I'll Kill That Asshat (Jordan)

Tid: 19:15
Sted: Taras lejlighed i Terre
Vejr: Overskyet kedeligt vejr, hverken koldt eller varmt. Bare kedeligt med støvregn.


Det var først to dage efter sit uheld med varmpyren at Tara overhovedet var kommet i tanker om, at hun faktisk havde en aftale med Jordan. En aftale der gik på at se én eller anden gysersplatterfilm i biografen. De havde spenderet tid sammen siden Jordan havde fulgt hende hjem, og Tara kunne faktisk ret godt lide kvinden. Hun havde bemærket den svovlagtige duft ved den smukke kvinde op til flere gange, men havde bare ladet være med at spørge ind til det, da hun et eller andet sted var ligeglad. For én gangs skyld var det ikke racen eller det at hun var overnaturlig der var vigtigt, for hendes personlighed og væremåde var bare så meget mere spændende. Men i aften følte Tara sig lidt som en skyldig person. Skyldig i at sige nej til en ellers fastlagt aftale, men faktum var dét, at hun virkelig ikke havde lyst til at tage i biografen med et hærget ansigt og et brækket håndled. Hun havde ondt i hovedet og havde bare lyst til at sove, også selvom det var præcis hvad hun havde gjort det sidste døgns tid. Hun havde knap nok drukket eller spist noget, for hun havde intet nemt at tilberede i sit hjem og hun magtede slet ikke opgaven bestående i at gå ud af sit hjem og handle ind.

Så hvorfor skulle hun så kunne tage i biografen? Hvad end det så var for at gøre Jordan glad, eller gøre sig selv glad, så ville hun langt hellere bare være ærlig. Eller, well, halvt ærlig. Hun kunne ikke bare fortælle gud og hver mand at hun var blevet næsten ædt af en vampyr, at hun havde råbt og skreget af ham, slået på ham og som gengæld for dét, havde brækket et håndled og fået sådan en gang prygl at hun faktisk ville overveje meget stærk, hvorvidt hun nogensinde ville inden for så meget som 50 kilometers afstand af det syge svin. Hun havde overvejet sin hævn i løbet af de sidste tre timer, og da hun så havde kigget på sin mobil og var faldet over kalenderen, var det gået op for hende, at det var i dag. I dag om ca halvanden time. Det kunne hun ærligt talt ikke.
Tara sad lige nu med mobilen i den raske hånd og holdt sig for panden med den gips-indbundne hånd, der stadig dunkede let efter det pis, vampyren havde gjort. Hun bandede lavt for sig selv og begyndte at taste sms'en ind.

"Du ved.. Den der aftale vi havde? Sorry, jeg kan ikke ta' med, jeg har det ikke super fedt i aften. Virklig, sorry :("

Hendes finger var nu over "send" knappen og hun rejste sig og begyndte at gå rastløs rundt til hendes hoved igen begyndte at gøre ondt over hvor meget hun gik og tænkte på det hele. Til sidst klikkede hun på knappen og kastede derefter skødesløst sin telefon hen på sofaen, efterfulgt af hende selv, der nærmede kollapsede på puderne, dybt frustreret.

Hendes lejlighed lignede lidt trash. Hun havde ellers gjort den rimelig pæn i løbet af de første par dage, men lige nu flød der tøj ud over det hele, og andet rod. Især glas og krus. Det var totalt groet til herinde og Tara gad virkelig ikke glo på det.
Et-værelseslejligheden bestod af en sofa, sofabord, tv og hendes seng i et halvt tilstødende rum. Der var teknisk set to rum, men egentlig var den for lille til at være den titel værdig.

