A beautiful night.... (Cherish Radcliff)

Hun var spændende? Ja ærlig talt kom de tikke som nogen overraskelse. Denne mand kunne få hvem end han ville så hvis han ikke havde nogen interesse for hende, ville han næppe have inviteret hende ud i det hele taget. Han var anderledes end alle de mænd hun nogensinde havde mødt, især efter sidst hvor de havde haft sex. Det handlede jo tydeligvis om mere end bare sex, for ellers ville han vel ikke have inviteret hende ud efter at have fået sin vilje. Det var i alt fald hendes viden og erfaring på området.
Hun blev strøget på hånden, og endte selv med at gribe sit eget glas for at få kølet sig ned. Knap havde glasset rørt hendes fyldige læber, før han havde rejst sig op og havde trukket et gardin som skærmede deres bord fra omgivelserne. Wow, det var da noget af en finte, den havde hun vidst aldrig set før. Smart. Hun gled blikket rundt, de kunne hverken se andre, og andre kunne ikke se dem. Havde han læst hendes tanker? Forundret så hun mod ham, hans ord gjorde ikke hendes nysgerrighed mindre, og hun endte med at sætte glasset ned igen. "Do you read minds?" spurgte hun direkte. Hvordan kunne han vide det? Havde hun været så let at læse?

Han grinede let som han satte sig ned igen og smagte så på vinen. Glasset blev sat ned og han så hende intenst og dragende i øjnene.
"No..... I read senses..... My senses are very strong, even for a vampire.... To some extent i can..... Pick up your emotional scent.... And i picked up something when those people were looking over here..... And i want this to be a wonderful evening for us..... So i blocked the source of your frustration....." Han var jo ligeglad med at folk kiggede men han var ikke ligeglad med at det gik hende på

Hans ærlighed var ikke chokerende, men hans evne kom bag på hende. Automatisk steg hendes puls og hjertet slog hastigt i brystet, han kunne ikke læse tanker, men han kunne vurder hendes følelser. For helvede også, shit.. hun var da bare afsløret så. Hvor pinligt! At forhindre kinderne i at antage en rød farve var ikke muligt, så hun opgav og slog blikket ned mod sit vandglas i en forlegen bevægelse. "Uhm.. Thank you" svarede hun, af mangel på bedre mens hun omsider fik løftede sit vinglas og tog en tår.

"I do not to it all the time.... I can but i have to choose to do it.....
And i will not do it just because i can...."
Egentlig generede hendes røde kinder ikke, det var en flot farve til hende, det klædte hende at rødme. Efter hun havde sat vinglasset ned igen, tog han blidt hendes hånd og kyssede hendes fingre inden han lagde sin hånd lidt på hendes side af bordet igen.
"You are most welcome..... And thank you as well..... I do what i can to make you enjoy the night.... As i do....."
Ganske kort kom en tjener med den lækre mad og satte den inden han diskret smuttede igen

Det var da i det mindste rart at vide det ikke var noget der kørte på hele tiden, ellers ville hun ende med at sidde som en sten! Der var noget vældig intimiderende over at folk kunne læse ens tanker eller tyde ens følelser. Det var skræmmende... Afslørende.
Han tog dog snart hendes hånd, trykkede læberne mod hendes fingre hvad fik hende til at bløde op i kombination med hans ord. "You are so sweet! And.. I am enjoying the evening" forsikrede hun ham.
Så kom maden, og hun fortrød ikke dit valg. Det så lækkert ud, og duftede ligeledes vidunderligt.

Han havde kort siddet lidt nervøst da han godt kunne fornemme hvordan det kunne være overvældende for hende at hans sanser var så stærke. Det var jo heller ikke meningen at det skulle komme til at virke sådan. Men da hun så virkede til at bløde lidt op og smilede så smukt, virkede han også lidt mere rolig og nikkede en gang med hovedet.
"I feel very lucky that you should say such words about me.... A night with you.... The perfect night...." Så smagte han roligt på den første bid sammen med hende og ganske rigtig så smagte maden så godt som den så ud

Hans svar var så sødt, ærlig talt.. han var virkelig en vampyr! Altså.. han måtte være virkelig gammel! Hans maner.. det hørte en helt anden tid til. "You .. are very different from any man I have ever met.. and I am not talking about you being a vampire.." sagde han, det sidste lavmælt for eventuelle ører der skulle lytte med.
Maden var lækkert, og hun og kort efter greb hun sit vinglas igen og tog en tår. En enkel vindråbe smuttede over hendes læber, og hun gled tungespidsen over underlæben og fangede den diskret. "So, how old are you?" spurgte hun nysgerrigt.

Hendes ord skabte et nærmest ærbødigt smil imens han tog en lille tår af sin vin inden han nussede signetringen med en finger.
"I am very glad to hear such words from you..... I may seem old-fashioned.... I try to uphold values of a gentleman that seems to have died out in these days...."
Så blinkede han til hende inden han så svarede: "I am 25..... Well..... I was 25 when i was 'Embraced into the Night'..... I am 304 now......" Det sidste blev ligesom hende ytret lavmælt så nysgerrige ører ikke skulle fange det.

