Dance of the Brush (Cherish Radcliff)

Tid: 21:00
Sted: Calebs Lejlighed
Påklædning: Pæne sorte bukser og hvid skjorte

Ganske som han havde tænkt da de tog afsked i lejligheden så havde det været en frygtelig lang uge. Han havde selvfølgelig arbejdet for at få tiden til at gå men der skulle alligevel en overraskelse til.
Så onsdag havde han fået sendt en gave så der var en enkelt perfekt rød rose ved hende dør med et let parfumeret kort hvor der stod: "Caleb"
Der efter havde han brugt tiden på arbejdet og krydset fingre for hun ville kunne lide gaven.
Da det endelig blev den valgte aften var det også tydeligt på Caleb at han havde gjort virkelig meget ud af det. Staffeliet var stillet klart og farverne var allerede gjort klar. Chaiselonen var gjort klar også samt der kørte noget let romantisk men klassisk musik på anlægget.
Så var der sørget for friske kirsebær fra England, mørk chokolade og selvfølgelig passende frugt. Og der var også en beskeden ret så der var lidt at spise skulle hun blive sulten.
Alting var klart og han havde gjort sit maletøj klart inde i soveværelset men det ville nok være for aggressivt at starte med det på.

Så var det nået der til hvor der ikke længere var detaljer at finpudse, Tøjet sad perfekt, vinen stod og iltede og der var givet besked i receptionen at han skulle have besked lige så snart hun ankom. Hvorfor var han dog så spændt?! Det vidste han jo godt men det var jo lige så han sitrede indeni! Så den sidste ledige tid blev brugt på at samle sig så alt var helt klart og perfekt. Nu håbede han bare på hun ville komme til at nyde oplevelsen

Det havde været en utrolig lang uge for hende, og hun havde gentagende gange taget dig i at fortryde at have sagt lørdag. Den mystiske maler fyldte hendes tanker det meste af tiden, og det var i så høj grad at det påvirkede hendes arbejde. Hun brød sig ikke om at en mand fyldte så meget i hendes hoved, men det gjorde han jo så, og lige meget hvad hun gjorde, kunne hun ikke få ham ud af hovedet. Gentagende gange havde hun overvejet at ringe til ham, bare for at høre hans stemme. Hun følte sig som en forelsket skolepige, og dermed komplet latterlig.

Onsdag havde hun så modtaget en rød rose, og ved synet af den smukke rose, havde det været ganske unødvendigt at læse navnet på kortet, hun vidste det var fra ham. Gestusen var sød, mere end bare af, og hun havde ikke oplevet magen til før. Hun elskede den rose, og havde siddet og stirrer på den til lørdag lige før hun forlod sin lejlighed. Hun havde dog skrevet en besked til ham på mobilen, havde takkede for rosen og fortsæt hun havde kunnet lide den.

Nu ankom hun til komplekset hvor hun boede, oplyste dit navn i receptionen og fik at vide hun var ventet. Nervøs og spændt gik hun mod elevatoren der sendte hende op til hans etage. Selv var hun klædt almindeligt, men havde taget noget andet hun kunne skifte til når de skulle male, noget.. andet.


Outfit

Der gik heller ikke længe inden dørtelefonen ringede og vagten Bill sagde: "Mr. DeBayle? Ms. Radcliff is in the elevator now"
"Thank you Bill"
Efter han havde lagt på, sikrede han sig hurtigt at skjorten sad ordentligt og skoene var blanke. Ringen var også pudset og håret sad også tilfredsstillende.
Det var her han havde taget en dyb indånding hvis han rent faktisk havde trukket vejret. Som lyden fra elevatoren lød, åbnede han sin dør og var klar til at tage imod hende. Som hun fik øje på ham, smilede han dragende til hende og tog hendes hånd som hun kom der hen. Så kyssede han hendes hånd og sagde: "Good evening Cherish...... You look.... Absolutely Breathtaking..... Come in"
Så trådte han til side så hun kunne komme indenfor. "I must confess.... It has been a very long week....."

