Best memories come from bad ideas

Det var bevidst at hun havde valgt den hvide kjole; ingen bar sådan en sag inde på Northman, og spurgte man hende, kunne ingen heller ikke bære den så godt som hun gjorde. Den viste akkurat det den skulle, og så kunne man ellers fantasere om hvordan resten så ud inde under det tynde hvide stof. Anastasia elskede den opmærksomhed det tiltrak, hvordan både mændene og kvinderne skævede sig både bevidst og ubevidst over skulderen for at se hende. Men hendes udstråling skreg på ingen måder at hun elskede det, derimod udstrålede hun en selvtillid som fik alle til at flytte sig så snart de kunne se, at hun skulle forbi. Baren havde været hendes mål fra det sekund hun trådte ind af døren til Northman, og da det ikke var hendes første visit, vidste hun hvilken rute hun skulle gå for at komme der hen. Smil blev tilsendt, både søde, venlige, men også flirtende, som hun passerede både fremmede og bekendte ansigter. Korte hilsner blev ligeledes delt til dem der var lidt mere en bekendtskaber, og nogle enkle fik da også et hurtigt kram og et luftkys.

,,Something sweet", sagde hun, så snart hun nåede baren og fik øjenkontakt med bartenderen. Hun stak ham samtidigt et frisk smil og hun fik ligeledes sendt et tilbage. De kendte hinanden, han vidste hvad hun ville have og gik straks i gang med at kreere den røde drink som hun efterspurgte. Og der gik ikke mange minutter efter før den friske og frække cosmopolitan-drink stod foran hende. At han puttede en rød slikkepind i var ikke nyt, men hun elskede det, ja hvem elskede ikke alt det der var sødt?
Glasset blev løftet op og som læberne ramte og hun tog en lille tår af drinken, lod Anastasia samtidigt blikket glide en smule rundt i den åbne natklub; var der nogen eller noget at lege med denne nat? Man kunne sjældent gå galt på Northman, da alverdens både almindelige og magiske væsner mødtes her inde af den ene eller anden grund.

Det var ikke hver dag at Nicholas valgte at tage til denne slags steder. Eftersom han var et kendt ansigt, foretrak han steder der var mere rolige, og hvor der var knap så meget opmærksomhed fra hunkønsvæsner. Det handlede slet ikke om selvsikkerhed, eller at han troede han var verdens lækreste - for det var han obviously - men at han havde en udstråling, fremtoning og aura der tiltrak sig ethvert væsen der bare var en smule til mænd. Omvandrende sexobjekt havde hans skaber engang kaldt ham, og det gjorde ham egentlig ikke så meget.

Ikke desto mindre var Nicholas endt på Northman. Musikken var høj, stemningen ligeledes, og han mærkede folks blikke mod sig, hvis ikke af betagelse, så af overraskelse over a se lige netop ham. Han var trods alt et kendt ansigt i landet, og også på verdensplan. Denne aften var han klædt ganske afslappet, og knap så formelt som man ellers plejede at se ham. Han trådte ind i natklubben, så sig omkring for at få sig et overblik over omgivelserne, og satte kursen op mod baren. På relativt kort tid fik vampyren lokaliseret en ung kvinde derop, og ved at fokuser på hende, kunne han dufte hun var aspara. Bagfra lignede hun en hvis anden han kendte. Den korte hvide kjole var en sand overraskelse, for Ashley virkede ikke som typen der gik klædt i den slags. Man kunne dog blive overrasket. Derfor fik han sneget sig op bag hende, armene endte på hver side af baren så hun stod mellem ham og baren, og ikke kunne flygte nogle vegne. "Without the boyfriend this evening?" hviskede han tæt ved hendes øre, først der, opdagede han at noget var anderledes. Der var noget over denne parfume hun bar, og hendes duft var anderledes alligevel selvom det var en aspara og bar noget af Ashleys duft, men.. det virkede ikke til at være hende.

Outfit

Trods de mange personer i Northman, og dermed det kæmpe udvalg af både han- og hunskønsvæsner, var der ikke nogen som sådan faldt i Anastasias smag. Hun ville ikke normalvis omtale sig selv som kræsen, nej vidste hun bare hvad hun ville have og det var vel iorden, at have en vis form for standard? Drinken blev placeret på barbordet så snart der ikke var mere at drikke, og om det var for at få et bedre fokus, eller få endnu flere til at stirre, måtte folk selv bedømme, da hun sekunder efter valgte at tage slikkepinden fra det tomme glas og så ellers lod læberne omslutte bolsjehovedet nået så forsigtigt, som var det noget andet. Sødt og saftigt..

