I am really worried Doctor.... (Angelique Dümont)

"Sounds as a good plan to me" svarede hun. Hun kunne godt trænge til mad, selvom hun havde spist aftensmad dagen før, så kunne hun stadig spise noget nu, for at genvinde det forsømte så at sige.
Zakaroff stod snart foran hende, og hun lagde hovedet tilbage og så op mod ham. Hun smilede ved hans ros, og trak derpå på de spinkle skuldre. "Nothing, actually. I called in sick couple of days ago so.." svarede hun forklarende og trak på skuldrene.

Han lagde hænderne på hendes skuldre og så hende meget intenst i øjnene imens han sagde stille:
"I will let you choose then..... First...... Shall we stay here or do you want to go to my place?..... When we have chosen a place, i will cook a good meal and we can use the entire night doing whatever you feel like.... Massage..... Movie..... Talking..... Anything you would like...."
Det virkede som om det var et stykke tid siden hun selv havde fået lov at vælge den slags

Det var et stykke tid siden hun havde fået lov at vælge, og at han netop gav hende valget gjorde hende et øjeblik usikker. For hvad nu hvis hun traf det forkerte valg? Det havde hun nærmest ry for at gøre. Hun så derfor mod ham, usikkert og nervøst, men overvejede de muligheder hun nu fik. Hvor skulle de hen? Om de skulle blive her, eller vælge hans hus? Måske skulle de det. Der var større, mere plads og kvarteret var bedre så risikoen for indbrud var mindre. Hun anede det virkelig ikke. "I really don't know..
I can't decide" sagde hun undskyldende.

Han strøg hende lidt på kinden og kunne selvfølgelig godt se hvorfor hun ikke helt kunne beslutte sig. Så for at hun ikke skulle få det skidt med det eller noget, traf han valget for hende.
"I have an idea then..... We go to my place, there should be plenty of groceries and we have plenty of time to do as we feel like it.... And maybe you decide that there is something you want along the night.... How does that sound?"

Han hjalp hende ud inden hun begyndte at få det skidt, og ved hans forslag nikkede hun. "Let's do that" svarede hun smilende. Så skulle hun nok bare få rigtigt tøj på i stedet for den silke morgenkåbe. Den var måske ændre, men ikke specielt praktisk. "Just give me ten minutes and I will be ready" tilføjede hun, stillede sig op tåspidserne og kyssede ham på kinden. Derpå rendte hun rundt og fik tøj på, et par tætsiddende jeans, og en simpel sort top. Naturligvis havde hun også taget undertøj på, blonde trusser i sort med deres matchende bh. Udover toppen trak hun en jakke på, hun syntes hun frøs lidt derpå pakkede hun en lille taske med ekstra tøj i tilfælde af at han kom til at rive noget af det hun havde på i stykker - det var trods alt sket før. "I am ready" informeret hun ham om.

Han smilede intenst og lænede hovedet ganske let ned så det var nemmere for hende at nå ham. Efter hendes kys på kinden sagde han:
"I will wait right here....."
I tilfælde af hun skiftede foran ham, tillod han sig selv at nyde udsigten men hjalp hende selvfølgelig til det omfang der var nødvendigt.
Da hun så var klar, nikkede han en gang og strøg hendes kind inden de gik udenfor.
Som de stod udenfor, smilede han til hende og sagde roligt:
"I did not bring a car this time.... Do you trust me?"

Lejligheden var så lille at stue og soveværelse næsten gik ud i et, det store skab adskilte seng fra stue. Derfor kunne han sagtens se hende skifte.
Kort efter var hun klar, hun nød hans kærtegn mod kinden og de forlod lejligheden sammen. Som spørgsmålet faldt, nikkede hun uden tøven. "I trust you" blev hendes svar, blikket hviler tillidsfuldt mod ham.

Så tog han hende op i sin favn og så på hende med røde øjne. I dette tilfælde var det et signal om at hans vampyriske evner skulle i brug.
"Hold on tight....."
Da han var sikker på at hun holdt godt ved, sprang han lige pludselig så han stod oppe på taget. Efter at have orienteret sig om hvad retning der ville være mest effektiv, satte han i løb og sprang over på det næste tag når det blev nødvendigt.
Han løb med sådan en fart at verden næsten kom til at virke sløret og man kunne ind imellem få fornemmelsen af at han fløj.

Efter et lille stykke tid landede han i et parkområde og fortsatte med at løbe indtil de nåede baggården ved hans hus. Her blev hun forsigtigt sat ned. "Here we are....."

