Thor's skulder og sagde noget mere fast:
"Hvis i endelig skal slås.... Så var det en idé at gøre det et sted der er indrettet til det.... Jeg bliver så frygtelig knotten hvis ikke jeg får madro...."
Hvis Maxwell kiggede godt efter, ville han kunne se et svagt gyldent skær i Connors øjne.

Thor slog ud efter Connor, men endte med at falde over Connors ben som han drejede en lille omgang. "Se.... Det går ikke ret godt det her så jeg vil foreslå i gik videre...."

Maxwell lod et øjenbryn gå op, men derefter ned igen ret hurtigt.
Kampen her var ikke vigtig og det var ikke fordi Maxwell var en slagsbror på nogen måde, han ville bare gerne se til at de her knægte lærte deres lektie. Det var ikke nødvendigvis en lektie de skulle lære fra ham, hvis den fremmede var villig til at tage ham i forsvar, så lad det være det. Den unge djævel rejste sig op og bemærkede et gyldent glimt i den fremmede mands øjne.
En engel? Maxwell havde hørt om dem, men havde aldrig mødt en. Det gyldne skær sagde lidt det hele, alt taget i betragtning.
Egentlig havde Maxwell ikke noget imod engle. Han havde ikke gjort noget galt, så var der ingen grund til at hæve nogen moralske pointer over ham.
Maxwell så sig til siden hvor to andre drenge stod og så på deres leder der lige var faldet til jorden. Det krævede kun et par løftede øjenbryn og et enkelt skridt før de begge bakkede langt tilbage, imens de sendte deres andre venner nervøse blikke. Maxwell havde den virkning på folk og han fornemmede at det havde denne nye fyr også.
Måske var det bare noget der kom med at være anderledes end mennesker? Thor rejste sig op og så først truende på den nye fyr og derefter på Maxwell.
"I er fandme nogle pattebørn der tror i er seje, er I..." mumlede han, inden han nikkede til sin lille bande.
De begyndte langsomt at gå deres vej og Maxwell så på fyren foran ham. Det var pænt af ham at komme en fyr som Maxwell til undsætning hvis man kunne kalde det det. Det var ikke fordi han havde brug for at blive reddet, han kunne have lagt dem alle sammen ned, men jo mindre drama jo bedre.
Maxwell bad jo ikke om at komme i denne situration.
"Hey," sagde han så, og rakte en hånd frem.
"Det var helt cool gjort det der. Sådan nogle fyre vil bare gerne op og slås. Jeg er Maxwell."

Han nikkede til Maxwell og gav ham et fast håndtryk inden han sagde:
"Rart at møde dig Maxwell..... Jeg hedder.. Connor... Jeg tvivlede sådan set ikke på at du kunne klare dem... Men jeg tvivlede lidt mere på hvordan de ville komme fra det..."
Netop som de stod kom en politimand hen til dem med rynket pande og kiggede på dem.
"Vi fik et opkald om gadeoptøjer?"
Connor kiggede roligt på betjenten og sagde: "Godaften betjent.... Der var ganske vist lidt optøjer da en gruppe unge drenge ville gøre sig bemærket over for nogle piger ved at lade det gå udover den unge herre her... Netop som vi skulle til at spise.. Men situationen har løst sig...."
Så kiggede betjenten lidt forvirret rundt og kløede sig i nakken inden han trak på skuldrene og sagde:
"Jamen så er der jo ikke mere at gøre for mig her.... Godaften de herrer....."

Så nikkede Connor til betjenten og kiggede tilbage til Maxwell hvorefter han rakte hen mod sit bord. "Hvad siger du til noget at spise?"