Stemmen i hendes øre var hæs, men dyb, rolig og kontrolleret, og der var ingen tvivl om at ejermanden bag den var en afslappet og charmerende fyr, som vidste hvad han lavede når han talte med damer. Og som hun tænkte dette, gled et tilfreds smil over hendes læber; boyfriend? Uden tøven drejede hun om på hælen, yndefuldt og elegant som altid, og snart fik hun sat ansigt på den ellers noget så sensuelle stemme. Nicholas Tallon - hvem havde troet det? Hans nærvær skræmte hende ikke, hvilket både kunne ses og mærkes, hvis man da havde lært at mestre kropsprogets sprog. De havblå øjne fandt hurtigt op hans flotte brune og så røg hovedet ellers en smule på skrå som hun betragtede ham. Smilet, som udstrålte både charme og selvtillid, var stadigvæk på hendes læber, og en snert af misfarve fra den røde slikkepinde som hendes læber havde omfavnet inden han havde afsløret sig, var til se fra den afstand han stod fra hende. ,,..Perhaps… Is he the one who are stopping you?" Havde hun svaret tilbage, spindende og en smule kælende.

Nicholas var næsten hundrde procent sikker på at han havde fat i den forkerte kvinde allerede inden hun vendte sig rundt, men som hun gjorde, var det jo slået fast. Hans blik hvilede i hendes sarte blå øjne, og dog rykkede han sig ikke, ikke fordi han ikke kunne, og formentlig af andre årsager end hun umiddelbart troede. Selvsikkerheden fejlede intet, han virkede ligeså rolig og fattet som han altid gjorde, virkede i kontrol. I virkeligheden var han dog overrasket, og prøvede at finde ud af hvorfor hendes duft mindede sådan om Ashley's men med et andet twist alligevel, og udseendet også. De måtte være relateret. Svaret der forlod hendes læber var også helt anderledes end hvad han var sikker på at Ashley ville svare.

Det trak svagt i mundvigen ved hendes svar, og hans blik forlod hendes for at glide langsomt over hendes læber. Det var vel en klar opfordring til et kys, men han tog den hende. Hun duftede af den slikkepind hun stod med, af den cosmopolitan hun havde drukket, og af.. aspara. "The naughty sister, I should have known.." svarede han langsom i stedet for. Han var ikke helt hundrede procent sikker på at de to var søstre, men hvad ellers kunne de være? De lignede hinanden til forveksling, om end den her virkede langt mere.. frigjort, mere fræk, udfordrende.. hendes tøj var ikke så udfordrende som han kunne lide det, men det var langt mere udfordrende end noget Ashley ville gå klædt i. Eller, det var i hvert fald hans opfattelse. Han rykkede sig til stadighed ikke fra hende, hvorfor skulle han? Hun klagede tydeligvis ikke.

Selvfølgelig havde Anastasia set og hørt om Tallon-manden, men aldrig i sine vildeste fantasier havde hun troet at hun ville støde på ham - og slet ikke sted som Northman. Var han ikke lidt for fin til det?.. På billederne var altid flot, charmerende og velklædt. Og nu kunne hun bekræfte, at sådan var han også i virkeligheden, måske en smule blegere end forventet, men betød det noget? - og så bar han en parfume der duftede perfekt på ham. Alle kvinder ville uden tvivl kaste sig for hans fødder, eller næsten alle..
Hun smilede forsat, og lagde tydeligt mærke til hans øjne som flakkede ned og højst sandsynligt imod hendes læber. Sødt, fugtigt, men også en smule klistret hvis man tog chancen...

Et bryn blev skudt i vejret, da han sagde som han gjorde; the naughty sister? Kendte han til Ashley? Kendte hendes kedelige lillesøster til Nicholas Tallon? Det måtte være en joke. Anastasia lod tungen glide henover både under- og overlæben og fik dermed den søde kirsebærsmag at smage igen, som slikkepinden nu havde efterladt på læberne. ,,Naughty? That’s sweet.” Kommenterede hun. Han skulle bare vide. ,,Are you lost Mrs Tallon?” Spurgte hun derefter, og i og med at hun tiltalte ham ved hans efternavn, afslørede hun også at hun vidste hvem han var - dog ikke hvad, for lige nu lignede han et helt almindeligt og kedeligt menneske. For Anastasia var han dog bare en mand, endnu et muligt knald. Hans kendte ansigt, med det perfekte tandpasta smil, som normalvis kunne gøre enhver anden kvinde kåd, fik ikke varmen til at bevæge sig rundt i denne asparas krop, selv heller ikke nu hvor de stod så tæt som de gjorde.

