What the hell - Zakaroff

Hvor længe hun sov anede hun ikke, men det var under alle omstændigheder tiltrængt. Hun vendte og drejede sig nogle gange mens hun sov, men vågnede alligevel ikke før nogle timer senere. Mere udhvilet og klar i hovedet, men ikke mindre desorienteret. Hun havde rodet så meget rundt at kåben var gået op. Hun vågnede dog op liggende på maven, møvede sig snart om på ryggen og så sig omkring. Det hele vendte tilbage til hende, mens hun fik lokaliseret ham med blikket. Han sad stadig i bar overkrop, og hun kunne se linjerne hun havde trukket over hans hud med sine negle. Eller nogle af dem i hvert fald.

Selvom han havde siddet med næsen begravet i papirer så havde han stadig blikket ovre på hende en gang imellem. Når hun så fik kåben skubbet åben, tog han sig selv i at kigge ganske kort men ikke stirrede. Nok var hun ufattelig smuk men samtidig havde han dog også værdighed.
Snart kunne han høre en puslen ovre fra sengen og vendte sig endnu en gang om mod hende. Man ville også stadig svagt kunne ane et bidemærke i hans skulder.
Klokken havde ramt lige omkring 01:30 da hun begyndte at bevæge sig.

"Goodmorning Angelique....."

Han vendte sig mod hende, deres blikke mødtes, og han snakkede til hende. Et langt øjeblik var hun helt drille, og bare betragtede ham. Nu havde hun også spottede bidemærker han havde på skulderen. Kæft hun havde det underligt med det hele. "Good morning" svarede hun og satte sig langsomt op i sengen. Hvad klokken var, om det var dag eller nat, kunne hun ikke helt finde ud af. "Is it day or night?" spurgte hun mens hun dækkede sin krop til med kåben. Derpå stod hun op fra sengen og så sig omkring. Var det her hans soveværelse? Det så sådan ud. Hvor var det her altså en sær og lavet situation at befinde sig i.

"I hope you slept well?"
Så drejede han sig om mod hende efter at have samlet papirerne lidt og smilet. Opgaven han kiggede på, kunne han ikke helt bestemme sig for om han burde tage. På et punkt virkede den for simpel men der var nu alligevel noget ved den der vækkede en lille interesse. Han kunne bare ikke sætte finger på hvad.

"Night.... It is 01:30....."
Det var jo også nyt for ham så det var en lidt speciel situation at stå i. For det første havde han jo ingen anelse om hvordan hun rent faktisk havde det med ham

"I slept fine" svarede hun og bemærkede han foldede nogle papirer sammen. Arbejde? Formentlig hvad skulle det ellers være. "What are you doing..?" spurgte hun for at få det be eller afkræftet. Hvem mon det gik ud over den her gang? Hvem mon han skulle ud at myrde? Hun havde endnu ikke helt glemt Sancho.

Han besvarede da også snart hendes andet spørgsmål, hvorpå hun nikkede. Det var nat..vent. hun skulle have været på arbejde for tre timer siden. Shit! "Oh fuck fuck fuck!" Hun havde sovet pænt meget og havde slet ikke noget tøj til bare at skride. At løbe ud i badekåbe var nok ikke så smart. "I am late for work! Richard is gonna kill me..!" fortsatte hun mens hun ihærdigt prøvede at finde ud af hvad fanden hun skulle stille op. "Can I borrow a shirt? I promise to give it back to you" Hun have Jo allerede en af hans skjorter, og selvom hun havde haft mulighed for at aflevere den, så havde hun ikke gjort det. Det var egentlig underligt..hun var underlig. Hun havde sovet med den på i stedet for .. og sjovt nok sovet bedre. Sikkert noget psykologisk pis.

Han rejste sig og gik hen til hende imens han sagde:
"Calm down Angelique..... Time went by so i made sure you werent getting trouble.... I called him and asked if it was ok you came in later because i wanted a private dance.... I offered to cover for the hours you werent at the club and he accepted...."

Efter at have strøget hendes arm, gik han hen til klædeskabet og fandt hendes kjole til hende.
"Sometimes i get bored.... And i am fairly skilled with needle and thread...... You can have a shirt and some pants instead if you want?"
Det generede ham på ingen måde at hun havde en eller flere af hans skjorter, han kunne faktisk godt lide tanken.
En del af ham ville spørge ind til hvad de havde lavet sammen men dybt i ham frygtede han nok at hun fortrød

Han prøvede at berolige hende, og som han sagde at han havde ringede til hendes chef og sikrede sig at hun ikke kom i problemer, og til med betalte for at hun kunne få lidt ekstra søvn, så hun forundret mod mod ham. "Thank you. I don't know what to say.." endte hun med at sige.

