Well hello handsome, it has been long...and maybe I missed you, maybe I didn't

Tid Klokken er 9, så solen er gået ned
Sted Tallon Enterprises, mere specifikt Nicholas kontor
Omgivelser Der er hvad men normalt finder på et kontor
Vejr Solen er gået ned, så det er lettere køligt, ellers er det en smuk aften
Påklædning
- Tøj + Sko Hun har en lang kjole på, den har en fin udskæring, der fremviser hendes brystfrem, dog uden at vise hendes bryster. Åbningen går ned til over hendes navle Link. Hun har ingen trusser på, hofteholdere og meget lange strømper på. Hun har et par højhælede sko på, der gør hende 5 cm højere (1,75 til 1,80) Link
- Hår + Make-up + Smykker Hendes hår hænger løst, og går hende til midten af låret. Hun har en ret simpel make-up på, med røde læber Link. Hun har ingen smykker på
- Andet Takket være hendes evne, besidder hun en overnaturlig skønhed

Emnet er tilegnet Nicholas Tallon

Det havde været tid siden, at hun sidst havde set hans skønne ansigt. Selvfølgelig havde hun ringet til ham, i den tid som hun havde tilbragt på Island, og enkelte gange forsøgte hun sig med facetime, for at vise ham den skønhed, som var nordlyset. Charles havde været kedelig, det som hendes kære elsker i øjeblikket hed. Han havde inviteret hende til sin villa i Island, hvor han havde håbet på at kunne få hende, i flere måder end blot sex. Han havde selvfølgelig fået sine drømme knust, som hun for 4. gang sagde nej, til hans forsøg på at frie til hende. Det var idiotisk, og som om hun nogensinde ville gifte sig med ham, nok havde han en hel masse penge, men hun band sig ikke til folk. Så i sidste ende, var det ligegyldig hvor mange penge han havde, hun ville aldrig binde sig til et menneske.
Som hun sad i bilen på vej imod hans firma, havde hun irriteret udtrykke i sine øjne. Hendes kære chauffør, kunne ikke køre hurtig nok, og selvom hun var glad for at have en chauffør, så hun ikke skulle løbe derhen selv, så gik det for langsomt "You may drive faster, unless you wish to lose your life" der var en åbenlys trussel i hendes ordvalg, og som ønsket begyndte han at køre hurtigere. Det de fleste ofte lagde mærke til ved hende, foruden hendes åbenlyse overnaturlige skønhed, og meget genkendelige lange røde hår, var hendes accent.
Hun kom fra landet, som man i dag kaldte Skotland, og derfor besad hun en accent, som bar mange forskellige lande i sig, herunder britisk og skotsk.
Da de endelig kom frem, kørte hendes chauffør op til indgangen, hvorpå han steg ud og åbnede døren for hende. Som altid rakte han sin hånd frem imod hende, og hun tog imod den, alt i mens han hjalp hende ud. Hendes tidligere chauffør havde glemt det, hvilket havde resulteret i hans meget smertefulde død. Hun hævede øjenbrynet og betragtede ham koldt, og som hun gik indenfor, så hun for sit indre, hvordan hun ville dræbe ham. Han var dog god, og dette forklarede hvorfor, han efter 3 år som hendes chauffør endnu var i live. Han gjorde trods alt hvad hun sagde, og var i mange tilfælde tilfredsstillende. Hun kastede idioten ud af sine tanker, som hun gik forbi de mange folk og imod elevatoren. Hvordan mon han ville tage imod hende? Hun hævede let øjenbrynet, som hun blev mindet om hans fantastiske krop.
Det var som om elevatoren fortsatte i en evighed, men da hun endelig kom op, stod der to kvinder ved indgangen. Det havde vist sig, at hun havde taget Nicholas elevator, hvilket nok også forklarede hvorfor, at folk havde forsøgt at stoppe hende. Hun betragtede kvinderne med en ligegyldighed, de var selvfølgelig smukke, hvilket var typisk Nicholas, der jo elskede at kigge på smukke ting. De forsøgte at stoppe hende, men efter hun satte sin evne igang, og lod sine feromoner glide hen over dem. Hun strøg dem blidt over kinden, og straks syntes de at se på hende, som var hun en gudinde. Hun klappede dem på skulderne og gik direkte forbi dem og ind til Nicholas "Well hello handsome" hun lukkede døren bag sig, og før hun gik imod ham, låste hun døren, så de ikke ville blive forstyrret "Must admit, I might have missed you, I might have not" hun trak på skulderne og gik imod ham. Som hun bevægede sig imod ham, fremstod det tydeligt, at hun ikke havde en bh på, specielt ved den måde, som hendes bryster svagt bevægede sig.

Hun nød at se den måde, han fjernede sit blik fra papirerne, og i stedet valgte at give hende opmærksomheden, og hvor hun dog elskede det. Hendes kære skaber havde været en forfærdelig mand, men han havde givet hende ideen om, at hun var en smuk kvinde og at hun derfor altid fortjente, at være i centrum af enhver samtale. Dette betød selvfølgelig ikke, at hun ikke fandt skønheden i andre, og hvor hun dog fandt skønhed i ham. Han havde selvfølgelig alt for meget tøj på, og hun foretræk hellere at føle hans hud imod sin egen, fremfor at se det flotte tøj på ham. Det gav dog det perfekt udskæring af hans krop, den måde det nærmest var malet på ham, blot synet gjorde hende glad for, at hun ikke havde valgt, at bære nogen form for undertøj, skulle de gå i den retning "your torturing me with that suit of yours, it's perfectly made for that body of yours" hun bed sig i læben, og gik imod ham.
Hun gik om bag ham, hvor hun lagde sine hænder imod hans skuldre "your right I have missed you, but not your money" hun fik nok penge fra sine elskere, der nærmest altid overøste hende med gaver, i formen af enten penge, rejser eller andre storslået ting. Som hun snakkede, begyndte hun at massere hans skuldre "you so tense my love, is the girls not treading you well" spurgte hun, som hun samtidig lod sine hænder glide under hans tøj, og ned over hans bryst. Let bøjede hun sig tættere imod ham, og bed ham drillende i øreflippen. Hun lod sin anden hånd, som endnu var udenfor hans tøj, glide ned over hans skjorte og ned imod hans bukser, hvor hun lagde den hen over hans mere private dele, som hun her gav et klem "Have you missed me?" hun hviskede ham i øret, og hendes stemme gav et løfte om fremtidig nydelse. På grund af hendes nymfomani, var hun altid klar på at have sex, noget hun i bund og grund, faktisk ikke havde kontrol over.
Hun trådte væk fra ham igen, og valgte i stedet at gå om foran ham, hvor hun fjernede nogle af hans ting, blot for at sætte sig på hans bord.
Seelie havde altid levet for nydelses skyld, ganske vist havde hun som Aspara været mere uskyldig, men som vampyr var hun en kvinde, som tog hvad hun ville have, og hun sagde aldrig undskyld for det. Hun kunne derfor godt være en dominerene kvinde, det var trods alt det hun havde lært, det var den eneste måde, hvorpå hun i sandhed kunne få, hvad hun ville. Man fik jo ikke hvad man ønskede, hvis man rendte rundt og spurgte efter det, man skulle snarer blot tage det. Som hun satte sig på bordet, lagde hun sin ene sko mellem hans ben "I dressed up for you, do you like the dress...or my lack of something else" hun støttede sig imod sine hænder, som hun skød sit bryst frem, og et forførende smil kom frem på hendes læber