I missed you... Do you need to know more than that?((Tchort))

Tid: En efterårs aften lige efter solnedgang
Omgivelser: ikke et øje at se.
Vejr: skyfrit, klart udsyn til månen, en stille brise og småkoldt
Sted: Sombre, siddende på en af de mange bænke i mørket mellem lygtepælene.
Påklædning: Et sæt tætsiddende jeans, en militærtop med brede stropper, en cowboyjakke i mørkegrå og et sæt sorte bikerboots med et par centimeter hæl.

Mørket lagde sig som en tung grålig kappe over parken, men det irriterede hende ikke... Nok nærmere tværdigmod. Hun trak vejret tungt og sukkede, mens hun støttede anbuerne på sine lår og havde hoved gemt i hænderne, så det lange sorte hår dækkede som et gardin for hendes ansigt og hænder. Hun var virkelig forvirret og på meget dybt vand. Siden Al var kommet ind i hendes liv igen, var hendes liv blevet bedre, men også meget mere rodet, så rodet, at hun ikke vidste om hun ville kunne holde det ud mere. Jo hun elskede ham... Hvad så end det betød... Men hun savnede, at alle de seksuelle undertoner ikke var der. Det hun havde brug for, var en, der kunne tage hånd om hende, give hende et sted at søge tilbage til, et sted at gemme sig væk, når verden blev for kompliceret. Hun havde virkelig brug for nogen til at holde om hende, holde sindssygen fra døren og et sted, der kunne få hende til at føle sig tryk, hvor hun ikke skulle være på vagt og holde øje med sindssygen. En der kunne rede hende, hvis hun var ved at tage sit liv.
Hun sukkede tungt og sad bare i sine egne tanker, mens hun ikke bemærkede hendes omgivelser, da hun var for oprevet til det...

gennem mørke kom Tchort går, han var ud på en sin mange gå tur rundt i by efter mørke frembud, han havde sammen hænder om på ryg, han sin sort handske på, sin læder jakke, blå solbrille og militær ligner støvle, ellers havde han et kul sort sæt tøj på, han kiggede op da han kun mærke en puls ikke så lang fra sig, han gik længe ud i mørke og gik over tætte på person, som vis sig at være en han kender, "godaften Melicia" sagde han og kom rolig gå ud af mørke, så hun kun ser ham bedre, det så ud til af hun havde tager på, det var enlig pæn til hende.

Hun lagde ikke mærke til sine omgivelser overhoved. Hun sad bare i sine inderste tanker og vendte og drejede alting, der var hendt hende på det sidste. Hun trak vejret tungt, før en velkendt stemme nåede hendes øre. Hun løftede hoved og trak derved hånden igennem håret, så hun fik frit udsyn igen. Hendes blik vandrede rundt, før den fæstnede sig ved en skikkelse. Hun genkendte ham så og et stille smil trak op i mundvigen og hendes øjne blev venlige. Jo, hun havde ændret sig meget siden deres første møde. Hun havde taget en smule på, så knoglerne ikke var så tydelige mere, men stadig var hun meget skrøbelig. Hendes stemme var glad, da hun svarede "Godaften Tchort" hun så ham i øjnene lidt, før hun sænkede blikket og mindede sig selv om, at han stadig var vampyr...

han smiler svagt da hun hils igen på ham, han gik hen og sat sig på bænk ved side af hende, "du har tager på kan jeg ser, det klæde dig" sagde han rolig så hun ikke tog det som noget dårlig, han længe sig tilbage og lukke kort øjne, end han kiggede op på himmel, "hvad laver du så her ud i aften, det sammen som det plejer eller" spurgte han og kiggede kort på hende, han stikke sin hænder i jakke lommer og kiggede kort rundt, *lidt utrolig at det stor set mødes her hver gang* tænke han kort.