Hendes overraskelse voksede kun som han gik over og åbnede skabet og fremdrog hendes kjole. Hun blinkede adskillige gange. Aldrig i sit liv havde hun mødt en mand der kunne sy..det her var underligt. "Oh..well since my dress can be used, then I can wear that" det var ikke det svar hun ønskede at komme med, men det der var fornuftigt at sige. At bede om hans tøj når hun havde noget var bare underligt.
Han var nu ikke ene om gerne at ville snakke om hvad der var sket, det ville hun også, hun turde bare ikke. Hvad skulle hun også sige? Hun fortrød ikke, men det havde været forkert af hende at lægge sådan an på ham.

"No need to say anything..... I merely wanted to help...."
Han havde jo ikke nænnet at vække hende når hun virkede til at have sådan brug for søvnen. Som hun lå og sov, så hun så fredfyldt ud. Fredfyldt på en måde hun ikke så ud til at have oplevet længe.

Han smilede lidt og fandt et par sorte træningsbukser samt en sort t-shirt og rakte hende stille. "Here.... You wont be cold on your way to work.... I have a coat you can wear too..... It would be wiser to change at work...."
Som de så stod der, tænkte han meget over deres tid sammen og det lyste nærmest ud af ham hvordan han havde lyst til at sige noget. Det havde været uforglemmeligt for ham og hun skulle ikke føle andet.
"Angelique?...."

Hun var helt forlegen over hans omsorg. Det var så forvirrende. Han kunne på den ene side være så brutal, og nu så omsorgsfuld. Hun gled hånden gennem håret og var ikke sikker på om hun skulle sige noget, så han lod værre. "Well.. thank you anyway.." kommenteret hun bare af mangel på bedre.

Trods hendes svar fandt han noget af dit tøj til hende, og hun sank en klump og tog imod det. Hun lod badekåben glide af kroppen, og tog hans tøj på. Det var naturligvis for stort for hende, men det duftede godt.. duftede af ham. "Alright.." havde hun da også sagt.
Pludselig sagde han hendes navn spørgende, og hun vendte blikket mod ham med T-shirten i hånden. "Yeah?" spurgte hun og kunne nærmest mærke det komme.

Han kørte hånden gennem håret og så ned en gang inden blikket blev lagt på hende endnu en gang og han sagde forsigtigt:
"This..... This is very new to me..... I do not understand it completely.... But... I still want you to know i did what i did because.....
It felt right in some way.... For the first time in a very long time i have fears..... Fear that you will think of me as taking advantage of your condition when you came to me again.... It was very special to me..... And..."

Han stod tom for ord og vidste ikke lige hvad han skulle gøre af sig selv. Han var brutal og koldblodig når det kom til stort set alt andet. Men med hende kunne han ikke

Ganske som fornemmet, begyndte han at snakke om hvad der var sket. Hun lod ham tale, lyttede bare imens, og undrede sig nok engang over det skift. Fra brutal morder til ganske almindelig mand der ikke var sikker på hvordan han skulle sige han havde nydt et knald og ikke have haft til hensigt at udnytte hende. "..and..?" opmuntrede hun ham. Hun ville faktisk gerne høre det her, hans ærlige mening om det. Hun var dog klar over det ikke var let at snakke om, det var det jo heller ikke for hende.

Han gik hen til hende med et brændende intenst blik der ikke veg fra hende på nogen måde. Selvom det ikke var nemt at snakke om så var han stadig en mand der vidste hvordan han synes ting skulle være, i hvertfald for hans eget vedkommende.

"I cannot... Will not..... Shake the feeling that maybe.... Just maybe.... You felt something towards me.... Not only because what we did.... I do not want to sound cliché but..... Was this a one time thing?....."

Han kom nærmere, og hun løftede dit blik mod hans. Det blik han så på hende med, fik den sædvanlige reaktion frem. Maven trak sig sammen, pulsen steg og hjertet slog hårdt i brystet. Hvor latterligt det end var, så tændte hans dominerende adfærd en gnist i hende som hun ikke havde kendt lige. Og selvom hun ikke var typen der overgav sig eller viste svaghed, var det blik der næsten nok til at få hende til at adlyde hans mindste vink. Det skræmte hende, fascineret hende.

"I don't know, I.." Hun var ikke sikker på hvad hun skulle sige, stod blot med T-shirten trykkede ind mod dit bryst. "I don't want it to be a one time thing, but I am not sure this is a good idea.." hvad skulle hun sige? "I am bad news, Zakaroff. I ruin people .. I cursed .. you shouldn't be around me.." prøvede hun at forklare ham. At hun bakkede fra ham, tænkte hun ikke over. Hun følte bare hun ødelagde alting .. og hun ville ikke trække ham med sig ned i sølet.