Snart nåede elevatoren op til øverste etage, og forventningen steg. Hun så frem til at se ham! Så snart hun trådte ud af elevatoren, gled hoveddøren op til hans lejlighed, og han dukkede op i døren. Hun smilede og gik de få skridt nærmere, hendes blik hvilede straks i hans dragende blik. Han tog hendes hånd, og et kys endte mod hendes håndryg. "Thank you, and good evening to you as well" blev hendes svar mens hun trådte ind i lejligheden. Han så godt ud, men han så nok godt ud uanset hvad han havde på. Indrømmelsen der faldt fik hende til at smile og se mod ham "It has, yes. I did regret my choice of day after great many times through the week" indrømmede hun selv mens hun fik hængt jakken op.

Han grinede let og svarede hende imens jakken blev hængt på plads.
"I can relate.... Oh the times i wish we had picked an earlier day.....
But i am greatly pleased that you liked the rose...."
Så rakte han armen ind mod selve lejligheden så hun kunne se de forskellige ting der var gjort klar. Ganske vist var maden ikke sat på bordet men det var jo heller ikke sikkert hun var særlig sulten.
Men der stod dog kirsebær, vin og chokolade.
"I have a little meal ready if you are hungry? If not i have some cherries flown in from my family's fields.... And of course a wine.... Would you care for some?" Han glædede sig til hvordan det ville blive, men det ville dog være helt fantastisk hvis aftenen blev bare halvt så god som deres sidste møde

Hun smilede "I did chose this date for a reason, you see.. any other day earlier would have forced me to be home early to attend to Work in the morning" svarede hun forklarende. Hun havde vel ikke behøvede at komme med den indrømmelse, men de havde en maleaftale, og den slags tog sin tid, hun ville ikke skynde på ham trods alt! "As for the rose, I loved it. Thank you, it was very sweet of you" fik hun tilføjede smilende og kærligt.
Snart smuttede de ind mod den fine stue, og hun kunne se han var ved at være klar. "All the way from England? My God! I would love to have some wine, thank you" blev hendes svar, hun var tydeligvis imponeret, men igen.. hun havde ikke haft samme liv som ham, og der skulle ikke meget til at imponer hende på den front i hvert fald. Det mest spændende var dog naturligvis hans maleudstyr, og hun kunne ikke få blikket fra tingene som hun blev ved med at sende stjålne blikke. Tasken havde hun dog sat ned på en stol, og trådte alligevel nærmere for at se hans udstyr an.

Han smilede varmt tilbage inden han så nikkede en gang og sagde: "Well in that case i am very glad that you picked this date.... I would hate for this to end early......."
Så trak han ganske kort på skuldrene inden han så svarede: "A little gesture of.... Joy and excitement in a way...." Egentlig var det mere fordi han godt kunne lide tanken om hun smilede da hun fik den.
"I import quite a bit from England. It helps with homesickness....
I will get you a glass then...." Så hældte han ganske stille et glas op til dem hvorefter han betragtede hende lidt som hun så på udstyret. Det var et dyrt staffeli med en palette der kunne foldes ud som et bord samt en lille lampe øverst for bedre belysning hvis man ikke havde de optimale forhold. Meget roligt rakte hende et glas.
"Hope you like it....."

"That was my thought as well" svarede hun med et skævt smil.
Hans forklaring på importen af vare fra England gav vel god mening, havde hun haft samme muligheder havde hun vel gjort noget magen til, eller i hvert fald tilbragt mere tid i England end hun gjorde i øjeblikket. Hun havde ikke været hjemme siden hendes blomst til Frankrig. Der var mange grunde dertil, at hun ikke havde alt for mange penge at gøre godt med var blot et af dem.
"I understand, and it is good so why not" det var trods alt gode og lækre ting.
Snart fik hun et glas vin, og smagte på det mens hun. Så tingene an. Ved hans spørgsmål svarede hun automatisk "I do" om det var vinen eller opstillingen han spurgte til, tænkte hun faktisk ikke over. Hun tog det som et spørgsmål der omhandlede hans udstyr.