Af gode grunde anede han endnu ikke at hans charme, og evner som han ellers brugte flittigt, ikke ville virke på hende. Nu var intentionen så heller ikke at bruge dem - ikke endnu i hvert fald. At hun så havde genkendt ham ville ikke være en overraskelse, det modsatte ville derimod være det. Hvad angik hendes søster, så ja, de to kendte hinanden. At Anastasia her så tænkte søsteren som kedelig, vidste han af gode grunde ikke, men det ville ikke være så stort et chok. Hun troede sig selv bedre end lillesøsteren der vare gjorde som mor og far sagde. Anyway, her stod han så og kiggede på Ashleys søster, storesøster for at være mere specifik. Hvordan han vidste det? Han vidste at kvinden havde en storesøster, han havde bare ikke anstrengt sig nok til at undersøge hvem denne søster rent faktisk var, eller hvordan hun så ud.

Det blev til et svagt fnys ved dennes kommentar. "Not in particular, I thought you someone else.." svarede han blot som hun spurgte om han var faret vild. Det var jo ikke tilfældet, og han rettede sig også bare op og slap bardisken så hun atter var en fri kvinde. At hun tænkte ham som pæn, men ikke specielt spændende anede han ikke, han rodede ikke rundt i hendes tanker i øjeblikket, og han var heller ingen tankelæser, kun en tankefornemmer. At hun så samtidigt havde afslørede at hun vidste hvem han var, gjorde ham ikke noget. "Do excuse me.." blev det ellers til. Han havde nok med underligheder fra den familie, og han havde det allerede underligt med hendes søster, gad derfor ikke mere drama fra den side. Ikke lige nu i hvert fald, og slet ikke før han havde løst mysteriet med Ashley og det han følte omkring hende.

,,Oh really? Like sweet little Ashley?" Spurgte hun og sendte ham så et drillende smil. Det var ikke første gang det var sket, at nogen havde forvekslet de to søstre og troet Anastasia var Ashley, og så var der også andre tilfælde hvor folk troede Ashley var Anastasia. De lignede trods alt hinanden; næsten samme højde, kropsbygning, hår og alt det der. Det der skilte dem fra hinanden var stilen og deres to meget forskellige personligheder. ,,Don't tell me that the big and handsome Nicholas Tallon is completely in love in my sweet and innocent little sister." At hun lagde ekstra tryk på nogle af ordene var bevidst. Hvad der foregik, eller havde forgået mellem Nicholas og Ashley anede hun ikke, men lige nu lød det jo som om at den kendte trussetyv foran hende var brand varm på Ashley, og dette fik Anastasia til at tænke at manden var en smule ynkelig. Alt det der kærlighedsgøgl magtede hun ikke.

Men nå ja, kunne han ikke få den ene White, så fik han næppe heller ikke den anden - ikke at Anastasia havde haft noget imod at hoppe en tur i kanen med ham, for han så jo ganske godt ud og var sikkert også knald god i seng, men sådan var det nu.. ,,Yes, excuse me, I'm looking for a man, not a confused little boy." Tonen var flabet, provokerende og hvis ikke en smule nedværdigende. Og efter dette vendte hun ryggen til ham.

Ja bagfra lignede de jo nok hinanden, men ansigterne var ret så forskellige om end begge kvinder da var ret kønne. Men så åbnede den her ting sin mund, og det eneste han kunne høre var 'bla bla bla' ja der kom ikke just noget fornuftigt ud. At hun så syntes det lød som om der var en forelskelse mellem de to, fik ham bare til at brække sig mentalt. Hun var ret ung, og virkede så barnlig. Hvorfor han end ikke gad diskutere det med hende. "What kind of relationship I got with your sister is non of your buisness.." blev det derfor til. Den efterfølgende flabede tone nåede ham kun knap, for han havde været på vej væk. Det var da noget af en skuffelse, men vent.. med hende her, havde han ikke følt noget, hvorfor? Hvorfor var Ashley så speciel? Han forstod det vitterligt ikke, det var også ligegyldigt lige nu, han måtte bare videre og finde en anden at underholde sig med denne aften. Ubehøvlet småbørn var ikke lige hans kop te.

///Out...?

