A beautiful night.... (Cherish Radcliff)

Tid: 18:58
Sted: Ved Cherish' lejlighed
Omgivelser: En rolig let kølig aften i en by der var rimelig stille for en gangs skyld

Ganske som han havde forventet, skulle det hurtigt vise sig at blive en lang uge. Han arbejdede så meget han kunne for at få tiden til at gå og i sin fritid, arbejdede han nærmest også. Ind imellem tog han sig lige lidt tid til at lægge lidt flere detaljer på maleriet af hende. Omkring onsdag aften havde han sendt hende en besked om han glædede sig til at se hende igen, og torsdag aften havde han ringet til hende hvor hun havde fået at vide hvor dejligt det var at høre hendes stemme og han glædede sig meget til deres aften ude. Selvfølgelig holdte han et roligt toneleje som den gentleman han nu var men havde det forførende bløde niveau i stemmen samtidig. Ikke fordi han prøvede men ganske enkelt fordi han nød at snakke med hende.
Da det så blev tid til deres date, havde han ligeledes forberedt sig ordentligt. Det startede med at vælge det rigtige tøj. Det blev et sort jakkesæt der sad helt perfekt og så med en mørkeblå skjorte. Så havde han pudset signetringen og taget et par dyre italienske sko. Som det sidste touch var håret selvfølgelig ordnet og han havde taget en varm let frakke i sort der gik ham til lige over knæet.

Så var han egentlig klar og det passede med at han kunne køre og være der til tiden uden problemer. Han valgte at køre i en blank sort Aston Martin og var lige kort inde forbi og hente blomster i form af en lille buket roser. Man kunne lige så godt gøre det ordentligt.
Derefter kørte han roligt mod hendes lejlighed og måtte faktisk indrømme at han havde lidt sommerfugle i maven. Hun havde virkelig påvirket ham meget men på en god måde. Derefter holdt han ind, parkerede og gik op til hendes lejlighed. Der bankede han på, på slaget 19

Det havde været en ret lang uge for Cherish. Til trods for de mange timers arbejde hun havde haft og den interessante fritid som var fyldt op med planer, så tog hun sig flere gange i at tænke på Caleb. Om onsdagen havde hun da også fået en besked fra ham, og hun var endt med at sidde og smile for sig selv. Torsdag aften havde han ringede og hun havde nervøst men glad taget telefonen. Lyden af hans stemme havde vækket hendes savn efter ham, og hun havde været på nippet til at bede ham komme over med det samme. At vente 24 timer føltes umuligt! Den maskuline stemme der var fuld af ro, ynde og charme.. hun forstod det ikke. Den effekt han havde på hende. Efter deres samtale var hun igen endt på internettet hvor hun havde læst endnu mere om vampyrer, og hun havde undersøgt sin egen race endnu mere. Det var meget lidt hun havde fundet om sin egen race dog.

Fredag havde været en lang dag på arbejde, men hun havde fokus og anstrengte sig for ikke at tænke på at komme hjem. Omsider blev det fyraften og weekend, og hun skyndte sig hjem, tog sig et bad og gjorde sig klar. Hendes valg af kjole endte i en knælang kjole der blev bundet ved nakken. Farven var tilfældigt endt i samme mørkeblå farve som hans skjorte. På fødderne valgte hun et par sølvfarvede simple stiletter, og smykkerne blev til et armbånd og øreringe i sølv. Håret blev sat i bløde krøller som hun valgte at have hængende løst, og makeuppen var simple med blot eyeliner mascara der fik hendes klare blå øjne til at fremstå mere klare og blå, samt en nude læbestift en lys rosa farve. I baggrunden havde hun haft blødt musik spillende mens hun var rendt rundt og gjort sig klar. Hun var derfor klar da han bankede på hos hende, og gik derfor med elegante og yndefulde skridt ud, for at lukke op. Gud hvor var hun spændt på at se ham, og det krævede al hendes selvkontrol ikke at røre ved ham da hun åbnede. Han så godt ud, men det gjorde han altid! Et smil fandt straks hendes læber, og det sædvanlig glimt var at finde i hendes øjne. "Good evening" hilste hun med et blidt smil.