Jordan var igang med at tage et bad som besked-tonen lød fra hendes mobil og blev derfor overdøvet af musikken hun altid spillede super-højt mens hun badede. Hun skrålede selvfølgelig med på alle sangene og som hun så kom ud tog hun et håndklæde omkring sig og lagde da mærke til mobilens hjørne hvor lyset indikerede hun havde fået en besked.
Hun håbede den var fra Tara og at den ville sige noget om aftalen, men beskeden virkede ikke til at være en sådan besked hun havde ønsket sig.
Hun læste højt som hun læste beskeden en ekstra gang; "Du ved.. Den der aftale vi havde? Sorry, jeg kan ikke ta' med, jeg har det ikke super fedt i aften. Virklig, sorry, smiley-face..." og hun så da undrende i det duggede spejl på badeværelset. Det lignede ikke Tara at afbryde en fastlagt aftale på dagen, ihvertfald ikke den Tara hun kende. Så hun lagde mobilen fra sig og stoppede musikken som hun anbragte hendes hår i en større man-bun og gemte den væk under endnu et håndklæde.

Spørgsmålet hang stadig over Jordans hoved om hvad det var der havde fået hende til at aflyse så tæt på tidspunktet, så mens hun funderede over mulighederne gik hun ind til sit skab hvis dør ikke havde været lukket længe grundet mængden af tøj der var klamt derinde.
Hun tog en kedelig sort sports bh på under en løs sidende mørkeblålig trøje uden ærmer hvor istedet de var skåret dybt i sidende så hendes bh godt nok kunne ses, men hey! Hun havde betalt gode penge for den så hvorfor skulle verden ikke se den!?
Nederst tog hun bare et par neutrale sorte løse natbukser, for nu hvor hun ikke alligevel skulle i biografen så skulle hun ikke noget vigtigt, så hvorfor ikke bare slappe helt af og lades som om det bare var en normal fridag fra arbejdet? Men selvom der kun var gået ti minutter siden hun havde fået beskeden fra Tara så kunne hun næsten ikke tage kontrollen over hendes nysgerrighed over hvorfor hun aflyste? Så på bedste Jordan manere proklamerede hun gennem lejligheden "Jeg er tilbage... Snart tror jeg." og forlod så lejligheden i den fineste stand og gik hen mod Taras lejlighed i komplekset.

"Jeg ved ikke hvorfor du aflyste, men jeg er på vej over nu til dig. For selvom du ikke kan tage i bio så kan man altid finde på noget at lave. :) " sende hun så på sin mobil som hun stod foran Taras fordør.

Hun kunne høre Taras mobil der modtog beskeden gennem døren og som hun hørte det første klik fra Tara der ville taste en ny besked til hende selv tog hun i håndtaget og gik ind. "Så er jeg her Tara, det er forsent at sige jeg ikke burde være her, for nu er jeg her." sagde hun stolt som hun så rundt i den lille lejlighed som Tara ville kalde 'Hjem' men Jordan mere så som tredje verdens krigs nyeste biologiske masse ødelæggelses våben. Dog så den meget hyggelig ud alligevel.
Jordan blev dog chokeret da hun så hvad der var hun så ved Tara. Hun kunne se gasebindet på hendes håndled og konkluderede at det måtte være slemt forstuvet eller brækket, riften under øjet tydede på slåskamp samt den smule hævelse hun kunne se på Taras næse men som det blotte øje normalt ville se over og mærkerne på hendes underarm virkede underlige.
Dog var det ikke det værste. I luften hang en klam lugt af jern og hvorend den kom fra blandede den sig med duften af varulv som Jordan stadig ikke havde bragt op for Tara.

"Hvad fuck er der sket med dig!? Og hvorfor fuck har du ikke sagt noget!?" råbte hun nervøst som hun nærmest løb hen til Tara og kastede sig ned for at se gasebindet om hendes håndled. "Hvad fuck har du rodet dig ud i!?" spurgte hun inden Tara ville kunne få noget sagt, for Jordan var just ikke glad for det her, hun var chokeret, bange og forvirret. Hun krævede svar og hun krævede navne på folkene hun skulle slå til blods for det her!