Hans øjne skiftede farve mens hun så på, og blev røde. Automatisk steg hendes puls, og hun slog armene om ham og holdt tæt og stramt som han netop bad hende om. Øjeblikket efter satte han af fra jorden og sprang op på et hustag. Hun gispede og pressede sig yderligere ind mod ham. Snart løb og sprang han rundt fra the til tag og gennem byen. På rekordtid endte de i baggården ved hans hus, og hun blev st ned. Omtumlet holdt hun stadig fast ved hans arm mens hun genvandt fodfæste. "That was.
Intense.." mumlede hun en anelse svimmel.

Han sørgede for at støtte hende da han tydeligt registrerede at hun var svimmel imens han fulgte hende ind af bagdøren til huset.
"It can be yes.... I was very nervous the first many times i did it during my training.... But it is an efficient way to move....."
Da de kom indenfor, tændte han lidt lys og gik hen til sofaen stadig støttende i tilfælde af hun havde brug for det.
"Are you okay?"

"It really is.." at han havde været nervøs de første gange var da godt gået, havde hun vidste det her ville ske, havde hun nok været direkte bange..på den anden side, han havde bedt hende stole på sig, og hun fattede efterhånden han ikke ville udsætte hende for fare, så havde han været i tvivl om hvorvidt han kunne klare det, havde han næppe gjort det. Hvad angik støtten, var hun glad for den mens de bevægede sig inde for i hans store hus.
"I am fine, don't worry" svarede hun og sendte ham et forsikrende smil inden hun satte sig ned i sofaen og smed tasken fra sig.

Efter hun var kommet ned og sidde, nikkede han en gang og hentede noget at drikke til hende efter at have sat vand over.
Hele tiden sørgede han for at stå så hun kunne kigge ud i køkkenet til ham. Egentlig vidste han ikke om hun havde brug for det men et eller andet sted i hans underbevidsthed var det måske som om det gav hende en eller anden tryghed.
Så kom han tilbage til hende med et glas cola med et par isterninger i. Det lod til at være rimelig populært.
"What would you like to eat?" Hans øjne var stadig dragende

Hun sad i stuen, men kunne stadig se ham ude i køkkenet, og det var egentlig rart. Det havde netop den effekt som han selv tænkte eller troede, hun følte sig rolig, og tryg ved det.
Så dukkede han op med en sodavand med isterninger. Hun tog imod den, og tog en stor tår. Et øjeblik var hun ved at besvime af nydelse. "Oh God, that was just what I needed, thank you" sagde hun smilende. Hun tog endnu en tår og nød smagen af den kolde cola, og sukkede nydende. Der var mange glæder i livet, men intet var så godt som en kold sodavand. "What ever you got. Do you need a hand in the kitchen?" endte hun derpå med at spørge.

Han grinede let og holdt sin arm ned mod hende og sagde:
"I am glad you liked it..... Well if you want i wouldn't mind the company in the kitchen and i will see what i can conjure up......"
Såfremt hun valgte at tage mod hans arm, ledte han hende ud i køkkenet hvor han hurtigt fandt en stol at sidde på til hende.
En del af ham kunne dog ikke helt få øjnene af hende.
"Now let's see..... I am no greater chef but..... I have picked up a few dishes in my years....."

Hun tog imod hans arm, og rejste sig snart op. De fulgtes ud mod køkkenet, hvor han hurtigt fandt en stol til hende. Hun satte sig da også ned og betragtede ham med et skævt smil mens han forklarede han ikke var nogen særlig god kok. "Maybe I should make something for us?" endte hun med at spørge. Det ville ikke gøre hende noget, at han så egentlig ikke behøvede den føde, ja det var vel underordnet, hun ville gerne lave mad til dem alligevel.

Han kiggede først undrende på hende men et eller andet sted gav det jo mening. Han havde jo aldrig haft brug for maden så hvorfor skulle han vide hvordan den laves?
Så strøg han kort hendes arm inden han så hende dragende i øjnene og nærmest hviskede:
"If you wish it.... I would not hurt you with my cooking.... I have groceries aplenty..... But may i help you then?"
Det var ganske vist et drilsk toneleje

Hun grinte ved hans drilleri, hans dragende blik ligeså fantastisk som det altid var. "Oh I am sure you can do well, but let me about it, but you are welcome to give me a hand.." hvorfor en vampyr i det hele taget havde så meget mad, var vel et godt spørgsmål i og for sig, men hun spurgte ikke. I stedet for kunne hun glædes over det. "So.. what should we cook?" endte hun med at spørge. Hun havde rejst sig op, og begyndte at tjekke skabe og køleskab ud for at se hvad han havde liggende. Ganske rigtigt var der en masse.