Hun så lidt ned i jorden, da han satte sig ved hendes side og rettede det så imod ham. Hun smilede stille og lagde mærke til, at han ikke havde ændret sig overhoved, hvilket hun burde have sagt sig selv, da han jo var vampyr. Hun nikkede bare stille til hans bemærkning. Jo, hun havde taget en smule på. Hun smilede en smule mere ved hans næste bemærkning "Ja, tager mig en smule friskt luft og nyder stjernehimmelen, hvad med dig? hvad bringer dig her ud?" Hun rettede en smule på sig, før hun lænede sig tilbage og lod blikket falde på himmelen. Normalt vil hun finde det pinligt, at man kunne se, at hun havde taget på, men med ham følte hun, at det ikke var nødvendigt. Altting kom bare så naturligt, nar hun var sammen med ham. Hun følte sig altid tryk i hans nærvær...

"ikke det vild, ud at gå en tur nu hvor der ikke er det vild at laver i underverden, som du vide" sagde han og kiggede kort på hende, han lukke øjne og slappe af, "når har du snakke med din sambo om jeg må vide hvem han er" spurgte han efter lidt tid og kiggede kort på hende, "har du det ellers bedre efter at du er flytte fra din far" spurgte han og kiggede rolig på hende, "du behøver ikke at svar hvis du ikke vil, vil ikke presse dig til det" sagde han og smiler svagt.

Hun smilede stille ved hans kommentar og svarede "Ja, du lovede mig vidst en rundvisning på et tidspunkt" hvilket de jo ikke havde nået sidst grundet hendes anfald. Hendes blik flakkede kort til ham, før hun vendte det imod himmelen. Hun nikkede stille til det næste han sagde "Jo, jeg har snakket med ham og han har intet imod det, eller sådan lød det hvertfald på ham" smilet indtog atter hendes læber igen og hun nikkede let "Jeg har taget en smule på og har lært at snakke med andre igen, så det er godt, men samtidig er det forvirrende, da jeg ikke er vant til det. Og Als nye følelser gør det ikke nemmere" Hun sukkede stille ved det sidste. Hun smilede lidt af hans sidste indvending og svarede leende "Det er okay, jeg ser ingen grund til at skjule noget for dig" Hun mente, hvad hun sagde, da hun betragtede ham som sin bedste ven, mens Al var hendes bedste barndomsven, som hun alligevel ikke kunne fortælle alt...

"det kan godt være at jeg har lov dig det, var det så her i by eller" spurgte han og kiggede kort på hende, han kun ikke rigtig husk det så måtte nok heller spørge, han nikke kort til det med at hun havde tale med ham om det, "det er godt at høre at du kan det" sagde han og smiler svagt, "når hvad er da det for nogen føles han vis for dig, hvis jeg må blande mig" spurgte han og kiggede kort på hende, end han rolig rejse sig op og gik lidt rundt, han rakte hånd ned til hende, "når skulle jeg giv den rundtvisning" spurgte han og kiggede ned på hende.

Hun smilede stille og svarede ham så "Det var hjemme hos dig, i underverden" Hendes blik faldt kort på ham, før det faldt på stjernerne igen. Hun nikkede til det næste, før hun sagde "Ja, han er meget forstående og bekymret, når det kommer til mig" Hun vidste ikke, om han var det over for andre, men hun gættede på, at hun var speciel i hans øjne. Hun sukkede stille og smilet blegnede en smule "Han har fortalgt mig, at han elsker mig, hvilket jeg godt vidste i forvejen, men han har nu også fået seksuelle følelser for mig, hvilket er forvirrende og skræmmende på samme tid" Hun sukkede stille "Fordi jeg ikke føler helt på samme måde" Hendes stadige undervægt gjorde, at hun havde meget meget svært ved at føle seksuel tiltrækkelse til andre, så det gjorde det besværligt at være sammen med Al. Hendes blik fulgte ham, da ha rejste sig og hun smilede på ny, da han ragte hende hånden, som hun glædeligt tog imod, hvorefter hun rejste sig...