Der gik lidt længe før der kom en sms igen, men det øjeblik Tara begyndte at sms'e tilbage blev hendes dør meget pludseligt åbnet. Tara var træt, men også lettere paranoid. Hvorfor fuck havde hun ikke låst den lortedør?!
Hun fór op, men nåede kun op at sidde da hun fik øje på Jordan i døren der stolt proklamerede at hun var her nu, på en måde der til hvert et tidspunkt ville være hysterisk sjovt, men Tara var så forskrækket at hun bare sad og trak vejret hurtigt med en hånd placeret på brystet. Hun gloede forvildet op mod Jordan og var tæt på at skulle til at løbe væk idet Jordan satte i en spurt hen mod hende. Heldigvis var det ikke for at gøre et eller andet voldsomt andet end at råbe op og stirre på hendes forbinding.
Stadig en slave for sine varulveagtige instinkter, trak Tara benene op til sig, som om at det ville give hende muligheden for at skabe afstand. Hun havde lyst til at snerre af Jordan, vise tænder, tackle hende til jorden og råbe hende tilbage i hovedet. Men det var instinkter!

Hun knyttede kort den raske af hendes hænder, så hårdt at der nær gik hul i hendes håndflade, bed sig i underlæben og tvang sig selv til at trække vejret dybt. Hun var ikke et dyr. Hun var en blanding, og hvis hun kunne hyle og gø af fuldmånen, så kunne hun fandme også godt holde sin menneskelige side fremme og tale pænt, roligt og sidde stille foran én af de få venner hun havde fået sig her i Di Morga. Hun tog endnu en dyb indånding og kiggede derefter på Jordan, klar til at tage snakken.
"Jeg har ikke været hjemme de sidste to dage. Jeg har.. Haft travlt.. Med at være vred," hun var afslappet først, men til sidst endte hendes ord med at komme ud gennem sammenbidte tænder. Hun brød sig ikke om at være i den her position: Den svage, der var kommet til skade. Det var fucking ubehageligt! "Jeg har ikke.. Rodet mig ud i noget. han dukkede op.. Ud af ingenting..
Og han var en nar, så jeg bad ham om at pakke sit shit og skride," hun lænede sig frem til hendes hænder nåede bordet.
"Jeg... Jeg smadrer ham... Jeg fucking smadrer ham!" hun slog sin raske hånd lidt hårdt ned i bordet og kiggede derefter på Jordan. "Okay... Okay... Jordan? Du ved... Hvordan du spurgte om jeg var underlig den der morgen hvor du fulgte mig hjem? Du havde ret.. Jeg er ikke normal.. Og det var ham der angreb mig heller ikke.. Og jeg tror også du er noget... Andet..
End et menneske. Jeg kan hele tiden lugte svovl i nærheden af dig," det var lidt hurtigt at fortælle de ting, men Tara kunne bare ikke holde sin kæft lukket, når hun ikke tænkte klart. Og da især ikke med hovedpinen der nu kom tordnende tilbage som var det Thor med hans hammer, der havde lyst til at lave hjemme-renovation i hendes hjerne. Hun tog sig til hovedet og rystede derefter på det, endnu mere frustreret end før.

Jordan kunne fornemme Tara vrede, hendes trang til lige nu bare at lade sine instinkter tage over og slå på ting, og det var klart. Fra hvad Jordan kunne forstå fra hendes ord havde hun været i kamp med noget og de havde meget klart haft overhånden og vundet deres slagsmål, men hvad der ikke gav mening var Taras sidste bemærkning.
Jordan lagde sine hænder på hendes knæ som hun selv sad på Taras beskidte gulv. "Tara? hun trak vejret stille og roligt som hun prøvede at fange Taras øjne med sine egne blå øjne. Hun forstod Taras vrede, hendes aggression og hendes trang til bare at skade noget om det så var hende selv for at føle en smule tilfredsstillelse i en underlig form af hævn. Men hævn ville også blive givet til hvem end der havde gjort det, men nu og her var der andre ting at tænke på.
"Skad ikke dig selv. Jeg får det dårligt af at se dig på den her måde. Vred og sårbar." Jordan rejste sig op og prøvede at samle sine tanker. Hvordan skulle hun forklare Tara hvad hun var, hvad hun vidste og endnu mere. Hvordan skulle hun forklare Tara hendes følelser lige nu. Selv følte Jordan for at splitte hele lejligheds komplekset fra hinanden, men hun holde godt på sit temperament som hun gik nogle skridt væk fra Tara.