Outfit

Da hun så åbnede døren og smilede til ham var det som om hele verden forsvandt og tiden stoppede ganske kort. Hvor var hun dog fortryllende smuk! Selvfølgelig holdt han det dragende og rolige smil men det var nu svært ikke at stirre og måbe.
"Good evening Cherish....." Så lænede han sig lidt tættere, kyssede hendes kind og hviskede: "You look absolutely enchanting....." Så trak han sig lidt igen og trak så buketten med ti røde roser frem fra ryggen hvorefter han smilede til hende.
"These are for you..... I hope you like roses....."

Han holdt det dragende smil og blik, men hun fornemmede en anelse hans følelser. Eller også bildte hun sig ind at hun gjorde. Under alle omstændigheder var der ikke en reaktion hun klagede over, og hun var glad for at have ramt hans smag rigtigt. Som han lænede sig frem og kyssede hendes kind, dristede hun sig til at glide en hånd op på hans bryst for en kort bemærkning. "Thank you" lød hendes svar. Følelsen af hans læber mod sin hud var behagelig, fik den sædvanlige varme til st dukke op. Det her havde hun savnet.. ham i nærheden og omkring sig, fik hende til at føle sig speciel.
Så fandt han ellers roserne frem og hendes smil voksede. Hun tog imod den, duftede til den og sukkede dæmpede "How sweet of you, thank you Caleb. Please do come in,
I will find a vase for the roses" sagde hun blidt mens hun trådte til side. Da han var kommet ind, lukkede hun døren og viste ham ind i lejligheden.
Hun boede meget mindre end han gjorde, hendes lejlighed bestod af to værelser og en stue. Det ene værelse brugt som soveværelse mens det andet var et arbejdsværelse.
Den korte lille entré førte ind i en pæn, nydelig og lys stue med cremefarvet møbler. Malerier gang der et par stykker af, og det eneste der brød mønsteret af lys farve var det lille gulvtæppe og den feminine anretnkng hun havde på sofabordet med stearinlys, fyrfadslys og små krystaller og lignende.
En sort kat rejste sig fra det mørkebrune gulvtæppe og kom hen imod dem, efter at have snoet sig om benene på Cherish, gentog den handlingen med Caleb. Hun smilede "He likes you" bekendtgjorde hun mens hun satte roserne op det lille spisebord hun havde i det ene hjørne af stuen som stod åben ud til køkkenet. Der fandt hun en fin gennemsigtig vase i glas, fyldte den med noget vand og puttede snart roserne i.

Da hun lagde hånden ganske kort på hans brystkasse, måtte han koncentrere sig for ikke at sukke dybt. For hendes lette berøring var noget han havde savnet mere end han egentlig havde troet. Både det og så se hende smile sådan. Han ville jo gerne have at hun følte sig speciel, så speciel som hun var for ham.
Så kiggede han sig kort rundt som hun viste ham det hele og nikkede med et smil. "I like it.... It is a really nice place.... It feels alive and.... Like a home where you are welcome......"
Da katten kom hen til dem, virkede Caleb først lidt nervøs men det blev meget hurtigt til undren da katten gned sig op af hans ben også. Samtidig med hun gik efter vasen, knælede Caleb og holdt hånden ud hvilket katten hurtigt strøg sig op af. Med et stadigt undrende blik sagde Caleb: "Hello there.... What is your name?......"

Hans mening om hendes lille lejlighed fik hende til at smile blidt. "Glad you like it, and.. you are always welcome" forsikrede hun ham blidt mens hun fandt vasen og fyldte den med vand. Katten nød i mellemtiden den opmærksomhed den fik, og som Caleb knælede hos den, smilede hun skævt. "Salem" svarede hun på kattens vegne. Hvorvidt han kunne læse tanker anede hun ikke, hun tænkte nu heller ikke over det som hun bare svarede. Hvorfor han så så undrende på hendes kat, anede hun af gode grunde ikke. "Is everything alright?" spurgte hun da hun var færdig med at arrangere roserne.

Da hun var færdig med at ordne roserne, rejste han sig roligt efter at have nusset Salem en gang til hvorefter han svarede: "Yes... I was just wondering..... Usually animals do not like vampires.... It is like they can sense vampires are unnatural... Cats should be especially good at this... So i was surprised when Salem actually wanted to say hi to me....."
Så tog Caleb blidt hendes hånd og kyssede den hvorefter han så hende i øjnene og sagde: "Maybe because he senses how his owner feels?....."