"du har være hjem hos mig, det var du sidste gang vi så hinanden, og resten af underverden er ikke rigtig noget at vis frem, det ligner stor set det du så fra potal til mit hus" sagde han og kiggede kort på hende, han nikke angår det ny føles hendes sambo havde få for hende, og at hun ikke føler på sammen måde, "skal vi ikke finde på noget andet af laver end jeg skal vis dig rundt i underverden, medminde du vil hjem til mig igen" spurgte han og kiggede kort på hende, hun kun for engang skyld ikke mærke at han har kold hænder/hånd da han har handske på, som han havde gem de andre gang, hvor det havde mødet hinanden.

Hun nikkede stille til hans forklaring og betragtede stjernerne. Han var også forstående hvad angik Al, hvilket hun satte stor pris på. Hun smilede så af hans forslag og vente blikket imod ham, da hun svarede "Jeg er åben over for idéer, men at tage hjem til dig lyder heller ikke helt dårligt" Hun havde godt lagt mærk til, at han havde handsker på denne gang, så hans unaturligt kolde hud ikke gav hende kuldegysninger, hvilket hun var taknemlig for. Hun slap ikke hans hånd, da det både var dejligt og nærmest som en livline for hende, da hun vidste, at han ikke ville lade hende falde om, hvis hun besvimede og hun også havde hans hånd at støtte sig til, da hun stadig ikke var helt på toppen...

han nikke kort til det hun sagde og smiler svagt, "vi kan godt tager hjem til mig, der er som du ved en god gå tur" sagde han og kiggede kort på hende, han begynde rolig at gå ud af by med hende, der gik over en time end de kom til potal til underverden, hvor der så gik i ca 15min, hvor de kom til hans hus, hvos han lås op og åben dør og lad hende kom ind første, hvor han gå end bagefter og lukke dør, "fyr op med det sammen" sagde han og gik end i stue og lad noget brænde i brændeoven, hvor der gik nogen min end ild tog rigtig fat, "der går nok lidt tid end det bliv rigtig varm" sagde han og kiggede på hende.

Hun smilede og nikkede stille. Jo, hun vidste skam godt, at der var langt hjem til ham, men han kunne vel bære hende, hvis det blev for hårdt. Hun smilede stille ved den søde tanke. Hun holdte bare stille hans hånd, mens hun fulgte efter ham, da han begyndte at gå. Hun kunne godt mærke, at benene var ømme og ikke helt gad eller orkede at gå langt, men hun tvang dem ganske enkelt til at fortsætte. Hun mærkede straks varmen, da de kom igennem portalen og kunne ikke lade vær med at smile. Hun fulgte bare efter ham inden for og tog stille både sko og jakke af, da han lukkede døren efter hende. Hun lagde det pænt sammen ved vægen og så sig så om, da han gik ind for at tænde brændeovnen. Hun fulgte -efter nøje at have studeret entréen- efter ham længere ind i det enorme slot. Det fascinerede hende. Hun vendte så blikket imod ham, da hans ord nåede hendes øre og hun smilede bare stille og nikkede, før hun svarede "Det er okay, det vare jo nok ikke så længe" Hun så sig rundt i rummet, ved at lade blikket glide hen over det hele, mens hun drejede rundt. Der var smukt...

//han bor ikke på et slot men bare et stor hus hen af villa//

"måske" sagde han angår med varm, "nu var gå tur var ikke for lang for dig" spurgte han og kiggede kort end han gik over til sin en sofa og sat sig ned i den, hvor han tog fødder op på sofa bord, "så er du her igen, kan jeg bud på noget" spurgte han og kiggede på hende, han havde for engang skyld mad i hus, så hvis hun bliv spise kun få noget at spist, han læner sig tilbage i sofa og lukke kort øjne, end han kiggede over på brændeoven, der var stadig godt gang i ild, men kun også svag begynde mærke varm, han vil rejse sig hvis hun vil havde noget at drikke eller bliver han bare sidder.