Som hun stod der med t-shirten gik han lidt tættere på men hans blik blev meget fast på hende.
Han vidste ikke om hun tænkte over det men samtidig så kunne hun få ham til nærmest alt med den effekt hun havde på ham.
"You are not bad news to me..... You know what i do..... You know of the things i have done..... If anybody should be bad news it should be me....."

Så strøg han en tot hår bag hendes øre og undersøgte hende nærmest med de dyriske øjne.
"I am not around you because i should..... I am around you because i want....."

Hans blik forlod hende ikke, og selvom hans svar faldt, havde hun svært ved at tro på at det var sandt. Hun havde for længst opgivet tanken om noget sandfærdigt og ærligt forhold til noget levende væsen, så det her var for underligt.

"I don't get it. Why do you want to be around me? Zakaroff, I am not kidding, I bring pain wherever I go. Besides, I lost hope for a real life long time ago. I am barely surviving as matters stands" prøvede hun ihærdigt at forklare ham.

Det var tydeligt at han lyttede til hende og selvfølgelig kunne det virke mærkeligt at han var betaget af hende på den måde, taget i betragtning af hvad og hvem han var. Men det ændrede ikke på noget som helst.
Zakaroff var fast besluttet.

"Why i want to be around you?..... Because you see Zakaroff the man and not the assassin.... You stayed where others would have run.... You saved me.... You gave me a smile.... A genuine smile...."
Det var som om gløden i hans øjne blev mere lilla nærmest som om hans øjne blev triste.

"You know why i seldomly rest?..... I am who and what i am.....
I am proud of what i have achieved..... But when all that is said and done..... When i lie down to rest.... When i close my eyes... All i see is fear in my victims eyes..... All i hear is a symphony of their screams..... I can remember every single one that have died by my hand.... I can remember every single one i let live.... Even one such as i can feel alone.... Why should we be alone?"

Han gav hende et indblik i hvordan han havde det, og hun vidste at det i og for sig var stort når det kom fra ham. Hun vidste det her ikke var en samtale han tog med hvem som helst, eller når som helst. Hun forstod dog nu hvorfor han ville være omkring hende, han havde savnede og manglede den smule venlighed hun havde vist ham, og i bund og grund var det gengældt. Ikke venligheden han havde vist, men den oprigtige omsorg.. samt det faktum at han beskyttede hende, havde gjort, og stadig gjorde. Tog sig af hende, uden at forvente noget retur. Hun havde svært ved at tro at der ikke ville komme et tidspunkt hvor han ville kræve mere af hende, og hun frygtede for at ende i en fælde, og blive udnyttet. Men.. han havde kendt hendes evne længe, og havde ikke udnyttede hende endnu.

"Because live is shity, and we cannot trust anyone. I want to, I really want to feel safe, to be with someone who trully cares about me and even love me, to have a family.. fact is, that is not something that will ever happen to me" svarede hun opgiven og knust. Hun kunne end ikke styre sit knuste udtryk.

Stille tog han et lille skridt tættere på hende og så på hende med øjne der nærmest var helt isblå men dragende.
Det var som om han igen betragtede samtlige af hendes detaljer for at brænde dem fast i sit indre.
Måske tænkte hun det ikke selv men hun havde gjort så vanvittigt meget for ham på en måde så han for første gang følte sig som andet end et monster.

Så stod han nærmest helt op af hende og hviskede nærmest:
"I am afraid to put words on my emotions.... But for you they are warm..... Special..... I can and will keep you safe... I cannot say if you in time will consider me yours..... But i am......"

Han kom nærmere, hans blik ændrede farve igen fra lilla til isblå, og hun holdt vejret mens hun betragtede ham. Hjertet slog stadig hårdt i brystet, og hun anede ikke hvad hun kunne vente sig. Hans blik var dog ikke truende, og hun var ikke bange for ham. Ikke lige nu i hvert fald.

Så sagde han ting der rodfæstede sig i hende, og ville forblive der til evig tid. En klump formede sig i hendes hals, tårerne samlede sig i hendes øjne, og hun blinkede for at klare sig syn. T-shirten havde hun for længst tabt og i stedet gled hun hånden over hans kølige bryst. "You will come to regret this.." sagde hun bare hviskende og lavmælt.

Han kunne ikke kigge væk fra hende og egentlig så ville han heller ikke.
Der var tydelige tegn på en reaktion men han kunne ikke bestemme sig for om det var godt eller skidt.
Men en del af ham håbede selvfølgelig på det var godt, men det måtte tiden jo vise.

Ganske kort som hun kørte hånden over hans brystkasse, lukkede han øjnene inden de igen hvilede på Angelique.
Så smilede han så de spidse hugtænder var synlige og sagde nærmest dragende:
"I will deal with that when the time comes......"