Påtrods af at Anastasia stod med ryggen til, smålyttede til folks samtaler og ikke mindst musikken som blev spillet i baggrunden, så hørte hun tydeligt Nicholas’ ord. ,,Sorry what?” Spurgte hun og skævede sig så over skulderen og lagde ret hurtigt mærke til at han var på vej hjem. Muligvis var hun og hendes søster ikke perlevenner, men Anastasia brød sig bestemt heller ikke om at Ashley muligvis fjollede rundt med en som kun ønskede at komme i bukserne på hende - den del klarede Anastasia trods alt ganske fint, og så kunne Ashley forsætte med at være vidunderbarnet. Uden tøven valgte hun at stoppe Nicholas med at gå væk fra hende med sin telepatiske evne, og der gik det også op for Anastasia at han ikke bare var et almindeligt menneske, da hun lige skulle bruge lidt ekstra på at få ham til at stoppe. What the... tænkte hun, som hun drejede om på hælen og så gik over til Nicholas, som stod i samme stive bevægelse, fordi hun holde ham tilbage. Han ville kunne tale, men ikke bevæge sig videre på nuværende tidspunkt. ,,Non of my business?” Gentog hun og placerede sig så foran ham. Hun betragtede ham en smule og snart gik det op for Anastasia hvad hun stod foran. ,,Have your fangs touched her?”

Og.. så overraskede hun ham som hun tvang hans krop under sin kontrol og han stivnede på sin plads. Øjeblikket efter stod de ansigt til ansigt igen. Om han blev bange? Nej, men før eller siden ville panikken melde sig når han ikke havde kontrol over situationen. Kontrol var trods alt hans levebrød, og den fratog hun ham komplet. Chokket gik dog over, og han ignoreret hendes ord som han i stedet forsøgte at tvinge hende til at give slip, kun for at ende langt mere chokeret over at finde ud af at han ikke kunne trænge igennem til hendes sind. Hvad helvede?! Okay.. han brød sig slet ikke om det her, denne kvinde.. nej, hun var ikke hans kop the. Han endte derfor med at fokuser på at bryde ud af hendes magt, frem for rent faktisk at lytte til hendes plapren. Det krævede da også ualmindelig meget brug af sin egen evne, og havde han ikke været vampyr, ville man nok have set et par sveddråber på hans pande. Han brød dog i sidste ende fri af hendes kontrol, og greb hårdt fat om hendes hals hvor han trak hende tæt ind mod sig og barrikaderede samtidigt sit sind. "Don't you ever dare doing that again" hvæssede han ind mod hendes ansigt, øjnene strålende røde af vrede, så røde at det hvide i dem et øjeblik var ved at skifte farve til sort. Hvad hun så egentlig havde sagt om Ashley, havde han slet ikke hørt.

Anastasia ventede, men vampyren foretrak åbenbart at holde munden lukket. Hvad der foregik oppe i hans hoved, anede hun ikke - måske planlagde han en måde at kunne sætte tænderne i hende? Tanken fik hende til at trække en smule op i mundvigen, for dette vidste hun ikke ville ske. Eller i hvert fald ikke så længe hun holde ham tilbage. Dog overraskede han hende, da han åbenbart ende med at være stærk nok til at bryde ud af hendes kontrol. Og hun nåede ikke at reagere, hverken at træde et skridt tilbage eller at blinke, før hun mærkede den kolde hold stramt om hendes hals. Han kom tæt på, meget tæt på og havde det ikke været for hans hvæssende ord, havde hans knaldrøde øjne afsløret hans ikke glade humør.
Per automatik røg den ene hånd op til hans håndled og omfavnede; hun vidste det var umuligt med håndkræft at få ham til at slippe. Og hun havde allerede brugt ufatteligt mange kræfter på, bare at holde ham tilbage, og dette havde åbenbart ikke holdt særligt længe. Han var ingen babyvampyr, nej han havde nogle år på bagen. ,,Don't touch my sister", hvæsede hun nærmest tilbage af ham, ligeglad med at han snildt kunne kaste med hende, som var ingenting. Jo hun var bange, og hjertet bankede hurtigere end det normalt ville, men dette skyldtes mere spændingen i det uventede. Hun elskede trods alt fare, også selvom det kunne koste hende livet.