Som hun stod der, smagte han selv på vinen og lagde så hånden meget forsigtigt ved hendes side imens han hviskede en anelse drilsk men stadig dragende:
"The wine or the equipment?...... I hope it all contributes to that you may have a wonderful evening.... I just took all the colours out as well considering i do not know what you would like to wear...."
Der var ikke sparet på noget som helst og hvorfor også det når det var en aften de begge skulle nyde

Hans hånd endte mod hendes side, og hun vendte straks blikket mod ham. Hendes klare blå øjne der altid var så fulde af ro og kølig distance endte helt opslugt af ham, som sidst havde hun svært ved at få blikket fra ham. Hans ord fik også varmen op i hendes kinder "Both, but I am very fond of all your equipments" Hun havde selvom utrolig meget, primært fordi det var hendes arbejde at havde vildt meget udstyr. "As for what I will be wearing;
I have shift with me and will wear it whenever you are ready to begin" tilføjede hun med et blidt smil. Hun var skam nervøs, delvist over at blive malet men især fordi det var så grænseoverskridende for hende.

Så tog han en lille tår mere af vinen og satte glasset fra sig inden han så hende dragende i øjnene og sagde:
"I am ready in just a minute..... You can change in the bathroom while i go change in the bedroom and we can get started?"
Det ville nok alligevel være for direkte at han ville skifte samme sted som hende.
Derefter gav han hendes hånd et blidt kys inden han gik ind på soveværelset og fik skiftet til det tøj han helst malede i. Det var ganske vist ikke et antræk han havde på i offentlighed men her var det mest behageligt. Han kom tilbage ud i stuen i kun et par løse meget lette sorte bukser og en Mørk skjorte der stod åben så man ikke rigtig kunne undgå at se hans brystkasse. Der ventede han så på hende

Hun nikkede og smuttede ud på badeværelset efter at have samlet posen op. Kysset mod hendes hånd kunne hun stadig mærke da hun lukkede døren efter sig. Hun skælvede næsten helt af spændingen. Og tømte dit vinglas, nærmest for at styrke sig på det mens hun langsomt skiftede tøj. I løbet af kort tid havde hun smidt en del af dit tøj, og trak i den sorte silke natkjole. Snart trådte hun ud af badeværelset og gik mod stuen på vej tæer. Snart sætte hun dit tomme vinglas på sofabordet. Han stod med ryggen til hende og hun brugte et øjeblik til at se ham an bagfra. Skjorten stod åben, det kunne hun se.

Selv stod han og nød den sidste tår af vinen i sit glas og smilede for sig selv. Han kunne ikke se det men han kunne dufte hvordan hun var spændt på hvad der skulle ske. Og hvis ikke hans sanser snød ham så kunne han dufte silke.
Langsomt vendte han sig om og tiden stod nærmest stille som hun stod foran ham i den sexede og dog utroligt smagfulde natkjole.
Så vendte han sig helt om så hun ligeledes kunne se ham helt hvorefter han gik langsomt hen til hende med øjne der var nærmest klart smaragdgrønne og et smil der nærmest trak i hende.
"Absolutely stunning Cherish.... "

Han vendte sig om, og de to hinanden i øjesyn. Det her var langt mere intimt end hun havde forestillede sig det, og hun stirrede ligeså meget på ham som han gjorde på hende. Hold da helt op hvor var det svært at undgå at følge sine .. ja, lyster måtte det vel være. Hun slog i stedet blikket ned, og han var henne ved hende øjeblikket efter. "Glad you like it, I wasn't sure whether or not it was too much.." svarede hun ærligt.