Hans forklaring fik hende til at se ned mod katten. "Oh..." Det havde hun ikke lige vidst, og hun havde ikke engang en god forklaring. I stedet så hun bare forlegent mod ham, i alt fald indtil hans selv kom med forklaringen og tog hendes hånd. Meget muligt. "Maybe.." svarede hun med et legesygt glimt i øjnene. Hun uddybede det ikke, fortalte han ikke om dine forvirrende følelser, men slog det hen i drilleri. Hvad andet kunne hun dig også gøre?

Han bukkede nærmest en gang og så hende meget intenst i øjnene imens han svarede tilsvarende drilsk og alligevel oprigtigt: "One would think you were trying to entice me...... Which you already have...." Han ville jo ikke bare nævne at han kunne dufte hendes følelser til en vis grad, det ville bare blive akavet men derfor kunne han jo godt sige det på en anden måde så hun forhåbentlig belv glad for det.
Så lagde han armen lavt på hendes ryg og sagde: "Well.... Our table is waiting... Shall we?"

Hun lo mildt og dæmpede. "Oh dearest, I am sure you isn't that easy to entice" svarede hun stadig med det legesyge glimt i øjnene. At hendes følelser var opdaget fordi han kunne dufte dem, anede hun af gode grunde ikke. Hun var selv temmelig forvirret over de følelser, han var vampyr, og det var i og for sig temmelig tosset, men ikke desto mindre sandt. At hun så ikke var et menneske selv, ja det var på ingen måde bedre. Alting var så forvirrende.
Hans hånd endte lavt på hendes ryg, og hun nikkede. "I will just grab my coat.." svarede hun og smuttede ind på sit værelse efter sin frakke. I mens sad Salem for Calebs fødder, og så op på ham med dovne bevægelser af den lange hale. Han miavede en enkel gang, sagde nærmest til Caleb han bare havde at passe ordentligt på hans dame.
Cherish dukkede op øjeblikke senere med en fin sort frakke over armen som hun tog på, og så fangede hun ellers sin lille clutch taske fra sofabordet hvor den havde ligget. Hun knælede ved katten, strøg den kærligt over hovedet. "Be nice" sagde hun blidt inden hun kom på benene. "I am ready" lod hun ham vide. Derpå kunne de forlade lejligheden sammen.

Han grinede dragende ved hendes ord og blinkede til hende imens han sagde: "Maybe not.... But you seem to do it easily....."
Så nikkede han som hun hentede sin frakke hvorefter han knælede kort og nussede Salem inden han sagde: "Do not worry Salem.... I will take good care of her"
Da hun så kom tilbage, fik sagt hej til Salem og ellers var klar, smilede Caleb lokkende og holdt armen ud så hun kunne hvile sin hånd der hvorefter han sagde: "Wonderful..... I hope you are a fan of English Classics......" Så blinkede han lidt drilsk til hende og gik ud sammen med hende til den smukke sorte Aston Martin. Hurtigt var han henne og åbne for hende hvor han sagde: "May i?...."

Hun forsøgte at undertrykke et smil, det lykkedes ikke helt. Som han afslørede hvad de skulle kort tid efter, lyste hun op i et kæmpe smil. "Oh my God!" udbrød hun med den helt rigtige britiske accent. Nuvel, en var der jo hele tiden, men lige det udtryk fik det til at fremstå tydeligere. "I can't wait!" tilføjede hun med et stort smil. Derpå lagde hun hånden over hans arm og de forlod lejligheden sammen. Nedenunder ventede en utrolig flot bil på dem, og han åbnede døren for hende. "Yes you may" svarede hun med et drilsk glimt i øjnene, inden hun satte sig ind. Døren blev lukket, og af ren og skær vane, trak hun omgående sikkerhedsselen på. Bilen var mindst ligeså betagende indvindigt som udvendigt.