Nej, han var ingen babyvampyr, og selvom hun var stærk, så var han mere end hundrede år ældre end hende, og selv en af stærkt sind, så det med at tvinge ham til noget, det ville ikke holde længe nok til at hun kunne redde sit eget skind. Han brød fri, noget hun tydeligvis ikke havde forventede hun forventede heller ikke det greb han lagde om hendes hals. Som om det gjorde ham noget, han var skide ligeglad. Lugten af hendes frygt stank i næsen, og han fnøs ved hendes trussel. Hun var ikke i en position hvor hun kunne true ham, så det kunne hun ligeså godt droppe. Hendes lune hånd endte da også om hans håndled, hvortil han et øjeblik strammede grebet og sikrede sig at han blokerede hendes luftveje så hun næsten blev kvalt. Hvorfor han ikke dræbte hende? Godt spørgsmål, den følelse han fik omkring Ashley tittede frem, og han skubbede den brutalt væk, vreden stadig synlig i hans blik, men som langsomt forsvandt og afløstes af afsky. De stod stadig ret tæt, primært fordi han ikke gav slip endnu. ”Don’t ever tell me what to do, child..” svarede han hånligt, for derpå at slippe hende så hun omsider kunne ånde frit.

Anastasia gispede efter vejret, hvilket føltes umuligt, var umuligt, som vampyren begyndte at klemme grebet rundt om hendes tynde lille hals, og per automatik strammede hun grebet om håndleddet på ham. Hun vidste at han ikke kunne mærke det, at hun intet kunne gøre, eller jo, hun kunne nok godt løsne hans greb ved hjælp af hendes evner, men i hvor lang tid, vidste hun ikke. Og selvom sekunderne føltes som minutter, sagde hun til sig selv, at han nok ville stoppe inden hun besvimede. Det var trods alt Northman de befandt sig på, og fandt Goran, ejeren til stedet, ud af hvad der foregik, ville han bestemt gribe ind.
Til hendes letteste slap han også til sidst; hånden tog hun til sig og den gled ret hurtigt op til hendes hals, hvor den blidt masserede den, ikke at det hjalp på nogen måder at få vejret, men det var vel en automatik-ting. Desuden var den blevet hel kold, af at han havde taget fat. Hun hostede kort, slog blikket væk fra ham, men kun i sekunder, før de havblå øjne igen gled op i hans røde øjne. Hun var ligeglad, og viste ingen tegn på frygt. Nogen ville sige det var dumt, men dette ville hun skide på. ,,..Or what grandpa, you're gonna kill me?" Spurgte hun. Hun trådte tættere på, ligeglad med konsekvenserne og så snart hun kunne, hviskede hun i hans øre; ,,..I would like seeing you try." Selvom hun for sekunder siden havde hvæst af ham, og han havde kvalt hende, var hendes tone alligevel skiftet over til noget mere kælende - dog også udfordrende. Hvis han var så farlig, og så gerne ville i kontrol, hvorfor så ikke demonstrere det ordentligt?

Alt hvad hun gjorde, syntes at gå ham på nerverne, og det blev bestemt ikke bedre. Man skulle tro det her gav hende en lærestreg, men tilsyneladende ikke. Alt for hurtigt endte hun tæt på ham, ordene langt større end hende, og handlingen langt fra så fræk som hun måske prøvede at få det til at lyde. Problemet var egentlig at hun så det her som en leg, og manden prøvede rent faktisk at finde en grund til hvorfor han ikke skulle slå hende ihjel. Den eneste grund han umiddelbart kunne finde, var at hun var Ashley’s søster. Mon Ashley ville være ked af at miste hende? Hun var ganske irriterende at høre på, og mon ikke verden slap for hendes irriterende og ret så barnlig attitude. En ting var at man var selvsikker, en anden var at man spillede med muskler man ikke havde. Den sorte i hans øjne fortrak sig, efterlod hans blik i en lettere orange skær som afslørede han stadig ikke var faldet helt til ro. Han fnøs ”Who knew, you will get all turned on by your grandpa..” svarede han køligt. Mere havde han egentlig ikke at sige til hende. Nu var tydeligvis den ustyrlig type, og det var ikke lige hans kop the. Hans forvirring omkring Ashley var dog ikke blevet mindre, og den kortvarig følelse han havde haft rettet mod hende her... ja, han forstod det virkelig ikke. ”Find someone else to play with..” endte han med at sige. Det ene øjeblik var hun bekymrede for sin søster, det andet lagde hun an på ham. Forvirret unge. Hvad mere kunne han sige. Han endte da også med at gå forbi hende, for at finde en anden underholdningskilde.