Som han stod foran hende, smilede han mere og lagde en finger ved hendes hage for at løfte hendes blik så han ordentligt kunne se hende i øjnene.
"Why turn your gaze towards the floor?..... I love your absolutely enchating appearence.... There is nothing wrong with enjoying the view... I do.... And black silk suits you very well..... Shall we?....."
Så rakte han roligt armen ud mod chaiselonen og gik der hen sammen med hende i det tempo hun ville men han fjernede ikke sit blik fra hende

Han vippede blidt hendes ansigt opad, og deres blikke mødtes. Havde hans øjne været grønne sidst? Nej.. det ville hun da have husket. Måske, åh.. han forvirrede hende så meget! I alt fald fandt hun hans øjne smukke, og hun kunne ikke tage blikket fra ham.
Han lod hende snart vide der absolut intet var galt med at hun så på ham, og fortalte hende desuden at han kunne lide hende i sort silke. Med hendes sarte lyse hud, det mørke hår.. og de klare blå øjne, var den sorte silkekjole ret matchende. Kjolens dybe halsudskæring og blonderne som var omkring brystregionen efterlod noget mere sensuelt og forførende, og stoffet var tilmed tyndere i den øverste del, men blottede ikke hendes hud for meget alligevel.
Hun endte da også bare med at nikke, og fulgte snart med hen til chaiselongen hvor hun satte sig op og tilrette. Natkjolen gled automatisk op og blottede mere af hendes ben og lår end den i forvejen gjorde og hun forsøgte at arrangere den pænt om sig. Derpå lagde hun sig bedre tilrette, havde strakt det ene ben mens det andet var bøjet. Hun lod ryggen hvile op ad de enkelte puder der var lagt der, og udnyttede dem for støtte. Derpå gled den ene hånd over maven hvor den lå løst og afslappet, den anden op over hovedet og gav kroppen en sensuel facon. Hvorvidt det var fint eller han ønskede rettelser, anede hun ikke, i så fald, måtte han sige til.

Selv hvis han ville kunne han ikke fjerne øjnene fra hende. Alt ved hende var tryllebindende! Hendes intense øjne, hendes sensuelle og dog forsigtige smil. Den måde silken gled let op af hendes ben som et forsigtigt kærtegn. Som hun havde lagt sig til rette, knælede han ved chaiselonen imens han blik absorberede hvert eneste lille detaljer. Blondernes kærtegn af hendes kavalergang, hendes perfekte kropsholdning, ja alt.
Med en hånd der blev placeret på hendes nu bare lår, hviskede han med et dragende blik der nærmest skinnede. "Perfection..... Beauty..... Passion..... We are ready....."

Han knælede hos hende, og hendes blik gled mod hans, og hun kunne ikke tage blikket fra ham. Ved berøringen blev det kun værre, og hendes vejrtrækning ændrede karakter og pulsen steg. Varmen skød gennem hende, og fik læberne til at skilles. Hun kunne knap få vejret, og det krævede al hendes viljestyrke ikke at trække ham mod sig og kysse ham. Gud hvor følte hun sig ude af kontrol, og det lignede hende ikke. Ingen mand havde nogensinde fordrejede hovedet på hende på denne måde, og de intense følelser var skræmmende. Tanken om hvor let det ville være at lægge hånden over hans, rykke benene og lade hans hånd glide mod hendes underliv. Okay hvad gik der lige af hende?! Hun lagde hånden over hans, men skubbede den blidt fra sig ”I can’t breathe when you touch me..” hviskede hun, tydeligvis påvirket. Hun følte sig godt dum over de ord, men det var sandt.

Hendes ord fik ham til at smile hvorefter han rakte hånden op og strøg en lille tot hår væk så den ikke dækkede for hendes ansigt på billedet.
"We can't have that now can we?..... Do not worry..... I will not touch if you do not wish it..... I better get started on the painting.....
Should you ever need anything, we can pause....."
Hvordan sagde han lige til hende at han heller ikke trak vejret? Faktisk ikke på noget tidspunkt. Hvis han sagde det, ville hun bare tro han var sindssyg eller løbe skrigende væk.
Langsomt rejste han sig og gik hen til staffeliet. "Are you ready?......"