En hånd røg op og med en finger på underlæben fortalte hun Tara "Du har ret. Jeg spurgte dig, og du løg.... Men. Jeg burde have fortalt dig noget den dag, jeg burde have fortalt dig at din løgn ikke virkede. med ryggen til hende. Dog vende hun sig derefter hurtigt mod hende og udtrykte ordene "Tara. Hvis jeg forklare dig hvad jeg er. Så må du love aldrig at sige det, ikke sige det til nogen, men at sige det højt, ikke engang bare med mig i nærheden." Jordans øjne begynde at blive våde som hun bare tænkte på at skulle forklare Tara hvad hun var, hvem hun var!
Hvordan skulle man sige til en person man havde vise følelser for at man var et barn af Lucifer selv og at man var skabt til at myrde folk med det ene formål at sende deres sjæle til en brændende fængsels mark hvor sjæle bliver høstet til brugen af skabelse til nye "Jordan'er"!? Der måtte vel kun være en måde.

"Jeg ved hvad du er Tara fra din lugt, en af ulvene. Og her i byen er der mange flere ting, og måske ved du hvad det er jeg vil sige nu men jeg siger det alligevel... hun så væk fra Tara, for hvis hun skulle sige det, hvis sandheden skulle frem, så ville hun ikke se hende i øjenene. "Jeg er et ba- barn af Lucifer. En prins af helved, eller normalt kendt som en djævel. hun ville knække sammen, for bare det at udtrykke ordene gjorde ondt. Hun hadede det ord og det var også derfor hun ikke ville have Tara til at nogensinde vide det, men tiden var vidst til det.

Taras vrede lagde sig langsomt ved berøringen fra Jordan, og hun kiggede bare opmærksomt mod den anden kvinde, som hun fortalte at hun ikke kunne lide at se hende på denne måde. Uden at tænke over det, nikkede Tara langsomt.
Hun kunne mærke en ændring i Jordan da hun begyndte at tale om det, at være en varulv, samt det faktum at hun godt vidste at det var en løgn, men hun sagde intet. Lod blot Jordan tale. Hun begyndte at blive bekymret, da hun bemærkede hvordan Jordans øjne fik en blank overflade. Hvad var der galt? Det kunne da ikke være så slemt? Hun undlod at sige noget som helst, lod Jordan tale helt færdigt. Nyheden slog hende let ud af kurs, men ikke lige så meget, som da hun så hvordan det lignede, at Jordan var ved at knække midt over. Hun rejste sig med det samme, ligeglad med hvor træt hun så end var, og gik hen foran Jordan. "Hvad end du er.." hun placerede forsigtigt en hånd på Jordans kind og førte blidt hendes ansigt hen mod sit, så der blev skabt øjenkontakt.

"Så er du Jordan for mig.. Hvad end du er af oprindelse, så betyder det ikke så meget for mig. Jeg tænker simpelt, er ikke verdens klogeste person, og jeg kan lide personen der står foran mig. Om du så var en ged i forklædning ville det virkelig ikke betyde noget, Jordan, okay?" det var en ny side, Tara vidste, og hun sendte Jordan et mildt smil, før hun trak kvinden ind til sig i en omfavnelse. "Fuck the rest.. Du er en virkelig dejlig person... Okay?" det gjorde næsten ondt at se Jordan så oprevet. Vent. Det gjorde faktisk ondt. Hvorfor gjorde det ondt? Det burde ikke gøre ondt.