I Nees your blood! - Blair

Tid: 23.45
Sted: parken
Vejr: køligt men tørt.

Det havde været en lang aften. En ALT for lang aften. Genaralt havde det været nogle virkelig lange dage! Hun havde ikke spist i noget tid. Hun gjorde altid hvad hun kunne for ikke at spise hele tiden, da hun jo ikke brød sig om at skulle drikke fra folk, men som en h er anden vampyr, var hun nød til det.
Hun befandt sig i parken, det var godt nok sent, men hun var nød til at tage chancen og håbe på at der kom nogle i parken som var ude på en aften tur.

Hun gik stille rundt lyttede efter om hun kunne høre et hjerte banke, men de eneste hun kunne høre var ikke alene. Pokkers! Hun. Kunne ikke holde ud meget længere. Hvis ikke hun fik noget hurtigst muligt, så ville hun ende med at gå amok på den første bedste person hun mødte. Og det ende aldrig godt.

Det havde været endnu en lang dag, han var endelig ved at være ovenpå efter at have feste natten før, og drukket ekstrem meget alkohol, for at glemme lidt om alle hans problemer.
At være blevet smidt ud af paradis var langt fra fedt, hans vinger var blevet frataget ham, og han havde heller ikke andet end en evne nu, hvor de havde taget den anden fra ham. Hans arbejde havde fyret ham, og alt sammen bare fordi en djævel havde lokket ham i fordærv og været sammen med ham intimt, men det kunne han ikke lave om nu, han forblev en falden engel.
Nu levede han mere eller mindre som et menneske, arbejdsløs og boede på sin husbåd, nede ved havnen, men han var så småt ved at begynde at søge arbejde igen, da hans penge var ved at løbe op.

Det var nat nu, men han var ikke træt, han havde derimod taget løbetøj på, og var cyklet på sin mountainbike hen til parken, for at få brugt noget energi og holdt kroppen i form.
Han parkede cyklen udenfor parken, for så lige at lave nogle opvarmnings øvelser, før han derefter satte i løb og begyndte at løb ned ad en af de mange stier.
Blair kendte jo godt til vampyrer og faren om natten, men havde denne nat glemt alt omkring det, og var taget afsted.
Han fik sine høretelefoner sat i, imens han løb og fik starte noget musik på sin mobil, hvorefter han lukke omverden ude og bare løb, i takt til musikken, lod svedet løbe og tankerne forsvinde.

Hun var ved at blive sindssyg! Hvis hun ikke snart fik noget blod, så gik det galt. Men bedst som hun var ved at opgive planen med parken og finde et sted der nok var mere risikabelt, hørte hun noget. En hjerterytme! Alene!
Hun satte hurtigt kursen mod lyden. En sær lugt ramte hende. Hvad var den person? Hun havde endnu ikke lært at sjældne ret meget mellem mennesker og andre væsner, ud over at de kunne lugte anderledes. Men ham her! Han lugtede jo som en helt slikbutik!
Normalt ville hun have trænet dette helt anderledes an! Hun ville nok have talt og forført sig ind på manden. Men der havde hun ikke tid til. Både tørsten var så høj! Og så lugtede han bare så fandens fantastisk.
Så hun ende med at sætte afsted, og løb lige ind foran ham, og uden en lyd, andet end et væs da hun sprang på ham, grab hun hans skuldre med den ene hånd og hans nakkehår med den anden. Hun rev hans hoved til siden, billede hovedet ned mod hans hals, fandt det første det bedste sted hvor hun borede tænderne ned i hans hals. Blodet sprøjtede ud i hendes mund. Men der var noget anderledes ved det. Det smagte så meget bedre end almindelig menneske blod. Et nydende støn undslap hende mens hun drak, og hendes grab om ham blev strammere. Hendes tunger legede over såret i takt med at hun drak. Hun kunne slet ikke stoppe sig selv.

Han løb, faldt nærmest i et med rytmen fra musikken der banke løs i hans øre, og fjerne hver eneste negative tanke, det var skønt at koble fra på denne måde. Han havde altid gået op i sin krop, og holdt den sund, og nu hvor han ikke arbejde længere, trænede han endnu mere, især fordi hans kost ikke længere var så sund. Meget af hans kost bestod af pizza, burger og alkohol, engang imellem protindrik eller salat, men det skete ikke så ofte som førhen.
Blair var uvidende omkring det der ville ske, han kunne jo miste livet denne nat, selvom han teknisk set var død? Ikke en eneste tanke om nattens farlige væsner var i hans sind.
Han lagde ikke engang mærke til den kvinde der kom løbende imod ham, ikke før hun braste ind i ham og han mærkede hende, tage fat " hvad helvede " råbte han chokeret, og flåede sine høretelefoner af, for i det samme at høre hendes hvæs, og indse hvad han stod overfor.
Han gispe højt idet hun bed sig fast i hans hals, og han mærke blod forsvinde, imens han gik i panik
" du må ikke dræbe mig" lød det fra ham, imens han prøvede at vriste sig fri fra hende, men hun var en del stærkere end ham.
" Stop" sagde han fast, og prøvede forgæves at hive fat i hendes hår for at prøve at trække hende væk fra sig, han kunne godt mærke at han følte sig svimmel, jo mere hun drak af ham.

Blodet smagte så godt! Det ligefrem fylde hende med varme. Dette måtte være som at få det lækreste slik i verden for et menneske eller andre der spiste fast føde.
Hendes grab om ham var fast, og hun havde ikke i sindet at slippe.
Selv hans modstand pralede af på hende. Når hun var sulten, kunne hun være virkelig stærkt.
Dog var der noget der fjernede hendes opmærksomhed fra
Blodet. Hans bøn om ikke at slå ham ihjel.
Hvad var det hun gjorde? Det her var slet ikke hende! Hun plejede altid at gøre det her nænsomt.
Modvilligt fik hun sluppet hans hals med sin mund, og modvilligt fik hun trukket sig lidt væk fra ham. Hendes grab om hans nakkehår blev løsnet, og nu må hendes hænder kun på hans skuldre. Hun så på ham med de dødelige øjne. Hun var en meget flot pige, smuk og ung. Og så mange bort for tasterne af blod på hendes læber, så ville man ikke regne med at hun nogle sinde kunne finde på at drikke fra en.
"Undskyld..." Fremstammet hun meget hæst og lavt. Hun bed.sig i læben, hans blod duftede så dejligt, og hans hals var LIGE der!