Anastasia kunne ikke andet end at smile over vampyren; hans trusler var tomme, og hvorfor forstod hun ikke - var det virkelig på grund af det forhold, eller hvad end han havde til Ashley, der stoppede ham? Derudover vidste hun ikke hvorfor det var så fandens sjovt at pisse ham mere af end det var nødvendigt. Det havde intet at gøre med, at han kunne slå hende ihjel på et split sekund, intet med at hjertet til hamre derudaf med 130 km/t og det undrede hende, for normalt ville det udelukkende være grunden til at hun forsatte med at hælde benzin på bålet.
Han passerede hende og dette fik hende til at skæve sig over skulderen og følge ham med blikket; hvor skulle han hen? Han begik sig hen til en hjørnebord, et tomt og forladt et, et hvor de stadigvæk ville kunne snakke. Nej hun havde ikke tænkt sig at lade ham gå, og dette var ikke fordi han var kendt, eller fordi han var tiltalende, nej det var noget andet som gjorde at det føltes umuligt at lade ham gå så let. ,,Whisky, overthere", sagde hun til bartenderen og han nikkede til hende. Derefter fulgte hun efter Nicholas og nåede til sidst op til hans side, snart som de ville lande ovre ved hjørnebordet. ,,If she was your sister, I'll bet you would be just as curious as me." Sagde hun og sendte ham stadigvæk et smil. Der var trods alt ingen grund til at gå at se sur ud. ,,Are you mad at me for being a little protective?" Spurgte hun så, et helt almindeligt og oprindeligt spørgsmål. Hovedet røg samtidigt på skrå, som hun betragtede den høje blodsuger. Muligvis havde de to søstre ikke det bedste forhold, men det lå helt naturligt til den ældste at passe på den yngre, eller sådan havde det i hvert fald altid været med dem. Nej hun var på måder ingen den perfekte rollemodel, men det var heller ikke det Anastasia levede efter, at være et forbillede.

Hun rendte efter ham, han kunne fornemme hende bag sig, og høre hendes skridt. Hun var ikke lydløs, og han kunne skelne lyden af hendes skrift gennem musikken, stemmerne, og de andre skridt. Han havde dog udset sig et bord i et hjørne, og havde ikke tænkt sig at skifte retning. Hvad fanden hun havde tænkt sig, anede han ikke.

Han slog sig ned ved bordet, og så op mod hende med et blik der havde genvundet sin normale farve. Brune øjne, som ikke afslørede hans sindsstemning. "Curious? No love, I will be worried, not curious" svarede han med et fnys. "Which is kind of the problem here, you doesn't seem protective, you are acting like a bitch with an attitude.. and I really don't give a damn fuck about that.." fortsatte han. "Still, I have no intention og telling you anything of my relationship to your sister.." det ragede stadig ikke hende, især fordi han ikke var nogen trussel for Ashley. En tjener dukkede op med noget whiskey, og han skød det ene bryn i vejret, men drak uden at spørge. Han var sgu skide ligeglad med om det var hende eller en anden der havde købt det til ham. Whiskey var whiskey, og det var ikke fordi han kunne blive forgiftet.

Hun slog sig ned ved samme bord, på nuværende tidspunkt lidt ligeglad om han ønskede hendes selskab eller ej. Og stadigvæk prøvede hun at finde ud af, hvorfor hun ikke bare kunne skubbe ham til siden og finde en anden og en anden type, mere munter, frisk og sjov at tilbringe sin tid med. ,,Curious… Worried.. Potato patato", sagde hun og trak samtidigt på skulderen. Det gik vel ud på det samme, sådan nogenlunde da. Hun lænede sig tilbage og sendte ham et smil over hans kommentar over, at han stadigvæk ikke havde nogen intentioner om at fortælle om ham og Ashleys forhold. ,,Fine, then don't", sagde hun stille og roligt. Det kunne også være ligemget, eller det kunne det i hvert fald være lige nu. ,,You know exactly what to say to a woman to make her like you", sagde hun lidt drillende, og hentydede til at han havde kaldt hende en kælling med en attitude. Sårede han hendes følelser? Næ, og han var jo ikke helt galt på den, for det var hvad hun var.

,,Let's start over", forslog hun. Slå en streg på det hele, lade som om intet var sket.