Hun hæftede sig ved måden han strøg fingrene over sin ring, og dog så hun imod ham igen. "Oh.. they did indeed die many years ago. I only read about it in stories.." blev hendes svar. Det var egentlig beklagende, men hun var jo heller ikke af samme kaliber som en adelig kvinde eller lignende.
25 år da han blev forvandlet? Ja..et år ældre end hun selv var i øjeblikket. Så fik hun ellers hans alder, og wow.. han var ret gammel! Ikke at der var noget galt med det, men det virkede da underligt. Hold da op, hun havde kyssede med en der var mere end 250 år ældre end hende. Folk ville gå amok hvis de vidste den slags. Hun skubbede det dog væk, smilede i stedet svagt. "If you want to share your story with me someday.. I would love to hear it" sagde hun smilende.

Han var absolut ikke stolt på sit køns vegne da der var virkelig langt imellem mænd der kunne finde ud af at være en rigtig gentleman eller for den sags skyld behandle en vidunderlig kvinde som hun fortjente.
"I try to be a gentleman myself... Whether it succeeds i will let be up to those around me...."
Det var jo ikke sikkert hun syntes om det men han håbede da.
Da hun så spurgte om hans historie, tog han en bid mere og kiggede lidt undrende men gik hurtigt over i et smil. "My story? If you would love to hear it, i would love to tell it.... On the condition that i get to hear a little more about you as well.... Where should i start?"

"You are doing a good job if you ask me.." svarede hun og tog en tår af sit vinglas. Deres blikke hvilede i hinandens, og det var tydeligt at se at hun mente sine ord.
"My life is very shit compared to yours..  and I am sure you can tell me more about what I am than I can tell you.
Beside, it has been boring. But well, I want to know everything.. start from the beginning" bad Hun med et opfordrende smil.

Han kneb øjnene lidt sammen og smilede nærmest lidt drilsk til hende inden han svarede: "Some of it i might be able to tell you about...
But i cannot call your life shit before i know it.... Well.... Lets start with the... Live part then..."
Det var egentlig lidt mærkeligt. Han havde talt om sit liv før men folk der vidste han var vampyr, havde aldrig næret interesse i hans liv før han blev vampyr. Uden at tænke over det, holdt han sin ene hånd ovre ved hende som han fortalte:
"Well.... I lived with my family at our estates since i was born...
I was raised as a noble at the time.... Manners.... Linguistics.... Math.... Fencing.... Horseback-riding.... Hunting.... Every part of being a noble.... So that is what my life was about at the time... That and the 'We are very rich'-balls my parents held" Han kunne ikke helt få øjnene fra hende

"True" gav Hun ham ret omkring det at kalde andres liv lort. Snart begyndte han at fortælle, og hun lyttede interesseret og nysgerrigt. Det var godt nok et andet liv, men med den alder han havde undrede det hende ikke. Det lød fantastisk og som et eventyr fra en fortælling. Hun endte da også med at glide hånden over hans uden at tænke sig om. "It sounds as a way different life.. what happened?"

Som hun lagde sin hånd på hans, kunne han ikke lade være med at smile for det føltes dejligt. Så tog han kort en tår vin mere og så intenst på hende.
"A businesspartner of my father.... She made an offer that House DeBayle would persevere through eternity.... I chose to accept it and she Embraced me.... It is the used term for one is being changed into a vampire... But... People started dying in time... And it took me just about 150 years to find the woman again... I.... I killed her before she could do it to others... "
Det var noget der vejede tungt på ham så han håbede ikke på hun bare stak af

Han fortsatte efter en mindre pause hvor han tog en tår af sit glas. Sikke en historie han dog fortalte og hun stirrede overrasket mod ham. Wow.. uden at tænke over det tog hun hånden til sig og gned sin nakke let. "Wow.. Uhm..
only thing I ever killed was a bug. I still regret it.." hvorfor hun lige sagde det, anede hun ikke, men at slå nogen ihjel var ikke det letteste i hendes verden.

Han flyttede ikke sin hånd da hun trak sin hånd til sig, men vendte dog blikket lidt ned. Lige nu var han ikke sikker på om det var en god ting han havde svaret hende men samtidig ville han ikke lyve for hende. Hun betød ganske enkelt for meget.
"I.... I do not like to kill.... I only did it because of how many she would have done it to otherwise......"
Så kiggede han op på hende med de smukkeste klare øjne og smilede som kun hun kunne få ham til. "This is supposed to be a pleasant evening.... Should i find a more joyous part of my story?"

Hun kunne se at hendes reaktion gik ham på, forståeligt nok, hun var ret sikker på at han ikke havde fortalt hende det her for at gøre hende utilpas, hun havde trods alt selv bedt om hele historien. Men for én der ikke kunne lide krig, død, ødelæggelse, mord, fattigdom og lignende.. så var det sgu ikke let at undgå at reagere på det. "But.. is it that bad...? To be what you are I mean?" måtte hun forundret spørge. Han lignede ikke en der var ked af at være en vampyr, i hvert fald ikke hvis man spurgte hende.
"No no.. I am sorry, I meant it when I said I want to know everything" skyndte hun sig at svare, hun lagde hånden over hans igen, kærtegnede den blidt og undskyldende.