//Okay//

Hun smilede bare stille og lod blikket glide rundt i rummet igen og igen, før hun blev en smule rundtosset og måtte stoppe op for at besvare hans spørgsmål "Det var langt, men jeg klare mig" Hun smilede og lod sig ikke mærke med, at hun faktisk havde ondt i benene. Smilet forlod ikke hendes læber, da hun igen svarede ham "Nej tak" hun bemærkede godt, at han satte sig ned i sofaen og trangen til at sætte sig hen ved siden af ham og putte sig ind til ham faldt over hende. Det var nok noget hun havde brug for. Hun bekæmpede den dog, mens hendes blik faldt og hun satte sig ned på gulvet og lagde armene om benene, mens hun betragtede flammerne...

han nikke kort til det hun sagde selvom han ikke regn med at hun vil ser det, han nikke også til det næste hun sagde og rejse sig op efter lidt tid, "bare bliver her, skal ud og har lidt blod" sagde han og forsvandt ud af stue, nogen min efter kom ind i stue, hvor han satte sig over i sofa igen og ligger fødder på sofa bord, "vil du ikke heller sidder her i sofa end på gulv" spurgte han og kiggede ned på hende, han læner sig tilbage i sofa og slappe af.

Hun nikkede stille til hans ord. Hun skulle nok blive i stuen, da hun ikke skulle nyde noget af at lugte til blodet, der bare ville gøre hende dårlig. Hun sad bare og stirrede ind i flammerne og efter lidt tid ragte hun stille hånden ud efter dem, som om hun ville prøve på at samle dem op i hænderne. Hun trak brat hænderne til sig, da han kom ind i stuen, men fjernede ikke blikket. Hun bemærkede ud af øjnkrogen, at han satte sig i sofaen og da hans ord nåede hendes øre kom trangen -til at putte sig ind til ham- igen frem. Jo, det vil nok enlig være bedre. Hun nikkede bare stille, før hun rejste sig varsomt, da benene brokkede sig under hende og hun så kort ud som om hun ville falde. Hun gik så stille hen og satte sig i sofaen ved siden af ham, før hun trak benene op under sig og lagde armene omkring dem igen. Hun kunne svagt lugte lugten af blod omkring ham, men lod sig ikke mærke med det, da det ikke gjorde hende så meget, når det kun var lidt. Hun kom til at forstille sig, at han lagde armene om hende og trak hende ind til sig og bare holdte om hende, beskyttede hende imod sindssygen, og i forsøget på at få tankerne andres stedes rettede hun blikket imod flammerne igen...

han smiler svagt af hende da hun endlig sat sig op i sofa til ham, "fryse du eller kan du bare godt lide at sidder med ben op under dig" spurgte han og kiggede kort på hende, "hvis det er kan jeg hente et tæppe til dig eller en dyne" sagde han og kiggede kort på hende, han kiggede kort over på brændeoven der skal ikke mere brænde på lige nu men der gå nok ikke lang tid i nu, "når hvad har du så lyst til at laver her" spurgte han efter noget tid i stillehed, da der ikke var det vild at laver i hans hus, da han ikke rigtig havde få laver noget ting til hvis han skulle få gæst, han havde hvis et kort spil et sted men hvor det lige er, ved han ikke hele rigtig.

Hun sad bare stille og betragtede flammerne, mens hendes tanker fløj rundt som små fugle. Hans spørgsmål fik hende til at placere hoved på knæene, efter hun havde svaret "Det er en gammel vane" sandheden var, at siden hendes mors død var der ikke rigtigt nogen, der havde holdt om hende, så hun havde vendet sig til at skulle holde sammen på sig selv, hvilket blev hjulpet på vej ved at holde om sig selv. I længden var det bare blevet en vane for hende, men for det meste sad hun sådan i et hjørne eller lignende, gemt væk fra verden. Hans næste spørgsmål kendte hun godt svaret på, men hun havde ikke løst til at sige det højt, da hun fandt det både pinligt og fik hende til at føle sig som en forræder. Hun trak stille på skuldren og betragtede bare flammernes dans, mens hendes tanker ufrivilligt vandrede hen på hans kolde -men dog trykke- favn...

