Who let the dogs out? (Tara)

Luca gik langs parkens snoede stiger med 5 hundesnore i sin ene hånd. Hvalpene var ikke gamle nok til at være alene på internatet om natten, så Luca havde taget vagten med dem i nat. Dette involverede så at gå med dem, hvilket Luca oftest nød, men ikke ligeså meget om natten.
Det var en kende sent at være ude alene, især som en ung pige, men hun havde besluttet sig for at tage chancen alligevel, for hundene skulle jo ud og luftes ellers ar der rigeligt at rydde op imorgen. Efter et lille stykke tid kun med lyden af nattens stilhed og de små hundes ivrige åndedræt, besluttede Luca sig for at tage nogle hovedtelefoner i og lytte til lidt god musik. "Sleeping with sirens - Kick me" var det første der dukkede op på hendes playliste, et valg hun var ret tilfreds med, så hun lod musikken spille imens hun fortsatte sin færd igennem parken.
Smuk nat egentlig... God nat til at gå tur i fred og-
Pludselig blev der lukket en stor hånd om Lucas mund som dermed forhindrede hendes overraskelsesgisp i at forlade hendes mund. Der blev derefter viklet en arm omkring hendes liv og hun blev samlet op fra jorden med et brat ryk.
Med panikken flydende igennem hele sin krop gav hun slip på hundesnorende og lod de små hvalpe løbe derfra spredt for alle vinde. De ville være lette at finde igen, de var alle markeret med navneskilte, men det var ikke hvad Luca bekymrede sig om nu. Hun sparkede vildt ud i luften imens hun prøvede at tvinge sine rædselsskrig ud af sin mund.
En skikkelse dukkede nu op foran hende og hun sparkede vildere. "Hejsa, tøs." sagde skikkelsen, hvis ansigt var dækket af en hætte.
Han lagde en hånd på hendes knæ og lod den glide op forbi hendes shorts og op under hendes trøje. Luca sparkede selvfølgelig vildt fra sig, men manden der holdt hende strammede sit greb og gjorde hende svimmel, så hendes bevægelser blev langsomme.
Hjælp... bad hun. Jeg ved det ikke er min ret, men hjælp...

Det var slet ikke meningen at Tara skulle have været på arbejde til at begynde med. Men selvom hun havde en ikke så funktionel hånd, så var hun taget af sted alligevel, for pengene skulle jo komme ét eller andet sted fra. Så nu var hun på vej hjem efter en lang, lang arbejdsdag. Der var kommet en smule olie på hendes forbinding, men det var hun ærligt talt skide ligeglad med som hun gik langs gaderne på vej hjem. Hun vidste ærligt talt ikke hvorfor hun endnu ikke havde anskaffet sig en bil nu når hun jo trods alt arbejdede hos en fucking bil-mekaniker, men sådan hang verden tydeligvis sammen. Ingen bil så længe ens venstre håndled var beat up trash. Hun skar genvej gennem en park, velvidende om at der var mørkt, og at der kunne være fyldt med alverdens ubehagelige typer, men for hende var der ikke noget så adrenalinfyldt som at give igen på en perv eller noget lignende. Bare sparke hans nosser flade. Taras humør var ikke ligefrem det bedste, men hun fik hurtigt noget andet at tænke på da lyden af pivende hundehvalpe nåede hendes lettere overnaturlige høresans.

Hun kiggede skarpt mod lyden, snuste kort ind. Lugten af hund blev hurtigt opfanget og mens hun gik mod både lydene og lugten, kunne hun også lugte menneske. Det ville ikke være første gang hun mødte nogen med hunde i en park om aftenen, men nu hvor hvalpene hylede sådan op kunne hun slet ikke stoppe sig selv fra at gå mod lyden, hænderne stukket i lommerne på den efterhånden slidte læderjakke og en forvirret grimasse. Mens hun gik opfangede høresansen også noget. En stemme der sagde "Hejsa tøs" og nogle anstrengte lyde af én der forsøgte at skrige. Sikkert dækket af noget. Dét satte gang i Tara og hun gik hurtigere tættere på til hun kunne se to mænd der forsøgte at gøre... Well, et eller andet, sikkert noget ulækkert ved en kvinde.
Hvad fuck de så end havde planer om, havde Tara planer om at afbryde deres klamme fest. Hun sneg sig om bag ham der holdt fat om munden på kvinden, tog fat i en luns af hans hår og rev hans hoved bagud, så han med et overrasket skrig gav slip.
"Det var pænt af dig at slippe. Og nu må gerne sige undskyld," Taras stemmeleje bød ikke op til diskussion. Det var faretruende lavt, nærmest snerrende. Manden forsøgte at vende sig rundt og Tara rykkede en gang til, løftede benet og lod hans baghoved ramme hendes knæ da han fik overbalance og faldt bagover. Manden væltede omkuld med en lav jamren. Hun sukkede, irriteret. Mere vrede blev tilføjet til puljen da den anden mand fandt en kniv frem og holdt den frem for sig. "Drop det. Bare..
Fucking drop det, okay?" hun gik ind foran pigen, så hun stod mellem hende og de to mænd.
Han stak ud efter hende, og Tara undgik det. "Du pisser mig snart virkelig af," hun ventede til han stak ud efter hende igen. Denne gang trådte hun til siden, tog fat i hans arm og "hjalp" videre fremad - og ned i jorden.
"I to har et fucking problem, det ved I godt, ikke? Hvis ikke I pakker jeres shit og skrider, lige nu, så er jeg måske tilbøjelig til at blive decideret voldelig," hun blev stående, selv da begge mænd rejste sig.