Hans blik borerede sig inde i hende, hendes hjerte slog stadig hastigt i brystet. Kort efter dristede hun sig til at røre ved ham, og den lette berøring fik ham til at glide øjnene i. Han nød tilsyneladende at blive rørt ved på denne måde. Hun tog ikke hånden til sig, gled den længere op og lod den stryge hen over hans skulder og op mod hans hals, alt sammen i en glidende bevægelse. Hans efterfølgende smil, som afslørede de skarpe hjørnetænder, fik ikke bare hjertet til at slå hastigt, men også hårdt og det næsten gjorde ondt. Hendes violette øjne var gledet ned til hans mund, og hun sank en klump på ny. ”Sure you can handle me?” kunne hun af en eller anden grund ikke dy sig for at svare. At udfordre folk var ikke en god ide, at udfordre ham var direkte dumt. Det vidste hun godt. Ordene var stadig blevet hviskede, og hendes blik gled atter op mod hans fandens dragende blik.

Han grinede ganske lavt og det var som om en subtil dyrisk knurren kom fra ham.
Hendes hjertes hamren var som høj og smuk musik. Så da hun udfordrede ham på den måde, kørte han tungen hen over de spidse hugtænder hvorefter han lænede sig ind og hviskede i hendes øre:
"Ask your body that question..... I am sure you will find an answer......"

Som han trak hovedet tilbage for at møde hendes blik, knurrede han lavt og dragende. Nærmest som om han udfordrede hende til samme spørgsmål. Ganske rigtigt kunne det være farligt at udfordre ham. Men det afhang vel af udfordringen?

Grinet, karakteren af det og måden det nærmest lød som en knurren. Hvorfor fanden tændte hun på det der, ærlig talt, hun fattede det ikke! det var hverken naturligt eller normalt, og hun… tilhørte ellers en race der ikke var til vold eller hårdhed på den måde. Det viste vel bare hvor forkert hun var, men det syntes denne mand ikke at have noget imod, og slet ikke på den måde hans tunge kørte over de spidse hjørnetænder på. Shit mand, hvor var det frækt. Automatisk spændte hun op i den nederste del af kroppen som han tændte den følelse af begær han nu engang kunne, men alt for hurtigt blev hun også bevidst om at hun var godt øm. Det var jo ikke engang tolvtimer siden sidst! Hun måtte være skør.

Han lænede sig frem, og de ord han hviskede gjorde hende bare opmærksom på hvor bevidst han var om hendes egen krop. Ganske rigtigt fandt hun et svar, et hendes krop elskede og som hendes sind fandt fascinerende og skræmmende på et og samme tid. Han trak sig atter tilbage, deres blikke mødtes, og hun hørte ham knurre dybt nede fra brystet. Hendes puls kunne umuligt stige mere, og havde hun selv haft tænder som hans, var de blevet skudt frem for længst. I stedet for, stillede hun sig helt tæt på, så hendes bryst strejfede hans når hun trak vejret. Hun strakte sig også kort, sørgede for at holde læberne lige ude for hans, og det violette blik dybt begravet i hans. ”I can still feel you inside of me..” ingen havde nogensinde sagt hun var sød eller uskyldig. Og ved Gud hun hverken var det ene eller det andet.

Det lod til at tiltrækningen mellem dem blussede op og det virkede heller ikke til at genere nogen af dem.
Så da hendes bryst strejfede hans, lagde han meget hurtigt armen om på hendes lænd og holdt hånden så hun ville kunne mærke hans negle men ikke nok til giften gjorde noget. Kun tanken om den.

Så lænede han sig ind og lagde et meget meget blidt kys der hvor han havde bidt hende sidst.
Men den nærmest dyriske hvisken, sagde han: "And i was not even being too tough on you.... Good.... Wouldnt want to break you......"
Så strøg han en finger på hendes hals og hviskede:
"Not even the most sensitive spot here......"

Hans hånd endte om hende, og hun mærkede neglene mod sin hud. Alene tanken om hvad det kunne gøre ved hende, fik hende til at lukke øjnene i et halvt øjeblik og trække vejret dybt ind for at berolige sig selv. Fanden tage den effekt, hun var fattede det ikke! knap var øjnene gledet op igen, før hun mærke hans læber mod sin hud, de var kølige, men rare og… sensuelle. Hun vidste godt hans tænder havde borerede hul i hendes hud, lige under hans læber, for noget tid siden, men det fik blot kroppen til at reagere på det. Hun burde bakke, men alligevel gjorde hun det ikke.

Hans dyriske hvisken påvirkede hende i høj grad, og ordene fik hendes læber til at skilles og hun åndede tungt ud. Hendes begær blussede op, og tanken om hvad han ellers kunne gøre ved hende, tændte hende i høj grad. Det var beskidte tricks, måske var det noget magi han ejede der fik hende til at reagere sådan. Hun var ikke sikker. ”Stop teasing me and do something about it..” svarede hun bestemt, og nok også en kende kommanderende.