han nikke kort til det hun sagde og smiler svagt af hende, han rejse sig op og kiggede kort på hende, "kommer om lidt" sagde han og gik ud af stue, og kom tilbage kort efter med en dyne, som han lad til hende og lad noget mere brænde i brændeoven bagefter, hvorefter han sidder sig tilbage i sofa og læner sig tilbage, hvor han kort lukke øjne, hvis hun ikke selv tog tung om sig vil han giv hende dyne om hende, han vidste stadig ikke om hun fryser da hun ikke svar ham på det.

Hun nikkede stille til hans ord og hendes øjne fulgte ham ud af rummet og hvilede på punktet han forsvandt fra til han dukkede op der igen. Hun lagde hoved lidt på skrå og tænke stille, før han gik hen til hende og lagde dynen ved hende, hvorefter han lagde mere brænde på. Hun frøs ikke sådan rigtigt, mens øjnene fulgte hans skikkelse til han satte sig ved hendes side. Hun mærkede så dynen, da han lagde den om hende og hun puttede sig stille ind i dynen så hun lignede et lille pelsdyr. Hendes øjne lå på flammernes blide dansen, og hun lagde ikke mærke til, at hun lænede sig en smule til hans side, så hendes hoved kom til at ligge ved hans skuldre...

han kiggede kort på hende og smiler svagt af hende, han lad en arm om hende da hun lad hoved på hans skulde, "er du træt, hvis du kan du bare lig dig ned eller kom op i seng" spuget han og kiggede kort på hende, end han sat sig bedre til rette og sat fødder op på sofa bord, han sad bare og slappe af og afvente rolig et svar fra hende, da det virke til at hun er træt ellers jo hun har et sted hvor hun kan sove i fred så han havde bestod det på hende.

Hun smilede bare stille og puttede sig ind til ham i dynen, da lagde armen om hende. Hans ord fik hende til at tænke på, hvor venlig og betænksom han enlig var, hvilket man nok normalt ikke vil forvente af en vampyr. Hun svarede bare stille "Ikke træt, bare putte glad" Hun var ikke rigtigt træt, men trængte bare til, at nogen holdte om hende uden de seksuelle undertoner og 'legede' 'Safe Point' for hende, hvilket der ikke rigtigt var nogen, der havde gjort for hende. Efter hendes mening var han god at putte med, hvilket han havde bevist ved deres forrige møder, hvor han havde hjulpet og beskyttet hende. Tankerne om deres forrige møder fik hende til at smile...

han nikke kort til det hun sagde og smiler svagt af hende, det var også hele fint at hun er det, men det betyd bare at de ikke rigtig kan laver noget end, at sidder her og slappe af og nyde varm fra brændeoven, han lod hende putte sig mere indtil ham og lukke øjne, for at slape bedre af, mens han kort lytte til lyd som ikke rigtig var nogen af her i underverden, hans hus sagde nogen småt lyd men ikke nogen som hun vil kun høre.

Hun lå bare stille med lukkede øjne og tankerne begyndte langsomt at strejfe omkring og det faldt hende ind, at hun ikke kendte specielt meget til ham eller hans fortid overhoved. Hun puttede sig en smule mere og nød bare at ligge på den måde. Hendes stemme var stille og nærmest kun en hvisken, da hun spurgte "Tchort?" Hun vidste ikke om han var faldet i søvn, hvis vampyrer overhoved kunne det, men hvis han var, så vil hun helst ikke vække ham, bare grundet et lille spørgsmål, som hun gerne vil stille ham. Hun tænkte bare stille og holdte øjnene lukkede, mens hun ventede for at se, om han var vågen...