Så satte han sig selv roligt ind i bilen og fik selen på inden han smilede varmt til hende og sagde: "It may not be England itself.... But it is a nice way to feel it a bit still.... Forgive me if it seems like i am staring....
You are enchanting to look at...."
Så startede han roligt bilen der begyndte at brumme så lækkert inden han drejede af og længere ind mod byen. Det kunne alligevel tage lidt tid at finde en plads hvor man kunne holde men denne aften var det mere et spørgsmål om at komme op til restauranten. Folk havde lidt travlt men han kørte forsigtigt og så havde de alligevel lidt tid i bilen. "I hope you like the place... I must admit i have really looked forward to this night"

At han beklagede hvis han stirrede fik hende til at le dæmpede. Blikket mod ham endte drilsk "You missed me that much?" spurgte hun kækt. Hun kunne jo ikke lade være når han sagde det sådan.
Så tændte han bilen, og kørte ude på vejen. Hun kunne virkelig godt lide den her bil. Noget tid senere brød han stilheden. "I am sure I will. It is afterall English" svarede hun med et smil om læberne "I am glad you called yesterday" tilføjede hun kort efter.

Han svarede hendes latter med en lignende varm latter og svarede: "Yes i have....." Måske ville mange have brokket sig over trafik og det tog tid at komme frem men samtidig var en stund som denne sammen med hende, rigtig dejlig.
Hendes ord fik ham til at smile lidt mere og dragende hvorefter han sagde: "I am glad you answered..... Hearing your voice was a welcome sensation.... I felt like calling so why not go ahead and call... I was really glad about your text as well....."

At der var meget trafik generet ikke hende, Londons gader var ofte travle så hun var vant til det. "I was waiting for that call all the week" svarede hun med et skævt smil og indrømmede dermed at hun havde gået og ventet på det opkald. Egentlig havde det været svært at tænke på andet end ham hele ugen. Hun var kommet hjem efter hendes besøg hos ham, og havde været ganske omtumlet over hele oplevelsen. Tanken om at de havde haft sex, hun havde ikke fortrudt noget, men det lignede hende virkelig ikke at gøre den slags så kort inde i et bekendtskab.

Han smilede og gav ganske kort hendes knæ et varmt klem inden han sagde: "I felt wonderful when i called and heard your voice... Oh we are here" Så pegede han ganske stille på på en bygning til en rigtig nydelig fransk restaurant hvor man kunne høre behagelig romantisk instrumental musik. Så fik han parkeret, og var selvfølgelig hurtigt ovre og hjælpe hende ud hvorefter han endnu en gang holdt sin arm så hun kunne holde om den. De var nærmest ikke nået ind af døren inden der stod en meget høflig tjener og sagde: "Good evening.. Have you gotten reservation?" Caleb smilede nærmest stolt over at have hende ved sin side hvorefter han sagde: "Yes a table for two.... Caleb DeBayle" Tjeneren nikkede, tog et par menukort og viste dem over til et bord der var lidt mere privat. "I will be over to take your orders when you are ready" Caleb nikkede og tog hendes frakke og trak selvfølgelig stolen ud. Så tog han sin egen jakke af og satte sig overfor hende. "So.... Like it so far?"

Hun nåede ikke engang at svar før de var fremme og han udpeget stedet for hende. Udefra så det intet mindre end luksuriøst ud, og hun kunne selvfølgelig godt lide det. Hvem ville dog klage over lidt luksus?
Som han parkeret og hun blev hjulpet ud af bilen, endte hendes arm over hans mens de gik indenfor sammen. En tjener dukkede straks op, og selvfølgelig var der bestilt bord. Det var sært så meget som han gik op i det, gik op i at gøre det helt rigtige. Nuvel, han var trods alt adelig og af høj rang så det var vel normalt for ham, men nyt for hende.
Så nåede de ellers hen til deres bord, og hun lod han hjælpe sig ud af frakken. Det var et bord lidt fra de andre, dermed mere privat. Det kunne hun også lide. Stilen blev trukket ud for hende, og hun smilede op til ham inden hun satte sig ned. "Thank you" hviskede hun dæmpede og kort efter sad han overfor hende. "Of course I do! I doubts anything you do can be anything but perfect" blev hendes svar på hans spørgsmål.