Se mens det for hende gik ud på et, var det ikke helt tilfældet for ham. I hans øjne var hun hyklerisk, og det var vel et af de grunde til hans modvilje. Den anden var nok at det her handlede om Ashley, og han forventede at hendes søster rent faktisk prøvede at beskytte hende lidt bedre end hun gjorde i øjeblikket, og eftersom det ikke var tilfældet, endte han en anelse arrig. Hans beskytterinstinkt helt vakt.
Hun opgav da også at få informationerne ud af ham, og endte med.. ja hvad? Drille? Ja det var vel at flirte. Det trak let op i hans mundvig. "Believe me, dearest. If I wanted to charm you, I wouldn't have a problem.." forsikrede han hende om. Og han vidste præcist hvilke type hun var. Ikke typen der ville have romancer og kærlighed, eller have det blidt og ømt ligesom sin søster, nææ.. hun var vel nok til det lidt hårdere.

Så ville hun have de skulle starte om, og han betragtede hende et øjeblik, inden han tog en tår af sin whisky. At starte forfra var ikke muligt for ham, for han glemte ikke bare den slags. Men.. måske ville det lykkedes hende rent faktisk at gøre noget som ændrede hans mening om hende. "Any suggestions how?" endte han med at spørge.

,,Is that so?" Spurgte hun, forsat med det dersens smil på hendes læber, og stadigvæk i den der toneleje. Anastasia ville da hjertens gerne se ham forsøge, og så kunne de derefter tage snakken om hvorvidt det var hans charme der havde gjort det hele, eller om hun havde tilladt sig selv at falde for det. Selvfølgelig ville de aldrig blive enige, hun var for stædig og han for arrogant, eller måske var det hende som var arrogant og ham stædig? Eller så var de begge bare begge dele…

Hans spørgsmål fik hende til at sende et smil i hans retning. Han sagde ikke nej, muligvis heller ikke ja, men det at han ikke sagde nej gjorde selvfølgelig det hele langt mere spændende. ,,You like being in control, don't you?" At hun besvarede hans spørgsmål med et spørgsmål gjorde det hele lidt mere åbent, men hvordan han ville tolke det, var jo udelukkende op til ham selv. Anastasia var ærligtalt frisk på lidt af det hele, nu var det bare op til om han ville tage muligheden eller ej. Hun ville trods alt gerne være på talefod med ham, dog var hun ikke helt klar over hvorfor..

"Mhm.." svarede han bare. Han sagde ikke mere til det, for han var temmelig overbevist om at hvis han virkelig ville, kunne han lokke hende til hvad som helst. Og hvis ikke, så ville det ikke være verdens undergang overhoved. Der var mange andre villige kvinder der glædeligt spredte ben for ham. Nuvel, hans lyst til hende var ikke så vakt, i hvert fald ikke endnu.

Hun besvarede ikke hans spørgsmål, stillede i stedet for sit eget. Det hjalp virkelig ikke på hans mening om hende, slet ikke faktisk. Han hadede når folk snakkede udenom, og hans manglende svar i øjeblikket måtte sige at hun ikke gjorde det lettere at lægge fortiden bag sig. Han overvejede sine muligheder, og efter nogle øjeblikke, endte han med at læne sig frem mod hende, blikket stadig i hendes og udtrykket køligt .. ligesom tonen også var det. "I do, and I hate when someone challenge me" slog han fast for hende.

,,Must get boring then", svarede hun bare til hans kommentar om at han ikke brød sig om at nogen udfordrede ham. Vampyren foran hende mindede mere og mere om en kvinde der havde PMS, sådan som hans humør svingede. Derudover rørte hans kolde udtryk og tone hende ikke spor - hvis han ville være sådan, så ville hun da ikke stoppe ham. ,,May I?" Spurgte hun så og løftede flasken med whisky og pegede imod hans næsten tomme glas. Hun ventede dog ikke på svar, før hun hældte en lille sjat op i. ,,Can't vampires get drunk?" Spurgte hun så lettere nysgerrigt, et fællestræk de to søstre i hvert fald havde. Og nysgerrigheden bragte dem tit ud i problemer, dog var de langt fra de samme problemer de oftest rodede sig ud i, men dette anede ingen af dem selvfølgelig. Anastasia ønskede dog på ingen måder at opnå den effekt på ham, at gøre ham hamrende fuld og derfra ude i stand til at stå på sine egne ben. Det var oprindeligt nysgerrigheden der spillede ind, da han alligevel allerede havde formået at tage et par mundfulde af den whisky og det var trods alt stærke sager.. Selv en alkoholiker ville gå kold efter et par glas.