Han smilede intenst til hende og så hende i øjnene med et blik der nærmest ville trække hende hen over bordet imens han ligeledes nussede hendes hånd.
"No need to say sorry.... I know it is not a pleasant story always.....
But no... It is not that bad..... The first time was very hard.... No heartbeat.... Never being able to see the sun again... It took its toll.... But as i accepted my fate, my existence became easier... I started to see my abilities as an advantage instead of something sinister... And alot of technology today allows me to see the sun....
And what i am... It made it possible to meet you" Det var en dag han altid ville se som noget perfekt, dagen hvor hun kom ind i hans liv

Hans blik fik hendes hjerte til at slå hårdere, og hun sank en klump. Det var kun med utrolig meget viljestyrke at det lykkedes hende at blive siddende på sin stol og ikke endte over på hans skød. Han gjorde det svært.
Han fortsatte sin historie, og hun tvang sin fokus tilbage til hans fortælling. Hun måtte smile skævt ved det sidste. "Well.. your art and who you are was the reason we met.. not your powers.." modsagde hun ham med et drillende glimt i øjnene. Eller også var der noget hun ikke vidste?

Den måde hun kiggede på ham, gjorde ham helt varm indeni for der var noget der nærmest hev i ham! Hun var jo vidunderlig! Et eller andet sted sad han og håbede på hun kom over på hans skød men det ville nok være dumt på en restaurant som denne.
"I am greatly pleased that you see me with such eyes then... The only time i have used my power on you is when you wanted to try it..... At least a bit......" Hans blik var drilsk og udfordrende men han ændrede heller ikke blikket da han virkelig nød udsigten. Det ville den klare glød i hans øjne også afsløre.
"It feels more.... Powerful.... When you know of it......"

Det var rart at vide han ikke bare havde brugt sin evne på hende som det passede ham, ikke at hun ville kunne være i stand til at stoppe ham hvid hun ikke brød sig om det. At hun også gerne ville have hende over på dit skød var måske rigtigt, men ganske som han selv tænkte, var muligheden det ikke helt og slet ikke når de befandt sig et sted som dette. "I don't doubt it.." hans blik gav hende kriller i maven og hun var fristet til at bede ham om at forlade stedet bare så de kunne... Være alene.

Roligt tog han lidt mere at spise og nød den gode smag selvom han kun nippede til den. Det var ved at være noget tid siden han havde drukket blod sidst så normal mad kunne han ikke så meget af.
Så smilede han intenst til hende og sagde:"I was wondering..... Sometime when we are finished eating.... Do you have somewhere to be tomorrow?.... Or should we go somewhere?.... Would be a shame to end the evening prematurely....."
Egentlig fiskede han også lidt efter de kunne være alene så hæmninger ikke var et problem

Hun havde vidst aldrig fe spurgt til det med blod, hvordan man 'spiste'. For jo hun regnede med at han nærede sig på blod, men de havde spist sammen op til flere gange, så de kunne tydeligvis også spise almindelig mad. Hvor gik grænsen? Hvor ofte skulle han drikke blod? Hvordan gjorde han? Og hvilke type blod skulle det være? Var hun i fare for at blive ædt eller hvordan? Mange spørgsmål.
I mellemtiden, og mens hun tænkte over spørgsmålene, tog hun selv et par bider mere, og nød smagen af den lækre ret som dog ikke var helt så varm mere. De havde trods alt snakket en del. Hans spørgsmål trak hende i mellemtiden ud af sine egne tanker, og hun så mod ham med et svagt smil om læberne. "Well, I chose friday 'cause of the weekend, I have no plans for tomorrow, so what do you have in mind?" svarede hun spørgende og lod sine egne spørgsmål om hans spisevaner vente.

Han lagde stille bestikket fra sig men hans så intense øjne hvilede stadig på skønheden foran ham. Skønheden der fuldstændig havde fortryllet ham.
"Your place or mine..... A place where we can..... Talk... More freely.... You and me, maybe a few delicacies...... To do as we want?.... Unless you do not have any more.... Questions?......."
Det var selvfølgelig med en let drilsk og udfordrende tone men det lod til de begge to var mildt irriterede over de ikke kunne gøre som de egentlig ville lige nu. Og hvis hun nu ville spørge ham om mere, ville det jo ikke genere hun sad på hans skød imens

Hans direkte spørgsmål fik hende til at smile skævt og hun løftede sit vinglas "I am sure I can ask all my questions whether it is my place or yours.. but maybe.. my place this time..?" faldt hendes svar, brynet let hævede mens hun løftede glasset til sine læber og tog en tår af glasset... alt i mens hun betragtede ham over glasset kant. Kort efter satte hun glasset fra sig på bordet, og gled tungespidsen over sin underlæben. "Ready whenever you are, my lord" sagde hun derpå en kende udfordrende.