Han smilede roligt og gav hendes hånd et stille klem inden han sagde: "Well i am doing my best.... Besides why not do a little extra when it comes to enjoy this time with you?...."
Så hældte han lidt vand op til dem inden han så gav hende det ene menukort og sagde nærmest lokkende: "You can have anything in there you want.... I was thinking about ordering wine in advance, but i did not know what you like.... But there should be some good ones in here...."
Uden egentlig at tænke specielt meget over det, lagde han den ledige hånd rimelig tæt på hendes

Han rejste hende et menukort og hun tog imod det med et smil. "I am not the right one to ask about wine, I like drinking it, but I have no idea what is good and what is not.." svarede hun med et skævt smil. Hun mærkede snart hans hånd tæt ved hendes, han rørte hende ikke men hun kunne alligevel mærke tiltrækningskraften. Måske var det bare hende der overdrev. Hendes blik forlod i alt fald menukortet et øjeblik og gled hen over deres hænder, derpå så hun atter mod menukortet og lod sine fingre strejfe hans.

Han bed sig ganske kort i læben og blev helt væk i hendes smil. Det trak bare i ham på en måde ord ikke kunne forklare. "Well let's see what we want to eat and i will try and order a wine that fits....."
Som hun strejfede hans fingre med hendes så elegant og blidt, så han på hende med et blik der vidnede om hvor meget han nød situationen.
Snart kom der en tjener hen til dem og spurgte: "Welcome..... May i take your order?...."
Caleb smilede til hende inden han svarede: "I will have..... Whitewine-steamed salmon with a light hollandaise and spiced salad.... I will order the wine that goes best with what this beautiful lady wants to order?"

Hun nikkede, nød hans skønne blik der hvilede sådan på hende og fik hende til at føle sig som den vigtigste kvinde i verden. Og ja, nærmest som den eneste også. "Alright" svarede hun dæmpede.
Så dukkede tjeneren op, og hun måtte løsrive sit blik fra hans. Hun havde glemt alt om maden. Så bestilte han ellers selv en ret der lød vældig lækker, og som tjeneren vendte sig mod hende efter Calebs ord omkring vinen, smilede hun skævt. "I just want the same as him" sagde hun venligt til manden der nikkede og noteret det. Cherish vendte sit blik mod Caleb, og smilede skævt.

Som tjeneren noterede deres bestilling, sagde Caleb uden at fjerne sit blik fra hende: "Then for wine... A lightly spiced whitewine and some mineralwater while we wait" Så smilede han til tjeneren der nikkede og gik efter deres bestilling. Så vendte Caleb ellers det intense blik tilbage på hende med et smil der nærmest trak i hende. Det var ikke sikkert hun selv vidste det men Caleb følte sig som verdens heldigste mand. "I am loving the view.... You truly know how to keep my gaze...." Kort efter blev der diskret sat to glas lækkert koldt mineralvand ved dem

Han vidste tydeligvis lige hvilke slags vin det skulle være, og eftersom han nok havde drukket mere vin end hende, havde hun intet at sige til det. Det var også rart at han bad om vandet, ellers havde hun selv spurgt efter det.
Tjeneren smuttede igen, og Calebs intense blik endte mod hende, hun vendte ligeledes sine blå øjne mod ham, gled hovedet en anelse på sned, og betragtede ham med et smil om læberne. "Let's see if I can keep your gaze and attention for a while then. I do have a little experience with that afterall" mænd var mænd, hvor forskellige de end var, så var de stadige mænd. Hun vidste som regel hvordan hun skulle fange en mands opmærksomhed, og det fungerede også fint indtil... well, hun gled blikket rundt og noteret sig de andre par rundt omkring, og hvordan kvinderne tjekkede Caleb ud. Ja.. indtil det der skete, og hun havde lyst til bare at skabe en scene bare for at få de tøser til at kigge væk. Hun trak dog vejret dybt ind, og så mod ham i stedet for, og skjulte irritationen bag et af sine smil.

Hendes ord fik ham til at grine ganske let inden han smagte lidt roligt på vandet og sagde: "You will have no problem on that front.... Otherwise we would not be here... I find you very intruiging...."
Ganske kort strøg han hånden hen over hendes hånd inden hans glas blev sat ned igen.
Hendes irritation var tydeligt, i hvertfald for ham så han valgte at gøre noget ved det diskret. Eller i hvertfald på en måde hun forhåbentlig kunne relatere til. Så han rejste sig og trak i et stort gardin der kørte rundt så de nærmest fik deres eget lille rum uden vandrende blikke. Så satte han sig ned igen og blinkede til hende inden han sagde: "I hate prying eyes......"