"I would love to give you a hand.... Sadly my training did not involve cooking so you will have to guide me..."
Ganske rigtigt havde han meget for en vampyr specielt når han reelt ikke fik næring ud af maden.
Men samtidig var det for at fastholde en rutine sådan der hele tiden var noget at lave når han ikke var på opgave ller trænede for den sags skyld.
"I understand that choosing meat is a good place to start.... I have steaks, trout fillet and some chicken"

"I will, I will take good care of you. Don't worry!" svarede hun smilende og forsikrende. Hun endte da også med tjekke alt igennem og som han nævnte kød, vidste hun straks hvad de skulle vælge. "Steaks, differently steaks.." det var længe siden hun havde fået straks og det ville live vildt lækkert, med de rigtige grøntsager og krydderier, skulle det nok blive himmelsk! Intet mindre.

Som hun stod og kiggede ind for at vælge noget kød, stod han lige pludselig med hænderne på hendes talje og nappede hende ganske kort i øret med en hugtand. Mest for at drille men også som tegn på han satte pris på det.
"That sounds delicious..... What would you like me to do?"
Han var eminent med knive og sværd men til hvad der skulle laves i et køkken var en anden sag

Pludselig stod han tæt på, og hun mærkede hans hænder mod sin talje og en tand blev sat i hendes øre. Hans handling overraskede hende naturligvis men hun bed sig i underlæben. Han skulle passe på med sådan noget, for hvem sagde hun ville lade ham slippe igen? Han havde selv set hvor intens hun kunne være når hendes begær først var vakt.
Hun tog kødet ud af frisuren og vendte sig mod ham. "You can make a salad! You just have to cut some vegetables into bites we can eat" svarede hun og smilede op til ham.

Han grinede let og gav hende et klem ved hofterne inden han så nikkede til hende.
"I will try my best...." Så tog han lidt af hvert fra hvad han havde hørt man kunne bruge i en salat og fandt så en god skarp kniv. Kort kiggede han over på hende og blinkede.
"Now let us see if i know how....." Her trådte hans vampyriske krop endnu en gang i karakter og han snittede tingene med utrolig hastighed men samtidig med uhyre præcision. Der gik heller ikke længe inden han havde fyldt en skål med salat.
"How did i do?....."

Hun smilede ved hans klem, og begyndte at finde krydderier til kødet. Det var dog frosent, så hun kiggede sig kort omkring nogle tændstikker. Måden han dog stod med kniven og grøntsagerne, fik hende til at fokuser på ham. Øjeblikke senere ændrede hans øjne farve og hun vidste hvad der ville ske. Hun gik derfor nærmere, og kunne ikke lade være med at smile da han på rekordtid havde fået ordnet en vældig flot salat. "Perfect, show-off.." svarede hun drilsk. "I can do awesome Things as well.." kunne hun ikke dy sig for at kommenter drilsk. Tændstikkerne blev fundet, og hun fik tændt den ene. Flammen forlod træet og flød over i hendes hånd, og voksede sig større. Derpå gik hun nærmere kødet, og sørgede for at det smeltede i løbet af relativt kort tid. Da hun var ved at være færdig, dannede flammen en kvinde i luften omkring tre centimeter fra hendes åbne håndflade, en ildkvinde der sendte ham et luftkys, og så, forsvandt den.

Han grinede lidt inden han trak på skuldrene og sagde:
"Show-off? That was not showing off of what i can do with a knife....." Da hun så nævnte at hun også kunne ting, smilede han nærmest nysgerrigt og tog lige et enkelt skridt tilbage så hun havde plads.
Da hun så begyndte at styre ilden og brugte den ikke kun til at optø kødet men også at forme den, kiggede han helt fascineret.
Som ilden forsvandt igen, kiggede han drilsk på hende og sagde:
"And you call me show-off?...."

"Oh yeah? Well, do show me.." svarede hun drillende. Han måtte da gerne vise hende hvad han kunne gøre med en kniv, en del var hun ret sikker på, formentlig ikke meget af det der havde med madlavningen at gøre.

Kort efter var det hende der blærede sig lidt. Hans kommentar fik hende bare til at smile drilsk. "Mhm.. alright, I am worse.." endte hun med at indrømme. Hun brugte ikke sine evner særlig ofte, primært fordi hun ikke havde kontrol over den ene af sine, og den anden krævede en ildkilde for at kunne bruges.