Han strøg en hårlok væk, og hun følte sig godt dum over sine ord. Nu troede han at hun ikke kunne lide hans berøringer og det havde virkelig ikke været det hun havde ment. ”Alright..” svarede hun i stedet for bare, og lod ham rejse sig. Hendes blik fulgte ham, og da han spurgte om hun var klar, nikkede hun. ”As ready as I can be” svarede hun og lå ellers stille mens han tegnede. Det var rart, og ikke køligt, og efterhånden slappede hun mere og mere af. Havde hun haft et tæppe over sig, ville hun helt sikkert være faldet i søvn. Det var trods alt også sent, hvorfor han sådan insisteret på at mødes på disse tidspunkter, anede hun af gode grunde ikke.

Som han gik i gang, gik han meget metodisk til værks og man kunne se det på den måde han rynkede på panden. Han så ikke sur ud eller lignende men det var tydeligt han koncentrerede sig meget. Dog kunne han ikke lade være med at smile til hende en gang imellem. Når hun lå sådan foran ham, så var det også svært at holde koncentrationen en gang imellem, men han ville også gøre et ordentligt stykke arbejde.
Efter selve formen af billedet var færdig og han snart skulle i gang med selve maledelen, lagde han tingene fra sig og knælede så foran chaiselonen. Hans blik hvilede fast på hende og han lagde hånden på chaiselonen meget tæt på hendes ben hvorefter han spurgte:
"First part.... You are wonderful....."

Hvor lang tid der fik, anede hun ikke. Hun lå ganske godt og udsigten var heller ikke så skidt endda. Hun betragtede ham tavst, hendes eget hoved fyldt med tanker og lange diskussioner om hvad mon han dog var for en. Dette var deres tredje møde, og hun fandt ham spændende, betagende, anderledes. Han fik hende til at tænke og føle nye ting, og hun klagede slet ikke.. undrede sig bare.
Så lagde han alting mellem hænderne fra sig, og kom hen imod hende. Blikket fulgte ham og snart knælede han hos hendes. Blikket var spørgende. Han kunne umuligt være færdig allerede, hun vidste hvor lang tid det tog at male trods alt. Hans ord fik hende til at smile "My view isn't bad either" svarede hun med et skævt smil. "So..something wrong?" tilføjede hun dog spørgende.

Han rystede lidt på hovedet inden han smilede til hende og strøg ganske hurtigt hendes hånd.
"I am glad that you enjoy it..... And no there is nothing wrong at all..... I enjoy this very much.... You surprised me greatly with what you chose to wear..... I cannot seem to get my eyes of you..... "
Det var selvfølgelig både så hun kunne få en kort pause hvis hun ville men samtidig fordi han nød at være tæt på hende. Selvfølgelig håbede han på hun havde det på lignende måde, selvom hendes krop og duft afslørede meget af det.
"Should i get on with painting?....."

Hun ventede hans svar, og som det faldt, smilede hun endnu engang blidt. Hun rykkede hånden, og løftede den for at stryge hans kind. Varmen spredte sig straks i hendes krop ved berøringen. "You surprised me as well" lod hun ham vide. Han spurgte snart om han skulle fortsætte med at male, og hun gled hånden fra hans kind og over hans skulder, langs den ovenstående skjortes krave. "I must ask you something, and please don't take this in a wrong way. But every time I touch or you touch me, I feel this warmth running through my body" Hun anede ikke helt hvorfor hun sagde det, følte bare at hun var nød til det.

Den måde hvordan hendes hånd gled over hans kind og ned over hans skulder fik ham til at smile lidt mere. Dog gjorde hendes spørgsmål at tiden nærmest stod stille ganske kort. Havde hans hjertet slået, ville det stoppe for en stund og han gjorde virkelig hvad han kunne for at komme på en løsning så hun ikke løb skrigende bort.
"I will take no offense.... But i am not entirely sure i can give you an answer that would make sense or you would believe..... I.... I have a condition of sorts...... Nothing contagious or anything.... But it can affect physical contact with me....."
Hvordan skulle han ellers lige sige det? "Jeg er vampyr og jeg kan tænde dig ved min blotte berøring og så er jeg smukkere end andre af min art"