"Oh, not really.." svarede han bare ligegyldigt. Hvis han var så nederen at være omkring at hun sammenlignet ham med en kvinde med PMS, så var det da underligt at hun blev hængende alligevel. Det var dog åbenbart ikke nok til at skræmme hende væk. Snart endte hun da også med at skænke op i hans glas, uden mulighed for at lade ham sige ja til det eller ej. Så stillede hun endnu et spørgsmål. Nuvel, hun havde det tilfælles med sin søster. Spørgsmålene. "No, we don't have a blood circulation" svarede han og tømte glasset igen, sank og skubbede glasset mod hende så hun kunne fylde det igen hvis hun ville. "I drink and eat for the fun of it, not the need.." valgte han alligevel at uddybe for hende. Havde denne størrelse heller ikke mødt en vampyr før? Hans art var ellers temmelig udbredt. Hun havde nok vel bare været heldig indtil videre, eller også havde deres forældre bare pakket dem ind i vat indtil pigebarnet her blev rebelsk. Hvornår hun havde brudt det mønster, anede han trods alt ikke. Det kunne jo være sket over de sidste måneder, eller de sidste mange år.

,,I know that you don't need it", kommenterede hun, da han pludselig besluttede at fortælle grunden til at han gjorde det. Samtidigt fyldte hun glasset op igen, for, hvorfor ikke? Den skulle jo drikkes og hun kunne ikke selv gøre det, i så fald ville han nok skulle bære hende hjem i seng og det tvivlede hun stærk på at han gad at bruge sin tid på. ,,I just thought you could feel the rush through the blood" forklarede hun sig. Så han kunne hverken blive fuld eller høj… hvad fedt var der overhovedet ved at være vampyr? Udover super styrken og farten, så kunne Anastasia ikke se det, og hun havde ellers mødt mange på sin vej med det brændende ønske om at blive en.

Flasken, som de, eller rettere sagt Nicholas havde drukket halvdelen af, blev placeret på bordet og derefter tog Anastasia glasset fra ham. Hun ville trods alt gerne smage en slurk eller to inden han bællede hele flasken i sig. ,,...Yikes..", skar hun dog en grimmasse og hostede da også kort, efter den meget lille tår. Føj det var stærkt! ,,How can you even..", grinede hun, samtidigt med at hun rystede svag på hovedet og skubbede glasset over til ham igen.

Det trak let op i hans mundvig mens hun på ny fyldte glasset. Ja der var meget hun ikke anede, og han tillod sig at læne sig en anelse frem, og med blikket i hendes og hovedet en anelse på skrå, svare; "I get the rush you are talking about through drinking aspara or angelblood" lod han hende vide. Løgn var det ikke, for disse to racers blod var som den sødeste nektar, og mere velsmagende end noget alkohol i verden. Noget hun næppe ville forstå, medmindre de delte race.

Hun endte da også med at række ud efter det glas hun havde fyldt op, og tog en tår fra det. Hendes reaktion var underholdende, og det trak atter op i hans mundvig. "You keep it in your mouth too long.." lod han hende vide. Det var vel hemmeligheden. Hun smagte for meget på det, frem for at drikke det i store slurke og egentlig bare sluge det med det samme. I sådan et tilfælde, ville man ofte kunne mærke en svigen i halsen, men ellers overleve den klamme smag som noget alkohol jo kunne have.

Hans ord fik hendes smil til at vokse, og et lille legende udtryk dukkede da også op sekunder efter i hendes ansigt - jaså, tænkte hun.. Anastasia bed sig svagt i underlæben, som hun tænkte tanken på hvordan han ville blive ved bare en enkelt dråbe, ja hvis ikke bare lugten af hendes blod. ,,Aha.. And when did you, if I may ask, experience such a rush?" Spurgte hun forsat nysgerrigt, som hun selv samtidigt valgte at læne sig ind over bordet og dermed kom en smule tættere på ham.

,,Nich are you… teaching me how to drink whisky?" Spurgte hun så lettere drillende, som han afslørede hemmeligheden til hvordan man skulle gøre det. Hun lænede sig derefter tilbage i stolen, med hovedet en smule på skrå og betragtede ham ellers. Overvejende lod hun fingrene glide om glasset og selvom hun ærligtalt ikke havde lyst til at genopleve den sure smag, valgte hun alligevel at løfte glasset og tage en lidt større og hurtigere slurk denne gang. Hun fulgte hans instruktioner, dog ikke til punkt og prikke da den der ulækre smag stadigvæk endte i hendes mund, men dog langt fra så slemt. ,,Alright", hostede hun og skubbede så glasset over til ham igen. ,,No more", grinede hun af sig selv. Aldrig mere - så hellere noget sødt!